Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Orientering - Aktuel orientering
3. Beslutning: Budget 2023
4. Beslutning - Udpegning af medlemmer til regionshandicaprådet og godkendelse at nyt kommissorium
5. Orientering - Forlængelse af praksisplan for speciallæger
6. Orientering - Status for lægedækning, rekruttering og fastholdelse i almen praksis i Region Hovedstaden
7. Orientering - Sundhedsprofil 2021
8. Orientering - Undersøgelse af samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne
9. Orientering - Status på implementering af sundhedsklynger
10. Eventuelt
11. Underskriftsark

Medlemmer

• Karin Friis Bach:
• Maria Gudme:
• Grethe Olivia Nielsson:
• Carsten Scheibye:
• Sadek Al-Amood:
• Jacob Rosenberg:
• Stinus Lindgreen:
• Hans Toft:
• Vibeke Westh:
• Stine Roldgaard:
• Brian Høier:

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

Stinus Lindgreen (B) og Maria Gudme (A) deltog ikke i behandlingen af punktet.

2. Orientering - Aktuel orientering

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

1. at tage de aktuelle orienteringer til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Stinus Lindgreen (B) og Maria Gudme (A) deltog ikke i behandlingen af punktet.

BAGGRUND

Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager. 

SAGSFREMSTILLING

Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde. 

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 27. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Helene Buch Jürs

JOURNALNUMMER

22007920

3. Beslutning: Budget 2023

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

1. at udvalget prioriterer de forslag til budgetinitiativer, som skal kvalificeres yderligere inden udvalgets sidste budgetdrøftelse den 25. maj 2022.

POLITISK BEHANDLING

Godkendt, idet udvalget prioriterede, at følgende 10 forslag kvalificeres yderligere inden udvalgets budgetdrøftelse den 25. maj:

• Praktiserende læger fast tilknyttet de psykiatriske centre/ambulatorier
• Ernæringsbehandling ved og efter udskrivelsen kan fremme livskvalitet og funktion og samtidig nedbringe genindlæggelser af vores ældre borgere
• Mulighed for mobil røntgen til sårbare beboere på plejecentre og bosteder
• Bedre seksuel sundhed
• Medicingennemgang i almen praksis
• Genoptræningsplaner til tiden
• 1-3 nye speciallægekapaciteter
• Digitale patientrettigheder
• Rekrutteringskontor, der kontakter lægestuderende for at tiltrække almen praksis
• Pilotprojekt Kvindesygdommen Endometriose

Stinus Lindgreen (B) og Maria Gudme (A) deltog ikke i behandlingen af punktet.

BAGGRUND

Med denne sag har udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den anden af i alt tre drøftelser om forslag til regionens budgetaftale for 2023. Udvalgets medlemmer fremlægger på mødet deres forslag til budgetinitiativer til næste års budget inden for udvalgets ressort. På mødet skal udvalget endvidere prioritere, hvilke forslag der skal kvalificeres yderligere inden den tredje og sidste budgetdrøftelse den 25. maj 2022. 

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet vedtager hvert år i september et budget for de følgende fire år for Region Hovedstaden. De politiske udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2023 på deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete forslag til budgetinitiativer til de videre budgetforhandlinger. Budgetinitiativerne kan både være forslag, hvor der afsættes økonomiske midler og forslag, hvor midler omprioriteres inden for regionens egen ramme. Endelig kan der også kommes med tekstforslag, der ikke forudsætter økonomi. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har dermed mulighed for at bidrage til at udvikle og prioritere sundhedsvæsenets retning,

Udvalgsmedlemmerne har op til dette møde den 27. april 2022 haft mulighed for at komme med forslag til budgetinitiativer inden for udvalgets ressort. Administrationen har kommenteret de forslag, der blev indsendt senest den 1. april 2022. De forslag, der er indkommet efter 1. april, kvalificerer administrationen frem mod udvalgets sidste budgetdrøftelse den 25. maj, såfremt udvalget på mødet den 27. april prioriterer forslagene. Administrationens kommentering er et udtryk for administrationens umiddelbare bemærkninger til det fremsatte forslag. Der skal derfor tages forbehold for eventuelle ændringer i forbindelse med en eventuel endelig kvalificering af forslaget. Kvalificeringen vil kun finde sted, såfremt udvalget på mødet den 27. april 2022 prioriterer, at forslaget skal gå videre til den endelige udvælgelsesrunde i udvalget den 25. maj 2022.

Bruttoliste af forslag til budget 2022 

Administrationen har til og med den 1. april 2022 modtaget 15 forslag til budgetinitativer fra udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens medlemmer. Disse forslag er kommenteret af administrationen, jf. bilag 1-16. Administrationen har modtaget et forslag fra Venstre om digitale patientrettigheder og et fra Socialdemokratet om et rekrutteringskontor til at styrke almen praksis efter 1. april 2022 (bilag 17-19), og disse forslag er endnu ikke kommenteret. De indkomne forslag er:

1. Praktiserende læger fast tilknyttet de psykiatriske centre/ambulatorier - stillet af Socialdemokratiet (A)
2. Læger til udsatte borgere - stillet af Radikale Venstre (B)
3. Psykologhjælp til tiden - stillet af Radikale Venstre (B)
4. Ernæringsbehandling ved og efter udskrivelsen kan fremme livskvalitet og funktion og samtidig nedbringe genindlæggelser af vores ældre borgere - stillet af Enhedslisten (Ø), Radikale Venstre (B) og Det Konservative Folkeparti (C)
5. Mulighed for mobil røntgen til sårbare beboere på plejecentre og bosteder - stillet af Socialistisk Folkeparti (F)
6. Psykologklinikker til unge - stillet af Enhedslisten (Ø) og Socialdemokratiet (A)
7. Nemmere lægehenvisning til psykolog - stillet af Socialistisk Folkeparti (F)
8. Bedre seksuel sundhed - stillet af Radikale Venstre (B)
9. Overvægtsbus - stillet af Det Konservative Folkeparti (C)
10. Medicingennemgang i almen praksis - stillet af Det Konservative Folkepart (C)
11. Genoptræningsplaner til tiden - stillet af Det Konservative Folkeparti (C)
12. Familielægen skal styrkes til at opfange milde tilfælde af psykiatriske lidelser/udfordringer samt viden om lykkepiller og afhængighedsskabende medicin til unge via efteruddannelse - stillet af Det Konservative Folkeparti (C)
13. 1-3 nye speciallægekapaciteter - stillet af Det Konservative Folkeparti (C)
14. Ingen udskrivelse efter 22 - stillet af Det Konservative Folkeparti (C)
15. Udbredelse og kortlægning af akutteams - stillet af Det Konservative Folkeparti (C). 
16. Digitale patientrettigheder - stillet af Venstre (V).
17. Rekrutteringskontor, der kontakter lægestuderende for at tiltrække til almen praksis - stillet af Socialdemokratiet (S)
18. Pilotprojekt Kvindesygdommen Endometriose - stillet af Socialdemokratiet (S)

Proces frem mod budgetdrøftelse 25. maj

De forslag, som udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vælger at prioritere på mødet den 27. april 2022 går videre til yderligere kvalificering og behandling på mødet den 25. maj 2022. Udvalgsmedlemmerne kan også sende helt nye forslag til budgetinitiativer ind til mødet den 25. maj. For at administrationen kan nå at kvalificere disse til mødet den 25. maj, skal udvalgsmedlemmerne sende forslagene til administrationen senest den 5. maj 2022. Af bilag 20 fremgår tidslinje over budgetprocessen for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedvæsen.

KONSEKVENSER

Administrationen foretager yderligere kvalificering af de forslag til budgetinitiativer, som udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen beslutter skal behandles på udvalgets møde den 25. maj 2022. Administrationen kvalificerer endvidere eventuelle nye forslag til budgetinitiativer fra udvalgets medlemmer, såfremt de er sendt til administrationen senest den 5. maj 2022.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 27. april 2022. 

Udvalget har den tredje og sidste budgetdrøftelse den 25. maj 2022. 

Videre proces og tidsplan
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:

• Juni 2022 - Økonomiaftale 2023 (afgør politiske spillerum for budgettet i regionen i 2023)
• Den 8. juni 2022 - frist for indmelding fra stående udvalg og forretningsudvalg med bidrag til budgetlægningen,
• August 2022 - førstebehandling af budget i forretningsudvalget og regionrådet
• Den 16.-17. august 2022 - budgetseminar for regionsrådet,
• 30. august - frist for at stille budgetspørgsmål
• September 2022 - andenbehandling af budget i forretningsudvalget og regionrådet
• September 2022 - endeligt budget

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Helene Buch Jürs

JOURNALNUMMER

22017417

Bilag

Bilag 1: Praktiserende læger fast tilknyttet de psykiatriske centreambulatorier - stillet af Liste A

Bilag 2: Læger til udsatte borgere - stillet af Liste B

Bilag 3: Psykologhjælp til tiden - stillet af Liste B

Bilag 4: Ernæringsbehandling ved og efter udskrivelsen kan fremme livskvalitet og funktion og samtidig nedbringe genindlæggelser af vores ældre borgere - stillet af Liste Ø, B og C

Bilag 5: Bilag til ernæringsbehandling ved og efter udskrivelsen kan fremme livskvalitet og funktion og samtidig nedbringe genindlæggelser af vores ældre borgere - stillet af Liste Ø. B og C

Bilag 6: Mulighed for mobil røntgen til sårbare beboere på plejecentre og bosteder - stillet af Liste F

Bilag 7: Offentlige psykologklinikker til unge - stillet af Liste Ø og A

Bilag 8: Nemmere fra lægehenvisning til psykolog - stillet af Liste F

Bilag 9: Bedre seksuel sundhed - stillet af Liste B

Bilag 10: Overvægtsbus - stillet af Liste C

Bilag 11: Medicingennemgang i almen praksis - stillet af Liste C

Bilag 12: Genoptræningsplaner til tiden - stillet af Liste C

Bilag 13: Familielægen skal styrkes (...) via efteruddannelse - stillet af Liste C

Bilag 14: 1-3 nye speciallægekapaciteter - stillet af Liste C

Bilag 15: Ingen udskrivelse efter kl. 22 - stillet af Liste C

Bilag 16: Udbredelse og kortlægning af akutteams - stillet af Liste C

Bilag 17: Digitale patientrettigheder - stillet af Liste V

Bilag 18: Rekrutteringskontor der kontakter lægestuderende for at tiltrække til almen praksis - stillet af Liste A

Bilag 19: Pilotprojekt Kvindesygdommen Endometriose - stillet af Liste A

Bilag 20: Tidslinje over budgetprocessen i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

4. Beslutning - Udpegning af medlemmer til regionshandicaprådet og godkendelse at nyt kommissorium

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale: 

1. at godkende Danske Handicaporganisationers indstilling af medlemmer af regionshandicaprådet, og 
2. at godkende revideret kommissorium for regionshandicaprådet.

POLITISK BEHANDLING

1. Godkendt.
2. Godkendt.

Stinus Lindgreen (B) og Maria Gudme (A) deltog ikke i behandlingen af punktet.

BAGGRUND

Regionsrådet udpeger medlemmer til regionshandicaprådet efter indstilling fra udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Der lægges med nærværende sag op til at regionsrådet godkender fem nye medlemmer til regionshandicaprådet på baggrund af indstillinger fra Danske Handicaporganisationer samt godkender et revideret kommissorium for regionshandicaprådet. 

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet besluttede den 18. november 2014 at nedsætte et regionshandicapråd. Formålet med regionshandicaprådet er at give input til, hvordan vi sikrer, at de af regionens borgere, der lever med et handicap, oplever god og let adgang i alt, der vedrører regionens virke. 

Regionsrådet vælger hvert fjerde år nye medlemmer til regionshandicaprådet. Udvælgelsen sker på baggrund af en indstilling fra Danske Handicaporganisationer og fra Psykiatriforeningens Fællesråd. Danske Handicaporganisationer indstiller fem medlemmer og Psykiatriforeningens Fællesråd indstiller to medlemmer. 

Danske Handicaporganisationer indstiller følgende:

• Hanne Agersnap (Parkinsonforeningen) 
• Karl Vilhelm Nielsen (UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen)
• Lea Jensen (Dansk Blindesamfund)
• John Heilbrunn (Dansk Blindesamfund)
• Helle Nees (SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed)

Der er endnu ikke blevet indstillet medlemmer fra Psykiatriforeningens Fællesråd. Administrationen er i dialog med Psykiatriforeningens Fællesråd, og så snart de to medlemmer er indstillet, vil disse blive forelagt til regionsrådets godkendelse. Administrationen påtænker at opstarte det nye regionshandicapråd på trods af, at indstillinge af de to medlemmer på nuværende tidspunkt udestår. 

Revideret kommissorium

Regionsrådet har den 18. november 2014 godkendt regionshandicaprådets kommissorium (bilag 2). Regionshandicaprådets rolle er at fungere som rådgivende over for regionsråd og stående udvalg i handicappolitiske spørgsmål. Regionshandicaprådet kan udtale sig om alle anliggender, som har betydning for mennesker med handicap, dvs. alle større og relevante sager inden for fx regional udvikling, sundhed og uddannelse. Regionshandicaprådet har i sidste valgperiode mødtes fire gange årligt og har på møderne bl.a. fået oplæg om regionens arbejde med tilgængelighed på arbejdspladsen, på regionens hospitaler og det tværsektorielle samarbejde i bøme- og ungdomspsykiatrien. 

For at styrke samarbejdet vedr. handicappolitiske spørgsmål mellem regionshandicaprådet, regionsrådet samt de stående udvalg er det administrationens overvejelser, om regionshandicaprådets mandat kan varetages aktivt og mere innovativt i en anden form ved bl.a. at ændre formen på møderne. Administrationen indstiller derfor til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen at godkende et revideret kommissorium (bilag 1). I kommissoriet lægges der op til, at regionshandicaprådets mødekadence ændres fra at afholde fire møder årligt til i stedet at afholde to ordinære møder og et temamøde årligt. Formålet med at ændre i mødekadencen og mødeformen er at fokusere regionshandicaprådets arbejde, så det bliver rettet mod de politiske dagsordener og dermed at sikre en stærkere kobling mellem regionshandicaprådet og regionens politikere. Der lægges med det nye kommissorium desuden vægt på, at regionshandicaprådet på baggrund af det større temamøde udarbejder en redegørelse til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med erfaringer og forslag, som er blevet drøftet, så udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har mulighed for at løfte erfaringerne ind i det politikudviklende arbejde.

Møderne vil tage udgangspunkt i udvalgte emner som bl.a. har stort politisk fokus, men også emner hvor regionshandicaprådet har særlige ønsker ift. at bidrage til regionens arbejde. Det årlige temamøde afholdes med deltagelse af regionshandicaprådet og fx relevante interessenter og repræsentanter fra de relevante politiske udvalg med henblik på dialog om udvalgte emner. Derudover vil der være mulighed for ad hoc at arrangere fx dialogmøder om et særligt emne, hvis der er behov for det. Det kan fx være drøftelser ift. tilgængelighed i praksissektoren eller forhold som er vigtige i forbindelse med nyt byggeri, transport og adgang til regionens services. Det kan også være ift. rekruttering, og temaer der er vigtige at være opmærksomme på i den forbindelse.   

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet godkender indstillingerne, bliver der nedsat et nyt regionshandicapråd med et revideret kommissorium og nye medlemmer. Administrationen vil opstarte det nye regionshandicapråd på trods af, at indstillingerne vedr. to medlemmer fra Psykiatriforeningens Fællesråd på nuværende tidspunkt udestår. 

ØKONOMI

Det er med budgetaftalen for 2015 besluttet at afsætte 100.000 kr. årligt til regionshandicaprådet. Det er administrationens vurdering, at de foreslåede ændringer i rådets kommissorium ikke vil medføre merudgifter.

KOMMUNIKATION

Når regionsrådet har udpeget medlemmerne til regionshandicaprådet samt godkendt rådets kommissorium, vil det blive lagt på regionens hjemmeside. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 27. april 2022, forretningsudvalget 3. maj og regionsrådet den 10. maj 2022

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/ Helene Buch Jürs

JOURNALNUMMER

21076189

Bilag

Bilag 1: Udkast til revideret kommissorium for Regionshandicapråd i Region Hovedstaden

Bilag 2: Nuværende kommissorium for regionshandicaprådet

5. Orientering - Forlængelse af praksisplan for speciallæger

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

• at tage til efterretning, at den nuværende praksisplan for speciallæger forlænges med seks måneder med henblik på, at en ny praksisplan træder i kraft den 1. juli 2023.

POLITISK BEHANDLING

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Stinus Lindgreen (B) og Maria Gudme (A) deltog ikke i behandlingen af punktet.

BAGGRUND

Det daværende udvalg for forebyggelse og sammenhæng godkendte den 30. september 2020 en overordnet tids- og procesplan for arbejdet med en ny praksisplan for speciallæger. Ifølge tids- og procesplanen skulle den nye praksisplan træde i kraft pr. 1. januar 2023.

Administrationen har indstillet til samarbejdsudvalget for speciallæger at forlænge den nuværende praksisplan med seks måneder, således at den nye praksisplan træder i kraft 1. juli 2023. Samarbejdsudvalget tiltrådte på deres møde 24. marts 2022 en forlængelse uden bemærkninger.

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges forlængelsen af den nuværende praksisplan for speciallæger, da planlægningsopgaver på praksisområdet jf. styrelsesvedtægterne hører under udvalgets resort.

SAGSFREMSTILLING

Praksisplanen for speciallæger skal via en række overordnede målsætninger understøtte en hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning, kvalitet i speciallægepraksis samt samarbejde mellem speciallæger og det øvrige sundhedsvæsen.

Når der ønskes mere tid til arbejdet med den kommende praksisplan, hænger det bl.a. sammen med, at det tager længere tid end først antaget at foretage en samlet kapacitetsvurdering af hele speciallægeområdet. Der er ikke i forbindelse med de to forrige praksisplaner for speciallæger blevet foretaget en samlet vurdering af, om der på tværs af den ambulante aktivitet på hospitalerne og i praksissektoren er tilstrækkelig med praktiserende speciallæger i de enkelte specialer. Administrationen arbejder derfor i regi af styregruppen for praksisplanen sammen med Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) om at udarbejde en kapacitetsvurdering af hvert af de 15 specialer.

Derudover er der aftalt en ny overenskomst på speciallægeområdet, som træder i kraft 1. april 2022. Regionsadministrationen ønsker i den kommende praksisplan for speciallæger at tage højde for nye tiltag i den nye overenskomst på speciallægeområdet.

For at kunne udarbejde kvalificerede kapacitetsvurderinger og tage højde for nye initiativer i den nye overenskomst er der behov for at revidere tidsplanen for den nye praksisplan.

Selvom den nuværende praksisplan forlænges, så den nye praksisplan først træder i kraft 1. juli 2023, forsinkes muligheden for at tage stilling til et eventuelt behov for justering af kapaciteten ikke. Det skyldes, at det i den kommende overenskomst er præciseret, at regionen kan foretage kapacitetsudvidelser, hvis det vurderes relevant, selvom det ikke fremgår som en anbefaling i den aktuelle praksisplan. Administrationen vil altså kunne gå videre med eventuelle kapacitetsudvidelser (herunder annoncering og nedsættelse af ansættelsesudvalg), så snart kapacitetsvurderingen er færdig, selvom resten af planen ikke er skrevet færdig.

KONSEKVENSER

Administrationen fortsætter i samarbejde med styregruppen for praksisplanen for speciallæger arbejdet med kapacitetsvurderinger og beskrivelsen af kvalitet og sammenhæng i den nye praksisplan, som forventes at træde i kraft 1. juli 2023. Kapacitetsvurderingerne forventes gennemført, så eventuelle beslutninger om kapacitetsudvidelser i speciallægepraksis kan annonceres i løbet af efteråret 2022. Beslutning om kapacitetsudvidelse i speciallægepraksis træffes først i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som siden indstiller til regionsrådet at godkende kapacitetsudvidelsen.

ØKONOMI

Det har ingen økonomiske konsekvenser at forlænge den nuværende praksisplan med seks måneder. Økonomien ifm. den nye praksisplan for speciallæger fremlægges for udvalget på møde 5. oktober 2022 sammen med høringsudkastet til ny praksisplan.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 27. april 2022.

Høringsudkastet til ny praksisplan for speciallæger forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 5. oktober 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Marianne Bjørnø Banke

JOURNALNUMMER

20060282

Bilag

Bilag 1: 2022.03.25 Tidsplan (NÆRSAM)

6. Orientering - Status for lægedækning, rekruttering og fastholdelse i almen praksis i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

• at tage orientering om status og indsatser vedr. lægedækning, rekruttering og fastholdelse i almen praksis til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Stinus Lindgreen (B) og Maria Gudme (A) deltog ikke i behandlingen af punktet

BAGGRUND

Med denne sag gives en kvartalsvis orientering på lægedækningssituationen – herunder indsatser for rekruttering og fastholdelse - i almen praksis i Region Hovedstaden pr. 7. april 2022. Disse orienteringer følger beslutning fra tidligere udvalgsperiode i Udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng. Formålet med sagen er at give et kontinuerligt overblik over eventuelle fremtidige udfordringer/opmærksomheder ift. regionens lægedækning, og hvordan disse imødekommes.  

I denne status gives desuden en orientering om temadrøftelsen i praksisplanudvalget d. 21. april 2022 som led i implementering af ny praksisplan for almen praksis. Praksisplanudvalget er et lovbestemet politisk udvalg med repræsentanter fra kommune, PLO og region. Temadrøftelsen vedrører fremadrettede indsatser inden for rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger i regionen. 

SAGSFREMSTILLING

Først gennemgås den aktuelle status på aktive og inaktive kapaciteter i regionen. 

En lægepraksis kan have én eller flere kapaciteter svarende til fuldtidslæger (se ordforklaring i bilag 3). Èn kapacitet skal i henhold
til overenskomsten have mellem 1.550 og 2700 patienter - medmindre lægen har fået dispensation til andet. Antallet af aktive kapaciteter afspejler hvor mange kapaciteter, der er til rådighed i
regionen til at behandle patienter i almen praksis.

Derudover orienteres om aktuelle og kommende indsatser for rekruttering og fastholdelse af læger i almen praksis.

Status på aktivering af kapaciteter og tildelte kapaciteter
Det gennemsnitlige antal sikrede patienter pr. kapacitet er aktuelt pr. 7. april 2022 i gennemsnit 1.713 sikrede pr. kapacitet.

Når vi følger det gennemsnitlige antal sikrede pr. aktiv kapacitet, er det et udtryk for, hvor mange patienter lægen har i den enkelte kapacitet.
Samlet set giver antal aktive kapaciteter og gennemsnitlige antal sikrede patienter pr. kapacitet et aktuelt billede af regionens kapacitet til at sikre lægedækning i regionen.

Bilag 1 viser udviklingen i antal aktive kapaciteter samt udviklingen i det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet siden 2016. 

Udover 1.094 aktive kapaciteter er der 34 inaktive kapaciteter pr. 7. april 2022.

De inaktive kapaciteter er udgjort af:
a. 12 kapaciteter tildelt læger med aktiveringsfrist i 2022/2023 (se tabel 1)
b. 3 kapaciteter i aktuelt opslag
c. 7 kapaciteter der afventer proces vedr. eventuel omfordeling
d. 11 kapaciteter der er på vej i opslag
e. 1 kapacitet på Bornholm (har været i to opslag og afventer genopslag)
Den samlede kapacitet i regionen er derfor på 1.128 kapaciteter.
Fordeling af aktive kapaciteter og åbne-lukkestatus i regionen fremgår af bilag 2.

a. Status på tildelte kapaciteter (16 kapaciteter)
Tabel 1 viser en oversigt over de tildelte kapaciteter, som afventer etablering, deres placering i planlægningsområder samt etableringsfrister 

Tabel 1: Oversigt over de tildelte kapaciteter og frist for etablering

b. Status på aktuelle og kommende opslag (3 kapaciteter)

Aktuelt er tre kapaciteter i opslag – to i Gladsaxe og én i Albertslund – med frist d. 25. april 2022.

Kapaciteterne er opslåede online og trykt i Ugeskrift for læger. Ligesom de fremgår med yderligere information på regionens hjemmeside.

Som noget nyt orienteres om opslag af kapaciteter i et netop lanceret nyhedsbrev ’På vej i praksis’ fra regionens rekrutteringsfunktion. Derudover arbejdes på et styrket samarbejde omkring formidling af kapaciteterne mellem region, kommune og PLO-H.

c. Status på kapaciteter der afventer proces vedr. eventuel omfordeling (7 kapaciteter)
Regionsrådet godkendte på møde d. 17. august 2021 regionens forslag til metode til vurdering af behovet for evt. omfordeling af tilbageleverede kapaciteter i almen praksis. Der er aktuelt 7 inaktive
tilbageleverede kapaciteter. Kapaciteterne er enten afventende screening og/eller beslutning om omfordeling af kapaciteterne.

d. Kapaciteter, der er på vej i opslag (11 kapaciteter) 
Den 28. februar 2022 godkendte udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen områderne, der tildeles 10 nye kapaciteter som følge af den årlige kapacitetsvurdering for at være på forkant og for at dække kapacitetsbehovet i 2023.
To af disse kapaciteter er aktuelt i opslag (Albertslund og Gladsaxe). Resten af kapaciteterne vil blive opslået frem mod sommeren efter nærmere aftale med Københavns Kommune, hvor alle 8 kapaciteter skal opslås. Disse kapaciteter udgør 8 af de 10 nye kapaciteter som følge af den årlige kapacitetsvurering. 

Udover disse kapaciteter er der 3 kapaciteter - sfa. tilbageleveringer fra praksis - der er på vej i opslag.

Puljekapaciteter
Udover de oven for nævnte kapaciteter har regionen besluttet d. 27.11.2019 at etablere 10 ekstra puljekapaciteter. Disse puljekapaciteter kan anvendes ved uforudsete lægedækningsudfordringer i geografiske områder. To af disse kapaciteter er udmøntet i områder, der på opgørelsestidspunktet havde haft mere end 85% lukket for patienttilgang i seks måneder, og ikke havde kapaciteter på vej til området med aktiveringsfrist inden for tre måneder. Der resterer altså 8 pulje kapaciteter, der kun aktiveres ved særlige og akutte lægedækningsudfordringer. Disse kapaciteter indgår derfor ikke i oversigten over inaktive kapaciteter.

f. Lægedækning på Bornholm    
I maj 2016 etablerede Region Hovedstaden en regionsklinik på Bornholms Hospital, der med Sundheds- og Ældreministeriets godkendelse i maj 2017 fik dispensation til at blive drevet som en forsøgsordning frem til 1. maj 2022, hvor Praksisklinikken ifølge dispensationen skal afvikles. 

Siden foråret 2022 har tre bornholmske kapaciteter været i opslag. To af disse kapaciteter stammede fra praksisklinikken og var opslået med henblik på afvikling af praksisklinikken og i stedet at kunne tildele kapaciteterne til læger efter overenskomsten. Den sidste kapacitet stammede fra en ophørt læge.

Aktuel status på de tre bornholmske kapaciteter er, at: 
o    1 kapacitet er tildelt en eksisterende lægepraksis i Allinge
o    1 kapacitet tilhører fortsat den midlertidige praksisklinik (regionen har ansøgt Sundhedsministeriet om forlængelse af praksisklinikken)
o    1 kapacitet (fra ophørt læge) har været i opslag to gange – og er forsat ubesat. 

Der arbejdes aktuelt på en ny strategi for, hvordan de to aktuelt ledige kapaciteter kan blive tildelt læger, der driver praksis efter overenskomsten. Pga. manglende ansøgere til kapaciteterne ved det forrige opslag, er der søgt om dispensation hos Sundhedsministeriet til fortsat at drive praksisklinikken i op til to år. Denne periode giver gode muligheder for at fastlægge en mere langsigtede rekrutteringsstrategi. De bornholmske kapaciteter adskiller sig netop fra øvrige kapaciteter i regionen, da en beslutning om at nedsætte sig på Bornholm, er en beslutning for hele lægens familie, der følger med til øen.

Status på borgernes lægevalgsmuligheder
32 pct. af lægepraksis i regionen er aktuelt åbne for tilgang af patienter, svarende til 196 ud af i alt 604 praksis. Hertil kommer et mindre antal praksis, som har selektivt åbent for tilgang af patienter. Bilag 2 viser en opgørelse af praksis med åbent og lukket for tilgang pr. 7. april 2022.
Overordnet opleves dog en stigning i antallet af inaktive kapaciteter. I dialogen med lægerne med tildelt – men ikke-aktiveret kapacitet – italesætter lægerne især en udfordring med at finde og ansætte kompagnoner i deres ledige kapaciteter. 
 

Indsatser for rekruttering og fastholdelse af læger 
Aktuelle indsatser for rekruttering og fastholdelse af læger i almen praksis
I samarbejde med PLO-Hovedstaden, kommunerne i regionen og Kap-H (regionen og PLO-Hovedstadens fælles kvalitetsorganisation) arbejder regionen på at understøtte, at praktiserende læger bliver længere i praksis. 
På baggrund af lægedækningsundersøgelserne 2019-2022 har regionens rekrutteringsfunktion været i kontakt med læger, der ønsker at forlade praksis inden for de næste 5 år. Alt efter lægernes begrundelse for at forlade deres praksis, tilbydes de praksisbesøg med henblik på aflastning, kommunal kontakt med henblik på bedre faciliteter eller kontakt til yngre læger, der ønsker at indgå i deres praksis som ansat eller grundet generationsskifteaftale.

Rekruttering af læger
Regionen understøtter læger, der netop har fået tildelt en kapacitet. Indsatsen sker både generelt ved kontakt til interesserede læger og gennem afvikling af velkomstmøder til alle nye læger, og omfatter generel rådgivning vedr. etablering i almen praksis, bl.a. hjælp vedr. lokaler. Indsatsen har til formål at understøtte, at lægerne hurtigst muligt etablerer kapaciteten og at forebygge, at lægerne tilbageleverer kapaciteterne til regionen.

Derudover arbejder regionens rekrutteringsfunktion målrettet på at øge overblikket for lægerne om ledige kapaciteter i regionen og på at udvikle synligheden og kommunikationsplatformen for rekruttering. Regionen har senest oprettet et nyhedsbrev 'På vej i praksis' med opslag af nye kapaciteter samt god information til nynedsatte læger. Nyhedsbrevet har stor tilslutning blandt uddannelseslæger og nye læger i praksis. En del abonnenter er dog også etablerede læger i praksis. Derudover arbejder rekrutteringsfunktionen for at matche læger, der søger praksis i specifikke områder med læger, der søger kompagnon eller køber til sin praksis i de specifikke områder. Rekrutteringsfunktionen rådgiver ligeledes læger på vej i praksis, læger der ønsker at udvide deres praksis eller læger, der ønsker at forlade praksis.

Kommende Indsatser for rekruttering og fastholdelse af læger 
Som led i implementering af praksisplan for almen praksis havde Praksisplanudvalget på mødet d. 22. april 2022 en temadrøftelse vedr. kommende indsatser for rekruttering og fastholdelse af læger.
Administrationen giver på mødet en kort mundtlig orientering om temadrøftelsen.
 

KONSEKVENSER

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen orienteres kvartalsmæssigt om status på lægedækningen i regionen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 27. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke

JOURNALNUMMER

22016224

Bilag

Bilag 1: Udviklingen i aktive kapaciteter og det gennemsnitlige antal sikrede

Bilag 2: Åbne-lukkestatus pr. 7. april 2022

Bilag 3: Ordforklaring

7. Orientering - Sundhedsprofil 2021

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

1. at udvalget tager orienteringen om Sundhedsprofil 2021 til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Stinus Lindgreen (B) og Maria Gudme (A) deltog ikke i behandlingen af punktet

BAGGRUND

Den 23. marts 2022 udkom der en ny regional sundhedsprofil, som beskriver borgernes trivsel, sundhed og sygdom. Sundhedsprofilen viser på flere områder, at udviklingen i borgernes sundhed kan have negative konsekvenser for deres helbred her og nu, men også i fremtiden. Forebyggelsesområdet ligger under udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens ressort. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen orienteres derfor kort om hovedresultaterne fra Sundhedsprofil 2021. Desuden orienteres om, hvordan de igangværende og planlagte indsatser på forebyggelsesområet kan ses i sammenhæng med resultaterne fra Sundhedsprofil 2021.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og Kommunerne 2021

Den 23. marts 2022 blev "Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og Kommuner 2021" offentliggjort. Sundhedsprofilen er et godt planlægningsværktøj for kommunerne og regionen i forhold til sundhedsindsatser og giver en viden, som vi generelt skal indarbejde i regionens mange indsatser for at sikre en mårettet indsats. Det er den femte sundhedsprofil, der er udkommet, så udviklingen kan nu beskrives over en længere periode. Resultaterne viser desværre, at udviklingen på de fleste områder er gået den forkerte vej i forhold til borgernes helbred. Desuden er den markante sociale ulighed i sundhed overordnet set uændret i forhold til tidligere år. Den sociale ulighed i sundhed kommer også til udtryk ved, at der for mange af resultaterne ses meget store forskelle kommunerne i mellem.

Nogle af hovedresultaterne er:

• De fleste borgere har en god livskvalitet, selvom der har været et mindre fald.

Størstedelen af borgerne i regionen svarer i 2021, at de har en god livskvalitet (78%) og et godt selvvurderet helbred (84 %). Andelen er dog faldet svagt side 2017, hvor 80% af borgerne havde en god livskvalitet, og 85% af borgerne et godt selvvurderet helbred. Tilsvarende er andelen af borgere med dårlig eller meget dårligt livskvalitet steget fra 4,8% i 2017 til 5,2% i 2021. Stigningen skyldes især en stigning blandt mænd i alderen 16 til 24 år. Andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred og andelen, som er meget generet af smerter eller ubehag i bevægeapparatet, er også steget.

• Flere borgere lever med overvægt eller svær overvægt.

Andelen af borgere med moderat eller svær overvægt er steget fra 45% i 2017 til 47% i 2021. Den største andel overvægtige borgere findes for både mænd og kvinder i aldersgruppen 55 til 64 år. Andelen af borgere med svær overvægt varierer mellem kommunerne fra 8% (bydelen Østerbro) til 25% (Ishøj Kommune). Blandt borgere med svær overvægt er det 93%, som ønsker at tabe sig, og mere end hver anden af dem ønsker hjælp til at tabe sig.

• Færre borgere ryger dagligt, men mange unge mænd anvender røgfri tobak/nikotinposer.

Andelen af daglige rygere er faldet fra 16% i 2017 til 13% i 2021. Faldet er størst blandt 16 til 24-årige. Blandt borgere med grundskoleuddannelse er andelen af rygere 24%, mens andelen er 8% blandt borgere med en lang videregående uddannelse. Som noget nyt i 2021 blev der spurgt til brug af røgfri tobak og/eller nikotinposer, hvilket 17% af de 16 til 24-årige mænd svarede, at de brugte. Samlet set bruger 23% af borgerne mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt, dvs. ryger, bruger e-cigaretter, røgfri tobak og/eller nikotinposer. 

• Flere borgere har en dårlig mental sundhed, særligt unge kvinder. 

I undersøgelsen indgår en række spørgsmål, hvorudfra der beregnes en samlet score for mentalt helbred via en valideret metode. Andelen af borgere, der har en lav score for mentalt helbred, er steget fra 14% i 2017 til 19% i 2021. Den største stigning fra 2017 til 2021 ses blandt 16 til 24-årige kvinder, som i begge år var dem, som havde den højeste forekomst.

Flere andre mål for mental sundhed og sociale relationer har også udviklet sig i negativ retning fra 2017 til 2021. Det gælder fx for følelsen af ensomhed og en høj score på stressskalaen. 

• Alkohol.

Der indgår flere spørgsmål om alkoholforbrug i undersøgelsen. Når der ses på, hvor mange borgere, der har et stort ugentligt forbrug af alkohol, ses der et fald fra 8,4% i 2017 til 7,2% i 2021. Faldet skyldes især et fald i aldersgruppen 16 til 24 år. Her skal det bemærkes, at dataindsamlingen foregik primo 2021, men vi var underlagt COVID-19 restriktioner.

Sundhedsprofilen for 2021 kan ses i bilag 1.

Formidling af resultater fra Sundhedsprofilen 

Regionen har ifølge Sundhedsloven en rådgivningsforpligtelse over for kommunerne på forebyggelsesområdet. Udarbejdelse af sundhedsprofiler samt formidling af resultaterne er centalt for håndteringen af rådgivningsforpligtelsen. Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, som gennemfører sundhedsprofilundersøgelsen for Region Hovedstaden, har tilbudt alle kommunerne i regionen en præsentation af resultaterne. Der bliver lagt væk på data fra den pågældende kommune, og det er op til den enkelte kommune, om det er et politisk eller administrativt arrangement. Aktuelt er der aftaler med 11 kommuner i regionen om et sådant arrangement. Fra de tidligere sundhedsprofilundersøgelser er det erfaringen, at det i den enkelte kommuner har stor betydning at få data på kommunalt niveau som grundlag for kommunale sundhedspolitiker, strategier og handlingsplaner. Den lokale opfølgning er væsentlig, fordi problematikkerne varierer meget mellem kommunerne, fx i forhold til forekomst af rygning, overvægt, stort alkohol forbrug og lav mental trivsel. 

Det er også oplagt, at sundhedsprofilresultaterne indgår i datagrundlaget for de kommende sundhedsklynger. 

Igangværende regionale indsatser på forebyggelsesområdet

De centrale udfordringer, som den nye Sundhedsprofil 2021 har påvist, er i høj grad i tråd med de udfordringer, som også blev påvist i Sundhedsprofil 2017 (udkom i 2018), og som dermed dannede baggrund for Forebyggelsesplanen fra 2019 og Handlingsplan på overvægtsområdet fra 2021. Der er derfor allerede igangsat eller planlagt indsatser på flere områder, som adresserer nogle af de store udfordringer. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fik ved mødet den 28. marts 2022 en orientering om regionens igangværende forebyggelsesindsatser i regi af Forebyggelsesplanen og Handlingsplanen på overvægtsområdet.

Af orienteringen fremgik blandt andet, at der arbejdes med / planlægges indsatser på følgende områder:

• Patientrettet forebyggelse (Henvisning af alle interesserede patienter til kommunale rygestop- og alkoholafvænningstilbud)
• Unge og rygning (Implementering af røgfri skoletid på ungdomsuddannelser samt materiale om snus)
• Unge og alkohol (Sundere alkoholkultur på gymnasiale uddannelser)
• Overvægt (Styrket behandlings- og rådgivningstilbud ift. børn og unge med svær overvægt. Yderligere indsatser er ikke konkretiseret) 
• Unges mentale sundhed (Under konkretisering)

På baggrund af de indsatser, som blev igangsat først, og som dermed er langt, som "Unge og rygning", er der etableret et godt samarbejde med kommunerne og andre aktører, som Kræftens Bekæmpelse og Alkohol og Samfund, som der vil blive bygget videre på i de kommende indsatser, fx "Unges mentale sundhed".

Videre proces

Som det også fremgik af orienteringen på mødet den 28. marts, er der i alt ca. 2,75 mio. kr. til Forebyggelsesplanen, som ikke er anvendt eller disponeret til igangværende aktiviteter. Til Handlingsplan på overvægtsområdet er der fra 2023 1,5 mio. kr. årligt, som ikke er anvendt eller disponeret. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil medio 2022 få mulighed for at drøfte, hvordan disse midler kan anvendes inden for de rammer, de er afsat til, dvs. Forebyggelsesplanen og Handlingsplan på overvægtsområdet. Administrationen vil tilstræbe at underbygge forslag til indsatser under Forebyggelsesplanen og Handlingsplan på overvægtsområdet med resultater fra Sundhedsprofil 2021, samt hvilken betydning forebyggelsesindsatserne i regeringens udspil til sundhedsreform vil have.

Konsekvenser

Der vil på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møde i august blive lagt op til en temadrøftelse om, hvordan man kan imødekomme nogle af de udfordringer, som resultaterne i Sundhedsprofil 2021 beskriver. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på mødet den 27. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlottte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen

JOURNALNUMMER

22019037

Bilag

Bilag 1: Sundhedsprofil 2021

8. Orientering - Undersøgelse af samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

1. at tage orientering om undersøgelsen af almen praksis' oplevelser af samarbejdet med hospitalerne til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Stinus Lindgreen (B) og Maria Gudme (A) deltog ikke i behandlingen af punktet

BAGGRUND

Region Hovedstaden har sammen med PLO-Hovedstaden undersøgt de praktiserende lægers oplevelse af samarbejdet med hospitalerne i regionen. Undersøgelsen knytter an til praksisplanen for almen praksis og endvidere regionens vision for det nære og sammenhængende sundhedvæsen 'Alle skal med'. Udvalget orienteres her om resultaterne af undersøgelsen, samt den planlagte proces for det videre arbejde med resultaterne af undersøgelsen. 

SAGSFREMSTILLING

Undersøgelsen af almen praksis' oplevelser af samarbejdet med hospitalerne viser, at de praktiserende læger oplever en 'rimelig grad' af tilfredshed med hospitalernes understøttelse af almen praksis og med samarbejdet omkring den enkelte patient. Regionen - både hospitaler og regionsadministrationen - samt de praktiserende læger er klar til at arbejde videre med undersøgelsens resultater. Nogle af anbefalingerne i rapporten lægger op til nærmere lokal dialog om mulige fælles løsninger for at styrke samarbejdet. Derfor afholdes der dialogmøder mellem repræsentanter for hospitalerne og almen praksis, der blandt andet skal øge kendskabet til og en forståelsen for hinandens vilkår og muligheder. Dialogen skal munde ud i konkrete lokale fælles løsninger. Andre af rapportens anbefalinger skal løftes centralt. Her vil der fra regionsadministrationens side i den kommende periode blive sat fokus på, om der er brug for nye indsatser, eller om der er brug for at sætte ekstra kraft bag nogle af de allerede eksisterende initiativer for at styrke samarbejdet og understøttelsen fra hospitalerne.  

Rapportens hovedfund:

Tilfredsheden varierer på tværs af regionens hospitaler og i forhold til de enkeltstående tematikker, der er spurgt ind til. Undersøgelsen peger på en række områder, hvor der er behov for at styrke indsatsen, for at patienterne oplever gode sammenhængende forløb. 

• Hospitalernes understøttelse af almen praksis:
  • De praktiserende læger oplever, at hurtig og handlingsorienteret kommunikation er understøttende for samarbejdet. Undersøgelsen viser, at de praktiserende læger oplever samarbejdet som godt og konstruktivt, når adgangen til hospitalets understøttelse er let tilgængelig, eller hvis man som praktiserende læge har eksisterende relationer til en relevant hospitalslæge ved behov for sparring. Omvendt oplever de praktiserende læger samarbejdet som udfordrende i situationer, hvor det er vanskeligt at etablere kontakt til hospitalet, eller hvor kommunikationen er upræcis eller uforståelig. Det gælder særligt i forbindelse med epikriser og afviste henvisninger.
• Henvisninger:
  • Håndteringen af henvisninger til somatiske afdelinger oplever to tredjedele af de praktiserende læger som tilfredsstillende, hvorimod håndteringen af henvisninger til psykiatrien opleves utilfredsstillende. Generelt oplever de praktiserende læger en stigning i antallet af afvisninger samt en tendens til, at visse afdelinger afviser henvisninger oftere end andre. Afvisninger er udfordrende, fordi de forsinker en patients videre forløb, særligt hvis afvisningen sker uden en handlingsanvisning om, hvad den praktiserende læge kan gøre for at udbedre fejl og mangler eller gøre for at understøtte patientens videre forløb.
• Specialistrådgivning:
  • De praktiserende læger oplever overordnet at være velinformeret om hospitalernes specialistrådgivning. De er generelt tilfredse med fagligheden og tilgængeligheden af rådgivning. Der opleves dog udfordringer med at fremsøge informationer om bl.a. telefonnumre på sundhed.dk, hvor strukturen og søgefunktionen ikke virker optimalt.
• Korrespondancemeddelelser (KM):
  • Hvorvidt de praktiserende læger finder kvaliteten af KM passende, er afhængigt af den enkelte afdeling. De praktiserende læger oplever, at nogle afdelinger giver fyldestgørende besvarelser og handlingsrettede anvisninger på KM, hvorimod andre giver korte, generiske svar med henvisning til de faglige vejledninger, hvilket lægerne finder irrelevant.
• Epikriser:
  • De praktiserende læger oplever ikke, at den vigtigste information står øverst i epikriser, hvilket resulterer i, at de praktiserende læger ofte bruger meget tid på at finde relevant information om patientens behandling. Ligeledes finder de praktiserende læger, at indholdet i epikriser er udfordrende, fordi det er uoverskueligt og ofte mangler informationer om medicinændringer samt en plan for patientens fremadrettede forløb.
• Diagnostiske tilbud:
  • Hovedparten af de praktiserende læger oplever, at de diagnostiske tilbud på hospitalerne lever op deres behov, ligesom hovedparten har kendskab til, at deres primærhospital tilbyder sub-akutte tider, om end der efterspørges flere af disse tilbud.
• Psykiatriske tilbud:
  • Flertallet af de praktiserende læger finder ikke, at psykiatriens tilbud om psykiatriske udredninger er tilstrækkeligt i forhold til behovet hos almen praksis. De efterspørger tilbud til patienter med multipsykiatriske lidelser og et bedre overblik over psykiatriskes tilbud til udredning eller behandling.
• Fremadrettet samarbejde med hospitalerne:
  • Besvarelserne i forhold til, hvordan de praktiserende læger ønsker at møde deres lokale hospital, tegner et billede af, at almen praksis er en heterogen gruppe med forskellige præferencer. Generelt fremhæver praktiserende læger, at samarbejdet kan forbedres via en øget dialog, kendskab til hinanden og arbejdsgange på tværs af hospitaler og almen praksis. De fleste af de praktiserende læger foretrækker at møde deres lokale hospital via specialistbesøg i klynger og i nyhedsbreve.

Rapportens hovedanbefalinger, som vurderes, er de handleområder, som på kort sigt kan styrke hospitalernes understøttelse af almen praksis er: 

• Opbygning af epikriser 
  • Det anbefales at foretage en systematisk gennemgang af ’standardepikrisen’ i Sundhedsplatformen med henblik på at omstrukturere opsætningen, så de vigtigste informationer præsenteres øverst. I den forbindelse er det anbefalingen at undersøge muligheden for at minimere mængden af autogeneret tekst, så epikrisen kun indeholder det mest væsentlige.
• Handlingsanvisende afviste henvisninger
  • Det anbefales at arbejde på at etablere en praksis, hvor alle afviste henvisninger er handlingsrettede, således at årsagen til afvisningen tydeligt fremgår, samt hvad de praktiserende læger kan gøre for, at henvisningen bliver accepteret, eller hvilken mulighed de praktiserende læger har for at hjælpe patienten i andet regi. 
• Mulighed for øget kommunikation 
  • Det anbefales at styrke muligheden for kommunikation – fysisk, telefonisk og virtuel – mellem almen praksis og specialister på hospitalet for at styrke kendskabet til hinanden og derigennem forbedre samarbejdet. Det gælder bredt, men kan eksempelvis være i regi af klyngearbejdet med specialistbesøg eller i forbindelse med afviste henvisninger for derved at sikre, at de praktiserende læger har kontaktoplysninger til afdelingens hotline eller ansvarshavende for afvisningen, så praktiserende læger let kan kontakte hospitalet ved tvivlstilfælde.
• Struktur på sundhed.dk 
  • Det anbefales at optimere strukturen på sundhed.dk ved at simplificere, erstatte og omorganisere oplysninger på sundhed.dk, således de er i overensstemmelse med de praktiserende lægers daglige behov. Samtidig er det anbefalingen at optimere søgefunktionen for derved at øge almen praksis’ tilgængelighed til hospitalets tilbud om specialistrådgivning.

Den samlede rapport kan ses i bilag 1. 

KONSEKVENSER

Der afholdes som ovenfor nævnt dialogmøder mellem hospitaler og repræsentanter for almen praksis med henblik på at finde fælles løsninger. Derudover arbejdes der på centralt plan videre med at finde løsninger på andre af de udfordringer, som skitseres i rapporten. 

KOMMUNIKATION

Der er udarbejdet en fælles pressemeddelelse med PLO-Hovedstaden om undersøgelsen, som kan læses her: https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/Praktiserende-l%C3%A6ger-og-hospitaler-skal-arbejde-t%C3%A6ttere-sammen-om-patienterne.aspx. Rapporten er desuden offentliggjort på sundhed.dk. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen på udvalgets møde d. 27. april 2022. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke

JOURNALNUMMER

21059528

Bilag

Bilag 1: Undersøgelse af almen praksis' oplevelser af samarbejdet med hospitalerne samt kortlægning af hospitalerne tilbud

9. Orientering - Status på implementering af sundhedsklynger

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

• at tage orientering om status på implementering af sundhedsklynger til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Stinus Lindgreen (B) og Maria Gudme (A) deltog ikke i behandlingen af punktet

BAGGRUND

I juni 2021 indgik Regeringen, Danske Regioner og KL aftalen om sammenhæng og nærhed (Sundhedsklynger).

Aftalen skal udmøntes via ændringer i Sundhedsloven, og et lovforslag har været udsendt i bred høring frem til 17. marts 2022. Det forventes, at den endelige lovbehandling i Folketinget begynder i løbet af april måned. Aftalen skal implementeres med virkning per 1. juli 2022.

I denne sag orienteres udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen om lovforslaget og status på det forberedende arbejde i Region Hovedstaden.

SAGSFREMSTILLING

Med Aftalen om sammenhæng og nærhed (Sundhedsklynger) er det intentionen at skabe en ny samarbejdsstruktur, der kan bidrage til at håndtere udfordringerne med hhv. flere ældre borgere og flere patienter med en eller flere kroniske sygdomme, utilstrækkelig sammenhæng i patienternes forløb og den fortsatte ulighed i sundhed.

Sigtet med ændringerne er, at regioner, kommuner og almen praksis i samarbejde skal styrke det lokale samarbejde om borgernes sundhed. Derudover skal flere opgaver af høj kvalitet varetages i borgerens nærmiljø og samtidig skal ændringerne frigøre ressourcer til den højtspecialiseret patientbehandling, der må foretages på sygehusene.

Hovedelementerne i aftalen er:

• Oprettelse af sundhedssamarbejdsudvalg (SSU), der skal erstatte de nuværende sundhedskoordinationsudvalg og praksisplanudvalg.
• Oprettelse af forpligtende og formaliserede sundhedsklynger omkring hvert akuthospital (psykiatrien indgår også i klyngerne).
• Hver Sundhedsklynge etableres med et politisk niveau og et fagligt/strategisk niveau. 

Opgavefordelingen

Aftalen om sammenhæng og nærhed var beskrevet på et meget overordnet plan. En del af aftalens elementer er konkretiseret i lovforslaget. Det gælder blandt andet beskrivelserne af opgavesnittet mellem sundhedsklyngerne og sundhedssamarbejdsudvalget.

Sundhedssamarbejdsudvalget: Det fremstår nu mere klart hvilke konkrete typer af opgaver, der skal varetages i sundhedssamarbejdsudvalget med henblik på at sikre koordinering og sammenhæng på tværs af klyngerne. Hovedopgaverne vil handle om: 

• Udarbejde og følge op på Sundhedsaftale og Praksisplan 
• Opstille principper for prioritering af indsatser, målgrupper mv.
• Drøfte nye (eller opdatering af) samarbejdsaftaler
• Drøfte sundhedsklyngernes udviklingstiltag og evt. udbredelse.

Sundhedsklyngerne: Det er også blevet mere tydeligt, at klyngernes primære opgaver handler om at sætte fart på udvikling af mere sammenhæng og flere nære sundhedstilbud til de målgrupper, som de nuværende samordningsudvalg allerede i dag samarbejder om. Opgavefeltet vil dermed være inden for emner som:

• Sammenhængende patientforløb for ældre medicinske patienter, borgere med kroniske sygdomme og borgere med psykiske lidelser
• Forebyggelse af sygdom
• Forebyggelse af (gen)indlæggelser
• Behandling tæt på borgerens hjem.

Klyngesamarbejdet skal ske inden for rammerne af sundhedsaftalen, og sundhedsklyngerne kommer til at bidrage med input til kommende sundhedsaftaler.

Samlet set vurderer administrationen, at der med lovforslaget er beskrevet en opgavefordeling, som vil kunne bidrage til udviklingen af et mere sammenhængende sundhedsvæsen og et mere nært sundhedsvæsen. Det vil være vigtigt, at der løbende holdes fokus på at sikre en hensigtsmæssig balance mellem klyngernes behov for et lokalt handlerum og behovet for ensartede serviceniveaer og høj kvalitet for alle borgere i regionen. I takt med, at der indhøstes erfaringer, kan der vise sig behov for justeringer i forhold til opgaver og opgavesnit.

Sammensætning af Sundhedssamarbejdsudvalget og sundhedsklyngerne i Region Hovedstaden

Der er med lovforslaget lagt op til, at sammensætningen af de nye udvalg kan aftales lokalt inden for en ramme, der fremgår af nedenstående figur.

I forbindelse med den endelige lovbehandling forventes det, at det vil blive aftalt, at almen praksis / PLO også får mulighed for fast repræsentation i sundhedssamarbejdsudvalget og klyngerne.

Status på det forberedende arbejde i Region Hovedstaden 

I Region Hovedstaden er det nu aftalt med kommunerne, at sundhedssamarbejdsudvalget sammensættes af:

• 7 borgmestre/fagborgmestre (de 5 kommunale klynge-medformænd + yderligere 2 borgmestre)
• 7 medlemmer af regionsrådet, herunder regionsrådsformanden

Regionsrådet udpegede den 22. marts 2022 de 7 regionale medlemmer af Sundhedssamarbejdsudvalget. Kommunerne har ligeledes udpeget deres medlemmer og samtidig udpeget Sundheds-og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling, Københanvns Kommune, som næstformand for udvalget. Sisse Marie Weling indtræder dermed i formandskabet sammen med Regionsrådsformand Lars Gaardhøj, der bliver formand for Sundhedssamarbejdsudvalget.

I forhold til de fem 5 sundhedsklynger er udpegninger nu ved at være på plads, og der forventes følgende sammensætning:

Datapakker: Det er forventningen, at klyngernes drøftelser og prioriteringer i stor udstrækning skal ske med afsæt i data om den fælles population i sundhedsklyngerne. På nationalt niveau arbejdes der aktuelt med at udvikle datapakker, der skal være klar til brug, når klyngerne startes op per 1. september 2022. Det vil også være relevant at tage afsæt i andre data som fx data fra Sundhedsprofil 2021, som der orienteres om under dagsordenens punkt 7.

Prioriterede midler: Der er fra nationalt niveau afsat 80 mio. kr. som fælles midler i 2022 til opstart af sundhedsklyngernes arbejde. Midlerne afsættes med en 50/50 fordeling mellem regioner og kommuner. Region Hovedstadens andel udgør dermed cirka 13 mio. kr. Der afventes fortsat en national udmelding om en økonomimodel for anvendelse af disse midlerne. Midlerne kan derfor endnu ikke udmøntes.

Kick Off – arrangement

For at understøtte en god opstart på Klyngesamarbejdet foreslår administrationen, at der afholdes et Kick-off arrangement i juni måned, hvor rammer, formål, forventninger og rollefordeling kan drøftes. Forslaget forventes drøftet med kommunerne og PLO-H på Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 21. april 2022 i forbindelse med udvalgets indledende politiske drøftelse af den kommende samarbejdsstruktur.

Sundhedsaftale 2024 - 2027

Det forventes, at det på nationalt niveau besluttes, at de nuværende sundhedsaftaler forlænges frem til 1. januar 2024. Erfaringen er, at det tager op mod 1,5 år at få udarbejdet og godkendt en sundhedsaftale, da der skal afsættes god tid til høringer og selve godkendelsesprocessen i regionsrådet og alle 29 kommuner i regionen. Arbejdet med den kommende aftale skal derfor startes op allerede medio 2022. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges på udvalgets møde i maj måned en sag om sundhedsaftalen. I forbindelse hermed vil der også blive givet en orientering om nyt ift. status på sundhedsklyngerne.

KONSEKVENSER

Der er ingen konsekvenser af denne sag.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 27. april 2022

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen

JOURNALNUMMER

22007920

10. Eventuelt

Eventuelt

Intet at bemærke. 

Stinus Lindgreen (B) og Maria Gudme (A) deltog ikke i behandlingen af punktet

11. Underskriftsark

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse - Årlig opfølgning på Region Hovedstadens Handlingsplan for FN's verdensmål

Medlemmer

• Karin Friis Bach:
• Maria Gudme:
• Grethe Olivia Nielsson:
• Carsten Scheibye:
• Sadek Al-Amood:
• Jacob Rosenberg:
• Stinus Lindgreen:
• Hans Toft:
• Vibeke Westh:
• Stine Roldgaard:
• Brian Høier:

1. Meddelelse - Årlig opfølgning på Region Hovedstadens Handlingsplan for FN's verdensmål

Regionsrådet vedtog i 2019 Region Hovedstadens Handlingsplan for FN’s verdensmål (herefter handlingsplanen). Regionsrådet besluttede samtidigt, at der skal laves en årlig opfølgning på handlingsplanen, og at planens vedtagne indsatser skal være en del af forretningsudvalgets og de stående udvalgs indspil til de årlige budgetprocesser. Den årlige opfølgning er vedlagt som bilag 1. Af bilag 2 fremgår en samlet oversigt over handlingsplanens vedtagne indsatser samt i hvilke eksisterende politikker, strategier og planer, indsatserne er forankret i.

Verdensmål og indsatser i handlingsplanen

Det fremgår af handlingsplanen, at Region Hovedstaden særligt vil have fokus på følgende tre af FN's 17 verdensmål frem mod 2030: 

• Mål 3. Sundhed og trivsel
• Mål 11. Bæredygtig byer og lokalsamfund
• Mål 12. Ansvarligt forbrug og produktion

Der fremgår yderligere af handlingsplanen, at regionen under verdensmål 3 har vedtaget følgende indsatser og målsætninger:

1. Styrkelse af forebyggelsesområdet
   Mål: at styrke forebyggelsesområdet i Region H.
    
2. Mindre ulighed i sundhed
   Mål: at skabe mindre ulighed i sundhed.
    
3. Forskning i forebyggelse, der virker: 
   Mål: at igangsætte yderligere 3-5 forskningsprojekter med særligt fokus på at sikre implementering af effektiv forebyggelse og sundhedsfremme – uanset sektor at forske i og udvikle behandling af høj kvalitet målrettet den enkelte patient. 
    
4. Personlig medicin
   Mål: at implementere personlig medicin i rutinebehandling i perioden 2020-2025. 
    

Opfølgning på handlingsplanen i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens ressort ligger inden for verdensmål 3 om sundhed og trivsel, og derfor skal dette verdensmål og de vedtagne indsatser tænkes ind, når udvalget indsender og prioriterer forslag til budgetprocessen. Det er med Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden besluttet, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen varetager rådgivende funktioner over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning på forebyggelsesområdet. Det betyder, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen konkret har ansvaret for aktiviteter, der knytter sig til indsatserne i handlingsplanen om henholdsvis "styrkelse af forebyggelsesområdet", "patientrettet forebyggelse" og "mindre ulighed i sundhed". Nedenfor fremgår en status på de tre indsatser.

Status på indsatsen vedr. "styrkelse af forebyggelsesområdet":

Regionen understøtter i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og kommunerne fortsat røgfri skoletid på ungdomsuddannelser og flere ungdomsuddannelser har indført røgfri skoletid, ligesom vi i regionen har indført røgfri arbejdstid på regionale arbejdspladser. Derudover har regionen et øget fokus på unges brug af snus (nikotinposer, tyggetobak), som er i stigning.

Status på indsatsen vedr. "patientrettet forebyggelse:

På baggrund af konkrete igangsatte indsatser, kan vi i regionen konstatere en stigning i antallet af patienter på hospitalerne, der henvises til kommunale rygestopkurser. Der er også igangsat et arbejde med udvikling af en alkoholindsats, som dog har været negativt påvirket af COVID-situationen, da der ikke har været mulighed for nye tiltag i klinikken. Derudover har regionen i samarbejde med kommunerne og almen praksis haft særligt fokus på bl.a. udvikling af indsatsen ” Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom" som er en del af Sundhedsaftalen

Status på indsatsen vedr. "mindre ulighed i sundhed":

Vi har i regionen også udarbejdet en handleplan for ”Sammen om psykiatriens udvikling”, en opfølgning på de syv politiske prioriterede temaer herunder 27 anbefalinger. I 2021 blev der udmøntet 141 mio. kr. til Region Hovedstadens Psykiatri. Der er med regeringens politiske 10-årsplan kommet yderligere fokus på områderne, men mangel på personale i psykiatrien udgør fortsat en udfordring for indsatsen. Der er dog fokus på dette, bl.a. ved nedsættelse af Udvalget for Fastholdelse og Rekruttering i Sundhedsvæsenet. Regionen har igangsat en række indsatser for at mindske den sociale ulighed i sundhed for socialt udsatte, f.eks. ved at ansætte socialoverlæger og socialsygeplejerske i somatik og psykiatri. Der er behov for at følge implementeringen af disse indsatser og løbende vurdere effekten.

Journalnummer

22007920

Bilag

Bilag 1: Opfølgning på Region Hovedstadens Handlingsplan for FN’s verdensmål 2021-2022

Bilag 2: Overblik_budgetbehov-justering_alle 15 indsatser