Møde i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. marts 2022

Udvalg Ikon
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Tidspunkt Ikon
Dato: 28-03-2022
Tid: 11:00 - 13:00
Sted

​Regionsgården

Referat

​​

Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Orientering: Introduktion til psykologområdet
  3. Lukket punkt.
  4. Lukket punkt.
  5. Lukket punkt.
  6. Beslutning: Omfordeling af kapaciteter fra planlægningsområde Brønshøj-Husum
  7. Drøftelse: Budget 2023-2026
  8. Orientering: Regionens indsatser på forebyggelsesområdet
  9. Orientering: Status for projekt mobilklinik i almen praksis
  10. Beslutning: Arbejdsplan for 2022 for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
  11. Aktuelle orienteringer
  12. Eventuelt
  13. Underskriftsark

Medlemmer

  • Karin Friis Bach:
  • Maria Gudme:
  • Grethe Olivia Nielsson:
  • Carsten Scheibye:
  • Sadek Al-Amood:
  • Jacob Rosenberg:
  • Stinus Lindgreen:
  • Hans Toft:
  • Vibeke Westh:
  • Stine Roldgaard:
  • Brian Høier:

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt. 

Maria Gudme (A) deltog ikke i behandlingen af punktet.

2. Orientering: Introduktion til psykologområdet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

  • at tage orienteringen til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Maria Gudme (A) deltog ikke i behandlingen af punktet.

BAGGRUND

Udvalget introduceres med denne sag for organisering og finansiering af psykologområdet.

SAGSFREMSTILLING

Regionerne er via bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling forpligtede til at yde offentligt tilskud til patienter med lægehenvisning, der behandles ved en psykolog med ydernummer. Regionerne kan således ikke tilkøbe psykologbehandling hos psykologer, som ikke har et ydernummer. Psykologområdet er reguleret i henhold til overenskomst om psykologhjælp indgået mellem Dansk Psykolog Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Overenskomsten er trådt i kraft den 1. oktober 2019 og skal genforhandles ultimo 2022 med ikrafttræden den 1. juli 2023. 

Praktiserende psykologer, der praktiserer under overenskomsten om psykologhjælp kan efter henvisning fra praktiserende læge, tilbyde psykologhjælp enten som selvstændig behandling eller som supplement til en medicinsk behandling. Den psykologiske behandling kan gives i individuelle konsultationer, topersoners konsultationer, gruppekonsultationer, videokonsultationer eller som rådgivningskonsultationer via mail eller telefon.

De praktiserende psykologer kan tilbyde psykologhjælp med tilskud fra regionen til personer ud fra følgende henvisningsårsager:

  1. røveri, volds- og voldtægtsofre
  2. trafik- og ulykkesofre
  3. pårørende til alvorligt psykisk syge personer
  4. personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
  5. pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
  6. pårørende ved dødsfald
  7. personer, der har forsøgt selvmord
  8. kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsendt til abortsamrådet
  9. personer, der inden det fyldte 18. år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
  10. personer med let til moderat depression, der er fyldt 18 år
  11. personer, der er fyldt 18 år og lider af let til moderat angst, henunder let til moderat OCD.

Årlig ramme og honorarstruktur
Overenskomsten fastsætter en fast årlig ramme for udgifterne til psykologbehandling i offentligt regi. Den samlede nationale ramme var indtil 1. januar 2022 opdelt i to selvstændige rammer for henholdsvis henvisningsårsag 1-9 og 10-11. Fra 1. januar 2022 er denne samlet til én økonomisk ramme på 274,2 mio. kr. (Region Hovedstadens andel udgør ca. 80. mio. kr).

Herudover er oprettet en national økonomisk ramme på 75,7 mio. kr. til vederlagsfri behandling af patienter i alderen 18-24 år med let til moderat stress og let til moderat angst (Region Hovedstadens andel udgør ca. 22 mio. kr.). Det er aftalt mellem overenskomstens parter, at der derudover etableres en omsætningsgrænse på denne ordning på 140.000 kr. per psykolog.

Hvor stor en del af den samlede afsatte økonomiske ramme, der rent faktisk forbruges, afhænger af behandlingsaktiviteten i psykologpraksis. Hvis de praktiserende psykologer ikke behandler patienter svarende til den økonomi, der er afsat i overenskomsten, vil rammen i overenskomsten ikke blive anvendt fuldt ud. I perioden 2016-2020 har aktiviteten i tilskudsberettiget psykologbehandling på nationalt niveau været på mellem 75 og 89 pct. af den samlede ramme.

Af bilag 1 fremgår den årlige udgift til psykologområdet i Region Hovedstaden i perioden 2012-2021. Bilaget viser, at aktiviteten har været faldende i perioden målt på antal ydelser, og samtidig har de samlede udgifter været på ca. samme niveau. Dog ses, at aktiviteten stiger i 2021. Administrationen vurderer, at stigningen i 2021 skyldes, at den vederlagsfri ordning for den 21-24-årige implementeres i 2. halvår 2021, samt at der opnormeres med 30 ekstra kapaciteter per 1. september 2021. Der forventes en yderligere stigning i aktivitet i 2022 grundet helårsvirkning af de 30 ekstra kapaciteter samt udvidelsen af den vederlagsfri ordning.

Regionens tilskud til psykologbehandling udgør 60 pct. af de honorarer, som er fastsat i overenskomsten. Det resterende honorar skal patienten betale.

For ydernummerpsykologer gælder en minimumsgrænse for den årlige omsætning indenfor overenskomsten. Denne var i 2021 på 150.000 kr. og er for 2022 øget til 175.000 kr. Minimumsomsætningsgrænsen træder i kraft, når en psykolog har haft sit ydernummer i minimum 3 år. Regionsadministrationen foretager en gang årligt en opgørelse over det samlede antal ydelser og udgifter fordelt på de enkelte psykologer i regionen og laver en opfølgning og indstiller evt. til en sanktion, hvis aktiviteten hos en psykolog er under minimumsgrænsen. 

Af de psykologer, som havde ydernummer i et fuldt kalenderår i Region Hovedstaden i 2020, var der 27 psykologer, som havde en omsætning på under 150.000 kr. svarende til ca. 11 % af det samlede antal praktiserende psykologer. Gennemsnitsomsætningen i 2020 for de psykologer, som har haft ydernummer i et fuldt kalenderår i 2020, og som havde en omsætning på over 150.000 kr., var på knap 320.000 kr.

Nedenstående tabel 1 viser antallet af behandlede patienter i hvert planområde i de seneste fem år i Region Hovedstaden. Tallene angiver alle behandlede patienter i Region Hovedstaden per planområde, og ikke kun behandlede patienter, der har bopæl i regionen.

Tabel 1 - Aktivitet (antal patienter) over de seneste fem år, stratificeret på planområder

Planområde

2016

2017

2018

2019

2020

Bornholm

330

316

334

346

292

Byen

7.529

6.703

6.261

6.195

6.042

Nord

4.849

4.812

4.516

4.495

4.100

Midt

6.222

6.022

6.021

6.148

5.919

Syd

7.041

6.785

6.275

6.269

6.346

I alt

25.316

24.014

22.909

22.906

22.130

Tabellen viser, at den samlede aktivitet i regionen vedr. tilskudsberettigede patienter er faldet siden 2016. Dette svarer til, at hver psykolog i 2016 i gennemsnit behandlede ca. 100 patienter om året under overenskomsten, mens gennemsnittet i 2020 var ca. 87 patienter per år per psykolog.

På nationalt plan ses samme tendens i retning af, at de praktiserende psykologer omsætter mindre og mindre, end den økonomiske ramme giver mulighed for. Der er således ikke noget i overenskomsten eller regionernes budgetlægning, der forhindrer de praktiserende psykologer i at tage flere patienter i behandling og dermed få en større andel af de afsatte midler.

Tendensen i Region Hovedstaden er derudover, at der er sket en forskydning i patienternes henvisningsårsag til psykologpraksis, hvor antallet af borgere, der behandles for henvisningsårsag 1-9 er faldende i perioden, samtidig med at antallet af borgere, der behandles for henvisningsårsag 10 og 11 vedrørende angst og depression, er stigende.

Kapacitet i psykologpraksis - herunder udvidelse af kapaciteten med 30 ydernumre i Region Hovedstaden
En kapacitet defineres som en psykolog med et ydernummer, som har ret til at praktisere psykologhjælp efter overenskomsten (har et ydernummer). En kapacitet er ikke lig med en psykolog, der arbejder fuldtid med tilskudsberettigede patienter, da den praktiserende psykolog også kan behandle patienter uden offentlig tilskud, men dog minimum 22 timer ugentligt til konsultationer med patienter under overenskomsten. 

Regionerne har gennem længere tid ønsket at kapaciteten øges gennem en højere aktivitet hos den enkelte ydernummerpsykolog. Dette er ikke lykkes i tilstrækkelig grad ift. at imødekomme efterspørgslen, og på denne baggrund besluttede Regionsrådet i april 2021 at udvide kapaciteten i Region Hovedstaden fra 256 kapaciteter med yderligere 30 kapaciteter med tiltrædelse den 1. september 2021 til 286 kapaciteter med henblik på at øge tilgængeligheden og reducere ventetid til psykologbehandling. Af nedenstående tabel 2 ses et overblik over den samlede kapacitet efter udvidelsen.  

Forventningen til kapacitetsudvidelsen er, at aktiviteten øges samt en forbedring af tilgængeligheden til psykologhjælp både geografisk samt gennem reducerede ventetider. Fordelingen af de 30 nye kapaciteter kan ses på bilag 2. Bornholm hører til planområde Byen, men for at få et bedre overblik, er den adskilt fra Byen.

Tabel 2  - Overblik over samlet kapacitet i Region Hovedstaden, stratificeret på planområder

Planområde

Fordeling af
kapaciteter den

01.02.2022

Borgere i alt den

31.12.2021

Antal borgere pr.

kapacitet

Bornholm

8

39.610

4.951

Byen

80

457.478

5.718

Nord

47

326.123

6.939

Midt

67

463.520

6.918

Syd

84

575.337

6.849

I alt

286

1.862.068

6.511


Anslået merkapacitet i de 30 nye ydernumre
Med udgangspunkt i aktivitetstal og omsætningsstatistik for 2020, har administrationen opstillet to scenarier ift. at vurdere kapacitetsforøgelsen vedr. de 30 nye ydernumre.

Scenarie 1 - baseret på, at de nye psykologer har aktivitet svarende til den gennemsnitlige aktivitet i 2020:
I 2020 behandlede psykologerne 22.130 unikke patienter og afregnede 140.600 ydelser til en udgift på ca. 73,5 mio. kr. i Region Hovedstaden. Dette svarer til, at hver psykolog i 2020 behandlede ca. 87 patienter. Opnormeret med 30 ekstra helårskapaciteter svarer det til ca. 2.600 ekstra patienter.

Scenarie 2 - baseret på, at de nye psykologer producerer svarende til minimumsomsætningen:
Baseret på, at de nye psykologer har en aktivitet svarende til minimumsomsætningen i 2020 (150.000 kr.), vil det svare til ca. 1.350 ekstra patienter.

Administrationen vurderer, at der er mulighed for at øge antallet af offentlige patienter indenfor overenskomstens rammer i psykologpraksis, men at bl.a. behandling af private patienter i psykologpraksis medvirker til det relativt lave antal årlige offentlige patienter, som i gennemsnit behandles.

Administrationen kan oplyse, at de 30 nye kapaciteter/ydernumre er blevet besat, men at det tager et stykke tid, inden deres aktivitet er på højde med de øvrige psykologer. Region Hovedstaden har oplevet, at der generelt har været tilstrækkeligt med ansøgninger til de nye ydernumre. Dog har det i den seneste opslagsrunde ikke været muligt at besætte ledige kapaciteter på Bornholm. Administrationen er opmærksomme på denne problemstilling og er i proces med at iværksætte yderligere rekrutteringstiltag. Etablering af praksis på Bornholm medfører ofte flytning og etablering af en hel familie. Dette gør beslutningen større end i andre områder i regionen, og der er derfor behov for at rekrutteringsindsatsen særligt fokuserer på Bornholm. For at understøtte yderes tilflytning til øen, har Bornholms Regionskommune en ordning med en tilflytterkonsulent, som kan hjælpe ydere og deres familier med processen med at flytte og bosætte sig på Bornholm.

Derudover undersøges, hvordan regionen kan understøtte, at ydernummerordningen gøres mere attraktiv for psykologerne. Herunder kan der fx indgå hjælp til administration og afregning i forbindelse med etablering som ydernummerpsykolog, arbejdes for bedre vilkår og muligheder for samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, samt understøttes etablering af faglige fællesskaber på tværs af praksissektoren. Derudover kan det fremhæves, at psykologerne jf. overenskomsten kan tilbyde virtuelle konsultationer, og det er også muligt at benytte sig af "interpsykiatriens tilbud om psykologbehandling", hvilket kan bidrage til en bedre tilgængelighed til psykologhjælp. 

Udover disse tiltag er regionen i løbende dialog med Dansk Psykologforening om mulige veje til at sikre den bedst mulige kapacitet og tilgængelighed for borgerne, ligesom dette også drøftes i samarbejdsudvalget for psykologområdet i Region Hovedstaden.

Der arbejdes også på andre veje til at sikre borgerne en let og tidlig adgang til psykologbehandling, herunder bl.a. 10 årsplanen for psykiatrien, hvor der bl.a. fokuseres på tidlige indsatser i form af et lettilgængeligt tilbud til unge og voksne med psykisk mistrivsel med én indgang i alle kommuner. Ifølge planen skal der etableres et tilbud i hver kommune med én indgang til unge og voksne i psykisk mistrivsel, hvor borgeren selv kan henvende sig eller henvises til fra fx. almen praksis.

Ventetid
Ydernummerpsykologer har pligt til at yde psykologhjælp til patienter indenfor en i forhold til patientens situation rimelig frist, efter at patienten har henvendt sig til psykologen. Såfremt psykologen har klienter på venteliste, skal psykologen orientere sig om ventetiden på behandling hos andre psykologer i området og orientere klienten om, hvor pågældende kan søge behandling indenfor en bedre ventetid.

I overenskomst om psykologhjælp § 16 stk. 5 står der, at "psykologen skal oplyse den skønnede, gennemsnitlige ventetid til første konsultation for ikke-akutte patienter opdelt på henvisningsårsag 1-9 og henvisningsårsag 10-11 i praksisdeklarationen. Ventetidsoplysningerne skal opdateres minimum hver anden måned.

Tabel 3: Andel psykologer, der har registreret ventetid indenfor 2 måneder

Dato for opgørelse

01.09.2021

01.02.2022

Angst/depression 

34,6%

44,1%

Øvrige henvisningsårsager

39,1%

47,4%

Det fremgår af tabel 3, at andelen af psykologer, der har registreret ventetid indenfor to måneder, indenfor de to kategorier, henholdsvis pr. 1. september 2021 og 1. februar 2022 ikke er særlig høj. Det er godt en tredjedel af psykologerne, som registreret deres ventetid korrekt. Det kan konstateres, at ventetidsregistreringen fortsat er utilstrækkelig og dermed ikke er retvisende i forhold til at konkludere, hvordan den reelle ventetid er og har udviklet sig.

Tabel 4: Ventetid blandt psykologer,der har registreret indenfor 2 måneder

Dato for opgørelse

01.09.2021

01.02.2022

Angst/depression

15,5 uger

15,8 uger

Øvrige henvisningsårsager

13,2 uger

14,0 uger

I tabel 4 ses den gennemsnitlige ventetid blandt de psykologer, der har registreret indenfor to måneder. Ventetiden i februar 2022 er steget siden september 2021, og den er henholdsvis ca. 16 uger for behandling af henvisningsårsag 10 og 11: let til moderat angst og depression, og 14 uger og de øvrige henvisningsårsager 1-9. Administrationen kan oplyse, at der med jævne mellemrum har været foretaget en indsats i forhold til ventetidsregistrering, hvor der blandt andet har været udleveret en vejledning i registrering af ventetiden. Administrationen har et vedvarende fokus og dialog med psykologerne om at sikre korrekt ventetidsregistrering.

Regionen har ikke adgang til oplysninger om den specifikke ventetid for 18-24 årige, der er berettiget til vederlagsfri behandling, men kun data vedrørende den generelle ventetid for henvisningsårsag 1-9 og 10-11. 

Der kan være flere årsager til den lange ventetid:

  • Stor efterspørgsel på psykologbehandling
  • COVID-19
  • Psykologerne kan selv vælge, hvilke henviste patienter, de tilbyder behandling, blot patienterne er omfattet af overenskomstens bestemmelser, og dermed kan andre målgrupper prioriteres.
  • Psykologerne var i 2021 via overenskomsten forpligtet til at behandle patienter på overenskomsten for minimum 150.000 kr. Derudover kan psykologerne vælge at behandle private patienter. Det er Danske Regioners opfattelse, at psykologerne behandler for få borgere på overenskomsten, men i stedet vælger at tage private patienter ind.    

Regionen finder, at det er meget uhensigtsmæssigt, at ventetiderne er så lange. Der er et stort forebyggelsespotentiale i at håndtere psykisk mistrivsel så tidligt i forløbet som muligt. 
 

Lokalaftale i Region Hovedstaden i 2021 vedrørende psykologhjælp (§55-aftale)
Regionsrådet i Region Hovedstaden har haft stort fokus på at skabe bedre tilgængelighed til psykologhjælp og reducere ventetiden. I 2021 afsatte Regionsrådet en éngangsbevilling på 2. mio. kr. til området. Denne bevilling blev udmøntet i en lokalaftale (en § 55-aftale) med henblik på at øge kapaciteten med 600 ekstra behandlingsforløb til borgere med let til moderat angst og depression (jf. budgetaftale for 2021). Denne aftale gav psykologerne mulighed for at tilbyde behandling uden for det overenskomstbestemte omsætningsloft, hvorigennem der var en forventning om, at aftalen kunne bidrage til at skabe meraktivitet. 

Desværre har aktiviteten på aftalen været begrænset, hvor kun ca. 500.000 kr. af den afsatte ramme på 2. mio kr. er blevet udnyttet. Udvalget forelægges på nærværende møde en selvstændig budgetopfølgningssag vedr. §55-aftalen. 

Kommende overenskomstforhandlinger
I foråret 2022 opstartes proces ift. kommende overenskomstforhandling på psykologområdet. Den gældende overenskomst om psykologhjælp trådte i kraft den 1. oktober 2019 og skal genforhandles i efteråret 2022 og forår 2023 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Dansk Psykolog Forening (DP) med ikrafttræden i 2023. I den anledning skal der indsendes input fra alle regionerne til formuleringen af RLTN’s forhandlingsoplæg til Dansk Psykologforening. Regionsrådet vil få forelagt administrationens oplæg til krav til overenskomsten. 

KONSEKVENSER

Der er ikke konsekvenser af denne sag. 

RISIKOVURDERING

Der er ikke risici forbundet med denne sag.

ØKONOMI

Der er ikke økonomiske konsekvenser af denne sag, men administrationen bemærker, at udgifterne til psykologområdet forventes at stige i 2021 grundet, at den vederlagsfri ordning for de 21-24 årige implementeres i 2. halvår af 2021, samt at der opnormeres med 30 kapaciteter pr. 1. september 2021. Der kan forventes en yderligere stigning i udgifter til området i 2022, idet den vederlagsfri ordning for aldersgruppen 18-24 år med let til moderat angst eller depression er udvidet og tilført ekstra midler.

I denne sag er primært taget udgangspunkt i data for 2020.

KOMMUNIKATION

Der er ikke planlagt kommunikation om denne sag.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. marts 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Line Sønderby Christensen

JOURNALNUMMER

22017070

Bilag

Bilag 1: Omsætning i psykologpraksis 2012-2021

Bilag 2: Fordeling af 30 nye psykologkapaciteter pr. 1. september 2021

3. Lukket punkt.

4. Lukket punkt.

5. Lukket punkt.

6. Beslutning: Omfordeling af kapaciteter fra planlægningsområde Brønshøj-Husum

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

  1. at godkende at kapaciteten omfordeles fra planlægningsområde Brønshøj-Husum
  2. at godkende at kapaciteten omfordeles til planlægningsområde Valby

POLITISK BEHANDLING

  1. Godkendt.
  2. Godkendt. 

Maria Gudme (A) deltog ikke i behandlingen af punktet. 

BAGGRUND

Region Hovedstaden ønsker at sikre den bedst mulige anvendelse af den eksisterende kapacitet i almen praksis i regionen. Derfor besluttede regionsrådet på møde den 17. august 2021 en ny metode for vurdering af, om kapaciteter, der inddrages eller leveres tilbage til regionen fx. pga. manglende besættelse med læger, bør omfordeles til andre dele af regionen, end dét planlægningsområde hvor de kommer fra. Den nye metode betyder, at regionen foretager en indledende screening af, om der er potentiale for en omfordeling. Såfremt screeningen ikke viser grund til omfordeling, opslås kapaciteten i det område den kommer fra. Såfremt screeningen viser et potentiale for omfordeling foretages en nærmere analyse af lægedækningsbehovet i området. Såfremt det på baggrund af både screening og nærmere analyse vurderes relevant at omfordele en kapacitet, høres den pågældende kommune og PLO-Hovedstaden om evt. bemærkninger til vurderingen.

Sager, hvor administrationen foreslår omfordeling, men hvor der ikke opnås enighed med kommunen og PLO-Hovedstaden, fremlægges til beslutning i udvalget.  

Region Hovedstaden har pr. 1. marts 2021 inddraget én ubesat kapacitet i Brønshøj-Husum, da det ikke lykkedes den pågældende læge at rekruttere en ekstra læge til kapaciteten. I denne sag præsenteres baggrunden for administrationens indstilling om omfordeling efter høring af Københavns kommune og PLO-Hovedstaden.

SAGSFREMSTILLING

Sagen indledes med en kort introduktion fra administrationen. 

På baggrund af indledende screening af relevante data og efter en nærmere analyse af lægedækningen i området har administrationen vurderet, at der ikke er behov for, at den indkomne kapacitet genopslås i Brønshøj-Husum. I stedet bør kapaciteten omfordeles til et område med større behov. 

I regionens vurdering lægges der særligt vægt på følgende (se desuden bilag 1):

  • 50% af praksis i Brønshøj-Husum har over de seneste seks måneder haft åben for tilgang. Der er samtidig en del åbne praksis i omkringliggende planlægningsområder og kort afstand mellem områderne. Der er dermed ikke noget, der tyder på, at borgere i Brønshøj-Husum ikke kan vælge mellem to læger inden for 5 km. afstand fra hjemmet (som er et krav i henhold til bekendtgørelse om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren, §2 stk.6)
  • Der er ingen læger, som har tilkendegivet ønske om at ville ophøre inden for det kommende år.
  • De eksisterende læger i Brønshøj-Husum har allerede i dag færre patienter, end de har i gennemsnit ønsker. Hvis kapaciteten genopslås i Brønshøj-Husum vil lægerne i området få væsentligt færre patienter end det antal de mindst ønsker (jf. oplysninger fra lægerne i den årlige Lægehøring i 2021). Når de eksisterende læger har markant færre patienter, end de ønsker at have, har det en række negative effekter: 
    • Hvis lægerne har færre patienter end de ønsker, påvirker det muligheden for en bæredygtig praksisdrift for lægerne. Samtidig anvendes den eksisterende lægekapacitet ikke hensigtsmæssigt, hvis lægerne kan og vil varetage flere patienter, end de får mulighed for.
    • En evt. ny læge kan få svært ved at opnå et tilstrækkeligt antal patienter til at drive praksis bæredygtigt. Sådanne erfaringer blandt kommende læger, om at det kan være svært at etablere sig i almen praksis, fordi patientgrundlaget ikke er til stede, kan det virke hæmmende for fremtidige rekruttering/lyst blandt kommende læger til at søge ledige kapaciteter.
  • Når der foretages en helhedsvurdering, er der ingen af de yderligere faktorer i den nærmere regionale analyse (herunder patienttyngde, demografi og geografi), der giver anledning til at ændre vurderingen om omfordeling af kapaciteten i områdetSelvom Brønshøj-Husum placerer sig i kommune socialgruppe 4 og dermed har en større patienttyngde end andre planlægningsområder – er det regionens vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt at placere yderligere kapacitet i området.

På den baggrund er det administrationens indstilling, at kapaciteten kan gøre større gavn i et andet område, og derfor ikke bør genopslås i Brønshøj-Husum.

Høring af kommunen og PLO

Som besluttet i regionsrådet (d. 17. august 2021) er der indhentet bemærkninger til vurderingen fra PLO-H og Københavns kommune. PLO-H tilkendegav allerede i forbindelse med regionsrådets beslutning, at omfordeling ikke er et princip, som de kan støtte op om.

Ved denne høring har PLO-H også givet udtryk for, at de er uenige i beslutningen om at omfordele kapaciteten, mens Københavns kommune har accepteret omfordelingen med nogle bemærkninger (se bilag 2 og bilag 3). Administrationen har gennemgået bemærkningerne og finder ikke, at de giver anledning til at ændre vurderingen om, at kapaciteten bør omfordeles. I bilag 4 ses administrationens vurdering af de indkomne bemærkninger. 

Det kan dertil oplyses, at lige fra starten af arbejdet med modellerne for omfordeling har PLO-H bemærket, at de ikke bakker op om princippet om at omfordele kapacitet. De vurderer i stedet, at der bør ske en forøgelse af kapaciteten, såfremt der er behov for lægekapaciteter i dele af regionen. Dette skyldes, at følge PLO-H bør omprioritering først ske i en situation med en reel tilstrækkelig kapacitet, hvilket de ikke vurderer er tilfældet. PLO-H har særligt fokus på, at mange læger oplever en øget arbejdsbelastning. Herudover mener PLO, at vurderinger om tilbagetrækning af kapacitet skal vurderes ud fra andre parametre end modellens rent kvantitative opgørelser, da lokale forhold spiller en væsentlig rolle for antallet af kapaciteter herunder eksempelvis sygdomsbillede, demografi samt geografi. Administrationen bemærker i forbindelse med dette synspunkt, at der i den nærmere regionale analyse, som følger for alle områder der kandiderer til omfordeling, ses på kvalitative faktorer, og at der herunder er taget højde for faktorer som eksempelvis sygdomsbillede, demografi og geografi.

Fordi der ikke er opnået opbakning fra PLO-H til administrationens vurdering, forelægger administrationen hermed forslaget og de indkomne høringsbemærkninger for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Ud fra adminstrationens vurdering af hensigtsmæssig placering af kapacitetet indstilles det til udvalget at træffe beslutning om i hvilket andet område, kapaciteten hensigtsmæssigt kan placeres. 

Indstilling til placering af kapacitet

Regionsrådet besluttede på møde den 17. august 2021, at placeringen af kapaciteter, der skal omfordeles, sker med udgangspunkt i en fordelingsmodel ud fra objektive kriterier om lægedækningssituationen i de enkelte områder. En nærmere beskrivelse af denne vurdering fremgår af bilag 3 under punkt 14 i referatet fra regionsrådets møde den 17. august 2021

De områder, der på et givent tidspunkt samlet set får flest point, vil være først i rækken til at få tildelt eventuelle tilbageleverede kapaciteter, som skal omfordeles. Såfremt flere områder får samme samlede pointscore, foretages en helhedsvurdering af områderne.

Pointfordelingen baserer sig på følgende parametre: 

  • Lukkede praksis
  • Forventet nettotilførsel af kapacitet fremover
  • Kapacitetsbehov ift. forventet befolkningsudvikling i 2022-2023
  • Konsekvens ved at opslå kapacitet i området

Se en samlet oversigt over fordelingsmodellen i bilag 5. 

På baggrund af den vedtagne fordelingsmodel fordeler pointscoren sig pr. 9. december 2021 (medregnet fastsættelsen af kapacitet for 2022) som følger:

PlanlægningsområdeAntal point
Valby2
Allerød1
Amager1
Frederiksberg1
Indre By1
Rudersdal1
Rødovre1
Tårnby1
Østerbro1

Med udgangspunkt i den besluttede fordelingsmodel og data pr. 9. dember 2021, indstiller administrationen, at kapaciteten i Brønshøj-Husum omfordeles til planlægningsområde Valby.

KONSEKVENSER

Afhængig af udvalgets beslutning, vil kapaciteten hurtigst muligt blive opslået i enten det oprindelige eller det nye område.

RISIKOVURDERING

Såfremt kapaciteten ikke omfordeles, er det administrationens vurdering, at ressourcerne i almen praksis ikke anvendes hensigtsmæssigt, da der vil være en unødvendig overkapacitet i ét område, som kunne gøre bedre gavn andre steder i regionen.  

ØKONOMI

Sagen har ingen bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Kapaciteten opslås i det besluttede planlægningsområde ved annoncering i trykte såvel som elektroniske medier, herunder på regionens hjemmesiden (https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/praksis/paa-vej-i-praksis/Sider/default.aspx)

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. februar 2022

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/ Tine Eja Bonke

JOURNALNUMMER

21038259

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Lægedækning i Brønshøj-Husum pr. 13. december 2021

Bilag 2: Bilag 2 - Høringssvar fra Københavns kommune vedrørende omfordeling af kapacitet fra Brønshøj-Husum

Bilag 3: Bilag 3 - Høringssvar fra PLO-H vedr. Brønshøj-Husum vedrørende omfordeling af kapacitet fra Brønshøj-Husum

Bilag 4: Bilag 4 - Administrationens adressering af indkomne høringssvar - Brønshøj-Husum

Bilag 5: Bilag 5 - Tildelingsmodel - Brønshøj-Husum

7. Drøftelse: Budget 2023-2026

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

  1. at tage orienteringen om budgetprocessen i udvalget til efterretning. 
  2. at drøfte ideer og områder, som kan indgå i budgetprocessen for 2023.

POLITISK BEHANDLING

  1. Udvalget tog orienteringen til efterretning. 
  2. Drøftet.

Maria Gudme (A) deltog ikke i behandlingen af punktet.

BAGGRUND

Med denne sag påbegynder udvalget den første af i alt tre drøftelser om budget 2023 for Region Hovedstaden. Formålet med sagen er at introducere udvalget til budgetprocessen. Derudover at udvalget har en helt overordnet og indledende drøftelse af, hvilke områder og temaer, som udvalget kunne ønske at stille budgetforslag indenfor. 

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet vedtager hvert år i september et budget for de følgende fire år for Region Hovedstaden. De politiske udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2023 på deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete forslag til budgetinitiativer til de videre budgetforhandlinger.

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har dermed mulighed for at bidrage til at udvikle og prioritere sundhedsvæsenets retning, og der er planlagt tre drøftelser i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen om budgettet for Region Hovedstaden for 2023-2026. Af bilag 1 fremgår en overordnet tidsplan for udvalgets drøftelse af budgetinitiativer.  

Det bemærkes, at økonomiaftalen for region og kommuner forventes at blive indgået i juni måned. Det vil herefter være muligt at vurdere det økonomiske råderum og dermed rammerne for budgetforhandlingerne i august måned. 

Første budgetdrøftelse
På mødet den 28. marts 2022 har udvalget den første, indledende drøftelse af områder og temaer, som udvalget kunne ønske sig at stille budgetforslag indenfor. Samtidig kan udvalget gøre opmærksom på temaer og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan fx være konkrete forslag til nye initiativer eller forslag til mindre analyser af et område.

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens medlemmer har flere muligheder for at indmelde forslag til budgetinitiativer. Vedlagt som bilag 2 er skabelon til brug for beskrivelse af forslag til budgetinitiativer. De forskellige frister for at indmelde sager er beskrevet nedenfor. De fremgår ligeledes af bilag 1.

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen havde frist den 10. marts 2022 til at indmelde budgetforslag ind til den første budgetdrøftelse. Administrationen har modtaget et budgetforslag fra Socialdemokratiet, et fra Enhedslisten, et fra Socialistisk Folkeparti og to budgetforslag fra Radikale Venstre. Forslagene fremgår af bilag 3, 4, 5, 6 og 7. 

Anden budgetdrøftelse 27. april
Den 27. april skal udvalget havde deres anden budgetdrøftelse. På mødet skal udvalget foretage en første prioritering af forslag til budgetinitiativer. Forud for dette møde har udvalgsmedlemmerne mulighed for at indmelde budgetinitiativer. Fristen for dette er den 1. april. Disse forslag kvalificeres af administrationen ift. økonomi, lovgrundlag og FNs verdensmål til mødet 27. april. 

Udvalgsmedlemmerne kan også vente med at indsende forslag til budgetinitiativer til efter regionsrådets første budgetseminar den 5. og 6. april 2022. Her er fristen for at indsende forslag den 11. april 2022. Forslag, der indkommer efter den 1. april kvalificeres imidlertid først af administrationen til udvalgets sidste budgetdrøftelse i maj, såfremt udvalget vælger at prioritere dem på mødet 27. april. 

Tredje budgetdrøftelse den 25. maj
Den 25. maj 2022 har udvalget den sidste budgetdrøftelse, og udvalget foretager på mødet en prioritering af fem budgetinitiativer, som sendes videre til budgetforhandlingerne senest den 8. juni 2022. Forud for dette møde har udvalgsmedlemmerne mulighed for at indmelde budgetinitiativer. Fristen for dette er den 5. maj. Udvalgets samlede bidrag indgår i de politiske forhandlinger i august og september 2022. 

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens rolle i budgetprocessen
Udvalgets rolle i budgetprocessen er at indstille op til fem forslag til budgetinitativer inden for udvalgets område til budgetforhandlingerne i august/september. Budgetinitiativerne kan være indsatser, hvor udvalget ønsker at afsætte konkrete midler i budgetforhandlingerne, det kan være indsatser, hvor allerede afsatte midler kan omrioriteres til nye indsatser eller områder, eller indsatser, som ikke kræver, at der afsættes midler, men hvor der ønskes en politisk tilkendegivelse af i hvilken retning et område skal gå.

Der vedlægges en kopi af sagen til forretningsudvalget fra den 25. januar 2022, hvor budgetprocessen blev gennemgået, jf. bilag 8.

Alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at komme med forslag til budgettet, og udvalget vælger i sidste ende de fem forslag, der går videre til budgetforhandlingerne i regionsrådet. Forslagene skal være konkrete, så det tydeligt fremgår, hvad forslagene omhandler. Udvalgsmedlemmerne kan kontakte udvalgssekretæren, hvis der er spørgsmål eller behov for information vedrørende et forslag til budgetinitiativer. Administrationen vil efterfølgende være behjælpelig med at kvalificere initiativerne i forhold til økonomi og lovgrundlag. Der er vedlagt en skabelon, som medlemsforslag skal indmeldes i, jf. bilag 2.

Mulige temaer til budgetinitiativer på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens område 
Budgetforslag på udvalgets område kan med fordel tage udgangspunkt i de overordnede politiske linjer, ligesom det vil være oplagt at tænke i et flerårigt perspektiv. Der kan endvidere med fordel tænkes i at afsætte en større sum af midler til færre områder, frem for at sprede midlerne tyndt ud på mange initiativer. 

Administrationen foreslår, at mulige temaer som udvalget kunne tage udgangspunkt i bl.a. kunne være arbejdet med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, og regionens arbejde med Alle Skal Med, fx kunne det være relevant at se på, borgernes muligheder for at blive behandlet tættere på deres hjem. Derudover har forebyggelse en stor betydning for den fremtidige belastning af regionens hospitaler. Der kan tages en drøftelse af, hvordan de allerede afsatte midler til forebyggelsesområdet kan benyttes bedst muligt. 

KONSEKVENSER

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens indledende drøftelser til budgettet for 2023 kan anvendes til udvalgsmedlemmerne videre arbejde med at indmelde budgetforslag til de kommende budgetdrøftelser i udvalget.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. marts 2022 og udvalget har her den første budgetdrøftelse. Endvidere drøfter udvalget budgettet på følgende møder:

27. april: anden budgetdrøftelse. 

25. maj: tredje budgetdrøftelse. 

Videre proces og tidsplan
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:

  • Den 8. juni 2022 - frist for indmelding fra stående udvalg og forretningsudvalg med bidrag til budgetlægningen,
  • Den 16.-17. august 2022 - budgetseminar for regionsrådet,
  • Den 30. august 2022 - frist for fremsættelse af budgetspørgsmål,
  • 6., 8., 12. september - budgetforhandlingsmøder
  • Den 22. september 2022, kl. 12 - frist for fremsættelse af ændringsforslag,
  • Den 27. september 2022 - andenbehandling i regionsrådet.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs

JOURNALNUMMER

22017417

Bilag

Bilag 1: Tidslinje over budgetprocessen i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Bilag 2: Skabelon til brug for indmelding af budgetinitiativer

Bilag 3: Budgetforslag (S) - Praktiserende læger fast tilknyttet de psykiatriske centre

Bilag 4: Budgetforslag (F) - Mulighed for mobil røntgen til sårbare beboere på plejecentre og bosteder

Bilag 5: Budgetforslag (Ø) - Madpakker til patienter

Bilag 6: Budgetforslag (B) - Læger til udsatte borgere

Bilag 7: Budgetforslag (B) - Psykologhjælp til tiden

Bilag 8: Sag til FU vedr. Tidsplan for budget 2023-26

8. Orientering: Regionens indsatser på forebyggelsesområdet

INDSTILLING

Det indstilles til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen: 

  1. at tage orientering om det igangværende arbejde på forebyggelsesområdet til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Udvalget tog orienteringen til efterretning. 

Maria Gudme (A) deltog ikke i behandlingen af punktet. 

BAGGRUND

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen blev på mødet den 28. februar 2022 kort præsenteret for de områder, hvor udvalget har politikopfølgende opgaver, herunder forebyggelsesområdet. Med denne sag gives en grundigere beskrivelse af de igangværende regionale forebyggelsesindsatser med fokus på de muligheder, udvalget har for indflydelse inden for de tidligere afsatte midler og planer. Senere på året vil udvalget få mulighed for at drøfte, hvordan regionen kan arbejde videre med de forskellige tiltag.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har i de senere år prioriteret at styrke indsatsen på hele forebyggelsesområdet i lyset af de store folkesundhedsudfordringer, som både har negativ påvirkning på mange borgeres livskvalitet og samtidig medfører et stort behandlingsbehov i sundhedsvæsenet.

Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet

I 2019 blev 'Plan for styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden godkendt. Formålet med planen var at styrke rammerne for regionens forebyggelsesindsats. Der blev afsat i alt 4 mio. kr. til arbejdet med planen i 2019 og 2020, og i budgetaftale 2021 blev der afsat yderligere i alt 2 mio. kr. til 2021 og 2022 samtidig med, at der blev tilføjet nye fokusområder.  Af de 4 mio. kr. afsat til 2019 og 2020 er der ca. 1,3 mio. kr., som ikke er anvendt eller disponeret til igangværende aktiviteter. De 2 mio. kr. afsat til 2021 og 2022 er ikke anvendt endnu, men de 0,75 mio. heraf er disponeret til fokusområdet ”Unge og alkohol”.

Det tidligere udvalg for forebyggelse og sammenhæng har løbende godkendt de overordnede planer for fokusområderne, som der her gives en kort status på.

  1. Unge og rygning

Region Hovedstaden indgik i efteråret 2019 et samarbejde med kommunerne og Kræftens Bekæmpelse om at fremme antallet af røgfri ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden. På dette tidspunkt var kun to ungdomsuddannelser i regionen røgfri. For at få nogle skoler til at gå forrest, fik 10 projektskoler i 2020 derfor tilbud om særlig hjælp til at blive røgfri. Det var et meget succesfuldt samarbejde, og skolerne har enstemmigt været glade for den tilbudte hjælp. Evaluering af indsatsen er vedlagt (bilag 1).

Ved udgangen af 2020 var 30 ud af 90 ungdomsuddannelser i regionen røgfri. I august 2021 skulle alle skoler ifølge en ny tobaksvarelov være røgfri. Regionen tilbød derfor i 2021 de resterende skoler hjælp til forberedelserne. Særligt mange skoler, der tilbyder forberedende grunduddannelse, benyttede sig af denne hjælp.

I takt med at skolerne er blevet røgfri, har de desværre oplevet en stigning i elevernes forbrug af snus. Region Hovedstaden har derfor, sammen med Region Syddanmark, været initiativtagere til at få lavet en kampagne og vidensmateriale omkring snus til de voksne rollemodeller omkring de unge (lærere, forældre, trænere osv.). Materialerne er støttet af en lang række organisationer, blandt andre KL, Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Dansk Idrætsforbund, DGI og Danske Gymnasier og har haft stor udbredelse landet over, se bl.a. www.myteromsnus.dk 

  1. Patientrettet forebyggelse

A) Tobak

Regionsrådet besluttede i 2019, at alle hospitalsafdelinger systematisk skal opspore og henvise relevante patienter til kommunale rygestoptilbud ved hjælp af very-brief-advice (VBA)-metoden. VBA-metoden er en kort spørgeteknik, som er brugt verden over. 

Indsatsen blev forberedt og implementeret i 2. halvdel af 2019 og 2020. I 2020 blev der udarbejdet og godkendt en samarbejdsaftale mellem regionen og kommunerne således, at der er tydelighed omkring fordelingen af arbejdsopgaver og målsætninger for indsatsen (bilag 2). Hvert år bliver der lavet en evaluering af indsatsen. Evalueringen for 2021 forventes færdig i marts 2022.

Udover de ovennævnte indsatser er der desuden oprettet et partnerskab med Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Kommune omkring rygning i psykiatrien. Der har også i løbet af 2021 været et tilbud til regionens kommuner om at rekruttere borgere til rygestop ved regionens test- og vaccinationscentre.

B) Alkohol

Regionsrådet besluttede i 2019 ligeledes, at alle hospitalsafdelinger skal opspore og henvise patienter, som har et skadeligt alkoholforbrug, til et alkoholbehandlingstilbud. Hospitalsdirektørerne besluttede dog efterfølgende, at der endnu er for lidt viden om den rette metode til denne indsats, hvorfor regionen i 2020 i samarbejde med Alkohol & Samfund opstartede en projektindsats på tre hospitalsafdelinger med henblik på at finde en god og anvendelig metode, som kan udrulles på alle hospitalsafdelinger. Indsatsen nåede desværre kun lige at starte op, inden COVID-19-pandemien medførte, at projektet måttet sættes på pause. Det er dog lykkedes at indsamle data fra en enkelt afdeling, som bliver offentliggjort i en evaluering fra Det sektorfri Forebyggelseslaboratorie i nær fremtid. Det er endnu ikke konkretiseret, hvordan regionen skal arbejde videre med indsatsen. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil i medio 2022 få mulighed for at drøfte, hvordan regionen kan arbejde med denne indsats. 

  1. Regionen som arbejdsplads

A) Røgfri arbejdstid

Regionen besluttede, at alle arbejdspladser under Region Hovedstaden skulle være røgfri 1. januar 2020, hvilket særligt var nyt for Akutberedskabet, Apoteket, Den sociale Virksomhed, Psykiatrien og Administrationscentrene. Alle centre blev tilbudt rygestopkurser og oplæg for både ledere og medarbejdere omkring håndtering af en røgfri arbejdsdag ved firmaet "Rygestopkonsulenterne". I december og januar blev der afviklet og påbegyndt 15 oplæg og 12 gruppebaserede rygestopkurser for medarbejdere samt 3 opfølgende rygestopkurser i efteråret. Dertil blev hospitaler og virksomheder tilbudt skiltning, som markerer røgfrihed ved indgangspartierne, så medarbejdere og patienter undgår at blive udsat for passiv rygning. De enkelte centre har været meget engagerede i at få røgfri arbejdstid implementeret på en god måde, og der har været stor efterspørgsel på de understøttende tilbud.

Indsatsen har været tilrettelagt i et tæt samarbejde med HR, der har stået for kommunikationen, og Arbejdsmiljøkonsulenterne, der har stået for implementering af indsatsen på de enkelte hospitaler og virksomheder. Dertil har medarbejderne været inddraget og involveret igennem MED-udvalgene. Indsatsen betragtes nu som afsluttet.

B) Ingen salg af tobak og alkohol

Salg af tobak og alkohol på regions matrikler er blevet afdækket, og der er få kiosker, som i dag sælger tobak og alkohol. Det er dog kompliceret at få stoppet salget helt, da fx Netto ligger på matriklen på Bispebjerg Hospital og nogle kiosker er tilknyttet borgeres botilbud. Der er taget kontakt til hospitalsdirektionerne med en påmindelse om, at denne politiske beslutning skal huskes, når der i forbindelse med udbud genforhandles kontrakter med kiosker på Region Hovedstadens matrikler.

C) Fremme af medarbejdernes sundhed

Ud over røgfri arbejdstid er der ikke konkrete planer for øvrige indsatser omkring medarbejdernes sundhed. Det vil blive drøftet i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, om denne indsats kan afsluttes eller skal videreføres, når der skal tages stilling til, hvordan de resterende midler til handleplanen skal anvendes.

  1. Unge og alkohol

Fokusområdet om unge og alkohol blev, som de to næste fokusområder om mental trivsel og overvægt besluttet i forbindelse med den øgede bevilling i budgetaftalte 2021.  

I forhold til unge og alkohol er der opstartet et samarbejde med kommunerne, Alkohol og Samfund samt Kræftens Bekæmpelse om at fremme en sundere alkoholkultur på gymnasiale ungdomsuddannelser. Målet er at tilbyde og implementere en indsatspakke på 10 gymnasiale ungdomsuddannelser i regionen. Indsatspakken er færdigarbejdet, og forventes at blive sendt til regionens ungdomsuddannelser til implementering i første halvdel af 2022. Et krav for at modtage indsatspakken bliver at indføre en alkoholpolitik eller skærpe en eksisterende alkoholpolitik. Formålet er at øge unges sundhed og trivsel ved at ændre alkoholkulturen til en kultur, hvor fællesskabet er bundet op på andet og mere end indtag af alkohol, for derigennem at reducere unges alkoholindtag.

  1. Mental trivsel

Det er ikke konkretiseret, hvordan der skal arbejdes med mental trivsel i regi af forebyggelsesplanen. Vision og mål for en forebyggende indsats omkring unge og mental trivsel skal derfor konkretiseres og defineres. Der skal bl.a. tages stilling til, om målgruppen skal indsnævres. Første skridt i dette arbejde er at inddrage relevante partnere i form af regionens kommuner, relevante interesseorganisationer og eksperter på området. Dette arbejde er påbegyndt og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil i medio 2022 få mulighed for at drøfte, hvordan regionen kan arbejde med denne indsats.

  1. Overvægt

Det er ikke konkretiseret, hvordan der skal arbejdes med fokusområdet overvægt. Det er blandt andet blevet vurderet hensigtsmæssigt at afvente handleplanen på overvægtsområdet, som blev godkendt i september 2021. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil i medio 2022 få mulighed for at drøfte, hvordan regionen kan arbejde med denne indsats.

Handleplan på overvægtsområdet

I 2021 blev der godkendt en "Handleplan på overvægtsområdet" med 3 fokusområder: "Forebyggelse af overvægt med fokus på børn og unge", "Behandling til børn og unge med svær overvægt" og "Behandling til voksne med svær overvægt". Der blev afsat 2 mio. kr. i 2022 og derefter 3 mio. kr. årligt til handleplanen. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har godkendt en plan for fokusområdet "Behandling til børn og unge med svær overvægt" (bilag 3), som tager udgangspunkt i en udvidelse og styrkelse af det eksisterende behandlingstilbud til børn og unge med svær overvægt på Nordsjællands Hospital, herunder en etablering af en satellit-klinik og en styrket rådgivningsfunktion. Der er afsat 2 mio. kr. hertil i 2022 og herefter 1,5 mio. kr. årligt. Det udestår således at konkretisere, hvordan der skal arbejdes med de to resterende fokusområder og de midler, som er afsat hertil. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil blive præsenteret for en plan herfor medio 2022.

Forebyggelse af fertilitetsproblemer

Regionsrådet vedtog i 2019 med godkendelsen af "Strategi for fertilitetsområdet" (bilag 5), at forebyggelse af ufrivillig barnløshed indgår som et fokusområde i regionens forebyggelsesarbejde. I forhold til forebyggelse lægges der i strategien særligt vægt på behovet for en kulturændring, så flere vælger at få børn i en tidligere alder, hvor de er mere frugtbare. Konkret var der et politisk ønske om, at der skal arbejdes hen imod at forebygge barnløshed, fx ved seksualoplysning i gymnasiet. Regionen indgik derfor i efteråret 2020 et samarbejde med Sex & Samfund omkring udvikling af undervisningsmaterialer målrettet elever på ungdomsuddannelser. Disse materialer oplyser om den biologiske risiko ved at vente for længe, hvis man ønsker at få børn, og lægger op til refleksion omkring fordele og ulemper ved at være en ung forælder. Materialerne blev færdige i oktober 2020 og har siden været gratis tilgængelige på Sex & Samfunds undervisningsportal sammen med alle deres andre populære undervisningsmaterialer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen vil løbende forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, bl.a. skal der godkendes planer for arbejdet med nye fokusområder medio 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Nina Husfeldt Clasen

JOURNALNUMMER

22006540

Bilag

Bilag 1: Evaluering af røgfri skoletid anonym - templafy version

Bilag 2: Samarbejdsaftale vedrørende rygestop

Bilag 3: Møde i udvalg for forebyggelse og sammenhæng den 27.10.2021

Bilag 4: Strategi for fertilitetsområdet-oktober 2019

9. Orientering: Status for projekt mobilklinik i almen praksis

INDSTILLING

Det indstilles til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen: 

  • at orientering om status for projekt mobilklinik i almen praksis tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Udvalget tog orienteringen til efterretning. 

Vibeke Westh (A) og Maria Gudme (A) deltog ikke i behandlingen af punktet. 

BAGGRUND

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng besluttede på møde den 25. februar 2019, at der skulle afprøves en mobilklinik-ordning i Region Hovedstaden som led i at sikre lægedækningen i regionen. I forbindelse med projektets opstart blev udvalget for forebyggelse og sammenhæng lovet en midtvejsstatus på projektet. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges her en foreløbig status på resultaterne af projektet, samt en plan for projektets evaluering. 

SAGSFREMSTILLING

Projekt om mobilklinik i almen praksis løber i perioden 1. september 2020 til 31. august 2022 og skal derefter evalueres (projektbeskrivelse vedlagt som bilag 1). Formålet med projektet er at undersøge, hvorvidt en mobilklinik, som drives inden for overenskomstens rammer, kan frigive behandlingskapacitet i almen praksis i lægedækningstruede områder, ved at ansat personale kører sygebesøg og tilser patienter med funktionsnedsættelse. Derudover om en mobilklinik kan forbedre behandlingskvaliteten for sårbare/udsatte patientgrupper. Endelig var det ønsket at afdække, om mobilklinikken kan blive et koncept med skalerbart potentiale, minimal administration og selvbærende økonomi.

Det har dog vist sig vanskeligt at evaluere på projektets oprindelige effektmål vedr. behandlingskapacitet, og der har ikke været defineret effektmål vedr. behandlingskvalitet. Sagen beskriver derfor også forventningerne til den endelige evaluering, der skal foretages i efteråret 2022. Nedenfor følger en kort beskrivelse af foreløbige data vedr. patientvolumen og projektets effekter på behandlingskapacitet.

Koncept

Projektet foregår i fire almen praksis på Amager, som deler en elbil med udvalgt klinikudstyr, stillet til rådighed af regionen. Projektet er en videreførelse af et præprojekt gennemført i to af de deltagende praksis (samarbejdspraksis) som kørte i perioden fra april 2018 og frem til 1. september 2020.

Mobilklinikken betjenes af enten en sygeplejerske eller medicinstuderende på sidste del af uddannelsen, som på delegation af lægen kører på sygebesøg til ældre borgere, borgere med kronisk sygdom eller andre, der ikke kan eller har vanskeligt ved at møde frem i praksis. Sygebesøgene ved mobilklinikken skal dermed erstatte fremmøde i praksis. Mobilklinikken er udstyret med en række instrumenter, således at mobilklinikken kan foretage parakliniske undersøgelser, der i vid udstrækning svarer til det, som kan foretages i klinikken. Af bilag 2 fremgår det udstyr, mobilklinikken er forsynet med. Dermed kan patienter med behov for løbende kontrol/parakliniske undersøgelser få foretaget disse i hjemmet.

Patientmålgruppen er ældre (+75 år), sårbare borgere med varig eller forbigående funktionsnedsættelse af fysisk eller psykisk karakter, der forhindrer eller forringer borgernes mulighed for at tage initiativ til eller fysisk at gennemføre lægebesøg. Yngre patienter, der opfylder de samme kriterier, kan også omfattes.

Der er afsat 600.000 kr. til projektet fra midler afsat til implementering af praksisplan for almen praksis. Midlerne skal dække omkostninger til leasing af bil og udstyr, parkering, projektledelse, honorar til deltagende praksis samt evaluering.

Foreløbige data for projektet

I alt 510 patienter fordelt mellem de 4 deltagende praksis har i mobilklinikprojektets første 12 måneder modtaget sygebesøg af mobilklinikken. Flere af de deltagende læger er plejehjemslæger, og en del af patienterne er således beboere på plejehjem.

Som det fremgår af bilag 3, er det vanskeligt på baggrund af de tilgængelíge data at drage foreløbige, entydige konklusioner om projektets effekt i forhold til behandlingskapacitet og forbedret kvalitet i behandlingen. Derfor planlægges som led i den samlede evaluering en kvalitativ undersøgelse af lægernes oplevelse af projektets effekter i relation til de to målsætninger for projektet. Det er forventningen, at de endelige konklusioner på effektmålene drages på baggrund af den kvalitative undersøgelse suppleret af tilgængelige data for fx. behandlingsaktivitet, samt praksis' patientsammensætning ift. alder, antal på demensmedicin, kronikerhonorarer mv.

Evaluering

Derfor forventes det at blive vanskeligt at drage tydelige konklusioner på projektmålene vedr. frigivet behandlingskapacitet og forbedret kvalitet i behandlingen af målgruppen på baggrund af data. 

Derfor planlægges som led i den samlede evaluering en kvalitativ undersøgelse af lægernes oplevelse af projektets effekter i relation til de to målsætninger for projektet. Det er forventningen at de endelige konklusioner på effektmålene drages på baggrund af den kvalitative undersøgelse suppleret af tilgængelige data for behandlingsaktivitet, samt praksis' patientsammensætning ift. alder, antal på demensmedicin, kronikerhonorarer mv. 

Det har samtidig ikke i projektbeskrivelsen været defineret, hvordan skalerbart potentiale, administration og økonomisk bæredygtighed skal evalueres. Den kvalitative undersøgelse skal derfor også så vidt muligt afdække lægernes oplevelse af tidsforbrug og administration i relation til mobilklinikken, samt muligheder for at kopiere konceptet med afsæt i de opnåede erfaringer. Hvad angår økonomisk bæredygtighed, vil dette blive vanskeligt at evaluere i det nuværende projektsetup. 

Det er forventningen, at slutevalueringen skal udarbejdes i samarbejde med en ekstern part og de deltagende læger, og at den kan gennemføres indenfor det afsatte budget, når projektet er afsluttet.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget tiltræder indstillingen, fortsætter regionen med at undersøge muligheden for at undersøge ydelsesmønsteret for hhv. patienter, der får besøg af mobilklinikken og sammenlignelige patienter, der kommer i klinikken. Derudover går administrationen videre med at tage kontakt til eksterne parter, der kan varetage den kvalitative undersøgelse.

Den afsluttende evaluering forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, når den er færdig - forventet ultimo 2022.

ØKONOMI

Det er forventningen, at den beskrevne evaluering kan gennemføres med de midler, der allerede er afsat til projektet. Eventuel vurdering af grundlag for udbredelse af løsningen må bero på den samlede vurdering i slutevalueringen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 28. marts 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Tine Eja Bonke

JOURNALNUMMER

19023412

Bilag

Bilag 1: Endelig projektbeskrivelse - Den Mobile Lægepraksis

Bilag 2: Instrumenter til brug i mobilklinikken

Bilag 3: Foreløbige data vedr. effekter af mobilklinikprojektet

10. Beslutning: Arbejdsplan for 2022 for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

  1. at godkende arbejdsplan 2022 for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

POLITISK BEHANDLING

Godkendt. 

Vibeke Westh (A) og Maria Gudme (A) deltog ikke i behandlingen af punktet. 

BAGGRUND

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen drøftede på udvalgets møde den 28. februar 2022, hvilke temaer udvalget ønsker at have særligt fokus på i valgperioden. Administrationen har på baggrund af disse drøftelser udarbejdet vedlagte forslag til en arbejdsplan for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen for 2022. I arbejdsplanen er der også taget højde for temaer i Region Hovedstadens styrelsesvedtægt, Konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2022-2025 samt de dagsordener, som administrationen anbefaler, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen beskæftiger sig med i det kommende år. Der lægges med nærværende sag op til, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkender forslaget til arbejdsplan for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen for 2022 (bilag 1). 

SAGSFREMSTILLING

Arbejdsplanen har til formål at danne en ramme for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens arbejde i 2022 og sikre det nødvendige overblik og planlægning af sager henover året. Arbejdsplanen er et dynamisk planlægningsredskab for både udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og administrationen. Der vil kunne forekomme ændringer i forhold til aktuelle sager, og arbejdsplanen er et udtryk for, hvordan sagerne fordeler sig her og nu. Mødedatoerne er imidlertid faste og kan ikke ændres med mindre udvalget enstemmigt bestemmer det. Udvalget forelægges en ny arbejdsplan for 2023 på et af de første møder i 2023. 

Administrationen har på baggrund af udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen drøftelser på mødet den 28. februar 2022 noteret, at udvalget ønsker at beskæftige sig med nedenstående overordnede temaer i valgperioden:

  • Forebyggelse
    • Kost, rygning, alkohol og overvægt
  • Tværsektorielt samarbejde
    • Sundhedsklynger
    • 72 timers behandlingsansvar
    • Sundhedshuse
    • Sammenhæng i behandlingsforløb
    • Opgaveglidning mellem faggrupper 
  • Ulighed i sundhed
    • Let adgang til sundhedsydelser (fælles indgang)
    • Differentierede tilbud med fokus på enkelte individ
    • Udkørende funktioner
    • Udsatte
    • Minoritetsgrupper
  • Mental trivsel
  • Lægedækning
    • Rekrutteringsudfordringer
    • Telemedicin

De emner, som udvalget drøftede på mødet den 28. februar dækker hele valgperioden på fire år. Arbejdsplanen afspejler derfor ikke alle udvalgets drøftelser, idet denne kun gælder et år. Der lægges derfor op til, at udvalget ikke berører samtlige emner i 2022, men derimod behandler emnerne henover hele perioden.

Endvidere bemærkes det, at planen er forsøgt udarbejdet med udgangspunkt i, at udvalget skal kunne tale ind i de dagsordener, der løbende opstår, så det er muligt at handle på områderne rettidigt, samt at udvalget skal behandle specifikke sager som er bestemt i styrelsesvedtægten.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tiltræder indstillingen, er forslaget til udvalgets arbejdsplan for 2022 samt forslag til proces for planen vedtaget. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. marts 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs

JOURNALNUMMER

22007918

Bilag

Bilag 1: Arbejdsplan for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 2022

11. Aktuelle orienteringer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

  1. at tage de aktuelle orienteringer til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Udvalgets formand orienterede om regionens nye sundhedsprofil, regeringens udspil til ny sundhedsreform og rapport om samarbejdet mellem PLO-læger og hospitalerne.

Vibeke Westh (A) og Maria Gudme (A) deltog ikke i behandlingen af punktet.

BAGGRUND

Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager. 

SAGSFREMSTILLING

Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde. 

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 28. marts 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Helene Buch Jürs

JOURNALNUMMER

22007918

12. Eventuelt

Eventuelt

Intet at bemærke. 

Vibeke Westh (A) og Maria Gudme (A) deltog ikke i behandlingen af punktet. 

13. Underskriftsark

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen - meddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelse - Hvor­dan har du det? - Sund­heds­pro­fi­len
  2. Henvendelse fra beskæftigelsesministeren og Sundhedsministeren om sammenhængende indsats for borgere med psykiske lidelser
  3. Bevilling fra Danske Regioners pulje til forskning i forebyggelse

Medlemmer

  • Karin Friis Bach:
  • Maria Gudme:
  • Grethe Olivia Nielsson:
  • Carsten Scheibye:
  • Sadek Al-Amood:
  • Jacob Rosenberg:
  • Stinus Lindgreen:
  • Hans Toft:
  • Vibeke Westh:
  • Stine Roldgaard:
  • Brian Høier:

1. Meddelelse - Hvor­dan har du det? - Sund­heds­pro­fi­len

Sundhedsprofil 2021

På møde i udvalget den 28. februar blev der efterspurgt et link til sundhedsprofilen. 

Den nationale sundhedsprofil blev offentliggjort den 10. marts 2022 og sendt til regionsrådet den 9. marts (jf. regionsrådsorientering fra den 9. marts). Den kan tilgås her: www.sst.dk/da/Udgivelser/2022/Danskernes-sundhed

Den regionale sundhedsprofil, hvor der er data på kommuneniveau og også en række spørgsmål, som ikke indgik i den nationale sundhedsprofil, offentliggøres den 23. marts 2022. Den vil blive sendt til fortrolig orientering til regionsrådet med opsamling af hovedresultater et par dage inden offentliggørelsen. Efter offentliggørelsen vil den kunne findes her: www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/Sundhedsprofilen/Sider/default.aspx

For både den nationale og regionale sundhedsprofil gælder, at det kun er de væsentligste resultater som indgår i de trykte sundhedsprofiler. De øvrige resultater kan ses her: 

  • Den nationale sundhedsprofil: www.danskernessundhed.dk (tilgængelig nu)
  • Den regionale sundhedsprofil: www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/Sundhedsprofilen/Sider/default.aspx (efter den 23. marts 2022)

Journalnummer

22007918

2. Henvendelse fra beskæftigelsesministeren og Sundhedsministeren om sammenhængende indsats for borgere med psykiske lidelser

Beskæftigelsesministeren og Sundhedsministeren har med brev af den 3. marts 2022 til samtlige regioner og kommuner understreget vigtigheden af den nødvendige koordination og sammenhæng på tværs af sundhed og beskæftigelse, der kan bidrage til, at mennesker med psykiske lidelser støttes i at få og fastholde et arbejde eller komme i uddannelse samtidig med deres behandlingsforløb. Henvendelsen kommer bl.a. i forlængelse af Rigsrevisionens undersøgelse fra 2021 om den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien, som peger på, at der sjældent er direkte kontakt mellem psykiatri og jobcentre. Regionsrådet godkendte den 14. december 2021 udkast til bidrag til ministerredegørelse ifm. Rigsrevisionens beretning. Fra politisk side var der i Region Hovedstaden et ønske om en afklaring af status på reducering af ventetid på fremsendelse af anmodning om lægeattester fra kommunerne til hospitalerne ved brug af såkaldt tunnelkryptering af mails. Status er, at Region Hovedstaden er i gang med at implementere en løsning med tunnelkryptering af mails for at imødegå forsinkede lægeattester til borgerne. Løsningen forventes fuldt implementeret ved udgangen af maj måned 2022.

Henvendelsen fra Beskæftigelsesministeren og Sundhedsministeren kommer ikke mindst i forlængelse af Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen faglige oplæg til en 10-årspian: "Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser", som blev offentliggjort i januar 2022, hvor der bl.a. peges på at den indsats, der i dag tilbydes mennesker med psykiske lidelser er præget af utilstrækkelig kvalitet og manglende sammenhæng mellem sektorer.

Af brevet fra de to ministre fremgår det, at det forventes, at en kommende 10-årsplan for psykiatrien på sigt vil bidrage til et markant løft af indsatsen for borgere med psykiske lidelser, herunder også sikre større sammenhæng i indsatsen mellem psykiatri og jobcentre. Kommunerne og regionerne opfordres i brevet til allerede nu at have fokus på at understøtte, at der sker den nødvendige koordination mellem jobcenter og psykiatri.

Journalnummer

19086936

Bilag

Bilag 1: Brev fra Beskæftigelsesministeren og Sundhedsministeren 3 marts 2022

3. Bevilling fra Danske Regioners pulje til forskning i forebyggelse

Danske Regioner har som led i et styrket fokus på forebyggelse i 2019 etableret "Den fællesregionale pulje til forskning i forebyggelse". Puljen skal bidrage med viden om, hvad der i praksis virker inden for forebyggelse og dermed kan løfte folkesundheden. Puljen er netop udmøntet for 4. gang. Her blev der givet en bevilling (1,625 mio. kr.) til projektet "Opsporing af mentale helbredsproblemer ved indskolingsundersøgelse". Projektet handler om at undersøge, hvor gode sundhedsplejerskernes spørgsmål ved indskolingsundersøgelserne er til at identificere børn i risiko for udvikling af mental mistrivsel. Det sker bl.a. ved en registerundersøgelse af sammenhænge mellem besvarelserne fra indskolingsundersøgelserne koblet med registerdata om hvilke børn, som senere diagnosticeres med en psykisk sygdom.

Projektet forventes at bidrage med viden om, om indskolingsundersøgelsen i højere grad kan bruges til at opspore børn med mental mistrivsel eller i risiko for at udvikle psykisk sygdom. Udgangspunktet for projektet er Databasen Børns Sundhed, som er baseret på sundhedsplejerskedata fra første leveår, ind- og udskolingsundersøgelserne, som Region Hovedstaden støtter økonomisk. Forskningsdelen udføres af Statens Institut for Folkesundhed, som driver Databasen Børns Sundhed, men Region Hovedstadens administration (Center for Sundhed) varetager den administrative projektledelse og indgår i projektet. Projektet ventes på sigt at kunne bidrage til regionens indsats i forhold til forebyggelse af mistrivsel hos børn og unge, blandt andet gennem den rådgivningsforpligtigelse, som regionerne har over for kommunerne på forebyggelsesområdet.

Der kan læses mere om puljen og de øvrige bevilligede projekter her: www.regioner.dk/sundhed/sundhedsinnovation-og-forskning/faelles-regional-pulje-til-forskning-i-forebyggelse

Journalnummer

22015634

​​
Redaktør