Møde i forretningsudvalget den 11. maj 2021

Udvalg Ikon
Forretningsudvalg
Tidspunkt Ikon
Dato: 11-05-2021
Tid: 9:30 - 14:00
Sted

​Regionsgården

Referat

​Der er to dagsordener til dette møde: 


Punkter på dagsordenen

  1. Status på håndteringen af COVID-19
  2. COVID-19 - Testberedskab i sommerperioden 2021
  3. Orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19
  4. Status for overholdelse af forløbstider i kræftpakker og udredningstid samt redegørelse for brystkræftområdet
  5. Status for afvikling af aktivitet udskudt under COVID-19
  6. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2020
  7. Værdibaseret sundhed - Rammer og principper for styring
  8. Analyse af regionens behov for personale og apparatur på intensivområdet, det infektionsmedicinske område og i laboratorierne
  9. Anden drøftelse af budgetforslag 2022-2025 inden for forretningsudvalgets ressort
  10. Genbesøg af Ekspertrådets anbefalinger om digitalisering i Region Hovedstaden
  11. Status på de fire politiske målsætninger for Sundhedsplatformen og digitalisering i Region Hovedstaden
  12. Lukket punkt.
  13. Opfølgning på Databeskyttelsesrådgiverens (DPO) rapportering 2020
  14. Lukket punkt.
  15. Lukket punkt.
  16. Energiplan 2025 - godkendelse af yderligere tiltag til energieffektivisering og afsættelse af leasingrammer hertil
  17. Renoveringsplan for det sociale område – plan for gennemførelse
  18. Delegation af kompetence til udvalget for forebyggelse og sammenhæng i flyttesager på speciallægeområdet
  19. Udvidelse af kiropraktorkapaciteten på Bornholm
  20. Uddannelse af sonografer og føtalmedicinere
  21. Hovedstadens Letbanes årsrapport 2020 samt status primo 2021
  22. Godkendelse af strategi for anskaffelse af nye tog til Nærumbanen
  23. Godkendelse af nye Clinical Academic Groups
  24. Generel orientering fra ledelsen
  25. Eventuelt

Medlemmer

  • Sophie Hæstorp Andersen: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Flemming Pless: Deltog
  • Lars Gaardhøj: Deltog (Fraværende ved sag 13 - 22 og 24)
  • Karin Friis Bach: Deltog (Fraværende ved sag 8 - 22 og 24)
  • Martin Schepelern: Deltog
  • Per Tærsbøl: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Jens Mandrup: Deltog
  • Henrik Thorup: Deltog (Fraværende ved sag 3)
  • Martin Geertsen: Deltog (Fraværende ved sag 4, 15 - 20 , 22 og 24)
  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog (Fraværende ved sag 18 - 20, 22 og 24)
  • Marianne Frederik: Deltog

1. Status på håndteringen af COVID-19

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at tage den mundtlige orientering om håndtering af COVID-19 til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Taget til efterretning. 

BAGGRUND

COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske millionby Wuhan i december 2019. COVID-19 har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt over hele verden. Den 11. marts 2020 blev COVID-19 erklæret som pandemi af verdenssundhedsorganisationen WHO. Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret den 27. februar 2020 og i foråret oplevede Danmark første bølge af pandemien.

 

Danmark har gennemgået anden bølge af pandemien og balancerer nu en genåbning, der er planlagt i flere trin og sørger for, at landet undgår en tredje bølge, der igen ville sætte hospitalerne under stort pres og resultere i genindførsel af skærpede restriktioner i samfundet. Fremadrettet arbejdes med regionale og målrettede genåbninger af samfundet og så lokale nedlukninger som muligt ved smitteudbrud. Det hænger tæt sammen med en omfattende test af befolkningen og gennemførsel af vaccinationsprogrammet, som startede med første stik den 27. december 2020 i Region Hovedstaden.

 

Forretningsudvalget har i hele forløbet fulgt udviklingen af pandemien tæt, og regionsrådet har sikret de fornødne økonomiske rammer. På indeværende møde vil regionsrådsformanden og koncerndirektionen give en kort overordnet status på COVID-19-situationen.

SAGSFREMSTILLING

Forretningsudvalget følger aktuelt COVID-19-pandemiens udvikling og hospitalernes håndtering af den som et fast dagsordenspunkt på de ordinære møder. Herudover følger udvalget på hvert møde op på udviklingen af merudgifter til COVID-19 samt opfyldelsen af patientrettigheder og indhentningen af operationer og behandlinger, som måtte udskydes under første såvel som anden bølge af pandemien. Dette fremgår af særskilte punkter på mødets dagsorden.

 

Som supplement til nærværende status på forretningsudvalgets ordinære møder orienterer koncerndirektionen løbende på virtuelle briefs for forretningsudvalget samt Alternativet og Liberal Alliance, som ikke er faste medlemmer af udvalget. Regionsrådet får ugentlig skriftlige orienteringer, der samler op på Region Hovedstadens arbejde med at håndtere pandemien. Regionen har siden pandemiens begyndelse haft en kriseledelse, som afhængigt af pandemiens fase har holdt daglige eller ugentlige møder for at sikre den fortsatte håndtering af pandemien. Region Hovedstaden fortsætter den intensive indsats omkring test og vaccination af befolkningen i tæt samarbejde mellem region, kommuner og stat.

 

På indeværende møde vil regionsrådsformanden og koncerndirektionen give en kort mundtlig status på den aktuelle smitteudvikling og Region Hovedstadens arbejde med at håndtere COVID-19.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen tages den mundtlige status til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. maj 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Karen Lisbeth Trabolt

JOURNALNUMMER

20024959

2. COVID-19 - Testberedskab i sommerperioden 2021

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at tage orientering om principperne for planlægning af COVID-19 testberedskabet i sommerperioden 2021 til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Taget til efterretning. 

BAGGRUND

Alle borgere skal i henhold til den nationale teststrategi for COVID-19 som udgangspunkt ikke have mere end 20 km til nærmeste teststed – og i mange tilfælde mindre.

I Region Hovedstaden er der derfor etableret et fintmasket net af mere end 90 faste teststeder. I hver af de 29 kommuner i regionen er der mindst to testmuligheder, så borgerne kan vælge enten en PCR- eller en hurtigtest. Den konkrete placering af teststederne er sket i tæt samarbejde med de enkelte kommuner. Ingen borgere i Region Hovedstaden har mere end 10 km til nærmeste teststed. 

I sommerperioden ændres befolkningssammensætningen imidlertid, og der er derfor behov for at tilpasse testberedskabet, så der også i sommerlandet er let adgang til test. I nærværende sag orienteres om principperne for planlægningen af testberedskabet i sommerperioden. 

SAGSFREMSTILLING

Principper for testindsatsen  

Region Hovedstaden følger den overordnede nationale teststrategi og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne om håndtering af COVID-19.

Der er således etableret mere end 90 unikke teststeder i regionen, og regionen har pr. 21. april 2021 en daglig testkapacitet til borgere uden henvisning på i alt 210.900 test. Heraf af er 148.000 hurtigtest og 62.900 PCR-test. 

De organiserende principper for det fintmaskede net er:  

Borgernært: Alle borgere skal have let og lige adgang til at blive testet tæt på deres bopæl. Alle skal i udgangspunktet ikke have mere end 20 km  til nærmeste teststed - ingen borgere i Region Hovedstaden har mere end 10 km til nærmeste teststed.

Fleksibelt: Testkapaciteten skal  kunne op- og nedskaleres i takt med øget genåbning, lokal smitte, udrulning af vacciner med videre. 

Effektivt: Testkapaciteten skal anvendes mest muligt og effektivt. Teststederne skal således også være bæredygtige at drive for leverandøren af hurtigtest.

I hver af de 29 kommuner i regionen er der således mindst to testmuligheder, så borgerne enten kan vælge en PCR- eller en hurtig-test. Den konkrete placering af teststederne er sket i tæt samarbejde med de enkelte kommuner.

Kommuner, der som følge af teststrategien har fået tilført et mindre PCR-teststed, har kunne vælge, om de ønskede at placere tilbuddet på ét sted, eller fordele det på to steder, så der tilbydes PCR-test tre gange om ugen på det ene sted og PCR-test fire gange om ugen på det andet sted.  Fordelingen af teststederne pr. 16. april 2021 fremgår af vedhæftede kort.

Foruden de faste teststeder, der udgør grundstenen i den nationale teststrategi, råder regionen over en et mobilt testberedskab, der efter anvisning fra Styrelsen for Patientsikkerhed kan sættes ind ved særlige behov fx steder med høj smitte, herunder også på tværs af regionerne.

 

Test  i sommerperioden 

Testindsatsen i den kommende sommerperiode, der strækker sig fra primo juni til medio august 2021, vil blive justeret i henhold til principperne for testindsatsen. Det betyder konkret at:

  • Åbningstider og bemanding ved eksisterende teststeder tilpasses og udvides i tæt dialog med de enkelte kommuner for at sikre tilstrækkelig testkapacitet
  • For de teststeder, hvor opskalering ikke er muligt, vil der i tæt dialog med de enkelte kommuner, arbejdes for at finde andre teststeder
  • Der etableres nye teststeder, som sikrer borgernære tilbud i sommerlandet.  Administrationen er i dialog med kommunerne om at etablere følgende teststeder:
    • 3-4 teststeder på kyststrækningen i den nordlige del i regionen ud fra en forventning om, at flere borgere vil besøge sommerlandet i det område, og hvor den offentlige transport tildels er begrænset. Der er konkret dialog om testetablering ved: Hornbæk, Gilleleje, Tisvildeleje og Liseleje. (Steder skal ses som supplement til de allerede eksisterende kystnære teststeder i: Frederikssund, Halsnæs, Græsted; Ålsgårde, Helsingør, Espergærde, Humlebæk og Nivå) 
    • På Bornholm reetablere teststed i Gudhjem i sommerperioden mod at tage noget af testkapacitet fra Aakirkeby
    • At behov for supplerende testkapacitet i Indre By vil blive vurderet. Der er dialog med Københavs Kommune om mulighederne herfor. 

Der er som led i den øgede genåbning endvidere i dialog med relevante kommuner ved at blive etableret teststeder:  

  • I Skibby ved Hornsherred, hvor den offentlige transport og afstande besværliggør test for borgere bosiddende her, og 
  • I Fredensborg by og de nordvestlige områder af København, hvor befolkningstallet indikerer, at der er behov for flere testmuligheder.  

Testmulighederne evalueres løbende og ændres efter behov i tæt dialog med de 29 kommuner i regionen.

 

Borgerrettet kommunikation

Placeringen af teststederne i Region Hovedstaden fremgår af regionens og de enkelte kommuners hjemmeside, det nationale testkort på coronasmitte.dk såvel som på leverandørens hjemmeside.

Der vil supplerende blive udarbejet borgerrettet kommunikation om testmulighederne i sommerperioden i relevante lokale og sociale medier i samarbejde med kommunerne i takt med, at testfaciliternerne tilpasses sommerperioden. 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af sagen tages orientering om principper for testarbejdet til efteretning, og administrationen arbejder videre med den konkrete udførelse i henhold hertil.

KOMMUNIKATION

Der planlægges med kommunikationsindsatser, som det er beskrevet i sagsfremstillingen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. maj 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver/Rikke Skaaning Andersen

JOURNALNUMMER

20084595

Bilag

Bilag 1: Kort over teststeder i Region Hovedstaden pr. 16-04-2021

3. Orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  1. at orienteringen tages til efterretning, og
  2. at godkende, at forretningsudvalget fremover modtager en orientering om merudgifter kvartalsvis på de møder, hvor økonomirapporterne også behandles.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Taget til efterretning og godkendt, at status fremadrettet gives kvartalsvis på de møder, hvor økonomirapporter behandles. 

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Administrationen fik på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i regi af den Nationale Operative Stab (NOST). Bemyndigelsen er siden udvidet af regionsrådet i flere omgange.

Forretningsudvalget har indtil videre modtaget månedlige orienteringer om administrationens indkøb og øvrige dispositioner inden for denne bemyndigelse, hvor der nu lægges op til at orienteringer fremadrettet følger økonomirapporternes kvartalsvise forelæggelse.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktets behandling.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen opgør løbende merudgifterne vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter, hvor udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter.

De overordnede indkøb opgøres løbende, mens de lokale merudgifter senest er vurderet medio april. Tabellerne afspejler de registrerede udgifter pr. 4. maj 2021. Tallene er ikke endelige, idet nogle områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende bruges yderligere midler.

Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:

  • Fælles udgifter i forbindelse med arbejdet i den Nationale Operative Stab (NOST)
  • Region Hovedstadens udgifter

Redegørelsen viser disponerede udgifter hvor varerne ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme efterfølgende korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende. Fokus på disponerede udgifter medfører også, at opgørelsen ikke kan sammenlignes med andre opgørelser vedr. regnskab eller likviditet.Region Hovedstaden samarbejder med den nye Styrelse for Forsyningssikkerhed (SFOS) omkring køreplan for overdragelse af varelager og ansvar til staten, herunder i hvilket omfang Region Hovedstaden fortsat skal have en rolle i den nationale indsats.

Nationale udgifter
I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 fik Region Hovedstaden et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr mv. på vegne af hele landet, hvor der stadig indkøbes til rigelighed. Hertil kommer ansvar for etablering og drift af testcentre. De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.

Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter for 2021 sammenholdt med den sidste orientering af forretningsudvalget.

 

Tabel 1: Nationale merudgifter 2021 vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 4. maj 2021

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Tabellen viser, at der er afholdt og disponeret udgifter i 2021 for i alt ca. 1.320 mio. kr. Ved orientering af forretningsudvalget 13. april 2021 udgjorde udgifterne 1.132 mio. kr.

Handsker
Der er indgået en aftale om indkøb af 10 mio. handsker for i alt 10 mio. kr.

Testcenter Danmark
Udgifterne opgøres løbende og udgifterne udgør i øjeblikket ca. 50 mio. kr. pr. måneden. I forhold til sidste orientering er der opgjort forbrug for yderligere knap 2 måneder.

Vaccinationsindsats
Udgifterne opgøres løbende og udgifterne udgør i øjeblikket ca. 45 mio. kr. pr. måneden. I forhold til sidste orientering er der opgjort forbrug for yderligere knap 2 måneder.

Finansiering
Regionsrådet har givet administrationen mandat til at disponere NOST-udgifter i 2021 for op til 2,5 mia. kr. frem til 31. august 2021.

Regionen modtager refusion fra staten i takt med, at de disponerede udgifter faktisk afholdes/betales. Der er foreløbigt modtaget i alt 2,8 mia. kr. via refusioner i juni og december 2020. Det er aftalt med Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at regionen fremover får refunderet de afholdte udgifter månedligt for at undgå unødig belastning af regionens likviditet.

Region Hovedstadens udgifter vedrørende COVID-19
Region Hovedstadens udgifter omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akutkapacitet m.v.

Udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter. Det gælder f.eks. minimering af planlagte operationer og behandling for at øge COVID-kapaciteten. Tallene er også renset for forbrug af nationalt indkøbte værnemidler, som er opgjort i ovenstående tabel 1.

Der er etableret klinikker til behandling af senfølger efter COVID-19 på regionens akuthospitaler, men udgifterne til disse er endnu ikke opgjort og fremgår derfor ikke af opgørelsen.

Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter for 2021 sammenholdt med den sidste orientering af forretningsudvalget.

Tabel 2: Region Hovedstadens merudgifter 2021 (netto) vedrørende COVID-19, 1.000 kr. pr. 4. maj 2021

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter i 2021 for i alt 539 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation. Ved orientering af forretningsudvalget 13. april 2021 var der registreret udgifter for 358 mio. kr.

Dispositionerne i 2021 er primært baseret på indberetninger fra virksomhederne. Der er bl.a. indberettet væsentlige udgifter vedr. lønudgifter og værnemidler.

Seneste indberetning fra virksomhederne er sket pr. 14. april, og der ses især stigende udgifter vedr. løn, testudstyr og drift samt andet. Sidstnævnte er specificeret i bilag.

Det negative forbrug vedr. værnemidler skyldes fradrag vedr. værnemidler som er opgjort som nationale udgifter (tabel 1). Udgifter og fradrag er ikke opgjort samtidigt, og det kan medføre et midlertidigt negativt forbrug.

Finansiering
Region Hovedstaden har endnu ikke modtaget statslig refusion vedr. udgifterne i 2021. Vi er orienteret om, at dette vil indgå i økonomiaftalen for 2022, som forhandles i sommeren 2021.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.

RISIKOVURDERING

Den globale udbredelse af COVID-19 har betydet, at markedet for værnemidler, testudstyr og andet kritisk udstyr har været og stadig er presset og uforudsigeligt. Regionens indkøbsfunktion har oplevet stigende priser og dels behov for tilvejebringelse af store mængder værnemidler m.v.. Dette betyder et øget behov for at handle hurtigt og fortsat lejlighedsvist krav om forudbetaling, for at regionen kan indgå aftaler. Det har derfor vist sig nødvendigt at fravige de normale udbudsregler. Det har også vist sig nødvendigt at acceptere noget større risici i forhold til kontrakter og efterfølgende levering.

ØKONOMI

Region Hovedstaden forventer at staten dækker alle netto-merudgifter som følge af COVID-19, efter principper der svarer til kompensationen for udgifterne i 2020.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. maj 2021.

Forretningsudvalget har hidtil modtaget en opdateret orientering på alle forretningsudvalgsmøder. På baggrund af den stigende stabilitet i udviklingen af udgifterne foreslår administrationen, at frekvensen på denne orientering reduceres. Det foreslås, at forretningsudvalget modtager en orientering hvert kvartal på de møder, hvor økonomirapporterne behandles. Ved større ændringer eller behov for justering af den administrative bemyndigelse vil administrationen fremlægge ekstraordinære sager, hvis det ikke passer med tidspunktet for økonomirapporternes behandling.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

20025643

Bilag

Bilag 1: Specifikation af regionale udgifter vedr. COVID-19

4. Status for overholdelse af forløbstider i kræftpakker og udredningstid samt redegørelse for brystkræftområdet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  1. at drøfte status for hospitalernes overholdelse af forløbstider i kræftpakker og udredningstid med afsæt i sagen og datapakken, og
  2. at tage redegørelsen, som er blevet efterspurgt af Venstre og indarbejdet i sagen, for brystkræftområdet til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Der var eftersendt bilag (bilag 3). 

Status for overholdelse af forløbstider i kræftpakker og udredningstid blev drøftet.

Redegørelse for brystkræftområdet blev taget til efterretning, idet forretningsudvalget opfordrer til, at der prioriteres midler i 2. økonomirapport til et to-årigt projekt for afprøvning af en AI-løsning til bedømmelse af screeningsbilleder i screeningsprogrammet for brystkræft.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sagen giver status for regionens overholdelse af udredningsretten og forløbstiderne i kræftpakkerne (se bilag 1 for data).

Dertil har Venstre den 28. april anmodet om et oplæg om udfordringer og mulige løsninger på brystkræftområdet. Der gives derfor i forbindelse med nærværende sag en redegørelse for området. (Se bl.a. bilag 2)

SAGSFREMSTILLING

Status for overholdelse af forløbstider i kræftpakker og udredningsret pr. 28. april 

Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage fra januar 2020. Derudover skal udredningsretten være overholdt for 95 % af patienterne. 

Data viser, at udredningsretten i april er overholdt for 85 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken, og at 67 % blev udredt inden for 30 dage. Antallet af udredningsforløb har været stigende i de første to uger af april. I uge 16 ses dog et mindre fald i antallet af udredningsforløb i somatikken (graf 8-9). 

For børne- og ungdomspsykiatrien ses, at overholdelsen af udredningsretten er faldet til 70 % af afsluttede udredningsforløb, og andelen af patienter, der blev færdigudredt inden for 30 dage, er 62 %. De foreløbige data for april viser desuden, at der er en overholdelse på 98 % i voksenpsykiatrien, og at 90 % blev udredt inden for 30 dage. 

Forretningsudvalget har på møde den 10. november besluttet at fastholde målsætningen om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for forløbstiderne i kræftpakkerne. Den samlede overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne var i februar måned 83 % og i marts måned 84 %, mens den foreløbige samlede overholdelse for april er 70 %. Den samlede målopfyldelse er især påvirket af udfordringerne på brystkræftområdet, som er uddybet nedenfor.

Nedenstående tabel viser data vedr. overholdelse af udredningsret og forløbstider i kræftpakker opgjort pr. 28. april. 

 

 

 

Aktuelle udfordringer på brystkræftområdet

Regionsrådet blev orienteret den 31. marts om udfordringer på brystkræftområdet. Orienteringen blev fulgt op på forretningsudvalgets møde den 13. april. Sundhedsudvalget fik en redegørelse for området på seneste møde i april, hvor udvalget fik fremsendt et bilag den 27. april, som også er vedlagt sagen til forretningsudvalget (Se bilag 2).

Aktuelt har Venstre den 28. april ønsket at få et oplæg om udfordringer og løsninger på området, og redegørelsen for dette er integreret i denne sag og i behandlingen på forretningsudvalgsmødet.

Sundhedsstyrelsen har desuden den 26. april anmodet alle regioner om en redegørelse af udfordringerne på brystkræftområdet med frist den 12. maj. Regionens redegørelse vil blive sendt ud til forretningsudvalget umiddelbart inden mødet.

I Region Hovedstaden er brystkirurgi og mammaradiologi organisatorisk forankret på Herlev og Gentofte Hospital per 1. marts 2021 og skal samles fysisk på Gentofte matriklen efter gennemførsel af nødvendige ombygninger. Udredning for brystkræft foretages for nuværende på to matrikler, hhv. Herlev og Rigshospitalet, ligesom der er aftaler med to private hospitaler. 

Herlev og Gentofte hospital varslede i slutningen af marts 2021 om udfordringer på brystkræftområdet i forbindelse med patienternes udredningsforløb, og der opleves fortsat problemer med at kunne sikre tilstrækkelig kapacitet til at kunne tilbyde udredning til patienter med mistanke om brystkræft inden for de maksimale ventetider på 14 dage. Per 3. maj er ventetiden til udredende undersøgelser, herunder klinisk mammografi, op til 15 dage ud over de maksimale ventetider. Der er for nuværende ikke udfordringer med den operative kapacitet eller med at kunne følge med ift. screeningsprogrammet.  

Udfordringerne skyldes en række sammenfaldende faktorer, herunder udfordringer med at besætte stillinger, særligt speciallægestillinger (mammaradiologer), COVID- og vaccinationsrelateret fravær hos personalet, den igangværende fusionsproces samt behov for at afsætte kliniske ressourcer til deltagelse i udbudsprojekt vedr. mammografiapparatur og IT-projekter vedr. nyt mammografi RIS/PACS og generelt RIS/PACS system. Herudover har genudsendelse af screeningsinvitationer medført et stigende antal screeninger, som efterfølgende tilsvarende har medført en stigning i behovet for yderligere udredning og behandling for en andel af de undersøgte kvinder. 

De væsentligste løsninger på den korte bane udgør anvendelse af merarbejde på frivillige aftaler i videst mulig udstrækning samt et skærpet fokus på at sortere henvisninger fra, som ikke er relevante, og hvor det er lægefagligt forsvarligt at sende disse tilbage til almen praksis, som vil kunne hjælpe med udredning og gå videre med eventuel relevant behandling. Afdelingen afsøger desuden dagligt, om der er ledig kapacitet både i offentligt (andre regioner) og privat regi i Danmark. På den lange bane vurderes der særligt at være behov for at uddanne flere speciallæger (mammaradiologer), ligesom anskaffelse og implementering af en løsning, hvor kunstig intelligens vil kunne aflaste radiologerne i screeningsprogrammet. 

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. maj. 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen/ Anne Skriver

JOURNALNUMMER

20024815

Bilag

Bilag 1: Datapakke_FU_KRÆFT_UDRED_omstilling_til_øget_aktivitet_data_tom_250421_opdateret_280421

Bilag 2: Notat om udfordringer i mammaradiologi_270421

Bilag 3: Region Hovedstadens redegørelse for udfordringer på brystkræftområdet 12.05.21

5. Status for afvikling af aktivitet udskudt under COVID-19

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at drøfte status for afvikling af aktivitet udskudt under COVID-19.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Drøftet.

BAGGRUND

Forretningsudvalget drøfter løbende status for udskudt planlagt aktivitet under COVID-19. Forretningsudvalget afsatte den 9. marts 2021 en foreløbig økonomisk ramme på 50 mio. kr. i 2021 til afvikling af udskudt aktivitet på hospitalerne.

 

 

SAGSFREMSTILLING

Primo maj 2021 er der fortsat relativt få indlagte COVID-patienter på regionens hospitaler, og hospitalerne er generelt set i normal drift. Regionens hospitaler arbejder løbende på, hvordan de hurtigst muligt kan afvikle den udskudte aktivitet. Med den afsatte økonomiske ramme på 50 mio. kr. er der mulighed for at indgå aftale med personalet om at yde en ekstra indsats, der hvor det er nødvendigt.

Nogle afdelinger er godt i gang med afviklingen af udskudt aktivitet. Andre afdelinger er ved at udrulle deres planer for afvikling af udskudt aktivitet, da det har krævet et stort planlægningsarbejde at øge kapaciteten. Afviklingen af udskudt aktivitet forventes således at tage til de sidste måneder op mod sommerferien. Ambitionen er fortsat, at ventelisterne er på samme niveau som før 1. bølge af COVID inden sommeren 2021. Administrationen er løbende i dialog med hospitalerne om, hvad der skal til for at indfri ambitionen.

 

Udskudt aktivitet pr. 26. april 2021

Af tabel 1 nedenfor fremgår, hvor mange flere patienter, der vurderes at være på venteliste pr. 10. februar, pr. 22. marts og pr. 26. april 2021 i forhold til før COVID-19, det vil sige i forhold til 1. marts 2020. I opgørelserne indgår også tilgang i ventelisterne, som ikke er relateret til COVID. Det er vanskeligt entydigt at skelne mellem årsagerne til, at patienterne venter. 

Ved seneste status til forretningsudvalget var ventelisten opgjort pr. 22 marts 2021 for ambulante besøg og kirurgiske indgreb øget med henholdsvis cirka 12.800 og 9.300 i forhold til 1. marts 2020. Pr. 26. april 2021 er de øgede ventelister for ambulante besøg og kirurgiske indgreb nedbragt til henholdsvis cirka 10.800 og 8.700. Det svarer til cirka 2.000 færre ambulante besøg på venteliste (-16 pct.), og cirka 600 færre kirurgiske indgreb på venteliste (-6 pct.). Der er således sket en væsentlig reduktion af den samlede venteliste for ambulante besøg, mens den samlede reduktion af ventelisten for kirurgiske indgreb har været mere begrænset.

Ventelisten for ambulante besøg på Herlev og Gentofte Hospital er samlet set steget. Det skyldes, at ventelisten har været underestimeret ved tidligere opgørelser. Ventelisten for kirurgiske indgreb på Rigshospitalet er samlet set steget. Det skyldes, at ventelisten har været underestimeret ved tidligere opgørelser, og at der ses et øget antal henvisninger til øjenkirurgi.

Relativt set, er der fortsat opbygget mest venteliste på det kirurgiske område, og der er udskudt mest kirurgisk aktivitet inden for specialerne mavetarm-sygdomme og kirurgi (2.100), ortopædkirurgi (2.900) og øre-næse-hals-sygdomme (1.200). Det er særligt anæstesi- og operationssygeplejersker, som er en knap ressource og dermed begrænser muligheden for hurtig afvikling af den kirurgiske aktivitet.

 

Tabel 1: Udskudt aktivitet i 2021 i forhold til 1. marts 2020.
 Ambulante
besøg
pr. 10. februar
Ambulante
besøg
pr. 22. marts
Ambulante
besøg
pr. 26. april
Kirurgiske
indgreb
pr. 10. februar
Kirurgiske
indgreb
pr. 22. marts

Kirurgiske
indgreb
pr. 26. april

Rigshospitalet5.2006.1005.5003.1002.9003.300
Amager og Hvidovre Hospital4.5003.8002.6002.6002.6002.400
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital1.6001.6001.300300300300
Herlev og Gentofte Hospital5001.3001.4003.9003.1002.600
Nordsjællands Hospital30000900400100
Bornholms Hospital000000
I alt12.10012.80010.80010.8009.3008.700

 

Anvendelse af privat kapacitet

I de tilfælde hvor hospitalet på grund af kapacitetsmangel ikke kan tilbyde patienten færdigudredning eller behandling inden for 30 kalenderdage, og hvor der findes et fagligt relevant tilbud på privathospital eller i speciallægepraksis, tilbydes patienterne at blive omvisiteret. Målet er fortsat, at kapaciteten hos privathospitaler og -klinikker anvendes på minimum samme niveau som før COVID-19 epidemien.

Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger har forlænget aftalen om mulighed for udlægning af sygehusbehandling til speciallægepraksis til udgangen af juni 2021.

De seneste data viser, at der i april 2021 blev omvisiteret cirka 6.500 patientforløb til privathospitaler (jævnfør bilag 1). Det er 227 pct. flere end i april 2020 og 34 pct. flere end i april 2019. Der var markant færre henvisninger i april 2020 end vanligt grundet første bølge af COVID-19. Det er særligt inden for specialerne kirurgiske mavetarmsygdomme, ortopædkirurgi, øre-næse-halssygdomme, urologi, røntgenundersøgelser, anæstesiologi og klinisk neurofysiologi, at der omvisiteres patienter til privathospitalerne. 

 

Data for omstilling til øget aktivitet

Data for hospitalernes aktivitetsniveau til og med uge 16 fremgår af bilag 2.

Data for april viser, at niveauet for antallet af planlagte operationer fortsat er højt (graf 1.2). Dog har der været et fald i forbindelse med påsken (uge 13-14). Antallet af planlagte ambulante kontakter vurderes generelt at være på normalt niveau. Der ses et fald henover påsken og et mindre fald i uge 16 (graf 3.2). 

I januar 2021 skete der en stigning i andelen af virtuelle kontakter i både somatikken og psykiatrien. Siden da er der sket et fald, men niveauet for andelen af virtuelle kontakter er fortsat højt. De foreløbige data for april viser, at andelen af virtuelle kontakter er faldet til 21,0 pct. i somatikken og 18,3 pct. i psykiatrien (graf 5-7).

 

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter deres arbejde med afvikling af udskudt aktivitet hurtigst muligt. Administrationen er løbende i dialog med hospitalerne om, hvad der skal til for at afvikle den udskudte aktivitet inden sommerferien 2021. Forretningsudvalget følger området tæt.

ØKONOMI

Den 11. december 2020 indgik regeringen og Danske Regioner aftale om håndtering af COVID-19 i regionerne. I aftalen står der, at "Regeringen vil derfor også for 2021 være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere udgifter afledt af COVID-19 i regionerne, herunder udgifter til afvikling af den udskudte aktivitet, så den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet i 2021. Omfanget af kompensationen vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022". Det er derfor administrationens vurdering, at dokumenterede resultater, herunder afvikling af udskudt aktivitet, dækkes af staten i 2021.

Forretningsudvalget afsatte den 9. marts 2021 en foreløbig økonomisk ramme på 50 mio. kr. i 2021 til afvikling af udskudt aktivitet på hospitalerne. Rammen anvendes på baggrund af dialog mellem administrationen og hospitalerne. I det omfang det er muligt, vil afvikling af udskudt aktivitet ske inden for hospitalernes eksisterende driftsøkonomi.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. maj 2021. Forretningsudvalget vil løbende få status for afvikling af udskudt aktivitet.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Anne Skriver

JOURNALNUMMER

20027289

Bilag

Bilag 1: Data vedr. anvendelse af privathospitaler

Bilag 2: Datapakke_FU_AKTIVITET_omstilling_til_øget_aktivitet_data_tom_250421_opdateret_280421

6. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2020

INDSTILLING

Sundhedsudvalget og social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget:

  • at drøfte regionens resultater fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2020 med henblik på at give input til arbejdet med værdibaseret sundhed.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Drøftet, idet forretningsudvalget ønsker at resultaterne fra den Landsdækkende undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) skal udmøntes i et forslag til et eller flere konkrete mål til forbedring af patienttilfredsheden.
 

Sundhedsudvalgets beslutning den 28. april 2021:

Anbefalet.
 

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 28. april 2021:

Udvalget drøftede regionens resultater fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2020 blandt andet med fokus på, hvordan undersøgelsen kan anvendes i det løbende kvalitetsforbedrende arbejde. Udvalgets bemærkninger går videre til forretningsudvalget.

Maria Gudme (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.

BAGGRUND

Den patientoplevede kvalitet og effekt er et af tre pejlemærker i Region Hovedstadens model for værdibaseret sundhed. Den årlige status fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP 2020), som blev offentliggjort d. 17. marts 2021, er en solid kilde til viden om, hvordan patienterne oplever behandlingen på regionens hospitaler. Undersøgelsens fokus gør den til det oplagte valg til at følge regionens ambitioner om et menneskeligt sundhedsvæsen.

LUP 2020 resultaterne forelægges sundhedsudvalget med henblik på en drøftelse af resultaterne i LUP Somatik og social- og psykiatriudvalget med henblik på en drøftelse af resultaterne i LUP Psykiatri. 

Daisy Kyed, konstitueret sektionschef i regionens Center for Patientinddragelse, deltog på sundhedsudvalgsmødet og social- og psykiatrimødet med oplæg om LUP resultaterne for 2020.

SAGSFREMSTILLING

LUP er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der viser, hvordan patienter oplever deres indlæggelse, ambulante besøg eller fødsel på landets hospitaler. Undersøgelsen gennemføres hvert år og har eksisteret siden 2000. LUP består af fire delundersøgelser: LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse, LUP Fødende og LUP Psykiatri. I Region Hovedstaden har i alt 37.491 patienter svaret på et spørgeskema til LUP 2020. Samlet set indgår der svar fra 154.627 patienter fra hele landet. Svarprocenterne i LUP ligger mellem 46 og 70 %. LUP har høje svarprocenter sammenlignet med lignende patientundersøgelser fra andre lande.

Hospitalsdirektørkredsen havde d. 18. marts 2021 en indledende drøftelse af årets resultater, og hvordan de bedst muligt kan bruge LUP-data som et element i arbejdet med værdibaseret sundhed. Alle afdelinger og hospitaler har fået tilsendt resultater for egne patienter i uge 8, 2021. På baggrund af resultaterne arbejder afdelinger og hospitaler med at identificere indsatsområder, hvor der er behov for at forbedre kvaliteten, så patienterne oplever bedre forløb.

LUP har et omfattende resultatmateriale og kan bruges såvel til monitorering som til kvalitetsforbedring. I denne sag er fokus på resultater for to spørgsmål:

  • Er du alt i alt tilfreds med din indlæggelse/besøg/fødselsforløb?
  • Var du med til at træffe beslutninger om din undersøgelse/behandling/undervejs i fødslen i det omfang, du havde behov for?

Bilagsmaterialet til denne sag indeholder Region Hovedstadens resultater for områderne samlet tilfredshed og patientinddragelse. Der er et bilag for hhv. somatik (bilag 1) og psykiatri (bilag 2). Det viser først overblikket på regionsniveau og derefter variationen mellem de enkelte hospitaler og deres afdelingers resultater. Til slut vises resultater for de afdelinger, der har den største andel af patienter, der i høj og meget høj grad er tilfredse.
 

Samlet tilfredshed

Den samlede tilfredshed blandt patienterne i regionen varierer mellem de forskellige patienttyper. På det somatiske område er mellem 73 % og 87 % af patienterne i høj grad eller meget høj grad tilfredse (se tabel 1). Når vi ser mere bredt på samtlige LUP resultater ligger regionen fortsat lavere end landsresultatet på flere områder.

Tabel 1: Andelen af patienter der i ”høj grad” og ”meget høj grad” alt i alt er tilfredse.

 

SOMATIKKEN

PSYKIATRIEN

Planlagt indlagt

Akut indlagt

Planlagt ambulant

Ambulante i akutmodtagelser og -klinikker

Fødende

Indlagt

(voksen)

Ambulant

(voksen)

Indlagt

(Børn og unge)

Ambulant

(Børn og unge)

Region Hovedstaden

86 %

73 %

87 %

73 %

85 %

74 %

85 %

59 %

73 %

Hele landet

87 %

76 %

87 %

72 %

85 %

74 %

84 %

49 %

79 %

Patienternes samlede tilfredshed med deres indlæggelse, besøg eller fødselsforløb varierer betragteligt mellem de forskellige patienttyper. Der er fire patienttyper, som ligger i toppen:

  • Planlagte indlagte i somatikken
  • Planlagt ambulante i somatikken
  • Fødende kvinder
  • Ambulante voksne i psykiatrien

Selvom de planlagt indlagte og ambulante patienter i somatikken er blandt dem, der er mest tilfredse, så ligger regionens resultater lidt under landsresultatet for begge disse patienttyper. Resultatet for de akut indlagte patienter ligger både under landsresultatet og dårligt i forhold til de øvrige patienttyper. (Bemærk at placeringer under og over landsresultatet baserer sig på gennemsnitsscoren, som kan ses i bilagsmaterialet.)

Der er et forbedringspotentiale på den samlede tilfredshed blandt de planlagt ambulante samt planlagt og akut indlagte patienter. Særligt for de planlagt og akut indlagte patienter er der stor variation mellem hospitalernes resultater. På afdelingsniveau er variationen endnu større og især på tværs af afdelingerne på Nordsjællands Hospital samt Herlev og Gentofte Hospital er variationen stor. I læringsøjemed kan fokus være på de afdelinger, der på eget hospital har de mest tilfredse patienter, eller på fx Rigshospitalet, som har mange afdelinger, der scorer højt på andelen af patienter, der i høj og meget høj grad er tilfredse med indlæggelsen/besøget.

Patientinddragelse

Tabel 1: Andelen af patienter der i ”høj grad” og ”meget høj grad” er med til at træffe beslutninger

 

SOMATIKKEN

PSYKIATRIEN

Planlagt indlagt

Akut indlagt

Planlagt ambulant

Ambulante i akutmodtagelser og -klinikker

Fødende

Indlagt

(voksen)

Ambulant

(voksen)

Indlagt

(Børn og unge)

Ambulant

(Børn og unge)

 

Region Hovedstaden

70 %

49 %

74 %

51%

79 %

59 %

81 %

52 %

67 %

 

Hele landet

73 %

49 %

74 %

52 %

81 %

61 %

79 %

41 %

72 %

 


De fødende kvinder samt ambulante voksne i psykiatrien er mest tilfredse med deres inddragelse i beslutninger. De ambulante patienter i akutmodtagelser og -klinikker samt de akut indlagte er de mindst tilfredse i somatikken.

Det er ikke kun for de ambulante patienter i akutmodtagelser og -klinikker samt de akut indlagte, at der er et udviklingspotentiale for patientinddragelse. Når vi ser på variationen mellem afdelingernes resultater, er der store variationer for næsten alle hospitaler og patienttyper, og dermed afdelinger som kan være en god inspirationskilde, da de er langt bedre end de øvrige til at inddrage deres patienter i beslutninger.

Andelen af patienter, der i meget høj grad bliver inddraget, er på nogle afdelinger op mod dobbelt så stor som regionens samlede resultat (fx 70 % mod regionens 36 %). De afdelinger, der har den højeste andel af patienter, der i høj og meget høj grad bliver inddraget, kan for samtlige patienttyper ses i bilagsmaterialet.
 

Fødselsoplevelser ifølge LUP

I medierne har der i den seneste tid været en del fokus på de fødende kvinders oplevelser i Region Hovedstaden. 85 % af de fødende kvinder i Region Hovedstaden er i høj eller meget høj grad tilfredse med fødselsforløbet. Pressen tegner dog et mere negativt billede af kvindernes fødselsforløb på regionens fødeafdelinger.

Når vi ser bredere på LUP-resultaterne for fødende, er der mange områder, som kvinderne ikke er nær så tilfredse med. De områder, hvor Region Hovedstaden klarer sig dårligere end resten af landet, er primært: Modtagelsen på fødestedet, hjælp og rådgivning på fødestedet lige efter fødsel, udskrivelsen samt vejledning og information efter fødslen. Fødeafdelingerne på Nordsjællands Hospital og Bornholms Hospital har meget tilfredse fødende, og de to afdelinger klarer sig bedre end landsresultatet på flere af de områder, som regionen samlet set er udfordret på.
 

Løbende målinger i LUP understøtter kvalitetsarbejdet

Flere afdelinger i regionen er lige nu med i en pilotundersøgelse på LUP med løbende målinger. Her får afdelingerne tidstro LUP-resultater hver måned. Det gør dem i stand til at bruge LUP i det løbende kvalitetsarbejde. Fra december 2021 er hele LUP overgået til løbende målinger, hvilket medfører at alle afdelinger i regionen får LUP-resultater hver måned. De løbende målinger i LUP-regi giver også nye muligheder for løbende at monitorere patienttilfredsheden på regionsplan.

KONSEKVENSER

Administrationen inddrager sundhedsudvalget og social- og psykiatriudvalgets drøftelser i det videre arbejde med at konkretisere, hvordan LUP kan bruges til at følge op på den patientoplevede kvalitet i arbejdet med værdibaseret sundhed.

KOMMUNIKATION

Center for Politik og Kommunikation (CPK) udsendte på offentliggørelsesdatoen følgende pressemeddelelse om Region Hovedstadens LUP-resultater: Patienterne skal være mere tilfredse i Region Hovedstaden. Derudover planlægger CPK at følge op med blandt andet artikler om LUP i regionens nyhedsbrev for ledere.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Resultaterne af undersøgelsen samt regionens læring og videre arbejde med patienttilfredshed var et af temaerne i regionsrådets budgetseminar den 13.-14. april 2021.

Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget og social- og psykiatriudvalget den 28. april 2021.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. maj 2021 som led i videreudviklingen af værdibaseret sundhed.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Daisy Kyed

JOURNALNUMMER

210162246

Bilag

Bilag 1: Bilag 1_LUP Somatik 2020

Bilag 2: Bilag 2_LUP Psykiatri 2020

Bilag 3: Bilag 3_Oplæg om resultater fra LUP 2020 for SUND 28.04.21

7. Værdibaseret sundhed - Rammer og principper for styring

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  1. at drøfte arbejdet med udfyldelse af de nye rammer for styring i Region Hovedstaden, og
  2. at godkende, at administrationen i samarbejde med hospitalerne i forbindelse med budgetlægningen for 2022 konkretiserer en model for indførsel af udvidet budgetansvar på hospitalerne for forbruget på privathospitaler, og at modellen indarbejdes i bevillingsreglerne i budgetforslaget.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Indstillingspunkt 1 blev drøftet og indstillingspunkt 2 blev godkendt.

BAGGRUND

Med budgettet for 2020 besluttede regionsrådet at indføre en ny model for styringen af regionens hospitaler som afløser for takststyringen: Værdibaseret sundhed. Dette blandt andet i forlængelse af afprøvning på Rigshospitalets Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionsmedicin i 2017 - 2019, og det politiske udvalgsarbejde vedr. værdibaseret sundhed, der er foretaget op til. Styringsmodellen sætter rammerne for økonomistyringen af og på hospitalerne.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktets behandling.

SAGSFREMSTILLING

Model for værdibaseret sundhed

Modellens pejlemærker er det fundament, som medarbejdere og ledere selv skal bygge videre på for at skabe et værdibaseret sundhedsvæsen. Det skal ske ved et fokus på:

  • Den patientoplevede kvalitet og effekt
  • Den faglige kvalitet
  • God ressourceudnyttelse

Modellen baserer sig på rammestyring og god udnyttelse af ressourcerne samt tillid og klare forventninger til ledelserne og medarbejderne.

Administrationen har i samarbejde med hospitalerne arbejdet med udfyldelsen af rammerne, således at den daglige styring på alle niveauer i organisationen baseres på modellen for værdibaseret sundhed. Målsætningen er at fremme og understøtte hensigtsmæssige patientforløb med høj værdi for patienterne, fortsat høj faglig kvalitet og med god ressourceudnyttelse. Der er en lang række komplekse problemstillinger og dilemmaer i det daglige arbejde, og der vil fortsat skulle ske udvikling på området.

Vedlagte notat afspejler drøftelserne mellem administrationen og hospitalerne, og har været forelagt hospitalsdirektørerne. Det fremgår bl.a., at:

  • Regionsrådet forventer, at ledelserne på alle niveauer sikrer, at der er incitament til at omlægge og forbedre behandlingen. Fx skal hospitalerne reducere overflødige ambulante besøg, så patienterne kun har de besøg, som giver værdi for dem, ligesom der skal skabes bedre sammenhæng i behandlingen. Incitamenterne fastlægges lokalt og kan både være økonomiske og ikke-økonomiske. Regionsrådet forventer desuden, at de ressourcer, som hospitalerne frigør, som hovedregel bruges til at sikre en tilstrækkelig kapacitet til at overholde patienternes ret til hurtig udredning og behandling.
  • Det er hospitalets ansvar at sikre, at ressourcerne inden for de økonomiske rammer bliver prioriteret, således at de patienter, der bliver henvist til hospitalet til behandling inden for hospitalets ansvarsområder, får behandling til tiden. Det omfatter også fx fritvalgspatienter og højt specialiserede funktioner. Det indebærer, at der på hospitalerne løbende vil være behov for at vurdere nye behandlingsmuligheder, kapacitetsudnyttelse, pres og udnyttelse af ledige ressourcer mv. mhp. at omdisponere inden for den samlede overordnede ramme.
  • Som følge af, at takststyringen er afskaffet, har hospitalerne mulighed for at omlægge behandlingen uden økonomisk konsekvens, hvis de nye arbejdsgange medfører en lavere aktivitetsværdi (drg). Hospitaler, der omlægger patientbehandlingen og frigør ressourcer, kan som udgangspunkt selv disponere over, hvordan de bruger ressourcerne. De skal løbende tilpasse og prioritere ressourcerne, så de bliver brugt dér, hvor behovet er størst.

Administrationen vil sammen med hospitalerne udvikle en model, som på baggrund af en række nøgletal kan bruges til at udjævne de forskellige økonomiske rammer hospitalerne imellem med henblik på så vidt muligt at sikre hensigtsmæssige og ligeværdige rammevilkår for de enkelte hospitaler. Hospitalerne vil over årene opleve, at demografi - befolkningstal, alderssammensætning mv. vil udvikle sig forskelligt. Hensigten med modellen er at opfange udvalgte ændringer i rammevilkår og dermed løbende kunne tage højde for det ved besparelser og tildeling af nye midler. Modellen vil kunne bidrage til en større grad af lige vilkår, men da der er mange parametre i spil, vil der fortsat være en række udfordringer, som vil skulle håndteres ved konkrete beslutninger.  

På baggrund af disse overordnede rammer for økonomistyringen arbejdes der med konsekvenserne for den daglige økonomistyring; både på hospitalerne, mellem hospitalerne og i fællesskabet. En overordnet målsætning er, at dispositioner og økonomisk ansvar følges ad.

Der er i drøftelserne fokuseret på tre hovedtemaer, som har vist sig at give særlige udfordringer:

  • Behandling af patienter fra andre regioner
  • Håndtering af midlertidige og varige ubalancer på hospitalerne
  • Forbruget på privathospitaler

I notatet er beskrevet en række styringsprincipper på de pågældende områder med henblik på at opnå større klarhed over hospitalernes forpligtelser og råderum.

Der har i de senere år været et voksende budgetpres vedrørende forbruget på privathospitaler på trods af forskellige tiltag mhp. at håndtere de stigende udgifter, fx garantiklinikker og hjemtagningsprojekter. Det er administrationens og hospitalernes vurdering, at der er brug for en anden ramme for styringen på området, hvis det skal lykkes både at få hensigtsmæssige patientforløb, overholdelse af patientrettigheder og kontrol over udgifterne. 

Der sigtes derfor mod en model, hvor budgetansvaret for behandling også på privathospitaler overføres til hospitalerne. Det vil betyde, at hospitalerne får mulighed for at prioritere ressourcerne på tværs og anvende privathospitalerne, hvor det fagligt, kapacitetsmæssigt og økonomisk giver mening. Hospitalerne får ansvaret for behandlingen af de patienter, de får henvist, og dermed et udvidet budgetansvar ift. i dag. Det er afprøvet på øjenafdelingen på Rigshospitalet med positive erfaringer.

Hospitalernes opgave vil derfor også være at se på tværs af afdelinger og privathospitaler og vurdere, hvordan ressourcerne skal prioriteres. Det kan i nogle tilfælde være mest hensigtsmæssigt at bruge et privathospital, hvis hospitalets afdeling fx er presset på kapaciteten, eller hvis behandlingen kan udføres billigere i det private. Det vil være til gavn for både patienten og udnyttelsen af ressourcerne i det samlede sundhedsvæsen.

Målet er, at ressourcerne i hele sundhedsvæsenet - både offentligt og privat - anvendes så hensigtsmæssigt og effektivt som muligt med henblik på, at patienterne oplever gode, hurtige og sammenhængende behandlingsforløb. Et udvidet budgetansvar for behandlingsforløbene vurderes at give bedre muligheder og større tilskyndelse for hospitalerne til at indgå i optimering, herunder udbud af relevante ydelser til privathospitalerne. Hospitalernes deltagelse i udvælgelse og proces for udbud vil fremme et helhedssyn på området, hvorved der forventeligt kan opnås bedre overholdelse af patientrettigheder qua effektiviseringer på området og en bedre udnyttelse af behandlingskapaciteten.

Et samlet budgetansvar på området vil sikre en mere helhedsorienteret og sammenhængende tilgang og samtidig gøre op med de hidtidige forskellige tiltag på at håndtere de stigende udgifter, herunder garantiklinikker, hjemtagning mv.

KONSEKVENSER

Administrationen og hospitalerne arbejder videre med værdibaseret sundhed og de nye styringsrammer.

Frem mod fremlæggelsen af forslag til budget 2022 konkretiseres en model for indførsel af udvidet budgetansvar for privathospitalsforbruget på hospitalsniveau.

Resultaterne af drøftelsen og den nye model for udvidet budgetansvar indarbejdes i bevillingsreglerne i forbindelse med budget 2022.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. maj 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Pia Paarup Krebs

JOURNALNUMMER

21002209.

Bilag

Bilag 1: Principper 2.0

Bilag 2: Værdibaseret sundhed og udvidet budgetansvar

8. Analyse af regionens behov for personale og apparatur på intensivområdet, det infektionsmedicinske område og i laboratorierne

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at tage analyse af regionens behov for personale og apparatur på intensivområdet, det infektionsmedicinske område og i laboratorierne til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Taget til efterretning.

Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Med regionens budgetaftale for 2021 blev det besluttet at sætte gang i en analyse af regionens behov for personale og apparatur på bl.a. intensivområdet, det infektionsmedicinske område og i laboratorierne. 

Analysen er udarbejdet set i lyset af erfaringerne fra COVID-19,og den vurderer, hvilke udfordringer der er i regionens nuværende set up i forhold til personale og apparatur til håndtering af spidsbelastningssituationer. Samtidig peger analysen fremad og viser, hvad der vil være behov for at undersøge nærmere fremadrettet uanset covid-19-situationen og de spidsbelastninger, som pandemien har givet. Dette analysearbejde hænger bl.a. sammen med forventninger til den demografiske udvikling i regionen med flere ældre og i det hele taget flere mennesker, der potentielt vil kunne øge behovet for operationer. 

De somatiske hospitaler samt Sundhedsfagligt Råd for Infektionsmedicin og Sundhedsfagligt Råd for Anæstesiologi har leveret bidrag til analysen, hvis resultater og næste skridt fremlægges i nærværende sag. 

Regionen står over for at skulle udarbejde en regional pandemiplan. I den forbindelse vil der at blive lejlighed til at se nærmere på regionens beredskab til at håndtere udbrud af smitsom sygdom, som kræver ekstraordinær stor kapacitet på hospitalerne. Aktuelt afventes opdatering af Sundhedsstyrelsens pandemiplan inden arbejdet igangsættes.

SAGSFREMSTILLING

Resulaterne fra analysen er gengivet nedenfor. Analysen af behovet for personale og apparatur set i lyset af COVID-19 viser overordnet:

  • at der er behov for at uddanne flere anæstesisygeplejersker,
  • at der er behov for en styrket indsats for rekruttering og fastholdelse af anæstesi- og intensivsygeplejersker, og
  • at der ikke er behov for at iværksætte yderligere initiativer vedrørende personale og apparatur inden for infektionsmedicin og laboratorieområdet på nuværende tidspunkt.

Herudover har gennemgangen af området vist, at der uagtet COVID-19 er behov for at igangsætte en analyse af det fremtidige behov for intensiv- og intermediære pladser på de enkelte hospitaler og i Region Hovedstaden samlet set.

 

Intensivområdet
Regionens intensivkapacitet består af såvel egentlige intensiv pladser som intermediære pladser. På intermediære pladser tilbydes en højere grad af observation, behandling og pleje end i et almindeligt sengeafsnit, men ikke egentlig intensiv medicinsk terapi.

Det har under COVID-19-pandemien været muligt at stille den intensivkapacitet til rådighed, som der har været behov for. Det har været muligt at håndtere en del COVID-patienter inden for hospitalernes almindelige intensivkapacitet. Det skyldes, at der under COVID-pandemien har været færre øvrige patienter med behov for intensivbehandling end vanligt. Det kan formentlig både tilskrives lavere samfundsaktivitet, og dermed færre ulykker, og mindre forekomst af øvrige luftvejsinfektioner. Det er samtidig blevet tydeligt, at oprettelse af ekstra intensivkapacitet har store konsekvenser for hospitalernes kirurgiske aktivitet.

Der er blevet indkøbt kritisk udstyr, herunder respiratorer, for at forebygge potentiel mangel ved behov for stor opskalering. For nuværende vurderes der ikke at være behov for indkøb af yderligere apparatur, men det bør afklares nærmere som led i udarbejdelse af regionens pandemiplan, da behov for udstyr kan afhænge af epidemisituation og -type.

Bemandingen af ekstra intensivpladser, særligt på sygeplejerskesiden, vurderes at være en væsentlig udfordring.

 

Bemanding
Der har under pandemien været mangel på intensivsygeplejersker. De specialuddannede intensivsygeplejersker har varetaget oplæring af midlertidigt personale, haft hovedansvaret i makkerpar med mindre erfarne sygeplejersker, og i vagtdækningen har deres kompetencer spillet en betydelig rolle.

Der uddannes i Region Hovedstaden årligt 60-70 intensivsygeplejersker. Det vurderes at være tilstrækkeligt. Til gengæld vurderes der at være udfordringer med fastholdelse, blandt andet relateret til arbejdstider, normeringer og mængden af vagt- og weekendarbejde. Der er således behov for at arbejde med, hvordan de specialuddannede intensivsygeplejersker kan fastholdes. Som beskrevet ovenfor vil en udvidelse af intensivkapaciteten og dermed bedre arbejdsvilkår kunne være en del af løsningen.

Anæstesisygeplejersker har indgået i vagtdækningen ved opjustering af intensivkapaciteten, ligesom de er en afgørende ressource i afviklingen af kirurgisk aktivitet udskudt under COVID-19-pandemien.

Regionens hospitaler oplever ligeledes mangel på anæstesisygeplejersker, herunder udfordringer med rekruttering og fastholdelse. Det er muligt at opjustere med fire uddannelsespladser til i alt 28 uddannede anæstesisygeplejersker om året. Selv en så relativ beskeden opjustering vil presse uddannelseskapaciteten på afdelingerne. Finansieringen af de fire ekstra pladser søges løftet via administrativt budgetforslag i Udvalget for Forskning, Innovation og Uddannelse. Budgetforslaget beløber sig i en årlig merudgift på i alt 2,4 mio. kr.

I tillæg hertil vil Center for HR og Uddannelse i samarbejde med hospitalerne styrke indsatsen for rekruttering og fastholdelse af både intensiv- og anæstesisygeplejersker. Center for HR og Uddannelse er i færd med at kortlægge og analysere udfordringer og behov til brug for dette arbejde.

 

Igangsættelse af analyse af intensivkapacitet i Region Hovedstaden på længere sigt
Bidragene fra Sundhedsfagligt Råd for Anæstesiologi og flere hospitaler viser, at der udover personale og apparatur er behov for fokus på, om der er tilstrækkelig intensivkapacitet i regionen. De anfører, at en øget intensivkapacitet vil kunne aflaste de intermediære senge, give bedre patientforløb ind og ud af indlæggelse i intensiv behandling og mindske risiko for nedlukning af planlagt kirurgi, samt at det vil give mulighed for, at man i perioder med færre patienter vil kunne reducere den høje vagtbyrde, give personalet mulighed for afspadsering og for ikke at skulle dække vagter ved sygdom. Sidstnævnte vurderes at kunne medvirke til lavere personaleomsætning.

Administrationen har på den baggrund besluttet, at der udarbejdes en analyse af det fremtidige behov for intensiv- og intermediære pladser på de enkelte hospitaler og i regionen samlet set. Der skal blandt andet ses på betydning af befolkningsudvikling i planområderne og specialefordeling mellem hospitalerne. Det videre analysearbejde er dermed ikke et direkte resultat af mangel på kapacitet under corona, men derimod et arbejde, der skal gøres for på sigt at forberede området på den demografiske udvikling, hvor der forventes flere ældre og flere indbyggere i regionen, der også potentielt vil kunne give behov for flere operationer.

Resultaterne fra analysen vil først foreligge efter dette års budgetforhandlinger. Der er betydelige udgifter forbundet med en øgning af intensivkapaciteten. Hvis kapaciteten skal øges, vil det formentlig være nødvendigt at afsætte økonomiske midler hertil, idet det vil være vanskeligt at prioritere inden for hospitalernes egen økonomisk ramme.


Det infektionsmedicinske område
Håndteringen af COVID-19 har i bølger skabt stor spidsbelastning på regionens infektionsmedicinske afdelinger. De infektionsmedicinske specialafdelinger har ikke kunne klare opgaven alene. Der har således været behov for bidrag fra andre specialer, men med infektionsmedicinsk og lungemedicinsk ekspertise i centrum sammen med intensivafdelingerne.

Det har været en stor opgave for hospitalerne at få opsat og foretaget installation af relevant udstyr til isolationspladserne, men opgaven er blevet løst i samarbejde med bl.a. Center for Ejendomme og Center for It, Medico og Telefoni. Administrationen vurderer, at der ikke er behov for indkøb af yderligere udstyr på det infektionsmedicinske område.

 

Robustgørelse af infektionsmedicinsk funktion på akuthospitaler uden infektionsmedicinsk afdeling
I Hospitalsplan 2025 indgår det, at den infektionsmedicinske funktion på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital skal styrkes med henblik på at sikre et ensartet tilbud på tværs af akuthospitalerne. Der er ikke tale om opbygning af en infektionsmedicinsk afdeling, men en robustgørelse af hospitalets infektionsmedicinske kompetencer i medicinsk regi. Processen for dette er i gang. Hospitalet oplyser, at erfaringerne fra den aktuelle pandemi med COVID-19 understøtter behovet for en styrket infektionsmedicinsk funktion.

 

Højisolationspladser på Amager og Hvidovre Hospital
Amager og Hvidovre Hospital oplyser, at den nuværende indretning af deres infektionsmedicinske afdeling med mange højisolationspladser til varetagelse af det østdanske beredskab for smitsomme sygdomme har været en udfordring i forbindelse med COVID-19. Højisolation er en avanceret form for isolation, hvor der er undertryk på stuen. Højisolation anvendes ved særligt smitsomme og farlige sygdomme som fx SARS. Indretningen med mange højisolationsstuer gør, at de nuværende fysiske rammer ikke er egnede til kohorteisolation af et større antal patienter, det vil sige isolation af flere patienter med samme smitsomme sygdom på samme stue. Der pågår derfor en dialog med Sundhedsstyrelsen om det fremadrettede behov for højisolationspladser på afdelingen. Der afventes aktuelt en tilbagemelding fra Sundhedsstyrelsen.

 

Laboratorieområdet
Som følge af COVID-19 epidemien, har der løbende i 2020 været et stort politisk fokus på, at regionerne skulle opbygge en robust analysekapacitet. For at imødekomme den store efterspørgsel på analysekapacitet nedsatte Region Hovedstadens kriseledelse primo 2020 en arbejdsgruppe for COVID-19 diagnostik. Arbejdsgruppen fik til opgave at koordinere og optimere udnyttelsen af regionens laboratorier med henblik på at sikre tilstrækkelig analysekapacitet.

Regionens Klinisk Mikrobiologiske Afdelinger (KMA) og Klinisk Biokemiske Afdelinger (KBA) blev, som følge af beslutning i kriseledelse og hospitalsdirektørkreds i august 2020 og på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen, styrket med ekstra udstyr og bedre fysiske rammer svarende til ca. 42 mio. kr. i engangsudgifter. Herudover blev der i 2020 indgået en aftale med DTU om yderligere analysekapacitet svarende til ca. 10.000 analyser ugentligt, samt kapacitet til sekventering.

Samlet set er der således investeret solidt i laboratorieområdet med henblik på at robustgøre analysekapaciteten, samt give mulighed for, at analysekapaciteten hurtigt kan skaleres op ved spidsbelastninger. Særligt investeringerne inden for mikrobiologiske analyser i regi af KBA'erne og nyt udstyr på de eksisterende KMA'er har været afgørende for at sikre regionens analysekapacitet.

Det er vurderingen, at regionen på nuværende tidspunkt har et hensigtsmæssigt set-up og kapacitet på laboratorieområdet til at understøtte den daglige hospitalsdrift i en normalsituation, herunder i spidsbelastningsperioder som influenzaepidemier. Der vurderes derfor ikke behov for at tilvejebringe yderligere kapacitet inden for laboratorieområdet.

I 2020 blev hospitalerne godtgjort for merudgifterne, idet staten friholdt regionerne for merudgifter, herunder også inden for laboratorieområdet, som følge af COVID-19. Det er aftalt med Finansministeriet, at regeringen også for 2021 vil sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere udgifter afledt af COVID-19 i regionerne. Det er aktuelt uafklaret, om der fra statens side vil blive stillet krav til regionerne om fremadrettet at have et udbygget beredskab på laboratorieområdet til pandemier.

 

Forsyning af værnemidler
I den første fase af pandemien var der udfordringer med at tilvejebringe de nødvendige værnemidler for at sikre personale såvel som patienter bedst muligt. På baggrund af erfaringen fra foråret 2020 er der på nationalt plan siden blevet arbejdet på en model, der fremover skal sikre, at der vil være tilstrækkeligt med udvalgte værnemidler til at håndtere fremtidige pandemier. Det er blandt besluttet, at der skal oprettes nationale lagre med værnemidler.

Det er planen, at der tages udgangspunkt i en national indkøbs- og lagermodel, hvor der etableres en central indkøbs- og lagerstyringsfunktion hos National Forsyning af Værnemidler (NFOS), og at der skal etableres to fysiske lagre i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Distributionen til regioner og kommuner skal i videst muligt omfang tage afsæt i de eksisterende logistik- og distributionskanaler, som de så ud før COVID-19. Det betyder regionerne vil få leveret varer fra det nationale lager til regionale lager/depoter. Hospitalerne vil således fremover kunne bestille de nødvendige værnemidler på lige fod med alle andre varer via regionens almindelige indkøbssystem.

Med etablering af de nationale lagre er det forventningen, at der altid vil være tilstrækkeligt med værnemidler på lager, og at værnemidler har den fornødne kvalitet. Administrationen vurderer derfor, at der ikke er behov for at tage yderligere initiativer på dette område.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget har med sagen fået forelagt analysen af regionens behov for personale og apparatur på bl.a. intensivområdet, det infektionsmedicinske område og i laboratorierne, som blev aftalt med budgetaftalen for 2021. På baggrund af analysen igangsætter administration en styrket indsats for rekruttering og fastholdelse af anæstesi- og intensivsygeplejersker, og der søges finansiering af fire ekstra uddannelsespladser i anæstesiologisk sygepleje via administrativt budgetforslag i Udvalget for Forskning, Innovation og Uddannelse. Der iværksættes ikke yderligere initiativer vedrørende personale og apparatur inden for infektionsmedicin og laboratorieområdet på nuværende tidspunkt.

Herudover igangsætter administrationen en nærmere analyse af det fremtidige behov for intensiv- og intermediære pladser, da gennemgangen af området har vist behov herfor.

I forbindelse med regionens kommende pandemiplan vil der at blive lejlighed til at se nærmere på regionens beredskab til at håndtere udbrud af smitsom sygdom, som kræver ekstraordinær stor kapacitet på hospitalerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. maj 2021. Sundhedsudvalget og forretningsudvalget vil få forelagt analysen af det fremtidige behov for intensiv- og intermediære pladser, når den foreligger omkring årsskiftet 2021/22.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Dorthe Crüger/Anne Skriver

JOURNALNUMMER

21020629

9. Anden drøftelse af budgetforslag 2022-2025 inden for forretningsudvalgets ressort

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at drøfte ideer og input til en bruttoliste af budgetinitiativer for 2022-2025 inden for udvalgets ressort, og som udvalget ønsker skal indgå i det videre arbejde frem mod juni med kvalificering af fem budgetinitiativer. Herudover er det muligt at supplere med besparelsesforslag inden for eget ressort.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Drøftet. 

Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget godkendte på mødet den 26. januar 2021 den overordnede tidsplan for budgetproces 2022-2025. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 9. marts 2021 fastlagt rammerne for de stående udvalgs deltagelse og bidrag til den kommende budgetproces. Forretningsudvalget havde første drøftelse af budgetinitiativer inden for eget resort i april måned.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen og enhedschef Jette Sylow Rasmussen deltager under punktets behandling.

SAGSFREMSTILLING

I lighed med de seneste år anmodes udvalgene om at bidrage til budgetprocessen. I den forbindelse forventes forretningsudvalget at drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i april, maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetproces. 

Efter første drøftelse på mødet den 13. april havde udvalgsmedlemmerne frist til at formulere og fremsende ønsker og forslag til budgetinitiativer samt ideer til besparelser til administrationen senest den 20. april 2021, således at initiativerne kan indgå i udvalgets drøftelse af budgetinitiativer på mødet den 11. maj 2021.

Inden anden drøftelse den 11. maj vil administrationen have været i dialog med foreslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål. Herefter arbejdes der på en kvalificering af initiativerne og der kan eventuelt udarbejdes et første overslag på en udgift. 

Hvis udvalgsmedlemmerne har ønsker og forslag til budgetinitiativer og ideer til besparelser til administrationen til tredje drøftelse i juni, skal de fremsendes til administrationen senest den 17. maj 2021.

Der er besluttet, at regionens strategiske retning omfatter et særligt fokus på følgende fem områder: børne- og ungeområdet, patientrettigheder, det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, fremtidens hospital og digitalisering. Udvalgenes initiativer bør fokuseres ind mod disse fem indsatsområder. 

Implementering og opfølgning på initiativerne i budgetaftalen for 2021 er forsinket grundet Covid-19. Der udestår derfor rigtig meget, samtidigt med at fokus i den kommende tid på alle niveauer i organisationen skal målrettes aktiviteter, der kan bidrage til at indhente udskudte behandlinger og udredning af patienter. Det må endvidere forventes, at økonomiaftalen for 2022 vil være stram og centreret om at løse merudgifter som følge af Covid-19. 

Når der foreligger en økonomiaftale, vil der være mulighed for at se på anlægsområdet. Det er dog forventningen, at der kun vil være ganske begrænsede muligheder for at prioritere nye anlægsprojekter.

Til brug for udvalgenes overvejelser om budgetinitiativer er der udarbejdet et notat, som viser udløb af satspuljefinansierede projekter samt hvilke udvalg, der håndterer projekterne (vedhæftet som bilag 1).

 

Udvalgets ressort

Forretningsudvalget skal drøfte og indstille budgetinitiativer til emner, der ligger inden for udvalgets ressort. Forretningsudvalget har ansvaret for den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører: 

  • Stabsfunktioner og anden understøttelse af driften på regionens hospitaler, herunder IT- og bygningsdrift mv.
  • Regionens kasse- og regnskabsvæsen
  • Løn- og personaleforhold
  • Indkøbsområdet og regionens økonomiske planlægning, herunder regionens samlede planlægningsopgaver.

Hertil kommer, at forretningsudvalget er politikudviklende og politikopfølgende inden for de områder, som ikke er henlagt til de stående udvalg. Forretningsudvalget kan endvidere stille initiativer som er af væsentlig strategisk karakter. 

Forretningsudvalgets ressort indebærer, at der eksempelvis kan stilles budgetinitiativer vedrørende:

  • Generelle medarbejdertiltag, fx. i forhold til arbejdsmiljø samt rekruttering og fastholdelse
  • IT-området
  • Bygnings- og ejendomsområdet
  • Tværgående aktiviteter (på tværs af de stående udvalg)

Forslag til budgetinitiativer
Administrationen har stillet følgende forslag:

  1. Forslag som understøtter udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen (vedhæftet som bilag 2)

Bemærkninger i forhold til øvrige administrative forslag:

Ved første drøftelse af budgetinitiativer på forretningsudvalget var det endvidere anført, at administrationen ville fremsætte et forslag med en opfølgning på varige udgiftsbehov som følge af COVID-19. I budget 2021 blev det besluttet, at sætte gang i en analyse af regionens behov for personale og apparatur på bl.a. intensivområdet, det infektionsmedicinske område og i laboratorierne, som nu foreligger, jf. sag om "Status for budgetanalyse af kapacitet inden for infektionsmedicin, intensivmedicin og laboratorieområdet". Forslaget udgår, idet det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at sige noget om krav til regionernes fremtidige pandemiberedskab og dermed varige udgiftsniveauer som følge heraf.

Ved første drøftelse blev det endvidere anført, at der ville komme et initiativ vedr. konsekvenser af regionsrådet eventuelle beslutning om hjemtagning på ambulanceområdet. Såfremt regionsrådet ved endelig stillingtagen til resultatet af udbuddet på ambulanceområdet beslutter at hjemtage en eller to delaftaler vil der være behov for at afholde udgifter i 2022 til forberedelse af egen ambulancedrift. Udgifterne til forberedelsen vil være indregnet i kontrolbuddets tilbud, men vil likviditetsmæssigt skulle afholdes før kontraktstart. Administrationen foreslår, at det skrives ind i budgettet, at disse udgifter til forberedelse i 2022, i fald regionsrådet beslutter at hjemtage, kan finansieres af reserven i budgettet. 

Forslag relateret til Sundhedsplatformen er efter en nærmere vurdering udgået. 

Regionen er for så vidt angår it- og medico området særligt udfordret med et presserende behov for udskiftning af og nyt udstyr og øgede vedligeholdelsesudgifter. Noget af dette vil have karakter af at være uomgængelige udgifter, som skal håndteres i budgettet, og andet kan skaleres i størrelse og tænkes ind i en politisk beslutningsproces. Administrationen forelægger en særskilt sag omkring grundlaget for udskiftning af it-system til understøttelse af billeddiagnostikken (RIS/PACS-system), ligesom der forventes i forårets løb at kunne fremlægges en beskrivelse af status på medicoapparatur og vedligeholdelse af medicoapparatur.   

Administrationen har modtaget følgende budgetinitiativer fra Det Konservative Folkeparti:

      2. Brug af flere faggrupper (vedhæftet som bilag 3)

      3. Øget udlicitering (vedhæftet som bilag 4)

Administrationen har modtaget følgende budgetinitiativer fra Enhedslisten:

      4. Fjernarbejdspladser for ansatte på regionsgården (vedhæftet som bilag 5)

      5. Sikre sunde arbejdspladser, herunder at ingen skal frygte generelle afskedigelser (vedhæftet som bilag 6)

Administrationen har modtaget følgende budgetinitiativer fra Det Socialistiske Folkeparti:

      6. Psykologisk supervision til ambulancereddere og 1813-personale (vedhæftet som bilag 7)

Administrationen har modtaget følgende budgetinitiativer fra Socialdemokratiet:

  &nnbsp;   7. Bornholm som digital Ø - videreudvikling (vedhæftet som bilag 8)

Administrationen har modtaget følgende budgetinitiativer fra Venstre:

      8. Genbesøg af Covid 19 i budget 2021-24 for at se om vi har mere læring at tage med i forhold til eventuelle klimagevinster (vedhæftet som bilag 9)

      9. Medicinske og teknologiske fremskridt i 2020-21 (vedhæftet som bilag 10)

     10. Større fokus på offentligt-privat samarbejde (vedhæftet som bilag 11). 

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen vil  budgetinitiativer, som forretningsudvalget ønsker skal indgå i det videre arbejde frem mod juni, blive yderligere kvalificeret.

Som opfølgning på mødet anmodes udvalgsmedlemmerne om at fremsende en mail til administrationen senest den 17. maj 2021, hvis der er yderligere ønsker og forslag til budgetinitiativer og ideer til besparelser, således at initiativerne kan indgå i udvalgets sidste drøftelse af budgetinitiativer på forretningsudvalgets møde i juni 2021. På junimødet prioriteres fem budgetinitiativer, som går videre i forhandlingsprocessen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. maj 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen

JOURNALNUMMER

20009136

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Satspuljeprojekter mv 2022-2023

Bilag 2: Bilag 2 - Forslag som understøtter udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Bilag 3: Bilag 3 - Brug af flere faggrupper

Bilag 4: Bilag 4 - Øget udlicitering

Bilag 5: Bilag 5 - Fjernarbejdspladser for ansatte på regionsgården

Bilag 6: Bilag 6 - Sikre sunde arbejdspladser, herunder at ingen skal frygte generelle afskedigelser

Bilag 7: Bilag 7 - Psykologisk supervision til ambulancereddere og 1813-personale

Bilag 8: Bilag 8 - Bornholm som digital Ø - videreudvikling

Bilag 9: Bilag 9 - Genbesøge Coronalæring i budget 2021-24 for at se om vi har mere læring at tage med

Bilag 10: Bilag 10 - Medicinske og teknologiske fremskridt i 2020-21

Bilag 11: Bilag 11 - Større fokus på offentligt-privat samarbejde

10. Genbesøg af Ekspertrådets anbefalinger om digitalisering i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  1. at tage afrapportering fra genbesøg af Ekspertrådets anbefalinger fra august 2019 til efterretning.
  2. at godkende, at administrationen på baggrund af kommende drøftelser i hospitalsdirektørkredsen, Digital Styregruppe og Digital Sundhed Øst efter sommeren forelægger forretningsudvalget, hvordan der arbejdes videre med at implementere anbefalingerne.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Taget til efterretning og godkendt at forretningsudvalget forelægges sag efter sommerferien om det videre arbejde med implementeringen.

Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Ekspertrådet kom i august 2019 med en række anbefalinger til Region Hovedstadens arbejde med digitalisering, herunder særligt med fokus på Sundhedsplatformen. På opdrag fra koncerndirektionen har Lilian Mogensen og Lars Mathiesen, som begge var medlemmer af Ekspertrådet, i første kvartal 2021 genbesøgt Ekspertrådets anbefalinger fra august 2019. På regionsrådets budgetseminar den 13.-14. april 2021 præsenterede Lilian Mogensen observationerne fra genbesøget. Efterfølgende er afrapporteringen fra genbesøget blevet offentliggjort og forretningsudvalget får på indeværende møde lejlighed til at drøfte rapportens anbefalinger nærmere.

SAGSFREMSTILLING

På baggrund af Ekspertrådets anbefalinger fra august 2019 fastlagde forretningsudvalget fire politiske målsætninger for arbejdet med Sundhedsplatformen og digitalisering:

  • Klinikere skal have mere tid til patienten
  • Højere kvalitet, færre fejl i systemet
  • Bedre adgang til data
  • Mere inddragelse af patienten 

Forretningsudvalget har løbende fulgt udviklingsarbejdet med bl.a. oplæg fra ejerne af de såkaldte SP-fokusområder, der har ansvaret for det operative arbejde med at indfri de fire politiske mål.

Afrapporteringen viser overordnet, at regionen er på rette vej i sit arbejde med digitalisering og Sundhedsplatformen. Vurderingen er også, at der fortsat er behov for ledelsesmæssig styring og fokus på implementering for at realisere forbedringer for patienter og klinikere. Genbesøget viser, at Sundhedsplatformen er gået fra at være et it-projekt til at være et sundhedsfagligt projekt. Det skyldes det store arbejde med at inddrage hospitaler og klinikere i udviklingen af Sundhedsplatformen. Samtidig er der sket en klar forbedring af kvaliteten og organiseringen af it-kompetencer, så understøttelsen af klinikerne i udviklingsarbejdet er blevet forbedret. Endelig har den nye governancemodel med Digital Styregruppe og Digital Sundhed Øst vist sig effektiv og lovende for det videre arbejde. Hovedopgaven fremadrettet er at fastholde kursen, så forbedringer bliver fuldt implementeret og klinikerne fortsat er i front.

Afrapporteringen fra genbesøget giver en lang række input til det strategiske og operative arbejde med Sundhedsplatformen og øvrig digitalisering i Region Hovedstaden. Foruden at fastholde og videreimplementere de hidtidige ændringer, peger konklusionerne bl.a. på behov for en fortsat styrkelse af det strategiske grundlag for digitalisering. Digital Styregruppe og Digital Sundhed Øst skal inden for de politisk definerede mål og rammer i højere grad udstikke en strategisk retning og prioritere større indsatser på udvalgte områder, frem for at prioritere mindre indsatser på nærmest alle områder. Blandt konklusionerne er også vigtigheden af øget fokus på implementeringsopgaven, så de digitale løsninger bliver implementeret i bund til gavn for patienter og klinikere. En tredje konklusion er en fortsat professionalisering af Center for It, Medico og Telefoni, så it-organisation i endnu højere grad kan understøtte hospitalerne med god digital understøttelse af de kliniske arbejdsgange.

Det foreslås, at afrapporteringen fra genbesøget i første omgang behandles i hospitalsdirektørkredsen, Digital Styregruppe og Digital Sundhed Øst, som varetager henholdsvis implementeringsopgaven samt styringen og prioritering af digital udvikling i regionen. Arbejdet i både Digital Styregruppe og Digital Sundhed Øst beror i høj grad på henholdsvis domæner og SP-fokusområder, som for hovedparten er ledet af hospitalsrepræsentanter. Det medvirker til et stærkt og vedvarende fokus på, at digitale løsninger tager udgangspunkt i klinikernes behov og arbejdsgange og dermed understøttelse af de fire politiske mål. Dette understøttes også af hospitalsdirektørkredsen arbejde.

På baggrund af drøftelser i hospitalsdirektørkredsen, Digital Styregruppe og Digital Sundhed Øst vil administrationen efter sommeren forelægge forretningsudvalget, hvilke indsatsområder der foreslås at fokusere på fremadrettet i arbejdet med digitalisering. I dette arbejde vil resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen af Sundhedsplatformen også indgå. Dermed får forretningsudvalget også et styrket grundlag for at tage stilling til, hvordan forretningsudvalget fremadrettet vil følge udviklingen.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen, tages orientering om afrapportering fra genbesøg af Ekspertrådets anbefalinger til efterretning. På baggrund af hospitalsdirektørkredsen, Digital Styregruppe og Digital Sundhed Østs behandling af rapporten forelægges forretningsudvalget efter sommeren, hvilke indsatsområder der påtænkes fokuseret på. På det tidspunkt vil resultater af brugertilfredshedsundersøgelsen også være tilgængelige.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. maj 2021.

Forretningsudvalget vil fortsætte med at følge arbejdet med at skabe et mere digitalt sundhedsvæsen.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Jakob Cold

JOURNALNUMMER

21026697

Bilag

Bilag 1: Afrapportering fra genbesøg af Ekspertrådets anbefalinger

11. Status på de fire politiske målsætninger for Sundhedsplatformen og digitalisering i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at tage rapportering på de fire politiske målsætninger for Sundhedsplatformen og digitalisering til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Taget til efterretning.

Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget følger tæt udviklingen af Sundhedsplatformen og opfølgningen på Ekspertrådets anbefalinger fra august 2019. Udviklingen af Sundhedsplatformen sker i syv fokusområder, som har til formål at understøtte de fire politiske målsætninger. Fokusområderne har tidligere indmeldt de forventede effekter af udviklingsarbejdet til Region Hovedstadens og Regions Sjællands forretningsudvalg i maj 2020. Siden da har fokusområderne udarbejdet oversigt over de konkrete effekter for forbedring af Sundhedsplatformen.

I indeværende sag præsenteres seneste status på effekterne af fokusområdernes arbejde i relation til de fire politiske målsætninger for Sundhedsplatformen og digitalisering i Region Hovedstaden.

Vicedirektør i Center for It, Medico og Telefoni Pia Kopke deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

På baggrund af Ekspertrådets anbefalinger fra august 2019 besluttede forretningsudvalgene i både Region Hovedstaden og Region Sjælland fire retningsangivende politiske målsætninger, som skulle danne udgangspunktet for arbejdet med Sundhedsplatformen og digitalisering:

  • Klinikerne skal have mere tid til patienten
  • Mere inddragelse af patienten
  • Bedre adgang til data
  • Højere kvalitet – færre fejl

Etablering af fokusområder til styring af udviklingsarbejdet af Sundhedsplatformen

For at sikre nærhed til klinikken og den sundhedsfaglige ekspertise i udviklingen af Sundhedsplatformen er der til at understøtte de fire politiske mål etableret syv fokusområder:

  • Medicin
  • Forenkling af lægernes brugergrænseflade
  • Generisk dokumentation
  • Patientadministrative arbejdsgange
  • Patientinddragelse
  • Bedre adgang til data
  • Højere kvalitet og færre fejl

Fokusområdeejeren har mandat til og ansvar for at udvikle fokusområdet, men i dialog med og under inddragelse af øvrige hospitaler og interessenter i relevant omfang.

De enkelte fokusområdeejere har ansvaret for udvikling og vedligehold af Sundhedsplatformen inden for deres område og opstiller målepunkter for leverancerne. Implementering og anvendelse af Sundhedsplatformen er en lokal ledelsesopgave i de enkelte hospitalers direktions- og afdelingsledelser.

Effekter af udviklingsarbejdet

Fokusområderne har tidligere indmeldt de forventede effekter af udviklingsarbejdet til Region Hovedstadens og Regions Sjællands forretningsudvalg i maj 2020. I bilag 1 præsenteres seneste rapportering på de fire politiske målsætninger med fokus på effektmålinger af fokusområdernes indsatser. Rapporten indeholder udvalgte effekter af fokusområdernes signaturindsatser, fx at patientinddragelsen er blevet styrket ved, at der i 2020 er sket en fordobling i antallet af oprettede og aktive brugere på MinSP, så der nu er over 600.000 brugere, og at over 180.000 brugere benytter MinSP jævnligt. Et andet eksempel er, at kvaliteten er forøget ved, at det er nu er blevet muligt at pausere lægemidler i Sundhedsplatformen i medicingennemgangen i forbindelse med indlæggelser. Det forbedrer lægens muligheder for håndtering af medicin i forbindelse med indlæggelse.

De beskrevne effekter er kun et udsnit af det samlede udviklingsarbejde af Sundhedsplatformen, som fokusområderne bidrager til. For uddybende indblik i fokusområdernes udviklingsarbejde henvises til bilag 2.

Nærværende rapport forholder sig ikke til selve implementeringsopgaven, som er central for at sikre den brede kliniske værdiskabelse. Digital Sundhed Øst har løbende fokus på implementeringsopgaven, bl.a. ved jævnligt at invitere hospitalsledere til drøftelse af implementeringsopgaver eller ved at drøfte kommunikationsindsatsen rettet mod hospitalernes implementeringsansvarlige. Derudover drøfter Hospitalsdirektørkredsen løbende implementeringsopgaven med henblik på at erfaringsudveksle og sikre læring på tværs af hospitalerne.

Det skal bemærkes, at der aktuelt pågår brugertilfredshedsundersøgelse af Sundhedsplatformen i både Region Hovedstaden og Region Sjælland. Resultaterne fra undersøgelsen forventes klar ultimo maj og vil indgå som baggrund for den løbende prioritering af udviklingsaktiviteter i Sundhedsplatformen.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen tages rapportering på de fire politiske målsætninger for Sundhedsplatformen og digitalisering til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. maj 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Pia Kopke

JOURNALNUMMER

21027037

Bilag

Bilag 1: Rapportering på de fire politiske målsætninger

Bilag 2: Effektmålinger af fokusområdernes signaturindsatser

12. Lukket punkt.

13. Opfølgning på Databeskyttelsesrådgiverens (DPO) rapportering 2020

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at tage uddybning om DPO-rapporten 2020 og det opfølgende arbejde på baggrund af rapporten til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Sagen blev udsat.

Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Databeskyttelsesrådgiveren (DPO'en) skal i henhold til GDPR-forordningen art. 38, stk. 3 rapportere direkte til regionsrådet. Regionsrådet tog på mødet den 20. april 2021 rapporten til efterretning og anmodede samtidig om, at DPO’en deltager på et kommende forretningsudvalgsmøde med henblik på at uddybe rapporten, og hvor ledelsen samtidig kan orientere nærmere om arbejdet fremadrettet. 

Region Hovedstadens databeskyttelsesrådgiver (DPO) Birgitte Hagelskjær Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

DPO-rapporten orienterer om databeskyttelsesrådgiverens arbejde til og med 2020. Rapporten beskriver DPO’ens funktion og arbejdsopgaver, herunder en opsamling på overvågningsdelen, inklusiv anbefalinger og rådgivning, som er givet i forbindelse med ti planlagte tilsyn, udført i 2019 og efterbehandlet i 2020. DPO-rapporten vedlægges som bilag.

De planlagte tilsyn var:

  1. Regionens awarenessindsats
  2. Regionens slettepolitik
  3. Opfølgning på Region Hovedstadens eget tilsyn med databehandlere
  4. GDPR-compliance (særligt fokus på kravsspecifikation) ved udbud af IT-system (HR)
  5. GDPR-compliance i forbindelse med indkøb af ny teknologi (Akuttelefonen)
  6. Procedure for indberetning af sikkerhedsbrud samt opfølgning
  7. Fysiske krav til persondatabeskyttelse
  8. Implementering af proces for udarbejdelse af DPIA i Region Hovedstaden
  9. Indgåelse af databehandleraftaler med databehandlere
  10. Proces for tildeling af VPN-adgange til eksterne leverandører til regionens driftsmiljø
     

Rapportens afsnit om "Opsamling og fremtidige aktiver" fremgår nedenfor:

"Region Hovedstaden har arbejdet intenst med databeskyttelsesområdet både før og efter databeskyttelsesforordningen trådte i kraft i 2018. Arbejdet er gået fra projekt til drift, og er kommet meget langt siden maj 2018 med gode resultater. Processen har betydet en betydelig modning for regionen i takt med, at der er iværksat nye tiltag. Det betyder også, at regionen i dag er på et andet niveau end i maj 2018 både med hensyn til indsatser som krav til både medarbejdere og ledelse. DPO-funktionen oplever i dag generelt et passende bevidsthedsniveau alle steder i regionen, og derfor kan der i dag stilles lidt højere krav til den daglige håndtering af personoplysninger og sundhedsdata herunder også i forhold til juridisk compliance. 

Der er udarbejdet et omfangsrigt rammeværk for behandling af personoplysninger, sundhedsoplysninger og it-sikkerhed, som har givet en struktur på informationssikkerhedsområdet, og det er godt. Samtidig er det – netop set i lyset af det højere modenhedsniveau - vigtigt at fastholde fokus på, at struktur alene ikke skaber den gode og tilstrækkelige databeskyttelse i forbindelse med håndtering af regionens person- og sundhedsoplysninger. Vejledninger og it-systemer med ”privacy by design” hjælper os kun noget af vejen. En kombination af 45.000 personer med jævnlig udskiftning på pladserne, ny teknologi og en hektisk hverdag betyder alt andet lige, at der løbende vil være et behov for at holde fokus på, hvordan vi håndterer data i regionen: Det gælder både i de komplekse sager, som fx udvikling og anvendelse af AI og i forbindelse med de mange tusinder af mails, der hver dag sendes i og fra regionen. I alle tilfælde er der mennesker involveret. Dette betyder også, at regionen er særligt eksponeret for ”den menneskelige fejl”, som kan have lige så katastrofale konsekvenser for datasikkerheden, som en teknisk fejl. Derfor ligger der også fortsat en vigtig opgave for ledelsen i at erindre medarbejderne om den korrekte databehandling, som gælder lokalt. Vi er så at sige ikke stærkere end det svageste led. Der er igangsat et godt regionalt program for awareness på området, men dette gør det ikke alene og bør bl.a. løbende suppleres af lokal italesættelse og fokus - naturligvis tilpasset de lokale forhold. 

Selvom persondataretlig compliance er en kontinuerlig opgave, er det DPO-funktionens opfattelse, at Region Hovedstaden alt i alt er godt på vej. Dette gælder også, når vi sammenligner os med andre myndigheder og virksomheder. Vi ser ind i et 2021, hvor regionen efter DPO-funktionens opfattelse vil tage et ekstra ryk fremad i forhold til modenhed på databeskyttelsesområdet, men hvor vi også udfordres af ny teknologi, nye muligheder og højere compliancekrav. Vi ser derfor også ind i et 2021, hvor der bør stilles større krav til compliance-håndtering i de lokale processer. DPO-funktionen vil derfor opfordre til, at der fortsat er fokus på digitalisering, og at der hyppigere sker politiske drøftelser af ”teknologi og sundhedsområdet” i forhold til muligheder, visioner og strategi. Baseret på den erfaring, vi har gjort os i forhold til regionens indsats på området samt de fokusområder, som Datatilsynet har lanceret som tilsynsområder, finder DPO-funktionen det relevant i 2021 at foretage overvågning af bl.a. biobanker, tilsyn med databehandlere på forskningsområdet, AI-området særligt i forhold til håndtering af compliancekrav og struktureret tilgang samt en transparent og sammenhængende juridisk rådgivning på forskningsområdet, der sikrer compliance. 

DPO-funktionen ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med rådgivningsfunktionerne i regionen og regionens ledelse og medarbejdere." 

Administrationen har indhentet tilbagemeldinger fra regionens koncernenheder mv. på DPO-rapportens anbefalinger. For hvert tilsyn har regionen redegjort for, hvordan koncernenheder mv. lokalt har vurderet og forholdt sig til tilsynsanbefalingerne fra DPO, samt om og hvordan der bliver fulgt op på anbefalingerne lokalt.

Der vedlægges et samlet notat, der beskriver administrationens opfølgning på DPO-rapportens anbefalinger.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen, tages uddybning af DPO-rapporten og ledelsens opfølgende arbejde til efterretning. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. maj 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Birgitte Hagelskjær Nielsen

JOURNALNUMMER

21004742

Bilag

Bilag 1: DPO-rapport til Regionsrådet 2020 DPO

Bilag 2: Administrationens opfølgning på DPO-rapport for 2020

14. Lukket punkt.

15. Lukket punkt.

16. Energiplan 2025 - godkendelse af yderligere tiltag til energieffektivisering og afsættelse af leasingrammer hertil

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende, at der gennemføres tiltag til energieffektivisering i henhold til Energiplan 2025 med den fordeling af midler på hospitalsmatrikler, som foreslås i mødesagen

Administrationen indstiller til forretningsudvalget at anbefale over for regionsrådet:

       2. at godkende, at der afsættes følgende leasingrammer under Center for Ejendomme:

a. 260 mio. kr. til leasing af energitiltag på Herlev Hospital med en forudsat tilbagebetalingstid på 20 år

b. 60 mio. kr. til leasing af energitiltag på Rigshospitalet, Glostrup med en forudsat tilbagebetalingstid på 12 år

c. 40 mio. kr. til leasing af energitiltag på Gentofte Hospital med en forudsat tilbagebetalingstid på 14 år

d. 14 mio. kr. til leasing af energitiltag på Amager Hospital med en forudsat tilbagebetalingstid på 11 år

e. 60 mio. kr. til leasing af energitiltag på Hvidovre Hospital med en forudsat tilbagebetalingstid på 19 år

f. 35 mio. kr. til leasing af energitiltag på øvrige ejendomme med en forudsat tilbagebetalingstid på 20 år

       3. at godkende, at leasingudgiften betales via de opnåede energibesparelser på Center for Ejendommes driftsbudget.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A), Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 27. april 2021:

1. Anbefalet.

Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I 2015 vedtog regionsrådet Energiplan 2025, som satte mål og rammer for regionens energieffektiviseringsindsats frem til 2025. 

Den 16. marts 2021 behandlede regionsrådet som sag nr. 6 status for arbejdet (beslutningssagen: ”Energiplan 2025 - finansiering og prioritering af energitiltag 2021-25” er vedlagt som bilag 1). Det fremgår af sagen, at miljø- og klimaudvalget fremadrettet vil få forelagt konkrete sager om iværksættelse af energiprojekter og afgive indstilling til brug for forretningsudvalgets og regionsrådets behandling. Miljø- og klimaudvalget vil én gang om året få forelagt afrapportering om gennemførte, igangværende og planlagte projekter. 

På mødet den 16. marts 2021 afsatte regionsrådet leasingrammer for i alt 476 mio. kr. til gennemførelse af projekter under energiprogrammet for den første pulje af regionens ejendomme (jf. sag nr. 7 fra regionsrådets møde, der er vedlagt som bilag 2). 

Med denne sag forelægges indstilling om gennemførelse af energieffektiviseringsprojekter på størstedelen af regionens resterende bygningsmasse og om godkendelse af leasingrammer for i alt 469 mio. kr. 

Enhedschef og programchef i afdelingen Energi og Miljø i Center for Ejendomme vil holde et oplæg om indsatsen for energieffektivisering på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget den 27. april 2021.

SAGSFREMSTILLING

Siden regionsrådets vedtagelse af energiplanen i 2015 er der gennemført en energikortlægning af den væsentligste del af regionens bygningsmasse på over 1,2 mio. m2 for at identificere mulighederne for at gennemføre konkrete energieffektiviseringer, som kan opfylde energiplanens pejlemærker om reduktion af energiforbruget og dermed af CO2-udledningen. Regionsrådet godkendte som nævnt på sit møde i marts gennemførelse af projekter under energiprogrammet for den første pulje af regionens ejendomme.

I nærværende sag forelægges de pt. resterende konkrete potentielle energieffektiviseringsprojekter på resten af regionens ejendomme til godkendelse, på nær ejendomme under Den Sociale Virksomhed, som planlægges forelagt senere. Der søges desuden om godkendelse af projekternes finansiering i form af syv leasingrammer.

Ved tiltrædelse af indstillingen afsættes der, inkl. regionsrådets beslutning om afsættelse af leasingsrammer for i alt 476 mio. på mødet den 16. marts 2021, leasingrammer for samlet set 945 mio. kr. med en samlet gennemsnitlig tilbagebetalingstid på ca. 18 år, omfattende langt størstedelen af regionens ejendomme. Hermed forventes Energiplan 2025’s pejlemærker om energieffektivisering og CO2-besparelse at kunne opfyldes (som beskrevet i bilag 1). Ved en gennemførelse af de godkendte og foreslåede projekter, vil energiplanens pejlemærke for regionens bidrag til reduktion af CO2-udledningen fra niveauet i 2013 til niveauet i 2025 være opfyldt med mere end 100%. Nogle af de allerede besluttede og nu foreslåede energieffektiviseringsprojekter vil blive gennemført som rene energitiltag, mens hovedparten også vil indgå i Renoveringsplanens tilstandsløft. Projekterne vil således både indfri målsætningen om CO2-reduktion i Energiplan 2025 og samtidig bidrage med tilstandsløft af ejendommene. Ligesom traditionelle ESCO-projekter, skal projekterne give energibesparelser, som anvendes til betaling af investeringen. Efter tilbagebetalingen skal energibesparelserne kunne bruges til finansiering af nye energieffektiviseringer i regionen. 

Region Hovedstadens energiprogram, som står for gennemførelsen af Energiplan 2025, har modtaget EU-støtte på 23 mio. kr. og en regional bevilling på 20 mio. kr. i 2019, som er anvendt til de forberedende arbejder; herunder den indledende energikortlægning. Realiseringen af det enkelte projekt, herunder med større eller mindre andele af projekteringsudgifter, kan finansieres via leasingaftaler med Kommune Leasing. 

Som nævnt er der gennemført en energikortlægning af størstedelen af regionens bygningsmasse, herunder en kortlægning af ejendommenes bygningsautomatik og en indledende kortlægning af solcellepotentialet. Investeringen i øget energieffektivitet afføder en besparelse på forsyningsbudgettet, affødt af mindre forbrug af el, varme, vand mm. i forskelligt omfang. Denne besparelse bruges til at afdrage leasingydelsen, og det mindre forbrug på forsyningsbudgettet betyder samtidig en reduceret CO2-udledning afhængig af, hvilken type besparelse, der er tale om.

Energikortlægningen har fokuseret på regionens tekniske anlæg, da de har et stort energiforbrug, og som oftest også kortere tilbagebetalingstider end klimaskærmsprojekter som fx udskiftning af vinduer. Udover potentielle tiltag har kortlægningen afdækket estimerede investeringssummer og energibesparelser, rentabilitet samt bidrag til tilstandsløft. Alle energiprojekter indebærer en reduktion af CO2-udledningen. Projekter, der alene giver energibesparelser, bør have en relativt kort simpel tilbagebetalingstid (op til ca. 12 år pr. enkelttiltag), hvor projekter, der også har en større andel af tilstandsløft, kan have længere tilbagebetalingstider. 

Der er dermed - udover de konkrete projekter, som regionsrådet besluttede i marts - tilvejebragt et grundlag for at gennemføre projekter på følgende områder:

 

EjendomInvesteringsrammeTilbagebetalingstid
Herlev Hospital260 mio. kr.20 år *
Rigshospitalet, Glostrup60 mio. kr.12 år
Gentofte Hospital40 mio. kr.14 år
Amager Hospital14 mio. kr.11 år
Hvidovre Hospital60 mio. kr.19 år
Øvrige ejendomme35 mio. kr.20 år

* Den tekniske tilbagebetalingstid forventes at ligge på ca. 23 år. Da der kun kan indgås aftaler med Kommune Leasing på op til 20 år, bliver det resterende afdrag betalt med råderummet på forsyningsbudgettet fra de projekter (leasingrammer), der er afsluttet tidligere end 20 år.  

 

Leasingrammerne supplerer de leasingrammer, som blev besluttet af regionsrådet den 16. marts (jf. bilag 2), hvormed der samlet set gives leasingrammer på 945 mio. kr. (excl. evt. solcelleprojekter og evt. projekter på DSV-ejendomme) med en samlet gennemsnitlig tilbagebetalingstid på ca. 18 år.   

I bilag 3 ses en oversigt over de mange forskellige typer af energitiltag, som planlægges gennemført på ejendommene, herunder:

Herlev Hospital

Her drejer det sig bl.a. om:

  • Energirenovering af ventilation og varme, herunder med ændret opvarmningsprincip
  • Energirenovering og optimering af kølesystemer samt etablering af varmepumpe
  • Driftsoptimering af tekniske anlæg
  • Udskiftning af pumper
  • Delvis renovering af belysning og processtyringsautomatik
  • Energiovervågning.

Rigshospitalet, Glostrup

Her drejer det sig bl.a. om:

  • Ny central varmepumpe
  • Energirenovering af ventilationsanlæg og varmegenvinding
  • Driftsoptimering af tekniske anlæg
  • Udskiftning af pumper
  • Delvis renovering af belysning og processtyringsautomatik
  • Energiovervågning.

Gentofte Hospital

Her drejer det sig bl.a. om:

  • Energirenovering af ventilationsanlæg
  • Optimering af kølenet og etablering af varmepumpe
  • Konvertering af dampproduktion
  • Driftsoptimering af tekniske anlægUdskiftning af pumper
  • Delvis renovering af belysning og processtyringsautomatik
  • Energiovervågning.

Amager Hospital 

Her drejer det sig bl.a. om:

  • Energirenovering af ventilationsanlæg
  • Udskiftning af køleanlæg i kapel
  • Driftsoptimering af tekniske anlæg
  • Udskiftning af pumper
  • Delvis renovering af belysning og processtyringsautomatik
  • Energiovervågning.

Hvidovre Hospital 

Her drejer det sig bl.a. om:

  • Omlægning af damp i køkken, vognvask, madras- og sengevask
  • Udskiftning af vandbehandlingsanlæg
  • Udskiftning af pumper
  • Delvis renovering af belysning og processtyringsautomatik
  • Energiovervågning.

Øvrige ejendomme (Regionsgården, Borgervænget, Nordsjællands Hospital, Hillerød, Region Hovedstadens Apotek)

Her drejer det sig bl.a. om:

  • Renovering af ventilationsanlæg
  • Udskiftning af køletårne
  • Renovering af dampproduktion
  • Udskiftning af vinduer
  • Udskiftning af køleanlæg
  • Udskiftning af pumper
  • Delvis renovering af belysning og processtyringsautomatik
  • Energiovervågning.

Det bemærkes, at projekterne på Nordsjællands Hospital, Hillerød, har en tilbagebetalingstid på maksimalt 3 år med en samlet estimeret udgift på ca. 1 mio. kr.

Etablering af solceller er endnu ikke medtaget i leasingrammerne, da der er behov for yderligere afklaring og kvalificering af solcellepotentialet (se bilag 4 og 5). Center for Ejendomme vil udarbejde en særskilt sag vedrørende solcelleprojekter, som forventes forelagt for miljø- og klimaudvalget efter sommerferien.

Udover energibesparelserne indebærer de planlagte energitiltag, (som det også fremgår af bilag 1), et betydeligt bidrag til tilstandsløft af bygningerne og dermed til renoveringsplanens målopfyldelse, både i forhold til at løfte tilstanden, men også i forhold til at effektivisere driften. Herved skabes råderum for andre af planens renoveringer. Med tilstandsløftet forventes samlet set mindre akut vedligehold og en mere effektiv teknisk drift. At energitiltagene giver et stort bidrag til tilstandsløft, betyder dog omvendt en forholdsvis lang tilbagebetalingstid. 

Inden den konkrete udførelse af tiltagene, kvalificeres projekterne yderligere, og der indhentes tilbud. Hvis projekterne i den proces forringes i væsentlig grad i forhold til tilbagebetalingstid og/eller tilstandsløft, kan projekterne udgå af planen. Omvendt vil der også i det videre arbejde kunne identificeres yderligere egnede energitiltag på ejendommene, herunder i forhold til tilstandsløft af fx klimaskærmen. I så fald forelægges der sager med indstilling herom for miljø- og klimaudvalget. 

Tidsplanen for udførelsen af projekterne er perioden 2021-2025.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen afsættes der leasingrammer for samlet set 945 mio. kr. med en samlet gennemsnitlig tilbagebetalingstid på ca. 18 år, omfattende langt størstedelen af regionens ejendomme. Hermed forventes Energiplan 2025’s pejlemærker om energieffektivisering og CO2-besparelse at kunne opfyldes (som beskrevet i bilag 1).

Ved regionsrådets godkendelse af indstillingen gennemføres energieffektivisering på Herlev Hospital, Rigshospitalet, Glostrup, Gentofte Hospital, Amager Hospital, Hvidovre Hospital, Region Hovedstadens Apotek samt øvrige ejendomme. Da tiltagene indebærer reduktion af CO2-udledning i væsentligt omfang, bidrager de til realisering af FNs' verdensmål på klimaområdet. 

RISIKOVURDERING

Før den endelige bearbejdning af de mange forskellige delprojekter, er der stadig en betydelig usikkerhed i forhold til estimatet for de konkrete investeringsbeløb og energibesparelser. Det vil derfor være nødvendigt at genvurdere projekterne efter en videre bearbejdning, inden de igangsættes. Projektporteføljen opdateres løbende på baggrund af opdaterede data og vurderes i regi af Center for Ejendommes fælles styregruppe for renoveringsprogrammet og energiprogrammet. Med løbende analyser, opdatering af investeringsbeløb m.m. og en helhedsvurdering af energitiltagene, søges risici mindsket.
 
Der vil være projekter, som efter en nærmere bearbejdning efterfølgende må fravælges fx grundet en ringere tilbagebetalingstid end oprindeligt forudsat. Udgifter til det forberedende arbejde afholdes og indregnes i så fald i den samlede porteføljes investeringssum og tilbagebetalingstid.

ØKONOMI

Etableringsudgifter til projekterne er forudsat leasingfinansieret hos Kommune Leasing, idet tilbagebetalingen afholdes af energibesparelsen hos Center for Ejendomme uden bevillingstekniske ændringer. Realiserede besparelser forbliver i Center for Ejendomme, også efter at leasingaftalen er tilbagebetalt til finansiering af andre energieffektiviseringsprojekter. 

KOMMUNIKATION

Der planlægges en intern såvel som ekstern kommunikation om igangsættelse af energieffektiviseringen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den. 27. april 2021 (præsentation fra mødet er vedlagt som bilag 6), forretningsudvalget den 11. maj 2021 og regionsrådet den 18. maj 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Heine Knudsen

JOURNALNUMMER

21014802

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Mødesag om finansiering og prioritering af energitiltag, godkendt af regionsrådet 16. marts 2021 (Sag nr. 6)

Bilag 2: Bilag 2 Mødesag om leasingrammer til energieffektiviseringsprojekter, godkendt af regionsrådet 16. marts 2021 (Sag nr. 7)

Bilag 3: Bilag 3 Beskrivelse af de foreslåede energitiltag

Bilag 4: Bilag 4 Danske Regioners Høringssvar vedr. ændret lovgivning på solcelleområdet

Bilag 5: Bilag 5 Notat om kommende lovgivning på solcelleområdet

Bilag 6: Bilag 6 Præsentation EP 2025

17. Renoveringsplan for det sociale område – plan for gennemførelse

INDSTILLING

Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at redegørelsen for gennemførelse af renoveringsplanen for det sociale område tages til efterretning, herunder at der arbejdes videre med at tilvejebringe grundlaget for en gennemgribende modernisering af Jonstrupvang, Bredegaard og Lyngdal,
  2. at godkende, at der i de kommende 4-5 år gennemføres tilstandsløft for ca. 20 mio. kr. om året på de tilbud, som er anført i bilag 3, og at udgiften hertil afholdes af anlægsbudgettet for den sociale virksomhed.
  3. at tage til efterretning, at administrationen fremlægger forslag til at gennemføre øvrige tilstandsløft og kvalitetsløft i takt med, at det bliver økonomisk muligt.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A), Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Social- og psykiatriudvalgets beslutning på mødet den 28. april:
Anbefalet.
Maria Gudme (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke under punktet.

BAGGRUND

Social- og psykiatriudvalget fik på sit møde den 22. marts 2021 forelagt en status for arbejdet med den renoveringsplan for det sociale område, som regionsrådet har besluttet udarbejdet. I mødesagen blev det varslet, at der på udvalgets aprilmøde ville blive forelagt et prioriteret forslag til udmøntning af planen for de kommende år (2021 – 2025). Mødesagen fra marts vedlægges som bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Børn, unge og voksne skal opleve høj kvalitet i regionens sociale tilbud og alle, der benytter de specialiserede tilbud, skal have mulighed for at udvikle sig og leve et så selvstændigt liv som muligt. De fysiske rammer har også betydning for kvaliteten i indsatserne, og borgernes liv skal understøttes af moderne og funktionelle fysiske rammer. Derfor vedtog regionsrådet med budgettet for 2020 at lave en renoveringsplan for de sociale tilbud, så de fysiske rammer kan blive moderniserede.

Det fremgår af budgetaftalen for 2021, at renoveringsplanen forventes at foreligge i foråret 2021, og at administrationen anmodes om hurtigst muligt at påbegynde renoveringen af de allermest nedslidte tilbud. Det er administrationens vurdering, at en renovering set ud fra en helhedsbetragtning er mest påtrængende på tilbuddene Jonstrupvang, Bredegaard og Lyngdal. De påtænkte tiltag på de tre tilbud omtales til sidst i sagsfremstillingen.

Tilstandsløft og kvalitetsløft
Renoveringsplanen opererer, som det fremgår af de tidligere behandlinger i udvalget, med to kategorier af renoveringsarbejder – tilstandsløft og kvalitetsløft. Tilstandsløft er de tiltag, som vurderes at være nødvendige for dels at undgå, at bygningerne inden for de næste 10 år forfalder så meget, så det kan blive en udfordring at kunne anvende dem efter deres formål, dels for at sikre, at bygningerne efter tilstandsløft kan leve videre med en mere almindelig vedligeholdelsesindsats.

Kvalitetsløft er tiltag, som vil forbedre forholdene for beboere og personale. En bygnings kvalitet vurderes ud fra de muligheder, som den giver for at drive et moderne tilbud anno 2021. På dette punkt er bygningsmassen af meget forskellig standard, alt efter hvor gamle bygningerne er, og hvad de tidligere har været anvendt til. For botilbud med en ældre bygningsmasse fra fx 1970 vil mange kriterier have ændret sig. I opførelsesåret var fælles toilet for flere beboere og boliger med kun 1 værelse måske acceptabelt, eller adgang for kørestole var måske ikke tænkt ind i den oprindelige bygning.

Samtidig er der til en vis grad et overlap mellem de to former for løft. Kvalitetsløft vil som hovedregel også indebære et tilstandsløft, mens tilstandsløft ikke nødvendigvis indebærer, at beboere og personale oplever en bedre kvalitet i tilbuddet.
 

Bygningsmassens tilstand – behov for tilstandsløft
Det rådgivende ingeniør- og konsulentfirma Rambøll har udarbejdet en analyse af bygningsmassens tilstand. Den viser, at klimaskærm (tage, facader, døre og vinduer) og tekniske installationer generelt set er slidt. Analysen viser også, hvad der skal til af tilstandsløft for at undgå, at bygningerne slides fysisk ned og forfalder over tid. Bygningstilstanden er vurderet med en 10 års horisont og analysen viser, at en større del af bygningsmassen vil være i en kritisk tilstand med risiko for væsentlige funktionsnedbrud om 10 år, medmindre der gennemføres tilstandsløft i væsentligt omfang.

Behov for kvalitetsløft
Den Sociale Virksomhed og Center for Ejendomme har i samarbejde med de enkelte tilbud afdækket behovet for kvalitetsløft. Det drejer sig her om ændringer, der kan bringes i forslag, så bygningerne i højere grad kan fungere som et funktionelt og tidssvarende tilbud til brugerne. 

Forslag til kvalitetsløft omfatter boligstørrelser, badeværelser, fællesarealer, handicaptilgængelighed mv. Konsulentfirmaet Niras har på baggrund af gennemgangen udarbejdet skitser til, hvordan kvaliteten konkret vil kunne løftes på det enkelte tilbud, og hvad det ville koste. Nogle af skitserne kræver dog en nærmere bearbejdning – fx hvor der er forslag om tilbygninger på grunde, hvor byggemulighederne er begrænsede, og hvor andre muligheder derfor må overvejes. De to analyser overlapper som nævnt de steder, hvor det foreslåede kvalitetsløft indebærer tilbygning eller ombygning. Bygges der nyt eller bygges der om, reduceres behovet for tilstandsløft tilsvarende.
 

Konkrete forslag til tilstands- og kvalitetsløft på 16 institutioner
Der er udarbejdet en oversigt over de arbejder, som bør gennemføres inden for de næste 10 år, hvis regionsrådets målsætning om ”at tilbuddenes fysiske rammer skal bringes op på et kvalitetsmæssigt højt niveau, der understøtter den specialiserede indsats, regionen her varetager over for nogle af de mest sårbare borgere”, skal opnås. Der er for de fleste tilbuds vedkommende tale om både tilstands- og kvalitetsløft. Oversigten, som omfatter 16 sociale institutioner, bortset fra Jonstrupvang, Bredegaard og Lyngdal, vedlægges som bilag 2.


Økonomi
På det foreliggende grundlag anslås udgiften til tilstandsløft for de 16 institutioner at være på 531 mio. kr. og til kvalitetsløft på 373 mio. kr. over en periode på 10 år.

Gennemføres kvalitetsløftsarbejderne, reduceres udgiften til tilstandsløft imidlertid med 58 mio. kr. på grund af overlap. Den samlede udgift til både tilstands- og kvalitetsløft på de 16 institutioner bliver herefter på 846 mio. kr. Der er tale om et estimat over den samlede udgift og grundlaget for en del af projekterne skal som nævnt analyseres nærmere.

Rambøll har i tilstandsanalysen vurderet bygningerne efter en skala fra 0 til 3, hvor 0 er som ved opførelsen og 3 er kassabelt. Den gennemsnitlige tilstand er målt til at være 1,9 og Rambølls konkrete forslag til tilstandsløft er baseret på, at bygningernes tilstand ud fra målgruppen og bygningernes funktion set under ét løftes til gennemsnitligt 1,2 over 10 år. Renoveringsplanen for hospitalerne opererer med et gennemsnit på 1,5.
 

Forslag til prioritering af indsatsen de næste 4-5 år
Der er i anlægsbudgettet for indeværende år og for overslagsårene 2022, 2023 og 2024 afsat 25 mio. kr. om året til vedligeholdelse og fornyelse af de i alt 19 sociale tilbud, der hører under Den Sociale Virksomhed. Heraf må 5 mio. kr. reserveres til akut opståede behov. Det er derfor administrationens vurdering, at der af det årlige beløb på 25 mio. kr. i de næste 4-5 år kan disponeres 20 mio. kr. om året til de mest påtrængende tilstandsløft af klimaskærm og tekniske installationer, prioriteret efter kritikalitet. Det vil i så fald være muligt dels at afværge risiko for funktionsnedbrud med betydning for driften af tilbuddet, dels at undgå skader som følge af udskydelse af nødvendige arbejder med deraf følgende forøgede omkostninger. Oversigt over disse arbejder vedlægges som bilag 3. Det vil på den måde være muligt at undgå et accelererende forfald, og der vil så i budgetlægningen for 2025 og fremefter kunne tages stilling til, hvordan udgifterne til resterende tilstandsløft og til kvalitetsløft kan budgetteres.

Med henblik på den senere prioritering af øvrige tilstandsløft og af kvalitetsløft vil administrationen bearbejde den samlede økonomi i renoveringsplanen og dens gennemførelsestakt med henblik på at kunne fremlægge yderligere konkrete forslag til prioritering, når det bliver økonomisk muligt. I denne bearbejdning vil indgå

  • en vurdering af kommunernes forventede efterspørgsel efter pladser til de forskellige målgrupper over en længere årrække,
  • en afklaring af, i hvilket omfang de forslag til kvalitetsløft, som Niras har foreslået, kan realiseres, eller om der skal udarbejdes alternative forslag, og
  • en afklaring af, hvordan den gennemsnitlige bygningstilstand kan løftes til mellem 1,2 og 1,5, alt efter hvad Den Sociale Virksomhed og Center for Ejendomme vurderer vil være hensigtsmæssigt ud fra en samlet betragtning af det enkelte tilbud og den enkelte bygning, jf. herved den oversigtlige beskrivelse i bilag 3.


Finansiering
I forbindelse med den årlige budgetlægning får regionsrådet lejlighed til at tage stilling til størrelsen af den anlægsbevilling, som stilles til rådighed for gennemførelse af renoveringsplanen for det sociale område.

Alle udgifter på det sociale område opkræves hos de kommuner, som visiterer borgere til tilbuddene. De løbende udgifter til drift af tilbuddene opkræves over den takst, der er fastsat pr. plads.
 

Renoveringsplanens virkning på taksten
Investeringer i tilbuddene, der afholdes af regionens anlægsbudget, afskrives over en årrække, typisk 30 år for bygninger, og det enkelte års afskrivning lægges oven i det enkelte års takster. Når afskrivningen sker over så lang en årrække, vil det generelt ikke påvirke taksterne mere, end de forventes at kunne bære. I forbindelse med den politiske forelæggelse af de enkelte projekter, vil der blive foretaget en nærmere vurdering af takstvirkning og efterspørgsel for det enkelte tilbud.

Udgifter til nybyggeri og erstatningsbyggeri på dette område finansierer regionen således med hele beløbet, når de afholdes, mens kommunerne betaler dem tilbage over afskrivningsperioden med lige store årlige beløb. Investeringer af denne karakter stiller derfor krav til regionens likviditet.

Udover ved træk på likviditeten kan disse udgifter finansieres ved

  • leasing for så vidt angår energibesparende foranstaltninger
  • låntagning i henhold til de årlige økonomiaftaler med regeringen
  • låntagning i henhold til konkret dispensation fra indenrigsministeren
  • låntagning i henhold til almenboliglovens regler


Særskilt vedr. almenboligloven
Almenboligloven giver i princippet mulighed for, at en region kan lånefinansiere 84 % af udgiften til nybyggeri eller renovering af sociale tilbud uden deponering. Resten finansieres ved 14 % regional grundkapital og 2% beboerindskud. Denne finansieringsmulighed gælder også selvejende institutioner, som regionen har indgået driftsoverenskomst med.

Efter de nugældende regler kan regionen imidlertid ikke lægge grundkapitalen ud og efteropkræve den hos kommunerne over en årrække som med andre bygningsudgifter på det sociale område. Grundkapitalen skal på forhånd opkræves hos kommunerne. Da det kan være vanskeligt for en kommune at forudse, om den vil benytte sig af et nyt tilbud, som først står færdigt efter flere år, har denne bestemmelse hidtil reelt blokeret for, at regioner kan benytte sig af almenboliglovens finansieringsmuligheder. Regionsrådsformanden har henvendt sig til boligministeren og påpeget, at reglerne gør påtrængende renovering og modernisering af regionens institutionstilbud, som fx Jonstrupvang, unødigt vanskelige.

Boligminister Kaare Dybvad Bek, nu bolig- og indenrigsminister, har svaret, at han har forståelse for problemstillingen, som vil indgå i den evaluering af indsatsen på det specialiserede socialområde, som regeringen har iværksat. Ministeren har samtidig gennem Indenrigsministeriet tilvejebragt mulighed for, at regionen kan lånefinansiere udgifterne til Jonstrupvang, forudsat at KKR er indforstået med et planlagt erstatningsbyggeri. Administrationen er i dialog med KKR herom.

Administrationen vil, når resultatet af evalueringen af den specialiserede indsats på det sociale område foreligger, følge op på, om adgangen til finansiering af nybyggeri eller renovering af øvrige tilbud efter almenboligloven bliver en reel mulighed.     
 

Jonstrupvang, Bredegaard og Lyngdal
Oversigt over behov for tilstands- og kvalitetsløft på de tre tilbud vedlægges som bilag 4.

I overensstemmelse med regionsrådets beslutning om igangsætning af en renovering af de mest nedslidte tilbud, herunder Jonstrupvang, har administrationen påbegyndt arbejdet hermed. Processen er nærmere omtalt i notat, der er vedlagt som bilag 5. 

 

Jonstrupvang
Jonstrupvang er et bo- og beskæftigelsestilbud for borgere med fysisk/psykiske handicaps som følge af cerebral parese (spastisk lammelse). Tilbuddet er opført i 1976 og er nedslidt og utidssvarende. Den gennemsnitlige bygningstilstand er målt til 2,0.

Den selvejende institution drives i en bygning, som er ejet af CP – Danmark (tidligere Spastikerforeningen). Der er enighed med ejeren om behovet for et erstatningsbyggeri, som planlægges opført etapevis, så genhusning af beboerne i byggeperioden undgås. Som nævnt ovenfor forventes et erstatningsbyggeri at kunne lånefinansieres.


Bredegaard
Bredegaard er et bo- ​og dagtilbud til blinde og svagtseende voksne med multiple funktionsnedsættelser, herunder også mennesker med erhvervet eller medfødt døvblindhed. Blindecenter Bredegaard har behov for en væsentlig modernisering af boligforholdene for tilbuddets 40 beboere, der bor i ét-rumsboliger. Den gennemsnitlige bygningstilstand er målt til 2,13. Den selvejende institution ejer selv ejendommen.

Regionsrådet har i 2016 og 2017 bevilget finansiering til køb af et naboareal, der indgår i planerne om modernisering af tilbuddet gennem et erstatningsbyggeri.

Der er nedsat en styregruppe med deltagelse af Bredegaards bestyrelse. Der er enighed om, at der skal udformes et forslag til et moderniseringsprojekt, der baserer sig på styregruppens forventninger til udviklingen i Bredegaards målgruppe og efterspørgsel på langt sigt.

Finansieringen er ikke afklaret, men mulighederne for finansiering gennem almenboligloven indgår i overvejelserne.

 

Lyngdal
Lyngdal er et tilbud til mennesker med gennemgribende psykisk udviklingsforstyrrelse og en udvikling, der aldersmæssigt svarer til småbørns. Tilbuddet ejes af regionen og ligger på Tyringevej i udkanten af det tidligere institutionsområde Svaneparken i Birkerød. Da tilbuddet blev etableret i 2010, var det forudsat, at placeringen på Tyringevej var midlertidig, da bygningernes placering og indretning ikke er optimal for målgruppen. Der planlægges derfor med mulighed for at bygge et nyt Lyngdal på tilbuddet Rønnegårds store grund, vest for Gørløse. Administrationen er i dialog med Hillerød Kommune om de lokalplanmæssige forhold. Lyngdals nuværende bygningstilstand er målt til gennemsnitligt 1,82.

Et erstatningsbyggeri for Lyngdal vil delvis kunne finansieres ved frasalg af tilbuddets nuværende bygninger på Tyringevej. Den øvrige del af finansieringen vil eventuelt kunne tilvejebringes via almenboligloven.

Hertil kan for alle tre tilbuds vedkommende indgå leasingfinansiering af energibesparende foranstaltninger i nybyggeri.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at der i de kommende 4-5 år prioriteres ca. 100 mio. kr. af Den Sociale Virksomheds anlægsbudget til gennemførelse af tilstandsløft på de institutioner, der fremgår af bilag 2. Herudover vil administrationen fortsætte arbejdet med at forberede erstatningsbyggeri for Jonstrupvang, Bredegaard og Lyngdal med henblik på senere forelæggelse af konkrete forslag til realisering af erstatningsbyggeri for de tre institutioner for regionsrådet.

Endelig vil konkrete forslag til yderligere tilstandsløft og kvalitetsløft blive forelagt politisk, når der er økonomisk mulighed for at gennemføre dem.

RISIKOVURDERING

Det er administrationens vurdering, at det med den målrettede gennemførelse af tilstandsløft på de institutioner, som fremgår af bilag 2, vil være muligt at undgå en yderligere forværring af tilstanden i denne den mest udsatte del af bygningsmassen i de kommende år. Hvis regionsrådets målsætning om, ”at tilbuddenes fysiske rammer skal bringes op på et kvalitetsmæssigt højt niveau, der understøtter den specialiserede indsats, regionen her varetager over for nogle af de mest sårbare borgere,” skal opfyldes, forudsætter det, at det vil være muligt efter 2024/25 at finansiere udgifterne til de resterende nødvendige tilstandsløft og kvalitetsløft.

ØKONOMI

Ifølge bevillingsreglerne i budget 2021 - 24 kan administrationen uden politisk godkendelse disponere over den anlægsbevilling på 25 mio. kr., som er afsat på investeringsbudgettet under Den Sociale Virksomhed til bygningsvedligeholdelse. Såfremt regionsrådet godkender indstillingen i nærværende sag, indebærer det, at der lægges en binding på bevillingen, så 20 mio. kr. af den årlige bevilling ikke uden regionsrådets godkendelse kan anvendes til andre formål end dem, er fremgår af bilag 2.

KOMMUNIKATION

Der planlægges udsendt en pressemeddelelse, når regionsrådet har behandlet sagen, ligesom de berørte institutioner orienteres via en informationsindsats på intranettet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen om renoveringsplan forelægges på Social- og Psykiatriudvalgets møde den 28. april, forretningsudvalgets møde den 11. maj og regionsrådets møde den 18. maj.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Søren Helsted

JOURNALNUMMER

20052706

Bilag

Bilag 1: SPU 22.03 Renoveringsplan for Den Sociale Virksomhed

Bilag 2: Bilag 2 Tilbudsbeskrivelse for de 16 tilbud

Bilag 3: Bilag 3 til renoveringsplan sociale tilbud

Bilag 4: Bilag 4 Tilbudsbeskrivelse for de 3 sociale tilbud Jonstrupvang, Bredegaard og Lyngdal

Bilag 5: Bilag 5 renoveringsplan sociale tilbud

18. Delegation af kompetence til udvalget for forebyggelse og sammenhæng i flyttesager på speciallægeområdet

INDSTILLING

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng tildeles kompetence til at træffe beslutning i sager om flytning af speciallægepraksis, hvis speciallægers ønske om flytning ikke kan imødekommes af administrationen på grund af en skævvridning af speciallægekapaciteten mellem to planområder.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 28. april 2021: 
Anbefalet.

BAGGRUND

Det blev på møde i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 13. januar 2021 besluttet, at der udarbejdes en delegationssag til regionsrådet, hvor administrationen stiller forslag om, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng får kompetence til at træffe afgørelser i flyttesager på speciallægeområdet på samme måde som for flyttesager på almen praksis området (bilag1).

 

Baggrunden for forslaget er, at administrative afslag på flytteansøgninger indimellem giver anledning til klager fra speciallæger, hvis flytning til lokaler med moderne faciliteter eller etablering af praksisfællesskaber ikke kan imødekommes på grund af regionens vægtning af kapacitetshensyn. Administrationen foreslår at give speciallæger mulighed for at anke en administrativ afgørelse til udvalget for forebyggelse og sammenhæng, hvis speciallægers ansøgning om flytning ikke kan imødekommes på grund af forskydning af lægedækningen mellem to planområder. Der lægges dermed op til at skabe en klageadgang i regionen, hvor politikerne har mulighed for at prioritere mellem forskellige hensyn, som det også er tilfældet i flyttesager på almen praksisområdet.

SAGSFREMSTILLING

Speciallæger skal ved ønske om flytning af speciallægepraksis anmode regionen om tilladelse hertil. Det fremgår af speciallægeoverenskomstens § 11, stk. 1, at regionen skal godkende flytning af praksis, medmindre flytningen ud fra en konkret vurdering:

a) Ændrer væsentligt ved praksisforholdene i regionen

b) Er i modstrid med en af regionen foretaget inddeling af regionen i områder, inden for hvilke flytning umiddelbart kan finde sted, eller

c) Flytningen er i modstrid med en vedtaget praksisplan.

Det fremgår desuden af anmærkning til § 11, stk. 1, i overenskomsten, at det er væsentligt, at praktiserende speciallæger så vidt muligt gives mulighed for at flytte til lokaler med moderne faciliteter eller god tilgængelighed, og at der gives mulighed for etablering af praksisfællesskaber. Overenskomstens § 42, stk. 1 om tilgængelighed i henhold til byggelovgivningens regler skal dog altid være opfyldt.

 

I Region Hovedstaden er beslutningskompetencen i flyttesager på speciallægeområdet uddelegeret til administrationen på baggrund af regionsrådets generelle delegation til administrationen af 12. marts 2019 (bilag 2). Administrationen træffer afgørelser i flyttesager på baggrund af regionens politisk vedtagne praksisplan for speciallægepraksis jf. Praksisplan for speciallægepraksis 2019-2022. Der er i planen en målsætning om at tilstræbe en ligelig speciallægedækning mellem regionens fire planområder Byen, Syd, Midt og Nord, så alle borgere i regionen har adgang til behandling i speciallægepraksis.


For at skabe en parallelitet mellem behandling af flyttesager på almen praksis området og speciallægepraksisområdet foreslås det at ændre procedure for behandling af flytteansøgninger således, at udvalget for forebyggelse træffer afgørelse i flyttesager, hvor speciallægers ønske om flytning ikke kan imødekommes af administrationen på grund af forskydning af lægedækningen mellem to planområder. Administrationen foreslår, at administrationen kan godkende flytninger under følgende forudsætninger:

  • Der må ikke ske en skævvridning af den geografiske fordeling af speciallæger i regionen, dvs. lægedækningen skal være mindre i det planlægningsområde, som lægen ønsker at flytte til, end i det planlægningområde, som lægen ønsker at flytte fra.
  • De ansøgte lokaler skal være i overensstemmelse med byggelovgivningens regler om tilgængelighed.
     

Det vil altid være muligt at klage over regionen til Speciallægelandssamarbejdsudvalget (SSU) i flyttesager på speciallægeområdet jf. overenskomstens § 77, stk. 1. SSU har dog ikke mulighed for at gå ind i en konkret afvejning af hensynene i en regional afgørelse, men tilser alene, at regionen har indraget relevante hensyn i vurderingen, og at sagsbehandlingen er sket efter overenskomstens regler.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, vil regionsrådet delegere kompetence til udvalget for forebyggelse og sammenhæng i flyttesager på speciallægeområdet, når speciallægers ønske om flytning ikke kan imødekommes administrativt på grund af forskydning af lægedækningen mellem to planlægningsområder. Det er vurderingen, at der alene vil være tale om få sager om året, som vil skulle forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng, da administrationen bruger meget tid på at vejlede speciallægerne om muligheden for at flytte mellem planområder. Det vil samtidig skulle fremgå af kompetencefordelingsplanen for Region Hovedstaden, hvordan kompetenceforholdet er mellem administration og udvalg ved behandling af flyttesager på speciallægeområdet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 28. april 2021, forretningsudvalget den 11. maj 2021 og regionsrådet den 18. maj 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Line Sønderby Christensen

JOURNALNUMMER

21011902

Bilag

Bilag 1: Lukket bilag.

Bilag 2: RR beslutning den 12. marts 2019 om delegering af kompetence til udvalg og administration

19. Udvidelse af kiropraktorkapaciteten på Bornholm

INDSTILLING

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende 'Tillæg til Praksisplan for kiropraktik 2017-2020' (bilag 1)
  2. at godkende, at antallet af kiropraktorkapaciteter udvides med 1 kapacitet, som bindes geografisk til Bornholm

Såfremt indstillingspunkt 1 ikke godkendes, bortfalder indstillingspunkt 2.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11.maj 2021:

Anbefalet. 

Lars Gaardhøj (A), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 28. april 2021: 

Anbefalet.

BAGGRUND

Der er i 2020 opstået et kapacitetsproblem på kiropraktorområdet på Bornholm. 

Efter ophør (fraflytning) af en kiropraktorkapacitet på Bornholm er der nu kun en enkelt kapacitet på øen. Den tilbageværende kiropraktor har, efter at være blevet den eneste kiropraktor på øen, annonceret efter en kiropraktor til ansættelse som en ekstra behandler i hendes egen klinik. Ansættelse af ekstra kiropraktor i egen klinik er en mulighed i overenskomsten, men det har vist sig umuligt for denne kiropraktor at rekruttere til en ansættelse. 

Udbud af et nyt ydernummer vurderes attraktivt for nye kiropraktorer, der ønsker at starte egen praksis. Det forventes derfor, at en udvidelse af kapaciteten med et nyt ydernummer (en ny kapacitet) vil kunne rekruttere en ny kiropraktor praksis til Bornholm.

Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 er udløbet og der er endnu ikke er udarbejdet en ny praksisplan. På grund af det afgrænsede kapacitetsproblem på Bornholm, er der udarbejdet et tillæg til praksisplanen, som giver mulighed for udvidelse af kapaciteten.

SAGSFREMSTILLING

Behov for udvidelse af kiropraktorkapaciteten på Bornholm
Regionen er ansvarlig for at sørge for dækningen af kiropraktorer i regionen, så borgerne har adgang til kiropraktorer. Som følge af ophør (fraflytning) af en kiropraktorkapacitet på Bornholm, er der opstået et kapacitetsproblem på kiropraktorområdet på Bornholm. Administrationen foreslår, at der udvides med 1 kiropraktor kapacitet, som bindes til Bornholm, og at udvidelsen finansieres inden for praksisbudgettet. Den årlige udgift beregnes til 383.000 kr.  Det forventes med denne løsning muligt, at en ny kiropraktorpraksis etableres på Bornholm i 2021. Der udarbejdes ny praksisplan, som forventes godkendt i 2022. I forbindelse med praksisplanen vurderes det samlede antal kapaciteter i regionen og den tilknyttede økonomi. 

Da Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 er udløbet og der endnu ikke er udarbejdet en ny praksisplan, er der udarbejdet et tillæg til praksisplanen, som muliggør den foreslåede udvidelse af kapaciteten i 2021. Se bilag med tillæg til praksisplanen. 

Situationen på Bornholm
Efter ophør (fraflytning) af en kiropraktor kapacitet på Bornholm er der nu kun en enkelt kapacitet tilbage på øen. Antallet af borgere pr. kiropraktorkapacitet er herefter højt, 39.519 borgere pr. kapacitet, sammenlignet med regionsgennemsnittet på 23.471 borgere pr. kapacitet. Ventetiden til behandling er vokset til et niveau, som ikke er tilfredsstillende for borgerne (6 uger). Ventetiden har i efteråret 2020 og vinteren 2021 ført til politikerspørgsmål og henvendelse fra en sammenslutning af behandlere på Bornholm. Efterfølgende har der været henvendelser fra pressen. Det skal dog nævnes, at ventetiden i marts 2021 er faldet til et acceptabelt niveau, men den korte ventetid kan ikke forventes at forsætte, grundet den lave kapacitet.

1. september 2020 flyttedes den ene af de to kapaciteter på Bornholm væk fra øen. Reelt var der fra marts 2020 ingen aktivitet i kapaciteten. Regionen havde jf. Overenskomst om kiropraktik ikke ret til at forhindre, at kapaciteten blev solgt videre til en kiropraktor, som etablerede praksis et andet sted i regionen. Den tilbageværende kiropraktor har siden da annonceret efter en kiropraktor til ansættelse, som en ekstra behandler, i sin egen praksis. Dette er ikke lykkedes. Regionens administration har fulgt situationen og vurderer, at regionen nu må træde til og sikre bornholmerne adgang til behandling hos kiropraktor. Det er nødvendigt, at regionen sikrer adgang til kiropraktisk behandling på Bornholm, fordi bornholmerne på grund af øens isolerede geografi ikke har mulighed for at søge behandling i nabokommune. Udbud af en ny kiropraktorkapacitet med binding til Bornholm forventes at kunne løse problemet, så bornholmerne igen har en dækning med kiropraktorer svarende til resten af regionen. Såfremt det godkendes, at der udbydes en ny kiropraktorkapacitet på Bornholm, vil denne blive opslået til besættelse så hurtigt som muligt. 

De nærmere forhold omkring kapacitet, antal borgere og borgernes brug af kiropraktor på Bornholm ses i bilag. 

Økonomi og finansiering
Regionens udgift til en ny kapacitet beregnes til 383.000 kr.

Det bemærkes, at den eksisterende kiropraktor på Bornholm forsøger (gennem længere tid og uden held) at ansætte en ekstra kiropraktor i sin praksis. Dette er muligt inden for Overenskomst om kiropraktik. Såfremt det lykkedes for kiropraktoren, ville det drive en udgift på op til samme størrelsesorden som udgiften til udvidelse med 1 ny kapacitet. 

Det foreslås, at udgiften til udvidelse finansieres inden for det samlede budget til praksissektoren, idet budgetrammen til kiropraktorpraksis i Region Hovedstaden ikke rummer mulighed for at finansiere udgiften i 2021. Budgetrammen for kiropraktorpraksis er på 37,7 mio.kr. i 2021. I 2020 var der et mindre-forbrug på ca. 1,2 mio. kr. på rammen primært som følge af mindre aktivitet på grund af COVID-19, men det forventes at rammen udnyttes fuldt ud i 2021. Dermed er der ikke mulighed for at finansiere udvidelsen inden for den afsatte ramme for kiropraktik. 

Set i lyset af den særlige ø-problematik relateret til Bornholm vurderer administrationen, at midlerne må findes inden for den samlede praksisøkonomi. Praksisøkonomien er svingende, men som følge af forventede mindreudgifter til medicintilskud i 2021 forventes der i 2021 totalt set at været et mindreforbrug på praksisbudgettet. Der udarbejdes ny praksisplan for kiropraktik, som forventes godkendt i 2022. I forbindelse med praksisplanen vurderes det samlede antal kapaciteter i regionen og den tilknyttede økonomi.

Danske Regioner har meddelt, at der er luft i den nationale økonomiske ramme på kiropraktorområdet, hvorfor udvidelsen i Region Hovedstaden ikke er et problem i forhold til overholdelse af denne ramme.

Bemærkninger fra Samarbejdsudvalget for kiropraktik
Samarbejdsudvalget drøftede sagen på møde den 14. april og gav følgende bemærkning:

”Samarbejdsudvalget støtter forslaget”

 

KONSEKVENSER

Hvis begge indstillingspunkter tiltrædes, vil den ny kapacitet til Bornholm blive opslået hurtigst muligt, med henblik på tildeling og nedsættelse så snart som muligt. Dette vil bidrage til et højere serviceniveau vedrørende tilbud om kiropraktisk behandling på Bornholm. 

RISIKOVURDERING

Praksisbudgettet er flukturerende og afhænger bl.a. af borgernes efterspørgsel på ydelser, udviklingen på medicintilskudsområdet samt ændringer ifm. med fornyelse af overenskomster. Der er som følge heraf en vis usikkerhed om, hvorledes situationen vil være i 2022 og frem. Den kommende praksisplan vil omfatte en samlet vurdering af kiropraktorkapaciteten i regionen og den tilknyttede økonomi.

ØKONOMI

Finansieringen af 1 kiropraktorkapacitet tages fra den eksisterende bevilling til praksisområdet.

Bevillingstekniske konsekvenser:

IndstillingModtagerBeløb (mio.kr.)VarighedFinansiering
At udvidelsen af 1 kiropraktorkapacitet godkendesCSU0,4VarigPraksisbudgettet

KOMMUNIKATION

Der er ikke planlagt kommunikation i forbindelse med denne sag.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Samarbejdsudvalget for kiropraktik drøfter sagen den 14. april 2021 og giver eventuelt bemærkninger, som da vil indgå i denne sag. Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 28. april, forretningsudvalget den 11. maj og regionsrådet den 18. maj 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Nanna Skovgaard

JOURNALNUMMER

17026110

Bilag

Bilag 1: Tillæg til praksisplan, udkast

20. Uddannelse af sonografer og føtalmedicinere

INDSTILLING

Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget:

  1. at tage til efterretning, at der er behov for uddannelse af sonografer og føtalmedicinere for at sikre en regional robustgørelse af personaleressourcerne med disse specialkompetencer frem mod åbning af mor-barn centret på Bispebjerg Hospital.
  2. at tage orienteringen om, at administrationen arbejder videre med at indarbejde midler til at sikre en styrket uddannelsesindsats for sonografer og føtalmedicinere i det samlede administrative budget på fødeområdet til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Anbefalet. 

Lars Gaardhøj (A), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Sundhedsudvalgets beslutning den 28. april 2021:

  1. Anbefalet.
  2. Anbefalet

BAGGRUND

Region Hovedstaden ser frem mod et stigende fødselstal og etablering af et nyt fødested på Bispebjerg Hospital i 2024. For at sikre en robustgørelse af nødvendige specialkompetencer indenfor sonografer, der foretager ultralydsscanning af fosteret og føtalmedicin (omfatter screening, diagnostik, kontrol og behandling af det ufødte barns sygdomme samt sygdomme hos den gravide, som kan påvirke det ufødte barn), forelægges behovet for en øget uddannelsesindsats på disse to områder.

Der er i budget 2019 bevilliget regionale midler til ekspertuddannelsen i neonatologi (sygdomme hos nyfødte børn). Der blev afsat 1,5 mio. kr. i 2019 og 3 mio. kr. årligt fra 2020 til fire uddannelsesstillinger som en varig bevilling under Rigshospitalet.  

Da Regionsrådet i 2018 besluttede, at der skal åbnes et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, blev det samtidig besluttet, at sundhedsudvalget skal forelægges en opdateret rekrutteringsplan for samtlige tilknyttede specialer. En større kortlægning for de øvrige faggrupper knyttet til kvinde-barn området præsenteres på næste møde i sundhedsudvalget den 26. maj 2021.

SAGSFREMSTILLING

Kortlægning af rekrutteringsbehovet på mor-barn området viser, at der frem mod 2024 er brug for at uddanne flere:

  • føtalmedicinere (3-årig ekspertuddannelse af speciallæger i gynækologi og obstetrik).
  • sonografer (2-årig efteruddannelse af jordemødre eller sygeplejersker)..

For at være klar til åbning på Bispebjerg i 2024 er det nødvendigt at påbegynde uddannelserne allerede nu – og på de eksisterende afdelinger. Det skal sikre tilstrækkeligt med kompetencer i takt med, at fødselstallet forventeligt stiger og den naturlige afgang af personalet grundet pension.

Der er tidligere i forbindelse med budget 2020 udarbejdet forslag til prioritering af uddannelsesstillinger for sonografer og føtalmedicinere i samarbejde med Det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstetrik til uddannelse af ovenstående funktioner, som dog ikke blev prioriteret i 2020.
 

Føtalmedicinere
Føtalmedicinere varetager bl.a. opgaver med scanning af gravide og laver ved behov plan for indsatser ift. enten det ufødte eller det nyfødte barn.

Behovet for uddannelse af flere føtalmedicinere beskrives i den fællesregionale publikation ”GODT FRA START: Fremtidens omsorg for nye familier” (Danske Regioner, 2018), hvoraf det fremgår: "Derfor vil regionerne afhjælpe manglen på personale med kompetencer til at varetage ultralydscanning af gravide ved at iværksætte oplæring af sonografer og føtalmedicinere med henblik på at sikre muligheden for prænatal diagnostik i fremtiden".

Der var ultimo 2020 ansat 18 speciallæger med ekspertuddannelsen i Region Hovedstaden, hvorfra de syv er over 60 år. Fem speciallæger er under uddannelse eller tæt på at starte.

Den gennemsnitlige udgift til en speciallæge, som vil være målgruppen for uddannelsen, er cirka 875.000 kr. årligt.

For at kunne imødekomme det kommende behov foreslås det, at der afsættes midler svarende til minimum fire uddannelsesstillinger (á ca. 875.000 kr. årligt) frem mod åbning af Bispebjerg svarende til 3,5 mio. kr. årligt de tre år uddannelsen varer.

Sonografer
Det tager minimum 1 års oplæring for at kunne varetage funktionen som sonograf selvstændigt. Derudover går der yderligere et år, før mere komplekse scanninger kan varetages. For øjeblikket ansættes og oplæres nye sonografer først, når der kommer vakante stillinger. Det vil sige på bagkant i forhold til det reelle behov. Det kan medføre en negativ påvirkning på effektivitet og arbejdsmiljø i ultralydsklinikkerne, og gør personalesituationen følsom og ufleksibel.

Der var ultimo 2020 ansat 62 sygeplejersker/jordemødre som sonografer på Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet.

Den gennemsnitlige udgift til en jordemoder/sygeplejerske, som vil være målgruppen for uddannelsen, er cirka 500.000 kr. årligt.

For at kunne imødekomme det kommende behovet foreslås det, at der minimum afsættes midler svarende til fire uddannelsesstillinger (á ca. 500.000 kr. årligt) frem til 2024 svarende til 2 mio. kr årligt de to år uddannelsen tager.
 

Etablering af uddannelsesstillinger
De nærmere rammer for etablering af konkrete uddannelsesstillinger og tilrettelæggelse af tidsperspektiv skal afklares i dialog med de ledende overlæger og chefjordemødre for at sikre en realistisk plan for opstart og etablering af uddannelsesforløb på det rette kvalitetsniveau. I 2021 regnes med halvårseffekt.

KONSEKVENSER

Hvis ikke der er tilstrækkeligt med specialkompetencer indenfor de to områder, kan det nuværende kvalitetsniveau for svangreomsorg ikke videreføres.

KOMMUNIKATION

Der planlægges ikke generel kommunikation i forbindelse med sagen, men der skal sikres kommunikation med de relevante afdelingsledelser og Sundhedsfaglige Råd.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. april 2021 og forretningsudvalget den 11. maj 2021.

Sundhedsudvalget forelægges en bredere kortlægning af det samlede personalebehov på kvinde-barn området i forbindelse med det kommende kvinde-barn center på Bispebjerg i 2024 på mødet den 26. maj 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne-Mette Bang Termansen / Signe Ernst

JOURNALNUMMER

21020495

21. Hovedstadens Letbanes årsrapport 2020 samt status primo 2021

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende orientering af årsrapporten for Hovedstadens Letbane I/S 2020 samt status for Letbanen primo 2021.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Sagen blev udsat.

Lars Gaardhøj (A) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Hovedstadens Letbane I/S udarbejder årligt en årsrapport med bl.a. ledelsesberetningen om økonomi, forretningsmæssige risici, samt status på anlægsprojektet. Årsrapporten forelægges forretningsudvalget og regionsrådet til orientering og som et supplement til de kvartalsvise statusrapporter, som forretningsudvalget modtager.

Bestyrelsen for Hovedstadens Letbane og Interessentskabet bag selskabet har godkendt årsrapporten for 2020 på deres møder hhv. den 25. februar 2021 og den 28. april 2021. Årsrapporten Hovedstadens Letbane I/S giver et overblik over fremdriften i Hovedstadens Letbane i 2020. Årsrapporten forelægges forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på at give en status for fremdriften for af etableringen af letbanen langs Ring 3 (bilag 1).  

Endvidere vedlægges status for Letbanen primo 2021 (bilag 2)

SAGSFREMSTILLING

Hovedstadens Letbane I/S udarbejder hvert år en årsrapport med bl.a. ledelsesberetning om økonomi, forretningsmæssige risici og status på anlægsprojektet. Årsrapporten er vedlagt som bilag til denne sag. Bestyrelsen for Hovedstadens Letbane har godkendt årsrapporten for 2020 på bestyrelsesmødet den 25. februar 2021, og selskabets revisorer har forsynet årsregnskabet for 2020 med en revisionspåtegning uden forbehold eller fremhævede forhold.

Hovedpointer fra ledelsesberetningen

I løbet af 2020 er anlægsarbejderne for alvor gået i gang på hele strækningen fra Ishøj til Lyngby, og byggeriet er blevet endnu mere synligt for omgivelserne. Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter tager form i Glostrup, og store væsentlige anlægsarbejder er undervejs, ligesom ledningsomlægningerne, som skaber plads til letbanen, er i fuld gang. 

2020 har været præget af COVID-19. Dog har COVID-19 indtil videre kun påvirket letbaneprojektets fremdrift i mindre omfang. Sundhedsmyndighedernes retningslinjer er blevet integreret i det daglige arbejde, og der er arbejdet proaktivt i forhold til smitte og selvisolering osv. Udviklingen med COVID-19 siden årsskiftet betyder, at dette arbejde fortsætter i 2021. 

I de fleste af kommunerne pågår der i øjeblikket et stort arbejde, som involverer et betydeligt antal forskellige aktører på samme sted og samme tid. Dette stiller krav til kommunikationen, hvorfor frekvensen af nyheder og informationen til naboer, virksomheder og trafikanter er øget. Målrettede infoservice-mails og opslag til naboerne har bidraget til at informere om aktiviteterne. Det omfattende anlægsarbejde påvirker i stigende grad borgernes mobilitet på langs og tværs af den kommende letbane. Hovedstadens Letbane afholder trafikafviklingsmøder med de relevante vejmyndigheder, entreprenører, politiet, Banedanmark og Movia for at begrænse generne mest muligt. Hovedstadens Letbane overvåger løbende rejsetiden og oplyser straks om ændringer via Vejdirektoratets kort på hjemmesiden www.trafikinfo.dk og trafikinfo-apps som f.eks. Rejseplanen. 

I 2020 har letbaneprojektet også haft et stort fokus på sikkerhed. Det har resulteret i, at projektet pr. 31. december 2020 har haft 492 dage uden ulykker med fravær, mens sikkerheden for borgere, der færdes til fods, på cykel eller i bil i nærheden af byggepladserne, også er tænkt ind i letbanebyggeriets sikkerhedsarbejde.

Årets resultat

Hovedstadens Letbane får først passagerindtægter, når banen åbner. I de første år vil selskabets regnskaber derfor udvise et underskud, som kommer af, at der foretages meget store investeringer i anlægget af banen, mens der ikke er indtægter fra passagerer. Selskabets økonomi er planlagt efter denne metode, som også kendes fra Storebæltsbroen, Øresundsbroen, Københavns Metro og Femern Bælt-forbindelsen. Resultatet for 2020 har været i overensstemmelse med forventningerne.

Selskabets anlægsomkostninger og de driftsrelaterede anlægsinvesteringer forventes afholdt i perioden til og med 2025, mens den tilhørende finansiering, dels fra staten og selskabets ejere i form af afdrag på ejerindskud/tilskud og driftstilskud og dels fra passagerindtægterne fra driften af letbanen, forventes at tilgå selskabet ved årlige indbetalinger. I perioden indtil disse indbetalinger har betalt for den samlede letbane, finansieres differencen gennem lånoptagelse. Med udgangspunkt i det gældende langtidsbudget, der indgår i årsrapporten, forventer selskabet, at lånene vil være fuldt afdraget i 2059.

Årets regnskabsmæssige resultat udgør som planlagt et underskud på 166 mio. kr. for 2020 og er primært påvirket af nedskrivninger vedrørende anlæg af letbanen og markedsværdiregulering af lån og renteaftaler. Reguleringen er alene en regnskabsmæssig registrering og har ikke nogen likviditetsmæssig virkning, idet aftalerne forventes fastholdt til deres udløb og dermed vil have den oprindelige værdi. Der er i 2020 foretaget investeringer i anlæg af letbanen på 855 mio. kr., heraf 647 mio. kr. vedrørende anlægsomkostninger og 208 mio. kr. vedrørende driftsrelaterede anlægsinvesteringer.

Staten og selskabets ejere har i forbindelse med finansieringen af anlægsomkostningerne reserveret en korrektionsreserve på 30 pct. i henhold til Ny Anlægsbudgettering. Den samlede korrektionsreserve udgør 1.026 mio. kr. (2013-priser). Ved projektets start har bestyrelsen fået adgang til at beslutte anvendelsen af de første 10 pct. af reserven, mens de resterende 20 pct. er budgetmæssigt bundet, så træk på denne kun kan ske efter aftale med staten og selskabets ejere. 

Administration bemærker, at interessentskabet på deres møde den 28. april 2021 har besluttet at frigive midler fra 20%-korrektionsreserven til bestyrelsens mulige disponering. Region Hovedstadens eksisterende betalingsplan inkluderer anvendelse af den del af korrektionsreserverne, som Hovedstadens Letbane aktuelt kan disponere over. Når anlægsfasen er afsluttet og den faktiske udgift til anlæg af letbanen er kendt, vil der blive udarbejdet nye betalingsplaner for interessenterne, jf. den af regionsrådet godkendte betalingsaftale den 31. januar 2017.

Status Letbane primo 2021

Budgettet for både anlægsomkostninger og de driftsrelaterede anlægsinvesteringer til og med januar 2021 forløber med mindre afvigelser som opstår under entreprisekontrakterne og ledningsomlægningsarbejderne. Letbaneprojektet oplever lokale forsinkelser på en række delstrækninger. Det skyldes bl.a. forsinkede ledningsejere, manglende forberedende arbejder samt uafklarede myndighedsforhold, hvor de relevante myndigheder i kommunerne og Vejdirektoratet endnu ikke har har modtaget et tilfredsstillende detailprojektering fra entreprenørerne. Derfor vil de relevante myndigheder ikke give en endelig godkendelse af projekteringen, hvilket er forudsætningen for igangsættelsen af anlægsarbejder. Udfordringen er størst på C.G Jensens arbejder i Herlev og Gladsaxe Kommuner samt på C.G. Jensens arbejder i Vejdirektoratets myndighedsområde, hvor C.G. Jensen endnu ikke har fået myndighedsgodkendt deres design af myndighederne i Herlev og Gladsaxe Kommuner, ligesom Vejdirektoratet også mangler at myndighedsgodkende deres del af designet. Uafklarede myndighedsforhold udgør en risiko for letbaneprojektets fremdrift.

Den samlede risiko for projektet er således opgjort til 576 mio. kr., hvilket kan holdes indenfor den samlede korrektionsreserve.

Status Letbane januar 2021 er vedlagt som bilag.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes orientering af årsrapport for Hovedstadens Letbane I/S.

RISIKOVURDERING

Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv en risiko. Et stort anlægsprojekt er dog forbundet med økonomiske risici, som der er forsøgt at tage højde for ved at afsætte korrektionsreserver svarende til 30 pct. af de samlede forventede anlægsudgifter. Region Hovedstadens eksisterende betalingsplan inkluderer anvendelse af den del af korrektionsreserverne, som Hovedstadens Letbane aktuelt kan disponere over. Når anlægsfasen er afsluttet og den faktiske udgift til anlæg af letbanen er kendt, vil der blive udarbejdet nye betalingsplaner for interessenterne, jf. den af regionsrådet godkendte betalingsaftale den 31. januar 2017.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. maj 2021 og regionsrådet den 18. maj 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mads Monrad Hansen/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

21026389

Bilag

Bilag 1: Årsrapport 2020

Bilag 2: Status for letbanen tom januar 2021

22. Godkendelse af strategi for anskaffelse af nye tog til Nærumbanen

INDSTILLING

Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet: 

1. at godkende materielstrategi for Lokaltog A/S, der indebærer indkøb af batteritog til Nærumbanen, som erstatning for de eksisterende dieseltog, der betjener banen i dag (bilag 1).

Administrationen indstiller til forretningsudvalget at anbefale over for regionsrådet:

2. at Region Hovedstaden giver Lokaltog A/S et foreløbigt tilsagn om at stille den fornødne garantistillelse for det lån, som Lokaltog A/S skal optage for at finansiere indkøbet af nye tog.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

 

Trafikudvalgets beslutning den 27. april 2021: 
1. Anbefalet
Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Togene på Nærumbanen planlægges udskiftet med nye tog i 2025. De nuværende tog som er produceret i 1998 er ved at være udskiftningsmodne, så for at undgå risiko for faldende driftsstabilitet og øgede vedligeholdelsesomkostninger forelægges denne sag med en strategi for anskaffelse af nye tog. Regionsrådet besluttede i forbindelse med budgetforhandlingerne for budgetaftalen 2020, at der skulle anskaffes nye tog til Nærumbanen, som en del af investeringen i lokalbaneinfrastrukturen.

Den samlede materielstrategi for Lokaltog A/S er vedlagt som bilag. Materielstrategien har været behandlet bestyrelserne i Movia og Lokaltog A/S henholdsvis den 15. april 2021 og den 25. marts 2021.

SAGSFREMSTILLING

Nærumbanen er en af i alt fem banestrækninger, som Region Hovedstaden finansierer drift og vedligeholdelse af.


Nærumbanen, der løber fra Jægersborg til Nærum, betjenes i dag af fire tog af typen RegioSprinter produceret af Siemens-Duewag i 1998. Togene blev anskaffet af det daværende Lyngby-Nærum Jernbane A/S, som købte togene kontant med midler udmøntet af staten, Københavns Amt, Lyngby-Taarbæk Kommune og Søllerød Kommune. 


I modsætning til togene på de fire øvrige banestrækninger blev der derfor ikke optaget et lån til anskaffelse af togene til Nærumbanen. Blandt regionerne i Danmark er den mest udbredte finansieringsmodel for anskaffelse af nye tog, at selskabet, som står for jernbanedriften, optager lånet med en lånegarantistillelse fra regionen. Denne konstruktion er også anvendt ved anskaffelsen af de 25 tog af typen Lint-41, som anvendes på de fire øvrige banestrækninger i Region Hovedstaden.


Fordelen ved denne finansieringsmodel er, at lånet kan have samme løbetid som togenes forventede levetid. Det giver stabil udgift for regionen, og en jævn overgang næste gang togene skal udskiftes.


I Region Hovedstaden er det Lokaltog A/S som står for jernbanedriften på kontrakt med Trafikselskabet Movia. Det samme gælder for Region Sjælland.


Lokaltog A/S har i forbindelse med en markedsdialog i august 2020 erfaret, at volumen er en vigtig parameter i forhold til pris på de nye tog. Derfor foreslås det som en del af strategien at Lokaltog A/S foretager to parallelle udbud af nye tog til både Region Hovedstaden og til Region Sjælland. Lokaltog A/S og Movia anbefaler en materielstrategi, der indebærer indkøb af i alt 18 batteritog til erstatning af 20 dieseltog i Region Hovedstaden og til Region Sjælland. Af de 18 batteritog skal de 4 anvendes i Region Hovedstaden og 14 i Region Sjælland.

Processen:

  • Lokaltogs bestyrelse behandlede materielstrategien 25. marts 2021.
  • Movias bestyrelse blev orienteret om materielstrategien 15. april 2021.
  • Region Hovedstaden og Region Sjælland behandler materielstrategien samt betinget tilsagn om lånegarantistillelse i april til juni 2021.
  • Lokaltog A/S iværksætter udbud i juli/august måned 2021.
  • Region Hovedstaden og Region Sjælland tager endelig stilling til anskaffelsen af togene i forbindelse med en endelig beslutning om garantistillelse for lån primo 2022.

Processen for anskaffelse af nye tog forventes at vare 5 til 7 år.


Batteritog til Nærumbanen:
Udbuddet af batteritog til Nærumbanen følger anbefalingerne fra markedsanalysen ”Nulemissionstog på lokalbanerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland” (Rambøll, 2020), som regionenerne har finansieret. Her anbefaler Rambøll batteritog frem for brinttog. Det er Rambølls vurdering at på samtlige undersøgte faktorer, vil batteritog være den mest fordelagtige teknologi at indføre, både i forhold til økonomi, forhold for kunder og personale, teknologi- og markedsmodenhed samt miljøpåvirkning.


For at oplade togenes batterier skal der etableres en kort sektion med køreledning på Nærum St., hvor toget oplades under ophold. Rambøll har vurderet, at der er tilstrækkelig tid til opladning i dagens køreplan. Udgifterne til anlæg af ladeinfrastrukturen er af Rambøll vurderet til 12,6 mio. kr. Det er administrationens vurdering, at et konventionelt kørestrømsanlæg på hele banestrækningen til eltog uden batteri vil være i strid med Mølleå-fredningen. Fredningen dækker store dele af Nærumbanen, der går gennem Mølleådalen.

 

De nye tog vil have betydning for både naboer til banen og for togpassagererne. Passagererne vil altovervejende opleve en bedre komfort. De nye tog vil være mere støjsvage og være helt frie for emissioner.

 

Krav i udbudsmaterialet
Der vil i udbudsmaterialet blive stillet krav til togenes indretning og design, så de understøtter muligheden for cykelmedtagning, ligesom togene vil skulle overholde alle gældende krav til tilgængelighed for personer med reduceret mobilitet.

Togene vil ligeledes skulle overholde alle gældende EU tekniske krav (tekniske specifikationer for interoperabilitet), der skal understøtte en åben jernbane. Lokaltog A/S vil i videst muligt omfang undgå for mange specifikke krav, som vil indsnævre skaren af potentielle bydere (togproducenter).

Markedet for udskiftning af de eksisterende tog (RegioSprinter) på Nærumbanen vil primært være inden for kategorien letbane-materiel. Det skyldes, at der er behov for korte tog med lav hastighed (banen er godkendt til 80 km/t) og med mange stop - altså de samme kendetegn som de eksisterende RegioSprintere. Ved at afsøge markedet for batteritog inden for kategorien letbane-materiel, vil der være en bredere leverandørkreds samt mulighed for at anvende togene på Hovedstadens Letbane, hvis de to banesystemer senere bindes sammen. Derudover vil letbane-materiel passe bedre til de perronhøjder, der findes på Nærumbanen, og dermed vil man kunne opnå niveaufri indstigning uden at skulle ombygge samtlige perroner.

Der vil ikke blive stillet krav om førerløs drift af togene, da dette vil kræve afskærmningen banen og tilhørende jernbaneoverkørsler. Mulighederne for dette er begrenset af Mølleå-fredningen.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingerne tiltrædes, vil Lokaltog A/S iværksætte et udbud af batteritog til lokalbaner i Region Hovedstaden og Region Sjælland medio 2021.  
En tiltrædelse af indstillingerne vil have positive effekter for opnåelse af FN's verdensmål, da togene ikke vil have nogen lokal klima- og miljøpåvirkning, samtidig med at det regionale kollektive trafikprodukt styrkes.

RISIKOVURDERING

Der er på nuværende tidspunkt ingen erfaringer med batteritog i Danmark. I dansk kontekst er der altså tale om uprøvet teknologi. De fleste batteritog på markedet er baseret på kendte typer af el-tog. Der er altså tale om tog, som har været produceret over en længere periode, men hvor toget er tilpasset så dets elmotorer får strøm fra batterier i stedet for en køreledning.
Der indkøbes ikke førerløse tog, da dette vil kræve afskærmningen banen og tilhørende jernbaneoverkørsler. Mulighederne for dette er begrænset af Mølleå-fredningen.
Prisen for batteritog til Nærumbanen afhænger af, hvorvidt Region Sjælland ønsker at indgå i udbudsprocessen samtidig med Region Hovedstaden. Et samlet indkøb af 18 batteritog vurderes at give en bedre pris per tog.

ØKONOMI

Regionerne skal i løbet af udbudsprocessen tage endelig stilling til anskaffelsen af togene i forbindelse med en endelig beslutning om garantistillelse. Denne beslutning skal tages, når de endelige priser er kendte, og det vides om betingelserne for garantistillelse er til stede. Lokaltog A/S har af hensyn til udbudsprocessen brug for et foreløbigt tilsagn fra Region Hovedstaden om garantistillelse.
Movia har estimeret en årlig meromkostning for Region Hovedstaden fra år 2026 på mellem 0,8 og 1,0 mio. kr. til at dække ydelserne for det lån, som Lokaltog A/S optager for anskaffelse af nye tog til Nærumbanen.

Udgifter til etablering af ladeinfrastruktur på Nærum St. er ikke indeholdt i den nævnte årlige meromkostning. Udgifterne er af Rambøll vurderet til 12,6 mio. kr. Movia og Lokaltog A/S undersøger mulighederne for statsligt tilskud.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 27. april 2021, forretningsudvalget den 11. maj 2021 og regionsrådet den 18. maj 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mads Monrad/ Jonas Dalum Scherling

JOURNALNUMMER

21017139

Bilag

Bilag 1: Materielstrategi for Lokaltog A/S

23. Godkendelse af nye Clinical Academic Groups

INDSTILLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende de udvalgte nye Clinical Academic Group-ansøgninger, der er indstillet af det internationale panel mhp at de igangsætter deres arbejde (se FORTROLIGT bilag 4)

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Anbefalet.

 

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 27. april 2021:
Anbefalet.
Lars Gaardhøj (A) og Stinus Lindgreen (B) deltog ikke sagens behandling.

BAGGRUND

Formålet med Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) og de underliggende Clinical Academic Groups (CAGs), er brobygning mellem forskningen på hospitalerne og på universiteterne. Dette skal resultere i forbedret forebyggelse, diagnostik og behandling til gavn for patienter og borgere og sikre fortsat høj kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Med denne sag forelægges de nye CAG-ansøgninger, indstillet af det internationale panel, til politisk godkendelse i regionsrådet.

Ved mødet i udvalget for forskning, innovation og uddannelse understøttes sagen af Per Jørgensen, direktør i GCHSP samt formændene for to CAGs Ulrikka Nygaard (CAG CHILD) og Merete Hædersdal (SCIN CAG) (De to CAGs er beskrevet i bilag 3 side 3 og 12, henholdsvis). Per vil gøre status for GCHSP og Ulrikka og Merete vil give en status på deres CAGs med fokus på den effekt og de resultater som samarbejdet har afstedkommet.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsforskningen i Region Hovedstaden bidrager til at sikre, at borgere og patienter tilbydes sundhedsydelser og behandlinger af høj international kvalitet. Sundhedsforskning er ligesom både behandling og uddannelse en kerneydelse i Region Hovedstaden.

Den 25. september 2018 godkendte Regionrådet en samarbejdsaftale for dette partnerskab (bilag 1), som sikrede etablering af et nyt styrket samarbejde i form af Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP), der afløste det tidligere Copenhagen Health Science Partners (CHSP).

Clinical Academic Groups (CAGs) er kernen i dette samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Regionsrådet har siden 2017 godkendt i alt 16 CAGs indenfor en bred vifte af afdelinger og områder. Det har skabt grundlag for nye stærke og varige samarbejdsrelationer mellem forskning, klinik og uddannelse på tværs af organisationerne i østdanmark. En CAG bygger på en stærk faglig vision, og lederskabet i en CAG skal have en klar plan for, hvordan visionen omsættes til bedre forskning, uddannelse og klinisk praksis. En CAG skal bidrage til et markant styrket samarbejde på tværs. Det gælder både på tværs af traditionelle faggrænser, på tværs af universiteterne og regionernes hospitaler, de øvrige sundhedstilbud og i forhold til nationale og internationale samarbejdspartnere. Ved mødet den 25. august 2020 blev udvalget for forskning, innovation og uddannelse præsenteret for erfaringerne og effekten af samarbejderne fra to andre CAGs.

Resultater fra nuværende CAGs

Samarbejderne repræsenterer et bredt udsnit af hospitaler, afdelinger og områder inden for Region Hovedstaden, derfor er der meget forskellige veje til målet om forbedret behandling, diagnostik eller forebyggelse for patienterne. Nedenfor nogle eksempler ud af mange på, hvilke resultater der er opnået inden for samarbejderne på få år:

  1. Den bedste antibiotikabehandling: En CAG har udviklet en metode til at vurdere om patienter har penicillinallergi, 9 ud af 10 tilfælde kan med den forbedrede metode afkræftes og flere kan nu få den bedste antibiotikabehandling
  2. Bedre beskyttelse mod mæslinger: Pga. det nyopståede samarbejde på tværs af universitet og hospital i CAG'en har det været muligt at opnå en bevilling på 22 mio. kr. fra Innovationsfonden til et projekt, der undersøger om MFR-vaccinen kan gives tidligere end i dag og derved sikre at spædbørn beskyttes bedre mod mæslinger.
  3. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen: Med de midler som CAG'en har modtaget har det været muligt at invitere de privat praktiserende speciallæger med i projekter og til arrangementer i regi af CAG'en og derved skabe varende samarbejder der i høj grad understøtter der nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
  4. Uddannelse i fysisk aktivitet: Alle læger bliver nu uddannet i fysisk aktivitet og dets betydning for sundhed og sygdom
  5. Nedbringe antallet af astmapatienter Forskningen i en CAG har vist, at fiskeolie under graviditeten kan nedsætte risikoen for udvikling af astma hos barnet med 30 % (se bilag 3 for information om de 16 CAGs).

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse vil i efteråret 2021 blive præsenteret for en sag om den fremadrettede mere strategiske udvikling af GCHSP.

Proces for etablering af de nye CAGs

Dette er femte ansøgningsrunde for nye CAGs. Opslagsteksten med kriterier kan ses i bilag 2.

Ansøgere har kunne søge i perioden mellem den 1. oktober 2020 og 11. februar 2021. Der er modtaget i alt 5 ansøgninger. Ansøgningerne er efterfølgende blevet bedømt af et internationalt evalueringspanel bestående af:

  • Björn Gustavsson, professor og dekan ved Det Medicinske Fakultet, Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet
  • Sebastien Ourselin,professor og leder af ’School of Biomedical Engineering & Imaging Sciences’ på King’s College i London
  • Li Felländer-Tsai, professor og overlæaelig;ge I ortopædkirugi ved Karolinska Institutet og Karolinska Universitetssjukhuset
  • Reinhard Fässler, direktør ved ’Max Planck Institute of Biochemistry’ i Martinsried nær München. Her har han siden 2001 ledet afdelingen for Molekylær Medicin.

Evalueringspanelets primære opgave er at vurdere ansøgningernes faglige kvalitet og gruppens fremadrettede vision og ambitioner for samarbejdet, herunder potentiale for klinisk og samfundsmæssig effekt.

På baggrund af ansøgningerne vurderer det internationale panel først, hvilke af de 5 af ansøgninger, der skal til interview den 14. april 2021 og indstiller dette til formandskabet (GCHSP's) Executive Board. Formandskabet i Executive Boardet består af:

  • Diana Arsovic Nielsen, Direktør for Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden
  • Ulla Wewer, Dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
  • Mahad Huniche, Direktør for Produktion, Forskning og Innovation i Region Sjælland
  • Rasmus Larsen, Prorektor på Danmarks Tekniske Universitet

Efter interview af CAG-ansøgerne indstiller det internationale panel op til 2 udvalgte ansøgninger til status som CAG. Indstillingen om godkendelse af de udvalgte CAGs vil blive forelagt Udvalget for forskning, innovation og uddannelse på dette møde, hvor de indstillede CAGs præsenteres af direktøren for GCHSP og herefter i forretningsudvalget den 11. maj 2021 og regionsrådet den 18. maj 2021 (Bilag 4).

Økonomi i Greater Copenhagen Health Science Partners

En CAG får en basisbevilling på 500.000 kr. per år i 2 år. Herudover er det blevet godkendt, at CAGs kan søge om 500.000 kr. til tredje år.

Hver CAG får 450.000 kr. per år i 3 år til indskrivning af minimum 3 Phd-studerende (1 på Danmarks Tekniske Universitet og 2 på Københavns Universitet).

Regionsrådet godkendte den 25. september 2018 samarbejdsaftalen for GCHSP, herunder den økonomiske ramme frem mod 2023 med i alt 13,8 mio. kr. fra Region Hovedstaden ud af et samlet budget på 41,4 mio. kr. (se samarbejdsaftalen - bilag 1). Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Region Sjælland finansierer de øvrige midler.

Etableringen af de udvalgte nye CAGs er indenfor denne økonomiske ramme. Der er ikke planlagt yderligere opslag om nye CAGs indenfor den økonomiske ramme.

Såfremt regionsrådet godkender indstillingerne, vil de udvalgte CAGs blive igangsat. Pga. COVID-19 restriktionerne er det endnu ikke fastlagt, hvordan en evt. lancering af de nye CAGs kan afholdes.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen anbefales regionsrådet at godkende de udvalgte CAG-ansøgninger, der er indstillet af det internationale panel.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Såfremt de udvalgte CAGs godkendes, udarbejdes der særskilt kommunikation. Kommunikationen bringes via Greater Copenhagen Health Science Partners egen side (www.gchsp.dk) og interne medier i alle fire partnerorganisationer. Der vil udsendes en fælles pressemeddelelse for de fire organisationer i partnerskabet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 27. april 2021, forretningsudvalget den 11. maj 2021 og regionsrådet den 18. maj 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Charlotte Demuth von Sydow

JOURNALNUMMER

21015582

Bilag

Bilag 1: Samarbejdsaftale for GCHSP

Bilag 2: Kriterier for at komme i betragtning som en CAG

Bilag 3: Information om 16 udpegede CAGs (2017-20)

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: FIU sag 27. april 2021 CAG

24. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

  • at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. maj 2021:

Koncerndirektionen gav en mundtlig orientering, som blev taget til efterretning.

Lars Gaardhøj (A), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V), og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. maj 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Gordon Clausen

Journalnummer

20083555

25. Eventuelt

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelse - Dimensionering af barselsophold Nyt Hospital Bispebjerg
  2. Meddelelse - Lægers bibeskæftigelse - opgørelse for 2020
  3. Meddelelse - Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. marts 2021
  4. Meddelelse - Opdateret styringsparadigme for de store byggerier i Region Hovedstaden
  5. Meddelelse - Regionale bussers korrespondance med Kystbanens nye køreplan
  6. Meddelelse - Høring af projektforslag for højklasset bus 500S i Brøndby og Hvidovre
  7. Meddelelse - Gladsaxe Kommunes henvendelse om grendeling af hus 250S
  8. Meddelelse - Udsættelse af ActionHygge til 2022
  9. Meddelelse - Forlængelse af praksisplan for fodterapi
  10. Meddelelser - Møde i Kommunekontaktudvalget
  11. Lukket punkt.
  12. Meddelelse - Orientering om midlertidig dispensation for anvendelse af eksterne vikarer på Amager-Hvidovre Hospital
  13. Meddelelse - Status på sag om Nordstjernen (Nyt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center)
  14. Meddelelse - Favrholm - opstilling af informationspavillon ved hospitalsområdet Nyt Hospital Nordsjælland
  15. Lukket punkt.
  16. Aktuelle Orienteringer:
  17. Konferencer mv.:

Medlemmer

  • Sophie Hæstorp Andersen: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Flemming Pless: Deltog
  • Lars Gaardhøj: Deltog (Fraværende ved sag 13 - 22 og 24)
  • Karin Friis Bach: Deltog (Fraværende ved sag 8 - 22 og 24)
  • Martin Schepelern: Deltog
  • Per Tærsbøl: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Jens Mandrup: Deltog
  • Henrik Thorup: Deltog (Fraværende ved sag 3)
  • Martin Geertsen: Deltog (Fraværende ved sag 4, 15 - 20 , 22 og 24)
  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog (Fraværende ved sag 18 - 20, 22 og 24)
  • Marianne Frederik: Deltog

1. Meddelelse - Dimensionering af barselsophold Nyt Hospital Bispebjerg

Dimensionering af barselsophold på Nyt Hospital Bispebjerg

Ved forretningsudvalgets behandling af Nyt Hospital Bispebjergs kvartalsrapport for 4. kvartal den 13. april 2021 var der ønske om oplysninger om, hvorvidt byggeriet er dimensioneret til, at man kan tilbyde barselsophold. Det udspringer af regionsrådets ønske at om arbejde for at give mulighed for barselsophold på alle fødesteder i regionen, så det er en mulighed for førstegangsfødende frivilligt at vælge ophold eller ambulant fødsel.

På den baggrund har Bispebjerg og Frederiksberg Hospital udarbejdet vedlagte notat, Dimensionering af barselsophold på Nyt Hospital Bispebjerg, hvori der konkluderes, at "Det eventuelle ekstra behov for barselsophold giver således ikke anledning til ændringer i byggeriet, men kan have organisatoriske og driftsmæssige afledte effekter."

Journalnummer

21025742

Bilag

Bilag 1: Dimensionering af barselsophold på Nyt Hospital Bispebjerg

2. Meddelelse - Lægers bibeskæftigelse - opgørelse for 2020

Baggrund
Med baggrund i en aftale mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger har ledende overlæger, overlæger og afdelingslæger oplysningspligt ved bibeskæftigelse.

For at imødekomme det politiske ønske om at få et overblik over omfang og typer af lægers bibeskæftigelse, præsenteres årligt en opgørelse over bibeskæftigelse på hospitals- og regionsniveau.

Resultater for 2020
Systemet for bibeskæftigelse hviler på en initiativ- og orienteringspligt fra den enkelte læge om at underrette ledelsen omkring eventuel bibeskæftigelse.

Resultatet for 2020 viser, at 52 pct. af regionens ledende overlæger, overlæger og afdelingslæger har bibeskæftigelse af forskelligt omfang. Det er et mindre fald i forhold til 2019, hvor det var 57 pct. Bibeskæftigelse forekommer oftest inden for det offentlige sundhedsvæsen. Omfanget af lægernes bibeskæftigelse er stort set ens på regionens hospitaler. 

Den samlede svarprocent er 94 pct., hvilket er udtryk for, at stort set alle læger i målgruppen har indberettet deres eventuelle bibeskæftigelse. Der er et lille fald i forhold til 2019, som tilskrives Corona-situationen. Alle læger (undtagen én), der har fået vurderet deres bibeskæftigelse, har fået vurderet denne forenelig med deres hovedansættelse i regionen.    

Der ses ikke markante nye tendenser i 2020 sammenholdt med 2019, og 76 pct. af lægerne har da også uændrede registreringer i forhold til sidste år.

I 2019 blev løbende indberetning af bibeskæftigelse for nyansatte læger implementeret på alle hospitaler. Den løbende indberetning betyder, at læger automatisk får tilsendt indberetningsskemaet i forbindelse med ansættelsen.

Journalnummer

21026572

Bilag

Bilag 1: Årlig registrering af bibeskæftigelse i 2020

3. Meddelelse - Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. marts 2021

Ultimo hvert kvartal skal der udarbejdes en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav og forelægges forretningsudvalget i forbindelse med indsendelse til Social- og Indenrigsministeriet. Den standardiserede økonomiopfølgning opgører regionens samlede forbrug i forhold til det regionale udgiftsloft.

Opgørelsen omfatter ikke Region Hovedstadens væsentlige udlæg ift. COVID-19, idet disse dels forudsættes refunderet af staten og dels er undtaget fra regionens udgiftsloft. COVID-19 bevirker også, at den samlede prognose er behæftet med mere usikkerhed end normalt.

Region Hovedstaden forventer at opnå balance i forhold til udgiftsloftet.

Vedrørende regional udvikling forventes et udgiftsbaseret mindreforbrug på 23,2 mio. kr., når udgifter til letbane på 57,0 mio. kr. afholdes uden for udgiftsloftet.

1. økonomirapport 2021, som blev behandlet på regionrådets møde den 20. april 2021, indeholdte en foreløbig standardiseret økonomiopfølgning.

 

Nærværende opgørelse er opdateret med de seneste forbrugstal for 2021 pr. ultimo marts måned.

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
 

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

 

For så vidt angår bruttoanlægsudgifter vedrørende sundhed (eksklusiv kvalitetsfondsprojekter) viser opgørelsen på nuværende tidspunkt en forventning om, at regionen overholder det aftalte niveau for 2021.

Den standardiserede økonomiopfølgning indberettes til staten.

Journalnummer

21023308

4. Meddelelse - Opdateret styringsparadigme for de store byggerier i Region Hovedstaden

Sundhedsministeriet udsendte i august 2020 en revision af "Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfond til sygehusbyggeri". Revisionen af regnskabsinstruksen skete på baggrund af Statsrevisorernes beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne, hvor Rigsrevisionen rejste kritik af Sundhedsministeriet controlling og regionernes håndtering af ændringerne i sygehusbyggerierne. Administrationens udkast til svar på Rigsrevisionens kritik blev behandlet af regionsrådet på mødet den 16. juni 2020. 

Ændringerne i regnskabsinstruksen vedrører primært en skærpelse af regionernes dokumentation af ændringer, foretaget undervejs i byggeriet, herunder et skærpet dokumentationskrav om undersøgelse af konsekvenserne af påtænkte og gennemførte ændringer i byggerierne.

Med udgangspunkt i ændringerne i regnskabsinstruksen har administrationen opdateret "Paradigme for styringsmanual for Region Hovedstadens Større Byggeprojekter", så ændringerne i regnskabsinstruksen afspejles i regionens styringsparadigme. Administrationen har samtidig valgt at indskrive et nyt afsnit i styringsparadigmet om regionens nyetablerede idriftsættelsesprogram, der skal sikre, at overgangen fra byggeriets sidste faser før aflevering til driftensovertagelse sker i tæt samarbejde med alle involverede parter. Det nye afsnit findes sidst paradigmet i afsnittet 11 om brugerinddragelse.

Til orientering vedlægges det opdaterede styringsparadigme. Når ændringerne er implementeret i styringsmanualerne for de enkelte byggerier, vil disse blive tilsendt medlemmerne af de politiske følgegrupper.

Journalnummer

21023784

Bilag

Bilag 1: Paradigme for styringsmanual for byggerierne 5. udg

5. Meddelelse - Regionale bussers korrespondance med Kystbanens nye køreplan

I december 2021 overgår Kystbanen fra at køre med 20-minutters frekvens til at køre med 15/30-minutters frekvens. Det har betydning for korrespondancerne mellem de regionale busser og lokaltog og Kystbanen.

Administrationen har meddelt Movia, at der ikke sker ændringer af de regionale bussers driftsomfang, hvorfor Movia alene vil lave minutjusteringer, for fremadrettet at sikre de bedst mulige køreplaner, bl.a. med hensyn til en god sammenhæng til Kystbanen.

Følgende regionale busser og tog korresponderer med Kystbanen:

  • Lokaltog 930R (Lille Nord) og 940R (Hornbækbanen) har forbindelse til Kystbanen i Helsingør og Snekkersten.
  • Linje 390R (Helsinge St. - Helsingør St.) har forbindelse til Kystbanen i Helsingør.
  • Linje 500S (Ørestad St. - Kokkedal St.) har forbindelse til Kystbanen i Kokkedal.
  • Linje 375R (Hillerød St. - Rungsted Kyst St.) har forbindelse til Kystbanen ved Rungsted Kyst st.
  • Linje 40E (Skodsborg st. - Høje Taastrup st.) har forbindelse til Kystbanen i Skodsborg
  • Linje 150S (Nørreport St. - Kokkedal St.) har forbindelse til Kystbanen i Kokkedal og ved Nørreport st.

Journalnummer

21013085

6. Meddelelse - Høring af projektforslag for højklasset bus 500S i Brøndby og Hvidovre

Region Hovedstaden har de seneste år samarbejdet med Brøndby og Hvidovre kommuner og Movia om at etablere en mere højklasset busforbindelse i Brøndby og Hvidovre på den strækning, hvor 500S kører, som stort set svarer til den strækning, der i letbanesamarbejdet blev behandlet som letbanens 2. etape. I forbindelse med principaftalen om etablering af Hovedstadens Letbane blev der med henblik på en mulig 2. etape af letbanen fra Park Allé til Brøndby Strand og Avedøre Holme afsat 25 mio. kr. til anlæg, der kan øge busfremkommeligheden for busserne på strækningen. Projektet er således finansieret halvt af disse midler fra Hovedstadens Letbane og halvt fra den statslige Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik.

Der har været afholdt borgerdialog, og trafikudvalget er tidligere blevet præsenteret for et skitseforslag på en højklasset busforbindelse på strækningen, hvor 500S kører. Nu er projektet nået frem til et projektforslag (bilag 1), som styregruppen anbefaler sendes i offentlig høring sommeren 2021.

Projektet tager udgangspunkt i +Way-konceptet, som løfter busproduktet og skaber høj fremkommelighed for bussen uden så meget indgriben i vejareal og omgivelserne som en BRT-løsning. Tilknytningen til byrummet er primært dyrket på de tre lokaliteter, Brøndby Stadion, Brøndby Strand Station og Avedøre Holme, hvor attraktive byrum ved stoppestedet kan være med til at understøtte byudvikling i fremtiden.

Der har i forbindelse med projektet været gennemført en mindre mobilitetsindsats med fokus på den samlede rejse for borgerne i oplandet til 500S, bl.a. forslag om etablering af cykelparkering på mange af stoppestederne, hvis passageren skal lidt længere fra busstoppestedet, end man vil være tilbøjelig til at gå.

Den +Way-løsning, som projektet giver mulighed for, kan etableres på den delstrækning af 500S, der kører i Brøndby og Hvidovre kommuner. 500S er en lang tværgående regional linje, der krydser alle fingerbyens byfingre og dermed forbinder S-togslinjer, kystbanen og metroen fra Kokkedal i nord til Ørestad i Sydøst.

Tidsplan
Projektets overordnede tidsplan indeholder følgende elementer:

  • Projektforslaget behandles første gang politisk i Brøndby og Hvidovre Kommuner samt Region Hovedstaden i foråret 2021.
  • Herefter gennemføres en offentlig høring i sommeren 2021
  • Endelig politisk behandling i Brøndby og Hvidovre Kommuner samt Region Hovedstaden forventes i efteråret 2021.
  • Når projektet er vedtaget, er hovedprojektering og udbud planlagt i perioden efteråret 2021 – efteråret 2022.
  • Anlæg af projektet er planlagt fra efteråret 2022 – efteråret 2024.

Det har tidligere været forventningen, at høringen kunne igangsættes i slutningen af 2020, men grundet COVID-19 har projektet oplevet forsinkelser. Det er dog ikke forventningen, at forsinkelsen vil påvirke gennemførelsen af den resterende del af projektets overordnede tidsplan.

Trafikudvalget havde en orienteringssag på dagsorden den 27. april 2021 vedr. høring af projektetforslaget for en højklasset bus 500S i Brøndby og Hvidovre.

Journalnummer

17039684

7. Meddelelse - Gladsaxe Kommunes henvendelse om grendeling af hus 250S

Den 7. september 2020 rettede Gladsaxe Kommunes Trafik- og Teknik-udvalg henvendelse til Region Hovedstaden med et ønske om, at bus 250S grendeler sig ved Høje Gladsaxe. ( jf. www.dagsordener.gladsaxe.dk ). Henvendelsen fra Gladsaxe Kommune kom på baggrund af omlægning af bus 250S, som kører fra Bagsværd St. til Dragør Stationsplads, i oktober 2019 i forbindelse med Nyt Bynet. Omlægningen betyder, at bussen ikke længere betjener Høje Gladsaxe, men istedet området ved Mørkhøj, hvor bussen har vundet nye passagere. Kommunen ønskede derfor at grendele buslinjen for at genetablere bussens betjening af Høje Gladsaxe, samtidig med at den nye betjening af Mørkhøj kunne fastholdes. 

Efter behandlingen af Gladsaxe Kommunes henvendelse i trafikudvalget den 2. marts 2021 blev sagen i forretningsudvalget henvist til drøftelse i regionens budgetforligskreds. I budgetforligskredsen kunne der ikke opnås politisk enighed om at efterkomme Gladsaxe Kommunes ønske om en grendeling af bus 250S. Holdningen i budgetforligskredsen for 2021 forhindrer ikke, at emnet tages op igen i forbindelse med budgettet for 2022. Der var på mødet politisk enighed om, at regionsadministrationen skal sikre en fortsat dialog med Gladsaxe Kommune og andre involverede parter om genetablering af stoppestedet på Hillerødmotorvejen med henblik på en løsning.

Journalnummer

20070077

8. Meddelelse - Udsættelse af ActionHygge til 2022

Regionsrådet besluttede d. 20. oktober 2020 at støtte ”ActionHygge” med 1,2 mio. kr. gennem den regionale kulturpulje.

ActionHygge er en integreret del af gadefesten Distortion, der skulle afholdes d. 2. til 6. juni, 2021. Gadefesten er, som følge af COVID-19, blevet aflyst, da arrangørerne har vurderet at en sundhedsmæssig forsvarlig afholdelse af arrangementet vil være umulig, bl.a. fordi det vil være for vanskeligt at sikre, at deltagerne har et gyldigt coronapas.

NusNus ApS har, sammen med resten af hovedpartnerne, besluttet at udsætte kulturbegivenheden ActionHygge, så det afholdes i forbindelse med afviklingen af Distortion 2022.

Administrationen gjorde i forbindelse med udmøntningen af kulturpuljen regionsrådet opmærksom på, at der var en risiko for, at arrangementer støttet af kulturpuljen kunne blive ramt af COVID-19 restriktioner. I sagen blev der samtidig lagt op til, at administrationen ville påtage sig dialogen med arrangørerne om eventuelle udsættelser og aflysninger. Der har været en god og konstruktiv dialog med NusNus ApS og hovedpartnerne bag arrangementet omkring udsættelsen.

Journalnummer

20069672

9. Meddelelse - Forlængelse af praksisplan for fodterapi

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har den 28. april 2021, på baggrund af indstilling fra Samarbejdsudvalget for fodterapi, besluttet at forlænge den gældende praksisplan for fodterapi med to år, frem til udgangen af 2022. 

Praksisplan for fodterapi 2017-2020 er godkendt i regionsrådet og udvalget for forebyggelse og sammenhæng har ansvar for opfølgning på planens implementering. Den kommende praksisplan for fodterapi vil ligeledes skulle godkendes i regionsrådet.

Den gældende praksisplan for fodterapi løber som udgangspunkt for perioden 2017-2020. Arbejdet med udarbejdelsen af en ny praksisplan er imidlertid endnu ikke påbegyndt, da det i 2020 har været nødvendigt at prioritere ressourcer til udarbejdelse af henholdsvis praksisplan for almen praksis og fysioterapipraksis. Arbejdet med disse planer er trukket ud grundet Covid-19. Det betyder, at der tidligst vil være ressourcer til at igangsætte arbejdet med en ny praksisplan for fodterapi i efteråret 2021. Til udarbejdelsen samt høring og godkendelse af en ny praksisplan for fodterapi må beregnes ca. 12 måneder.

Det bemærkes, at der, i den mellemliggende periode frem til at en ny praksisplan kan træde i kraft, fortsat vil blive arbejdet med den løbende udvikling af fodterapipraksis. 

Der er pr. 1. april 2021 trådt en ny overenskomst for fodterapi i kraft. Arbejdet med den nye praksisplan vil derfor kunne læne sig op af den nye overenskomst.

Journalnummer

21020352

10. Meddelelser - Møde i Kommunekontaktudvalget

Der har den 19. april 2021 været afholdt møde i Region Hovedstadens Kommunekontaktudvalg. Kommunekontaktudvalget består af regionsrådsformanden og de 29 borgmestre i regionen. Udvalget skal ifølge regionsloven drøfte og udvikle samarbejdet imellem regionen og kommunerne. 

Regionen havde bl.a. sat "Status på COVID-19" på dagsordenen. Her kvitterede borgmestrene for det gode samarbejde med regionen omkring COVID-19 opgaverne.

Under drøftelsen af punktet "Udbredelse af SP-link til alle kommuner" tilkendegav flere kommuner tilfredshed med at have fået læseadgang til patientoplysninger fra Sundhedsplatformen. Bl.a. blev det  fremhævet, at det bidrager til bedre sammenhæng i patientens forløb, når kommunen kan følge med i, hvad der er sket på hospitalet. Det arbejdes henimod, at de resterende 15 kommuner, der i dag mangler adgang pga tekniske udfordringer i det kommunale omsorgssystem, vil have adgang til SP-link i løbet af 2. kvartal 2021.  

Derudover var der på mødet et opfølgende dagsordenspunkt om de såkaldte signaturindsatser, som er forankret i Sundhedskoordinationsudvalget. På mødet opfordrede kommunerne regionen til at forsøge at fremskynde signaturindsatsen, der handler om, at hospitalerne beholder det lægefaglige behandlingsansvar 72 timer efter udskrivelse.

Dagsordenspunktet "Opstart på regionens arbejde med den kommende strategi for nære og sammenhængende sundhedsvæsen" gav anledning til bemærkinger fra kommunerne i forhold til den foreslåede inddragelsesproces. Bl.a. udtrykte flere kommuner ønske om også at blive inddraget i regionens interne forberedende afklaringsarbejde med hospitalsdirektionerne, som administrationen har startet op her i foråret. Det blev aftalt, at regionsrådsformanden drøfter processen for inddragelsen af kommunerne nærmere med formandskabet for Sundhedskoordinationsudvalget og formandskabet for KKR-Hovedstaden. Forretningsudvalget fik ved sidste møde en status på administrationens arbejde med strategien for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Den samlede dagsorden og referat fra Kommunekontaktudvalgets møde er offentliggjort på regionens hjemmeside og kan tilgås via dette link: Møde i kommunekontaktudvalget den 19. april 2021 (regionh.dk)

Journalnummer

21002072

11. Lukket punkt.

12. Meddelelse - Orientering om midlertidig dispensation for anvendelse af eksterne vikarer på Amager-Hvidovre Hospital

Administrationen orienterer hermed forretningsudvalget om, at Amager-Hvidovre Hospital i en tidsbegrænset periode frem til 1. juli 2021 planlægger at anvende eksterne sygeplejerskevikarer på to udvalgte sengeafsnit på Ortopædkirurgisk afdeling.

Principbeslutning om ophør med brug af eksterne vikarer
Regionens holdning og praksis i forhold til anvendelse af eksterne vikarer har baggrund i beslutninger fra 2008-09 og senere. I 2008 blev det besluttet - som en del af budgetaftalen for 2009 - at regionen skulle ophøre med at bruge eksterne vikarer på plejeområdet. I stedet skulle hospitalerne etablere interne vikarkorps, hvor relevant. Begrundelsen var et ønske om at forbedre plejekvaliteten, kompetencerne og lokalkendskabet for vikarerne på hospitalerne.

Beslutningen om ophør med at anvende eksterne vikarer omfattede følgende fagpersonale: 

Sygeplejersker og radiografer, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, plejere, lægesekretærer og ikke-uddannede, herunder sygeplejestuderende. Siden 2018 har denne principbeslutning også omfattet brug af eksterne vikarer for jordemødre/fødeafdelinger.

Tidligere dispensationer
De situationer, hvor hospitalsafdelinger har været udfordret på at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret personale, har hospitalsledelserne lejlighedsvist rejst spørgsmålet om eksterne vikarer og over for administrationen ansøgt om dispensation for brugen af ekstern bistand. Anledninger hertil har gennemgående været kritiske bemandingssituationer og en bekymring for, hvorvidt konkrete hospitalsafdelinger fortsat kunne opretholde den nødvendige behandlingskvalitet.

Som hovedregel er der ikke givet dispensationer til hospitaler fra vikarstoppet. En undtagelse er regionens fødeafdelinger, hvor der i længere perioder på grund af stor mangel på jordemødre, har været anvendt eksterne vikarer, og hvor disse forhold har været drøftet i sundhedsudvalget eller forretningsudvalget.

En anden undtagelse er dispensation til Herlev-Gentofte Hospital for brug af eksterne sygeplejevikarer på afdelingen for Mave, Tarm og Leversygdomme/sengeafsnit samt Afdelingen for Led og Knoglesygdomme/sengeafsnit i en afgrænset periode til 31. december 2020. Forretningsudvalget blev orienteret ved møde den 10. november 2020.

Da vikarstop har været forbundet med politiske beslutninger og indsatser for at løse rekrutteringsudfordringer er vurderingen i administrationen, at også en kortvarig anvendelse af vikarer skal medføre en politisk orientering.

Amager-Hvidovre-Hospital i perioden foreløbig frem til 1. juli 2021 
Administrationen har nu modtaget en henvendelse fra Amager-Hvidovre Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne vikarer (på sygeplejesiden) i en afgrænset periode og med en klar aftale om, hvor mange vagter der udbydes.

Der planlægges med brug af eksterne vikarer for sygeplejersker på to sengeafsnit på ortopædkirurgisk afdeling foreløbig frem til 1. juli 2021.

Afdelingen er præget af plejekrævende patienter med højt behov for hjælp pga. alder og immobilisering. Kombineret med overbelægning med mange akutte indlæggelser belaster dette plejepersonalet, da patienterne ikke – ud over i det omfang det allerede er sket – kan flyttes til andre afdelinger i hospitalet uden væsentligt tab af faglighed i behandlingen.

Regionens øvrige ortopædkirurgiske afdelinger har været meget samarbejdsvillige, men kan heller ikke afhjælpe problemet.

Der er trukket maksimalt på intern kapacitet, hospitalet har ikke et internt vikarbureau fordi det generelt ikke er relevant, og afdelingen har for tiden en del vakancer.

Afdelingen har lagt en plan for rekruttering af personale inkl. særlige planer for forbedring af arbejdsmiljø mv. men det er ikke realistisk at komme i mål med dette før sommerferien. Derudover er det et speciale, hvor efterslæbet efter COVID er størst, hvorfor der er behov for at sikre bemanding i den kommende periode.

Journalnummer

21027428

13. Meddelelse - Status på sag om Nordstjernen (Nyt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center)

Regionsrådet godkendte på sit møde den 17. november 2021 en tre-årig bevilling til bygherreudgifter til det kommende børne- og ungdomspsykiatriske center, Nordstjernen. Regionsrådet tog derudover status på finansiering af Nordstjernen til efterretning.

Administrationen forventede dengang at kunne forelægge regionsrådet en opfølgende status for arbejdet med Nordstjernens byggeprogram primo 2021 - herunder projektets samlede økonomi og finansieringsmuligheder. Da der fortsat udestår et arbejde med at afklare byggeprogrammet, vil sagen imidlertid først kunne forventes forelagt på regionsrådet efter sommeren 2021. Forud for forelæggelse for regionsrådet forelægges sagen for social- og psykiatriudvalget samt forretningsudvalget.

Journalnummer

21024641

14. Meddelelse - Favrholm - opstilling af informationspavillon ved hospitalsområdet Nyt Hospital Nordsjælland

Nyt Hospital Nordsjælland bygges i Hillerød Kommunes nye bydel Favrholm og indgår som en del af byudviklingen af Favrholm. Udover hospitalet er der i kommunens helhedsplan for Favrholm udlagt arealer til offentlige formål, til boliger og til erhverv. Hertil kommer en stor grøn landskabskile, som kommer til at fungere som et fælles friareal for den nye bydel.

Hillerød Kommune ønsker som et led i informationen til borgerne om den nye bydel at etablere en midlertidig informationspavillon. Af hensyn til adgangsforholdene har kommunen anmodet om mulighed for at placere pavillonen i nærheden af indkørslen til byggepladsen for hospitalet. Kommunen har peget på en placering på det såkaldte interesseområde, som regionen har erhvervet af hensyn til senere udvidelsesmuligheder for hospitalet. 

Administrationen har derfor, som et led i samarbejdet omkring den nye bydel, aftalt med kommunen, at informationspavillonen med tilhørende overdækket udendørsareal kan placeres på et areal på 100 m2 af interesseområdet i en periode på 3 år vederlagsfrit, men sådan, at pavillonen flyttes uden udgift for regionen, hvis regionen får behov for at disponere over arealet inden aftalen udløber.

Journalnummer

21028015

15. Lukket punkt.

16. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

  • 23-04-2021 - Orientering om COVID-19-situationen pr. 23. april 2021
  • 22-04-2021 - Orientering om konfliktvarsel fra Dansk Sygeplejeråd og Radiograf Rådet
  • 21-04-2021 - Orientering om mindre brand i Rigshospitalets køkken
  • 20-04-2021 - Orientering vedr. donation af respiratorer til brug i andre lande
  • 16-04-2021 - Orientering om COVID-19-situationen pr. 16. april 
  • 16-04-2021 - Orientering om Rigsrevisionens afgivelse af beretning til Statsrevisorerne om retspsykiatriske patienters forløb
  • 16-04-2021 - Orientering om den nationale monitorering kræftområdet for 2020
  • 15-04-2021 - Orientering om tre formandsafgørelser vedrørende fastsættelse af besøgsrestriktioner
  • 12-04-2021 - Orientering om resultaterne af Region Hovedstadens Arbejdspladsvurdering
  • 09-04-2021 - Udbud af regionernes akutlægehelikopterordning: orientering om foreløbig kendelse vedr. klage over afslag på prækvalifikation
  • 09-04-2021 - Orientering om administrationens bemærkninger til regeringens infrastrukturudspil
  • 09-04-2021 - Orientering om COVID-19-situationen pr. 9. april 

JOURNALNUMMER

20083522

17. Konferencer mv.:

  • 11. maj 2021: Temadrøftelse for medlemmer af forretningsudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse: ”Hvordan arbejder vi sikkert med data, når vi udvikler forskning og behandling i et datadrevet sundhedsvæsen?”,  kl. 14.10 – 15.25 på Regionsgården.

  • 20. maj 2021: Danske Regioners generalforsamling, virtuelt/ afholdes på regionsgården.

  • 27. maj 2021: Invitation til dialogmøde om udfordringer og muligheder i psykiatrien v/ Lægeforeningen Hovedstaden, kl. 17-19,  Kosmopol, Fiolstræde 44, 4471 København  

  • 17. - 20. juni 2021: Folkemøde på Bornholm

  • 2.-4. september 2021: Klimafolkemøde i Middelfart


Redaktør
Publiceringsdato: 23-08-2021 11:20