Møde i forretningsudvalget den 14. september 2021

Udvalg Ikon
Forretningsudvalg
Tidspunkt Ikon
Dato: 14-09-2021
Tid: 9:00 - 14:00
Sted
Referat



Punkter på dagsordenen

  1. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker
  2. Proces for afvikling af udskudt aktivitet grundet COVID-19 og sygeplejestrejke
  3. Kræftplan for Region Hovedstaden – del 2
  4. Lukket punkt.
  5. Bemyndigelse og orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19
  6. 3. økonomirapport 2021
  7. Andenbehandling af budget 2022-25
  8. Status for arbejdet med Nordstjernen (nye rammer for Børne- og Ungdomspsykiatrien) og beslutning om økonomi og finansiering m.v.
  9. 2. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Herlev
  10. Lukket punkt.
  11. 2. kvartalsrapport 2021, Ny Retspsykiatri Sct. Hans
  12. Lukket punkt.
  13. 2. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Hvidovre
  14. 2. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Bispebjerg
  15. 2. kvartalsrapport 2021 - Nyt Hospital Nordsjælland
  16. Vedtagelse af Råstofplan 2016/2020
  17. Status på håndtering af uønsket seksuel opmærksomhed
  18. Lukket punkt.
  19. Regionale patientgrupper i sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund
  20. Aftale om intravenøs behandling i kommunalt regi
  21. Rammeprogrammet Fremtidens Faglærte
  22. Nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd
  23. Generel orientering fra ledelsen
  24. Eventuelt

Medlemmer

  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Flemming Pless: Deltog
  • Susanne Due Kristensen: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog (Fraværende ved sag 16.)
  • Martin Schepelern: Deltog
  • Per Tærsbøl: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Peter Westermann: Deltog
  • Finn Rudaizky: Deltog
  • Martin Geertsen: Deltog (Fraværende ved sag 18, 19 og 23.)
  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog

1. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at drøfte status for hospitalernes overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker med afsæt i sagen og datapakken.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:

Sagen blev udsat.

BAGGRUND

Sagen giver status for regionens overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse af forløbstiderne i kræftpakkerne (se bilag 1 for data).

SAGSFREMSTILLING

Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker pr. 25. august

Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage fra januar 2021. Derudover skal udredningsretten være overholdt for 95 % af patienterne. 

De foreløbige data for august viser, at udredningsretten er overholdt for 78 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken, og at 48 % blev udredt inden for 30 dage. Der ses et fald i antallet af udredningsforløb i forbindelse med sommerferie, og niveauet er fortsat lavt (graf 8-9). Faldet i overholdelsen af udredningsretten skyldes formentlig sygeplejeskestrejken (på det somatiske område) samt ferieafvikling.

For børne- og ungdomspsykiatrien ses, at overholdelsen af udredningsretten er faldet til 43 % af afsluttede udredningsforløb, og andelen af patienter, der blev færdigudredt inden for 30 dage, er 31 %. Specifikt for børne- og ungdomspsykiatrien er der kapacitetsudfordringer som følge af en løbende stigning i antallet af henvisninger det seneste år. Der er igangsat en række tiltag, der skal bidrage til at løfte overholdelsen af udredningsretten på området. Der er netop indgået budgetforlig for 2022, hvor et samlet regionsråd blandt andet har aftalt, at der i 2021 og 2022 skal anvendes 29 mio. ekstra kr. til børne- og ungepsykiatrien til at adressere udfordringerne. De foreløbige data for august viser desuden, at der er en overholdelse på 96 % i voksenpsykiatrien, og at 83 % blev udredt inden for 30 dage. 

Forretningsudvalget har på møde den 10. november 2020 besluttet at fastholde målsætningen om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Den samlede målopfyldelse af standardforløbstiderne i kræftpakkerne var 73 % i  juni og juli måned, mens den foreløbige samlede målopfyldelse for august er 64 %. Den samlede målopfyldelse er særligt påvirket af udfordringerne på brystkræftområdet.

Nedenstående tabel viser data vedr. overholdelse af udredningsret og målopfyldelse for forløbstider i kræftpakker opgjort pr. 25. august 2021. Det bemærkes, at muligheden for overholdelse af udredningsretten i den kommende tid vil være påvirket af afvikling af udskudt aktivitet grundet sygeplejerskernes strejke og COVID-19. Dette må forventes også at gøre sig gældende for de øvrige regioner. Der henvises til særskilt dagsordenspunkt vedr. proces for afvikling af udskudt aktivitet grundet COVID-19 og sygeplejestrejke. 

 

 

 

Bemærkninger angående forløbstider i kræftpakker

Herlev Gentofte Hospital og administrationen har fortsat et stort fokus på de aktuelle kapacitetsudfordringer ifm. udredningen af brystkræft og samarbejder om forskellige løsninger. Planen for nedbringelse af puklen på kliniske mammografier via en reduktion af aktiviteten i mammografi screeningsprogrammet er iværksat. Samtidig er der nedsat en taskforce på tværs af hospitalet, koncerndirektionen og flere af koncerncentrene.

Der opleves fortsat for lange ventetider til udredning både på regionens egne hospitaler samt på privathospitalerne. På regionens egne hospitaler er ventetiden aktuelt 16-17 dage. Dette er dog et aktuelt billede, som kan ændre sig fra dag til dag afhængigt af antal indkomne henvisninger. Ventetiden søges løbende udlignet på tværs af egne hospitaler og privathospitalerne. 

Udfordringerne i forbindelse med udredning på brystkræftområdet afspejles i målopfyldelsen for brystkræft, da det kan være vanskeligt at indhente overskridelsen på ventetid til udredning i de forløb, hvor en kræftdiagnose bekræftes. I juni måned blev 41 % af patienterne behandlet inden for standardforløbstiderne, i juli måned blev 29 % af patienterne behandlet inden for standardforløbstiderne, og der ses foreløbigt et yderligere fald i august måned, hvor det p.t. er 18 % af patienterne med brystkræft, som er blevet behandlet inden for standardforløbstiderne. Målopfyldelsen i kræftpakkerne, herunder målopfyldelsen for brystkræft, ses i bilag 2.

Der ses et foreløbigt fald i andelen af patienter med lungekræft, som er blevet behandlet inden for standardforløbstiderne. I juli blev 72 % af patienterne behandlet inden for standardforløbstiden, mens det foreløbigt er 54 % af patienterne med lungekræft, som blev behandlet inden for standardforløbstiderne i august måned. Kræftpakken for lungekræft følges i sundhedsudvalget, hvor der gives en uddybende kvartalsvis status på området. Se bilag 2.

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på målopfyldelsen af standardforløbstiderne i kræftpakkerne, herunder er der et skærpet fokus på brystkræftområdet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graae / Laura Glavind 

JOURNALNUMMER

20024815

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Datapakke FU KRÆFT UDRED omstilling til øget aktivitet data tom 220821 opdateret 250821

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Bilag til HD kræftpakker data tom 220821 opdat 250821

2. Proces for afvikling af udskudt aktivitet grundet COVID-19 og sygeplejestrejke

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at drøfte proces for afvikling af aktivitet udskudt grundet COVID-19 og sygeplejestrejke.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:

Drøftet.

BAGGRUND

Forretningsudvalget har løbende drøftet status for afvikling af udskudt aktivitet grundet COVID-19. Med afslutning af sygeplejestrejken skal der lægges en samlet plan for afvikling af udskudt aktivitet, der også omfatter aktivitet udskudt grundet strejken. 

SAGSFREMSTILLING

Hospitalerne er aktuelt ved at få de overordnede rammer på plads, som er en forudsætning for, at den udskudte aktivitet kan afvikles hurtigst muligt. Der er behov for et samlet overblik over ventelisterne for at kunne prioritere patienterne og tilrettelægge kapaciteten bedst muligt, sygeplejerskerne skal have afviklet udskudt ferie, og der er fokus på, at sygeplejerskerne kommer godt ud af strejken til gavn for både patienterne og den samlede personalegruppe. Reel nedbringelse af ventelisterne forventes at finde sted fra årsskiftet. 

Forretningsudvalget vil ved mødet den 5. oktober 2021 blive præsenteret for:

  • en samlet opgørelse af udskudt aktivitet
  • en plan for afvikling af udskudt aktivitet
  • et forslag til økonomisk ramme for afvikling af udskudt aktivitet.

Hospitalernes planlægning af afvikling af udskudt aktivitet
Hospitalerne planlægger aktuelt, hvordan de hurtigst muligt kan tilbyde patienterne udredning og behandling og dermed få afviklet den udskudte aktivitet. Patienterne prioriteres ud fra, hvem der har behov for at komme til først, herunder ud fra hvor længe de allerede har ventet.

Forud for, at der kan ske reel nedbringelse af ventelisterne, er der en forberedelsesfase, som hospitalerne aktuelt er godt igang med. I forberedelsesfasen har hospitalerne fokus på at komme godt ud af strejken.

De primære elementer i forberedelsesfasen er:

  • Overblik over udskudt aktivitet og prioritering af patienter 
  • Sikre et godt arbejdsklima
  • Afvikling af udskudt hovedferie
  • Planlægning af ventelisteafvikling 

Det er afgørende at sikre et godt arbejdsklima for de sygeplejersker, der er vendt tilbage fra strejke, og for personalegruppen samlet set. Personalet har generelt været under stort pres gennem længere tid. Forud for strejken har de påtaget sig de mange ekstra opgaver, som fulgte med varetagelse af COVID-19-patienter og efterfølgende afvikling af udskudt aktivitet. Det skal der være tid og rum til at håndtere, så der sikres et godt afsæt for hospitalernes fortsatte arbejde til gavn for patienterne. I sidste ende er ventelisteafviklingen meget afhængig af personalets villighed til fortsat at påtage sig ekstra arbejde.     

Sygeplejerskerne, der har været omfattet af strejken, har ikke kunnet afvikle ferie i den periode, hvor de har været strejkeramte. En stor andel af de ca. 900 sygeplejersker, der var en del af konflikten tilbage i juni, mangler at afholde deres hovedferie. Afdelingerne planlægger ferieafholdelsen individuelt med de berørte sygeplejersker. Der tegner sig et billede af, at personalet primært ønsker at afvikle deres ferie i oktober i forbindelse med skolernes efterårsferie og i december i forbindelse med julen. Særligt i disse perioder må der derfor forventes nedgang i hospitalernes planlagte aktivitet, herunder hospitalernes muligheder for at udrede og behandle patienterne inden for 30 dage. 

På nuværende tidspunkt forventes forberedelsesfasen at vare indtil årsskiftet. Herefter kan udførelsesfasen påbegyndes, det vil sige udvidelse af hospitalernes kapacitet og dermed reel afvikling af ventelisterne, 

Der vil i hele perioden fortsat være fokus på at udnytte kapaciteten i privat regi. I de tilfælde hvor regionens hospitaler ikke kan tilbyde patienten færdigudredning eller behandling inden for 30 kalenderdage, og hvor der findes et fagligt relevant tilbud på privathospital eller i speciallægepraksis, vil hospitalerne fortsat tilbyde patienterne at blive omvisiteret. Ligeledes vil administrationen sammen med hospitalerne løbende vurdere, om der er behov for at indgå yderligere aftaler med private leverandører.

Opgørelse af udskudt aktivitet
Ved seneste status til forretningsudvalget den 15. juni 2021 var hospitalerne generelt godt i gang med afviklingen af udskudt aktivitet grundet COVID-19 (https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Sider/Moede_i_forretningsudval-get_den_15.juni_2021.aspx#6_itemID_70958). 

På de fleste områder forventede hospitalerne at nå i mål med pukkelafvikling eller være godt på vej hertil den 1. juli 2021. Der var dog områder, hvor det ikke var muligt at nå helt i mål. Der er primært tale om kirurgiske indgreb. Sygeplejerskernes strejke har haft betydning for mulighederne for afvikling af den sidste udskudte aktivitet.

Under strejken, dvs. til og med uge 34 2021, er der udskudt 24.154 ambulante kontakter og 6.165 kirurgiske indgreb grundet strejken. Hospitalerne er nu ved at danne sig overblik over, hvor meget af den udskudte aktivitet, som skal indhentes. Fx kan indikationen for operation ændre sig, eller der kan være mulighed for at afvente næste tid til genoptræning eller kontrol.

Fremadrettet vil opgørelsen af udskudt aktivitet til afvikling både omfatte det resterende efterslæb som følge af COVID-19 samt den udskudte aktivitet grundet sygeplejerskernes strejke. 

Ovenstående vedr. opgørelse af udskudt aktivitet er nærmere beskrevet i den aktuelle orientering til regionsrådet den 1. september 2021

KONSEKVENSER

Hospitalerne og administrationen fortsætter arbejdet med opgøre og planlægge afvikling af udskudt aktivitet frem mod næste møde i forretningsudvalget den 5. oktober 2021.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021. Forretningsudvalget vil få opgørelse af udskudt aktivitet til afvikling og plan for afvikling, herunder forslag til økonomisk ramme, ved næste møde den 5. oktober 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen/Lise Graae

JOURNALNUMMER

21054042

3. Kræftplan for Region Hovedstaden – del 2

INDSTILLING

Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2".
  2. at godkende, at regionsrådet beder sundhedsudvalget om at følge op på realiseringen af kræftplanens 15 anbefalinger.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:

Anbefalet.
 

Sundhedsudvalgets beslutning den 25. august 2021:

  1. Anbefalet.
  2. Anbefalet.

Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Det blev med Hospitalsplan 2025 besluttet at revidere Region Hovedstadens kræftplan fra 2011. Grundet COVID-19 blev revisionen pauseret og proces- og tidsplanen ændret. Det blev samtidig besluttet at opdele den nye kræftplan i to dele. Del 1 handler om udredning og behandling af kræft og blev politisk godkendt i regionsrådet i september 2020. 

"Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" sætter fokus på de dele af et kræftforløb, der vedrører: 1) Opsporing og diagnostik, 2) Opfølgning, herunder rehabilitering og senfølger og 3) Palliation. Sundhedsudvalget godkendte den 26. maj 2021, at udkast til del 2 af den nye regionale kræftplan blev sendt i offentlig høring i juni 2021 med henblik på politisk godkendelse i regionen i august og september 2021 (bilag 1).

SAGSFREMSTILLING

"Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" tager udgangspunkt i et ønske om at sikre en fortsat høj kvalitet i kræftbehandlingen og gode sammenhængende patientforløb. Der er i planen et særligt fokus på patientoplevet kvalitet og effekt. Det betyder, at planen bl.a. har fokus på at understøtte, at kræftpatienter inddrages i egen behandling, at deres behov for hjælp imødekommes - og at behandlingen bliver tilrettelagt med respekt for patienternes og de pårørendes tid. Derudover at patienterne oplever at have et trygt og sammenhængende forløb. 

"Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" er vedlagt som bilag 2. Kræftplanen indeholder i alt 15 anbefalinger. En samlet oversigt over anbefalingerne fremgår af bilag 3. Der er anbefalinger indenfor hvert af kræftplanens tre spor, hhv.: 1) Tidlig opsporing og hurtig diagnostik, 2) Opfølgning i forbindelse med kræft og 3) Palliation. Herudover indeholder kræftplanen anbefalinger indenfor fire tværgående temaer om hhv. A) forebyggelse af kræft, B) social lighed på kræftområdet, C) systematisk inddragelse af patienter og pårørende fra start til slut samt D) bedre brug af digitale løsninger og data.

Høring af Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2

Udkast til "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" (herefter kræftplanen) har været i offentlig høring i perioden 4.-30. juni 2021. Høringsudkastet til kræftplanen er blevet til ud fra sundhedsudvalgets drøftelser på udvalgsmøderne i marts, april og maj 2021 samt øvrige indhentede input. Der har som en del af høringsperioden været afholdt et dialogmøde om kræftplanens anbefalinger den 14. juni 2021. Dialogmødet havde deltagelse af bl.a. borgere, politikere, regionalt sundhedsfagligt personale, patientforeninger og repræsentanter fra både almen praksis og kommunerne i Region Hovedstaden. 

Administrationen har i høringsperioden modtaget 30 høringssvar samt fået tilsendt bemærkninger fra et par borgere i forbindelse med dialogmødet. Høringssvarene er modtaget fra: 

  • Arresødal Hospice
  • Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Danske Fysioterapeuter, Hovedstaden
  • Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden
  • Diakonissestiftelsens Hospice
  • Ergoterapeutforeningen Region Øst
  • Frederiksberg Kommune
  • Herlev og Gentofte Hospital
  • Hospice Forum Danmark
  • Hvidovre Kommune
  • Kræftens Bekæmpelse
  • Københavns Kommune
  • Nordsjællands Hospital
  • Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden
  • PLO-Hovedstaden
  • Region Hovedstadens Akutberedskab
  • Regionsældrerådet Hovedstaden
  • Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP)
  • Rigshospitalet
  • Støtteforeningen for Hospice Rudersdal
  • Sundhedsfagligt Råd Geriatri i Region Hovedstaden
  • Sundhedsfagligt Råd Gyn-Obs i Region Hovedstaden
  • Sundhedsfagligt Råd Klinisk Biokemi i Region Hovedstaden
  • Sundhedsfagligt Råd Nefrologi i Region Hovedstaden
  • Sundhedsfagligt Råd Palliativ behandling i Region Hovedstaden
  • Sundhedsfagligt Råd Radiologi i Region Hovedstaden
  • Sundhedsfagligt Råd Øre, Næse, Hals i Region Hovedstaden
  • Tårnby Kommune
  • Udsatterådet i Region Hovedstaden
  • Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REPHA)

En samlet oversigt over høringssvarene fremgår af bilag 4. Det er en generel betragtning i høringssvarene, at kræftplanen indeholder gode visioner, og at det er positivt, at planen har som overordnet fokus at sikre en høj kvalitet og sammenhæng i patientforløbet med særligt fokus på patienternes og de pårørendes oplevelse af kvalitet og effekt. Kræftplanens 15 anbefalinger vurderes at være vigtige fokuspunkter i forhold til at sikre dette, men der efterlyses i høringssvarene generelt en konkretisering af anbefalingerne - herunder konkrete bud på, hvordan anbefalingerne kan opnås.  

Høringssvarene indeholder både bemærkninger til konkrete tekststykker i kræftplanen og bemærkninger til planen på et mere overordnet niveau. Administrationen har gennemgået de indkomne høringssvar, tilsendte bemærkninger og input fra dialogmødet. Der er på den baggrund foretaget forståelsesmæssige ændringer af kræftplanen med henblik på at fremme forståelsen og sikre, at kræftplanens indhold er faktuelt korrekt. Derudover er der foretaget en række større ændringer. Disse ændringer er beskrevet nedenfor: 

  • Afsnit 1.3 Opfølgning på Kræftplan del 1 og 2: For at imødekomme høringsparternes ønske om mere konkrete anbefalinger, er det i afsnit 1.3 tydeliggjort, at kræftplanen er et politisk visionspapir, samt præciseret, hvordan der vil ske opfølgning på planen, herunder at hospitalernes og administrationens arbejde med at indfri kræftplanens visioner vil blive fulgt politisk i Region Hovedstaden. 
     
  • Afsnit 2.3 Palliation: Det er præciseret, at den palliative indsats både er målrettet patienter og deres pårørende. Pårørendeperspektivet er generelt tydeliggjort i afsnittene vedrørende palliation dvs. også i kapitel 5. 
     
  • Afsnit 3.3 Udredning: Det er i første afsnit præciseret, at symptomer på kræft hos nogle kræftpatienter opdages af andre faggrupper end alment praktiserende læger. Det er derfor tilføjet, at regionen ligeledes har et ansvar for at sikre, at tandlæger og speciallæger kan få adgang til regionens udredningstilbud. Der er desuden tilføjet et afsnit om genetisk udredning af kræft, da arvelige faktorer udgør ca. fem procent af det samlede årlige antal kræfttilfælde i Danmark. For kræft i bryst og æggestokke skyldes op til 25 procent arvelige faktorer. 
     
  • Afsnit 3.3.1 Synlige og tilgængelige tilbud: Det er i tredje afsnit tilføjet, at regionen samtidig vil sikre, at patienter som i de diagnostiske enheder får afkræftet en kræftdiagnose, i et relevant omfang sikres videre udredning for deres oplevede symptomer. Det er gjort for at sikre, at der bliver taget hånd om de patienter, som fortsat har behov for udredning for eventuel anden sygdom end kræft. 
     
  • Afsnit 3.5.1 Regionale tiltag til understøttelse af screeningsprogrammerne: Det er i afsnit seks præciseret, at der findes eksisterende viden om, hvad der karakteriserer de borgere, som vælger ikke at tage imod tilbud om at deltage i screeningsprogrammerne. Samtidig er det i afsnit syv tilføjet, at regionen vil anvende denne viden og kommende resultater fra igangværende regionale forskningsprojekter til at tage stilling til, hvordan der målrettet kan sættes ind overfor de grupper af befolkningen, som hyppigst udebliver fra screeningerne.
     
  • Anbefaling 4: For at tydeliggøre, at regionen også ønsker at forbedre indsatsen overfor eventuelle pårørende til kræftpatienter, er anbefalingen blevet præciseret, så det fremgår, at regionen sikrer en systematisk og tidlig dialog mellem sundhedspersonale, kræftpatienter og eventuelle pårørende med henblik på at identificere den enkelte patients ønsker og behov og udarbejde en individuel opfølgningsplan, der til alle tider kan tilgås af borgeren. 
     
  • Afsnit 4.3 Rehabilitering og senfølger: Det er i afsnit 4 tilføjet, at det ikke er muligt at estimere, hvor mange kræftpatienter, der har behov for rehabilitering, da det ikke registreres i sammenhæng med kræftdiagnosen. Endvidere at et manglende kendskab til rehabiliteringstilbud på tværs af sektorer er en væsentlig barriere for de koordinerede forløb. Det er på den baggrund præciseret, at regionen derfor vil sikre, at dens tilbud om rehabilitering i forbindelse med kræft er synlige og tilgængelige for både patienter, pårørende, kommuner og almen praksis. 
     
  • Anbefaling 5: Det er fremgået af flere høringssvar, at det er uklart, hvad der menes med "opfølgning efter kræft". Anbefalingen er derfor blevet justeret til, at regionen indgår et samarbejde med kommuner og almen praksis om en højere og mere ensartet kvalitet i opfølgningen i forbindelse med kræft for at sikre, at flere borgere oplever at få den nødvendige hjælp og støtte, når behovet opstår. Tilsvarende er kræftplanens afsnit om opfølgning blevet tilpasset så, der står opfølgning i forbindelse med kræft. 
     
  • Afsnit 4.3.1 Senfølger i forbindelse med kræft: Det er i afsnit fire tilføjet, at der er et stigende behov blandt kræftpatienter for behandling af senfølger, og at regionen derfor vil intensivere fokus på og tilbud til patienter med senfølger med inspiration fra andre regioners senfølgeklinikker. 
     
  • Anbefaling 6: Senfølger kan opstå i forbindelse med kræft og ikke kun efter kræft. Anbefalingen er derfor præciseret, så det fremgår, at regionen styrker patienternes mulighed for systematisk og helhedsorienteres støtte til livet med senfølger i forbindelse med kræft. 
     
  • Afsnit 5.2 Palliation: Det er præciseret, at fokus i kræftplanen særligt er på den palliative indsats for patienter med kræft, men at Region Hovedstaden arbejder på at udvikle og skabe lighed i den palliative indsats for alle patienter med livstruende sygdom. Retorikken er ændret flere steder i afsnittene vedr. palliation, så det fremstår tydeligt, at regionen har en ambition om, at alle patienter med livstruende sygdom, uanset diagnose, sikres den rette palliative indsats. 
     
  • Anbefaling 7: Anbefalingen er præciseret, så det palliative afsnit ikke nødvendigvis skal organiseres i nærhed af fx onkologi eller hæmatoligi, men også kan organiseres i nærhed af andet relevant speciale, hvor en stor del af patienterne med palliative behov modtager den sygdomsrettede behandling. 
     
  • Afsnit 5.3.3 Muligheden for at blive længst muligt i eget hjem: Det er tilføjet, at regionen vil se på muligheden for at udvide den eksisterende palliative rådgivningstelefon, så sygeplejersker også kan modtage rådgivning fra en specialist i palliation. 
     
  • Anbefaling 10: Der opleves grundet forskellige it-systemer udfordringer med videregivelse af oplysninger mellem sektorerne om bl.a. patienters ønsker. For at dette ikke skal blive en hindring for det gode patientforløb, er det tilføjet, at der skal være bedre muligheder for at dele oplysninger om patienternes ønsker på tværs af sektorer. 
     
  • Anbefaling B: Der er tilføjet en fjerde dot i indstillingen, så det fremgår, at regionen også vil have særligt fokus på borgere, der har brug for ekstra støtte og hjælp til at opnå den rette palliative indsats. 
     
  • Afsnit 6.2.1 Styrket samarbejde med civilsamfundet og erhvervslivet: Der er i første afsnit tilføjet et tekststykke, som har fokus på, at mange borgere med psykisk sygdom ikke udredes og behandles tilstrækkeligt for deres fysiske sygdomme.
     
  • Afsnit 6.3 Systematisk inddragelse af patienter og pårørende fra start til slut: Børn udgør som pårørende til en kræftpatient en særlig og ekstraordinær sårbar gruppe af pårørende. Der er tilføjet et afsnit, som præciserer, at personalet skal være klædt på til at kunne håndtere særligt børn i sorg og vide, hvilke muligheder for støtte, der tilbydes både i og uden for regionen. 
     

Opfølgning på "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2"

Kræftplanen er et visionspapir, som sætter retningen for fremtidens kræftforløb i Region Hovedstaden. Planen indeholder derfor ikke beskrivelser af, hvordan de 15 anbefalinger og planens øvrige initiativer konkret skal omsættes til handling. Dette vil ske i en efterfølgende proces, hvor administrationen beder regionens somatiske hospitaler om at udarbejde egne lokale planer for, hvordan kræftplanen konkret skal føres ud i livet. Administrationen vil følge hospitalernes arbejde med at indfri kræftplanens visioner.  

Konkretisering og opfølgning på kræftplanen vil desuden indgå i fremtidige hospitalsplaner og revisioner heraf. Administrationen vil samtidig sikre, at anbefalingerne i den samlede kræftplan indgår i den løbende dialog og samarbejde med almen praksis og kommunerne, ligesom kræftområdet vil være et centralt tema i en kommende strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. 

Administrationen foreslår, at sundhedsudvalget løbende får forelagt en status på regionens arbejde med at realisere kræftplanens 15 anbefalinger. 

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, vil "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" blive godkendt og offentliggjort på regionens hjemmeside.

De somatiske hospitaler i Region Hovedstaden vil blive bedt om at udarbejde lokale planer for, hvordan hospitalet vil realisere kræftplanens anbefalinger og øvrige initiativer. 

Der vil være en risiko for, at det ikke er muligt at realisere alle anbefalinger og øvrige initiativer i "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2", da nogle anbefalinger kan kræve tilførsel af økonomi eller afhænger af aftaler med eksterne parter såsom kommuner, praksissektoren og civilsamfundet. 

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Realiseringen af kræftplanens anbefalinger kan kræve tilførsel af økonomi, og der vil i så fald blive taget særskilt stilling hertil, når hospitalernes lokale handleplaner foreligger. 

KOMMUNIKATION

Der vil være proaktiv kommunikation om "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2".

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. august 2021, forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021. 

Sundhedsudvalget vil medio 2022 få forelagt en første status på regionens arbejde med at realisere kræftplanens 15 anbefalinger. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graae / Laura Glavind

JOURNALNUMMER

21023389

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: SUND 26.05.21 - Beslutning. Regional kræftplan del 2

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2_Udkast ver 20.08.21

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Anbefalinger i Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Samlede høringssvar

4. Lukket punkt.

5. Bemyndigelse og orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at orienteringen tages til efterretning.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at regionsrådets bemyndigelse til administrationen vedr. COVID-19-udgifter forlænges fra 30. september 2021 til 31. december 2021.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:

Orienteringen taget til efterretning.

Forretningsudvalget anbefaler forlængelse af bemyndigelsen til den 31. december 2021. 

BAGGRUND

Administrationen fik på regionsrådets møde den 22. juni 2021 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i regi af den Nationale Operative Stab (NOST). Bemyndigelsen har en økonomisk ramme på 2,5 mia. kr. og udløber den 30. september 2021.

Bemyndigelsen er givet i forlængelse af den første bemyndigelse, som blev godkendt på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020. På regionsrådsmødet den 26. januar godkendte regionsrådet en lignende bemyndigelse i 2021.

Forretningsudvalget modtager kvartalsvis orientering om administrationens indkøb og øvrige dispositioner inden for denne bemyndigelse.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktets behandling.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen opgør løbende merudgifterne vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter, hvor udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter.

De overordnede indkøb opgøres løbende, mens de lokale merudgifter senest er vurderet primo august. Tabellerne afspejler de registrerede udgifter pr. 31. august 2021. Tallene er ikke endelige, idet nogle områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende bruges yderligere midler.

Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:

  • Fælles udgifter i forbindelse med arbejdet i den Nationale Operative Stab (NOST)
  • Region Hovedstadens udgifter

Redegørelsen viser disponerede udgifter, hvor varerne ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme efterfølgende korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende. Fokus på disponerede udgifter medfører også, at opgørelsen ikke kan sammenlignes med andre opgørelser vedr. regnskab eller likviditet. Region Hovedstaden samarbejder med den nye Styrelse for Forsyningssikkerhed (SFOS) omkring køreplan for overdragelse af varelager og ansvar til staten, herunder i hvilket omfang Region Hovedstaden fortsat skal have en rolle i den nationale indsats.

Bemyndigelse

Den nuværende bemyndigelse udløber den 30. september 2021. Da næste orientering forelægges samtidigt med regionens økonomirapporter på forretningsudvalget den 14. december 2021 anbefaler administrationen derfor, at forlænge bemyndigelsen til den 31. december 2021. Dermed er der mulighed for at justere bemyndigelsen efter behov ved næste almindelige orientering. Administrationen ser ikke behov for at øge den økonomiske ramme for bemyndigelsen på nuværende tidspunkt.

Nationale udgifter
I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 fik Region Hovedstaden et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr mv. på vegne af hele landet, hvor der stadig indkøbes til rigelighed. Hertil kommer ansvar for etablering og drift af testcentre og vaccinationsprogram i Region Hovedstaden. De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.

Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter for 2021 sammenholdt med den sidste orientering af forretningsudvalget.

Tabel 1: Nationale merudgifter 2021 vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 31. august 2021

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Tabellen viser, at der er afholdt og disponeret udgifter i 2021 for i alt ca. 1.854 mio. kr. Ved orientering af forretningsudvalget 8. juni 2021 udgjorde udgifterne 1.466 mio. kr.

Overfladedesinfektion

Der er indkøbt ethanol- og universalklude for ca. 10 mio. kr.

Testcenter Danmark
I forhold til sidste opgørelse dækker udgiften nu frem august måned. De fremadrettede udgifter vil afspejle den løbende tilpasning af kapacitet.

Vaccinationsindsats

I forhold til sidste opgørelse dækker udgiften nu frem august måned. De fremadrettede udgifter vil afspejle den løbende tilpasning af kapacitet.

Finansiering

Regionen modtager refusion fra staten i takt med, at de disponerede udgifter faktisk afholdes/betales. Der er foreløbigt modtaget i alt 0,6 mia. kr. vedr. 2021. Det er aftalt med Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at regionen får refunderet de realiserede udgifter månedligt. Dette for at undgå unødig belastning af regionens likviditet.

 

Region Hovedstadens udgifter vedrørende COVID-19
Region Hovedstadens udgifter omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akutkapacitet m.v.

Udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter. Det gælder f.eks. minimering af planlagte operationer og behandling for at øge COVID-kapaciteten. Tallene er også renset for forbrug af nationalt indkøbte værnemidler, som er opgjort i ovenstående tabel 1.

Der er etableret klinikker til behandling af senfølger efter COVID-19 på regionens akuthospitaler. Disse udgifter indgår i opgørelsen af de regionale udgifter.

Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter for 2021 sammenholdt med den sidste orientering af forretningsudvalget.

Tabel 2: Region Hovedstadens merudgifter 2021 (netto) vedrørende COVID-19, 1.000 kr. pr. 31. august 2021

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter i 2021 for i alt 810 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation. Ved orientering af forretningsudvalget 8. juni 2021 var der registreret udgifter for 627 mio. kr.

Dispositionerne i 2021 er primært baseret på indberetninger fra virksomhederne.

Seneste indberetning fra virksomhederne er sket pr. 9. august, og der ses især stigende udgifter vedr. løn, testudstyr og drift samt andet. Sidstnævnte er specificeret i bilag.

For værnemidler ses et negativt forbrug, som skyldes at tabel 2 er opgjort excl. udgifter til værnemidler, som er finansieret nationalt og dermed fremgår af tabel 1. Udgifter og korrektion er ikke opgjort samtidigt, og det kan medføre et midlertidigt negativt forbrug.

Finansiering

I forbindelse med økonomiaftalen for 2022 er det aftalt, at regionerne foreløbigt tilføres ca. 1,7 mia. kr. vedr. regionale netto-merudgifter i 2021. Heraf udgør Region Hovedstadens andel ca. 0,5 mia. kr., som ventes tilført i september måned. Herudover modtager Region Hovedstaden yderligere 721 mio. kr. vedr. kompensation for de regionale udgifter i 2020.

Regeringen og Danske Regioner gennemfører opfølgende drøftelser om håndteringen af COVID-udgifterne i 2021, når der er større klarhed over de samlede udgifter. Regionerne kompenseres i den forbindelse for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af COVID-19. Det samme vil gælde for 2022, såfremt det viser sig relevant.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.

RISIKOVURDERING

Den globale udbredelse af COVID-19 har betydet, at markedet for værnemidler, testudstyr og andet kritisk udstyr har været og stadig er presset og uforudsigeligt. Regionens indkøbsfunktion har dels oplevet stigende priser og dels behov for tilvejebringelse af store mængder af værnemidler m.v.. Regionen har derfor et fortsat fokus på forsyningssikkerhed og et øget lager af værnemidler og testvarer. På mange områder er der en højere sikkerhed internt end det tidligere har været tilfældet. Derfor er der ikke samme behov for at handle hurtigt på alle områder, men fortsat lejlighedsvist krav om forudbetaling, for at regionen kan indgå aftaler. Det har derfor, i enkeltstående tilfælde, vist sig nødvendigt at fravige de normale udbudsregler. Det har også vist sig nødvendigt at acceptere noget større risici i forhold til kontrakter og efterfølgende levering.

ØKONOMI

Region Hovedstaden forventer at staten dækker alle netto-merudgifter som følge af COVID-19, efter principper der svarer til kompensationen for udgifterne i 2020.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

20025643

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Specifikation af regionale udgifter vedr. COVID-19

6. 3. økonomirapport 2021

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at afsætte 3,5 mio. kr. til udskiftning af udslidte uniformer.
  2. at der - i lighed med tidligere år - afsættes 200 mio. kr. til fremrykning af medicinindkøb.
  3. at koncerndirektionen - i lighed med tidligere år - bemyndiges til at foretage økonomistyringsmæssige dispositioner inden for udgiftsloftet i 2021. 
  4. at afsætte 0,5 mio. kr. til nedbringelse af ventetid på hovedpineområdet.
  5. at 3. økonomirapport 2021, herunder bevillingsændringerne i bilag 2, godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:

Anbefalet.

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

 

SAGSFREMSTILLING

3. økonomirapport viser et forventet mindreforbrug på ca. 156 mio. kr. i forhold til budgettet før nye dispositioner. 

Prognosen er opgjort inkl. de dispositioner, der blev besluttet i forbindelse med 1. og 2. økonomirapport. Regionens budgetreserve på 100 mio. kr. indgår nu i prognosen.

Det forudsættes, at regionen får fuld statslig finansiering af merudgifterne som følge af COVID-19.

Ændringerne siden 2. økonomirapport er opsummeret i nedenstående tabel.

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Tabellen viser, at prognosen er justeret med netto -68 mio. kr. siden 2. økonomirapport.

De væsentligste ændringer på prognosen er:

  • Sygehusbehandling uden for regionen
    Prognosen er forhøjet med 9 mio. kr. siden 2. økonomirapport. Hovedparten af det samlede merforbrug vedrører udgifter til private hospitaler som følge af øget behandling af patienter.
     
  • Center for IT og Medicoteknologi
    Center for IT og Medicoteknologi forventer et mindreforbrug på ca. 15 mio. kr. bl.a. på grund af globale leveranceproblemer. Hertil kommer tidsforskydning af en række projekter.
     
  • Indregning af budgetreserve
    Regionens budgetreserve på 100 mio. kr. indgår nu i prognosen.
     
  • Øvrige ændringer
    Posten dækker over en række forskellige ændringer herunder øgede implementeringsudgifter på sterilcentralerne. Den forsinkede implementering af sterilcentralerne øger udgifterne bl.a. grundet forlænget dobbeltdrift og opretholdelse af de eksisterende sterilcentraler.

Prognosen er beskrevet nærmere i bilag 1.

 

COVID-19

Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi. Forretningsudvalget orienteres kvartalsvist om disponerede udgifter.

Region Hovedstaden varetager nationale indkøb vedr. testudstyr, værnemidler og andet kritisk udstyr samt etablering og drift af testcentre m.v. De samlede nationalt disponerede udgifter i 2021 udgør aktuelt ca. 1,9 mia. kr.

Region Hovedstaden kompenseres fuldt ud for disse udlæg.

Herudover har alle regionens virksomheder afholdt en række udgifter i forbindelse med COVID-19. De regionale netto merudgifter i 2021 udgør aktuelt ca. 0,8 mia. kr.

Prognosen for 2021 forudsætter fuld finansiering af alle regionens netto merudgifter vedr. COVID-19. Økonomirapportens prognose vedrører således almindelige afvigelser vedr. blandt andet medicintilskud på praksisområdet og tidsforskydning af leasing-anskaffelser m.v., som ikke er relateret til COVID-19.

 

Nye dispositioner

På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 26. august 2021 foreslås følgende indsatser:

  • Udskiftning af udslidte uniformer
    En del af personaleuniformerne er i dårlig stand. Derfor afsættes 3,5 mio. kr. til udskiftning af udslidte uniformer.
     
  • Fremrykning af medicinindkøb
    Der afsættes 200 mio. kr. til fremrykning af medicinindkøb, som ellers skulle gennemføres i 2022.
    Fremrykningen af medicinindkøb svarer til tidligere års fremrykning.
     
  • Bemyndigelse til koncerndirektionen
    Prognosen viser et forventet råderum i forhold til udgiftsloftet. Region Hovedstaden skal fastholde en effektiv udnyttelse af de økonomiske rammer herunder råderummet i forhold til udgiftsloftet ekskl. netto-merudgifter som følge af COVID-19.
    Administrationen anbefaler derfor, at der - i lighed med tidligere år - gives en bemyndigelse til, at koncerndirektionen kan foretage økonomistyringsmæssige dispositioner inden for udgiftsloftet i 2021.
    Der kan i den forbindelse bl.a. fremrykkes indkøb af medicin, apparatur eller andre varer og/eller genforsikring af tjenestemandspensioner finansieret af kassen.
    Deadlines for disse beslutninger harmonerer ikke med den politiske proces, og beslutningerne træffes derfor bedst gennem bemyndigelse til koncerndirektionen.
     
  • Nedbringelse af ventetider på hovedpineområdet
    Region Hovedstaden har udfordringer med lange ventetider på behandling mod migræne på Dansk Hovedpine Center på Rigshospitalet i Glostrup. Der er i forbindelse med budget 2022 afsat 10 mio. kr. til hovedpine- og demensområdet.
    I 2021 afsættes midler med henblik på en tidlig opstart af indsatsen mod de lange ventetider på hovedpineområdet. Dansk Hovedpine Center vurderer at der kan gennemføres en ekstraordinær indsats med 100 nye patienter svarende til en merudgift på 0,5 mio. kr.

 

Hospitaler og psykiatri

Generelt forventer hospitalerne og psykiatrien at overholde budgetterne.

Administrationen forventer foreløbig, at hospitalernes overførsel fra 2021 til 2022 bliver på niveau med tidligere år. Dette er dog behæftet med væsentlig usikkerhed, da overførslerne fra 2020 til 2021 var større end normalt. Administrationen er i løbende dialog med regionens virksomheder med henblik på at konsolidere regionens samlede økonomi. I forbindelse med med 4. økonomirapport vil administrationen genbesøge området herunder eventuelt behov for at begrænse de samlede overførsler.

 

Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling

Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet.

Vedrørende regional udvikling forventes et mindreforbrug på ca. 6 mio. kr. Det skyldes primært tidsforskydninger som følge af COVID-19 ift. oprensningsprojekter på miljøområdet.

 

Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet

En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. I 2021 er ordningen suspenderet på grund af COVID-19 og regionen er dermed sikret fuld finansiering.

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering.

Regionens likviditet er fortsat tilstrækkelig under forudsætning af:

  • Løbende månedsvis finansieringsmæssig dækning af udlæg vedr. COVID-19 udgifter i 2021 fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS).
  • Refusion fra Sundhedsministeriet af regionens vacinationsudgifter m.v. Udlægget udgør pt. knap 0,5 mia. kr.
  • Udgifterne til sundhedsområdet holdes indenfor udgiftsloftet svarende til en ramme på 38,263 mia.kr. tillagt regionale COVID-19 udlæg for 2021 svarende til bloktilskuds-kompensationen.
  • Nettoanlægsudgifter til sundhedsområdet holdes indenfor 1,295 mia. kr. eller 150 mio. kr over  vedtaget anlægsbudget 2021.
  • Afregningen af mellemregionale afregninger for 2. kvartal 2021 for de øvrige regioner sker ultimo august 2021. Der forventes, at der er afregnet for hele året ved udgangen af 2021, inklusive a conto-opgørelse for de måneder, hvor der ikke foreligger konkrete aktivitetsopgørelser.

Den gennemsnitlige likviditet beregnet efter kassekreditreglen skønnes til godt 3,1 mia. kr.  og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger). Heraf udgør uforbrugte forskningsmidler knap 2,1 mia. kr. svarende til niveauet i regnskabet for 2020.

 

Økonomiopfølgning til staten

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2021. Finansministeriet har meddelt, at udgifter, der er direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19, er undtaget fra udgiftsloftet.

Regionens aktuelle råderum i forhold til udgiftsloftet udgør ca. 100 mio. kr. Dette er opgjort inkl. de dispositioner der er beskrevet ovenfor i afsnittet "Nye dispositioner" og ekskl. udgifter som følge af COVID-19 mm.

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at overstige det aftalte niveau for 2021 med ca. 150 mio. kr.

 

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1, afsættes der 3,5 mio. kr. til indkøb af i alt 52.000 nye uniformsdele mhp. udskiftning af udslidte uniformer.

Godkendes indstillingens pkt. 2, afsættes der 200 mio. kr. til fremrykning af medicinindkøb.

Godkendes indstillingens pkt. 3 bemyndiges koncerndirektionen til at foretage dispositioner i 2021 i forhold til regionens overordnede økonomistyring.

Godkendes indstillingens pkt. 4 afsættes 0,5 mio. kr. til nedbringelse af ventetider på hovedpineområdet i indeværende år. Bevillingen skal ses i sammenhæng med de 10 mio. kr. der er afsat til hovedpine- og demensområdet i budgettet for 2022.

Godkendes indstillingens pkt. 5, tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

 

RISIKOVURDERING

Administrationen ønsker at fremhæve følgende risici:

COVID-19

Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi.

Udgangspunktet for de kompensationer som regionerne modtager for deres COVID-19 relaterede udgifter tager afsæt i økonomiaftalen for 2021 og 2022, hvor regeringen tilkendegav, at der tages de fornødne skridt for at sikre finansiering til indsatserne i forhold til pandemien.

I forhold til de nationale indsatser i 2021 er regionen tilført i alt 0,6 mia. kr.

I forhold til de regionale udgifter er der aftalt en foreløbig kompensation for 2021 på ca. 0,5 mia. kr.

 

Indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner

Der er særlig usikkerhed vedr. de mellemregionale indtægter. Samlet forventer hospitalerne mindreindtægter på ca. 128 mio. kr. på baggrund af COVID-19 og sygeplejestrejke. Effekten af de tiltrådte styringsprincipper medfører, at hospitalerne i 2021 skal finansiere 35% svarende til 44,8 mio. kr., mens der centralt skal finansieres 83,2 mio. kr. (I 2022 og frem vil hospitalerne skulle finansiere 65 pct. af eventuelle varige mindreindtægter.)

Efterregulering vedr. 2019 og 2020 ventes at kunne dække de centrale udgifter i 2021 (fælleskassen har båret den fulde afvigelse for disse år). Aktuelle tal viser et større mindreforbrug end hospitalerne anslår, så der er væsentlig usikkerhed om det endelige resultat.

Administrationen følger udviklingen i de mellemregionale indtægter tæt.

 

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:

  • Budgetomplaceringer mellem hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter og hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem hospitalerne og koncerncentre.
  • Overførsel af midler fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsbudgettet. I alt overføres netto 69,6 mio. kr. til investeringsbudgettet.
  • Rebudgettering med netto -48,5 mio. kr. af kvalitetsfondsprojekterne på investeringsbudgettet, så budgettet svarer til det nu forventede forbrug.
  • Korrektioner på 127,9 mio. kr. vedr. øvrige investeringsprojekter.

Initiativerne under "Nye dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 4. økonomirapport 2021.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2021 og 2022 i bilag 2.

 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

21033406

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: 3. økonomirapport 2021 - Bilag 1 - Sammenfatning og bevillingsområder

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: 3. økonomirapport 2021 - Bilag 2 - Bevillingsændringer m.v.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: 3. økonomirapport 2021 - Bilag 3 - Forventet aktivitetsniveau

7. Andenbehandling af budget 2022-25

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet

  1. at de i budgetaftalen af 2. september 2021 indeholdte ændringsforslag til budgetforslaget godkendes af regionsrådet ved andenbehandlingen af budget 2022-25,
  2. at budgetaftalens tekst indarbejdes i budgettets tekst og bemærkninger,
  3. at godkende, at tekniske ændringer og præciseringer indarbejdes i budgettet.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:

Bilag 4 til sagen var eftersendt.
Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede på mødet d. 17. august 2021 at lade budgetforslaget overgå til andenbehandling, der finder sted d. 21. september 2021.

Der er d. 2. september 2021 indgået budgetaftale mellem partierne Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Budgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget 2022-25, som anbefales til regionsrådets andenbehandling. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 1. Den konkrete udmøntning af bevillingsændringerne på baggrund af budgetaftalen fremgår af bilag 2.

Indenrigs- og Boligministeriet har meddelt Region Hovedstaden en lånedispensation til refinansiering af afdrag i 2022 på 157 mio. kr., hvilket er 46,1 mio. kr. mindre end forudsat i budgetforslaget, jf. bilag 3. Det betyder et øget likviditetstræk på 46,1 mio. kr. Ændringen indarbejdes i budget 2022. Herudover indarbejder administrationen mindre tekniske ændringer og præciseringer i budgettet. 

Frist for fremsættelse af ændringsforslag er fastsat til d. 16. september kl. 12.

Regionens forslag til det årlige udviklingsbidrag svarer til det i økonomiaftalen for 2022 forudsatte på 115 kr. pr. indbygger. Forslaget har været i høring hos kommunerne, som alle tager forslaget til efterretning. De indkomne forslag er vedlagt som bilag 4 (eftersendes).

Hospitalers og virksomheders MED-udvalg har også fremsendt høringssvar, som viser, at der overordnet er opbakning til forslaget, særligt i forhold til at der ikke er generelle besparelser. Der udtrykkes endvidere bekymring for det fortsatte pres i sundhedsvæsenet og udfordringer ift. at skaffe tilstrækkeligt personale. Høringssvarene er vedlagt som bilag 5.

Der er stillet i alt 38 budgetspørgsmål frem til d. 26. august 2021. Alle spørgsmål er besvaret, og spørgsmål og svar kan ses her: https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/oekonomi/Budget/Sider/Budget-2022---Sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-og-svar-til-budgetprocessen.aspx

 

KONSEKVENSER

Der udarbejdes endeligt budget på baggrund af budgetforslaget og ændringsforslag til budgettet, jf. budgetaftalen.

KOMMUNIKATION

Regionsrådets beslutning om budget 2022-25 følges op af en bred presse- og kommunikationsindsats.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september og regionsrådet d. 21. september 2021..

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen

JOURNALNUMMER

21002209

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 Region Hovedstadens Budgetaftale 2022

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Bilag 2 Udmøntning på bevillingsområder

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3 Refinansiering af afdrag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Bilag 4 Høringssvar fra kommuner

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Bilag 5 Samlede høringssvar VMU

8. Status for arbejdet med Nordstjernen (nye rammer for Børne- og Ungdomspsykiatrien) og beslutning om økonomi og finansiering m.v.

INDSTILLING

Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at status for arbejdet med program og udbudsmateriale for Nordstjernen tages til efterretning

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at der arbejdes videre med projektet inden for en samlet økonomisk ramme for byggeriet på 725 mio. kr. i aktuelt prisniveau,
  2. at der gives investeringsbevilling på 35 mio. kr. til projektafledte udgifter (flytning af Solvang m.v.), der finansieres af ledige midler afsat i investeringsbudgettet med Finansloven for 2020,
  3. at de resterende 690 mio. kr. finansieres ved leasing, 
  4. at administrationen bemyndiges til at indgå aftale med Danske Leasing om finansiel leasing af byggeriet på de tilbudte vilkår (jf. fortroligt bilag)
  5. at tage til efterretning, at administrationen anbefaler, at der efter regionsrådsvalget i forbindelse med konstitueringen nedsættes en politisk følgegruppe, der inddrages løbende i den fortsatte planlægning og realisering af projektet. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:

Formanden satte indstillingspunkterne 4 og 5 under afstemning:
For stemte: A (5), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (3), i alt 14.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingerne 4 og 5 var herefter anbefalet.

Et enigt forretningsudvalg anbefalede indstillingspunkterne 1-3 og 6.
 

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 25. august 2021:
Anbefalet.
Udvalget bad om supplerende oplysninger til sagen, som kan foreligge ved forretningsudvalgets behandling af sagen.
Henrik Thorup (O), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte i september 2019 visionen for nye rammer for Børne- og Ungdomspsykiatrien – ”Nordstjernen”. I aftalen om budget 2020 markeredes visionen om Nordstjernen som regionsrådets ambition om at bygge nye, enestående rammer for børne- og ungdomspsykiatrisk behandling med plads til familien - et internationalt fyrtårn inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Projektet er del af hospitalsplan 2025, hvor regionens børne- og ungdomspsykiatriske senge samles på matriklen i Glostrup, der dermed får bedre og tidssvarende rammer.

Med sagen gives status for programarbejdet og de mulige næste skridt. Derudover lægges der op til beslutning om den økonomiske ramme og finansiering og nedsættelse af politisk følgegruppe.

Indstillingen om at indgå aftale om finansiering af byggeprojektet med Danske Leasing forelægges med henvisning til fortroligt bilagsnotat om de nærmere aftalevilkår. Bilaget er fortroligt af hensyn til regionens forhandlingsposition og af konkurrencemæssige grunde for Danske Leasing.

Under behandlingen af punktet i social- og psykiatriudvalget vil Martin Lund, direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, samt centerchef i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup, Kresten Dørup og Søren Helsted, strategichef i Center for Ejendomme, være til stede og besvare udvalgets spørgsmål.

SAGSFREMSTILLING

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) har i de senere år oplevet en kraftig stigning i henvisninger af børn og unge. En stor del af de fysiske rammer er opført i 1960’erne og understøtter ikke de recovery-orienterede behandlingsmetoder, hvor familien bliver inddraget i meget højere grad end tidligere, og hvor patienter og pårørende sættes i centrum. Centrets døgnpladser ligger både i Glostrup og på Bispebjerg, og de ambulante funktioner er placeret endnu mere spredt. Det vanskeliggør samarbejdet mellem døgnafsnittene indbyrdes og mellem de ambulante afsnit og døgnafsnittene. Samtidig har de pårørende svært ved at finde rundt og finde sig til rette, og de giver udtryk for, at de oplever centerets fysiske rammer som uvelkomne.

Med projektet kan det forudsatte i hospitalsplan 2025 om samling af BUC realiseres. Projektet indebærer, at regionens børne- og ungdomspsykiatriske senge samles på matriklen i Glostrup sammen med ambulatorier på Vibeholmsvej (Brøndbyvester) og enkelte mindre ambulatorier relateret til sengeafdelingerne på Bispebjerg. Centeret vil skulle opretholde ambulant aktivitet i Hillerød og på Bispebjerg.

På den baggrund godkendte regionsrådet i september 2019 vision for nye fysiske rammer til BUC – Nordstjernen, og at projektet herefter kunne overgå til programfasen. Visionen er vedlagt som bilag 1

Programarbejdet siden godkendelse af vision

Byggeprogrammet skal indeholde funktionskrav, der udmønter visionen i ”paradigmer” for udformning af byggeriet. Paradigmerne udtrykker sammenhængen mellem visionen, brugeroplevelsen, de faglige behandlingsparadigmer og bygningsfysikken. Med byggeprogrammet udformes en sammenfattende funktionsbeskrivelse af bygningen, som udgør grundlaget for det senere arbejde med et egentligt udbudsmateriale om projektet.

Aktiviteten i byggeprogramfasen har siden september 2019 i fortsættelse af inddragelsen i visionsfasen rummet yderligere inddragelse af patienter, pårørende, eksperter og medarbejdere.

Arbejdet har været organiseret om hver sit hovedspor:

  • Brugerrejsen (patientforløb, sammenhænge på tværs, brugeroplevelsen),
  • Funktionsplanlægning af afsnittene (rum, arealer, sammenhænge) og
  • Teknisk beskrivelse af byggeriet (principper og minimumskrav).

Alle dele af programarbejdet har taget udgangspunkt i de registrerede brugerønsker, der herefter er blevet bearbejdet i de øvrige grupper. Programarbejdet har sikret fortsat konsistens og sammenhæng på tværs af de tre hovedspor ved workshops og kommentarrunder fra de involverede brugergrupper. Visionens principper og pejlemærker er nøje vurderet for Nordstjernens funktioner og rum.

De indsamlede detaljerede data fra brugerinddragelsen er bearbejdet til et rumprogram til brug ved udbudsmaterialet. Rumprogrammet anviser hvilke rum, der bør være i det kommende byggeri, deres antal, størrelse, indbyrdes relation og funktion. 

Visionen indebærer i øvrigt, at regionen med byggeriet skal være med til at realisere FN´s verdensmål om en grønnere fremtid for os alle. I byggeprogrammet og udbudsmaterialet vil det være et krav til OPP-leverandøren  (Offentlig Privat Partnerskab), at projektet bygges energieffektivt med fremme af genbrug og genanvendelse både i byggeriet og i den efterfølgende drift. Der sættes i den forbindelse også et ekstra fokus på brugernes sundhed og velvære gennem et godt indeklima og de rette byggematerialer.

Arbejdet med byggeprogrammet og udbudsmaterialet forventes afsluttet i foråret 2022.
 

Status for projektets totaløkonomi og løsningsforslag

I forbindelse med beslutning om visionen i september 2019 var det den foreløbige overvejelse om byggeriets størrelse og den afledte økonomi, at Nordstjernen skulle opføres med ca. 20.200 m2 inden for en ramme på 725 mio. kr. Det blev bemærket, at bygningens dimensioner og anlægssummen ville skulle præciseres yderligere i programfasen.

Det har som udgangspunkt været tilkendegivet i forbindelse med visionen, at samtlige funktioner burde placeres i nybyggeri, men dette har ikke kunnet lade sig gøre inden for den økonomiske ramme. Det er løsningsforslaget for projektets disponering, at Nordstjernen realiseres ved en kombination af nybyggeri og eksisterende bygninger. Den samlede økonomiske ramme på 725 mio. kr. kan hermed fastholdes. Der afsættes et samlet areal til centeret på 21.800 m2, heraf ca. 14.650 m2 i nybyggeri og 7.150 m2 i eksisterende bygninger, hvoraf en stor del istandsættes og ombygges til formålet som led i projektet. 

Den samlede udgift fordeler sig som følger på projektets hovedposter:

Udgiftsskønnene er bearbejdet udførligt i forbindelse med programarbejdet. Der tages afsæt i aktuelle erfaringspriser og beløb til uforudsigelige udgifter på 20% og en reservepulje på 75 mio. kr. til robustgørelse af projektets økonomi for at tage højde for kommende udfordringer i markedsprisudviklingen eller hvis projektet udfordres af ekstraordinære udgifter som led i realiseringen.

I alt 690 mio. kr af de 725 mio. kr. vil kunne leasingfinansieres som led i OPP-projektet, mens de øvrige projektafledte udgifter 35 mio. kr. foreslås disponeret af ledige midler på investeringsbudgettet afsat til psykiatriformål. 

Løsningsforslaget lever op til visionen og HOP2025 i forhold til de funktioner, Nordstjernens lokaler i Glostrup kommer til at omfatte. Alle BUC's døgnafsnit, afsnit for spiseforstyrrelser såvel som de planlagte dele af de ambulante funktioner kan samles i Glostrup. Dermed opnås de forventede muligheder for rationel drift, gode arbejdsgange og hensigtsmæssige patientforløb.

Alle døgnafsnit etableres i nybyggeri af hensyn til vanskeligheder ved at etablere gode døgnafsnit i eksisterende byggeri. Der vil derudover blive placeret en stor del af de ambulante funktioner i nybyggeri. 

Ombyggede eksisterende bygninger vil kunne huse den resterende ambulante aktivitet, samt kontorer, skole, fysioterapi samt forskning og mødecenter. Enkelte funktioner vil kunne forblive i nuværende lokaler uden ændringer, da de er forholdsvis nyindrettede. Løsningsforslaget indebærer en høj målopfyldelse i forhold til nærheden mellem de kliniske funktioner, skolefunktion og fx fysioterapi, selvom en del af funktionerne placeres i eksisterende bygninger. 

Det er i særlig grad indplacering af funktioner i ombyggede eksisterende bygninger, der gør det muligt inden for den økonomiske ramme at skabe tilstrækkelig plads til funktionerne, samtidigt med at der er stor sikkerhed for projektets økonomi med puljen til robustgørelse.

I det vedlagte bilag 2 er anført hvilke funktioner, der med løsningsforslaget placeres i nybyggeri og hvilke funktioner, der placeres i ombyggede lokaler. Projektet vil i det kommende arbejde, som for de øvrige større projekter, forberede en række besparelses- og tilvalgsmuligheder, hvis der bliver behov eller økonomisk mulighed herfor. 
 

Øvrige projektafledte udgifter

Ud over de 690 mio. kr. afsættes i alt 35 mio. kr. til øvrige projektafledte udgifter. En mindre del vil gå til midlertidig genhusning i Glostrup i forbindelse med nybyggeriet, mens hovedparten af beløbet vil gå til en varig omplacering af Forsorgshjemmet Solvang (under Center for Forsorg og Behandling, Den Sociale Virksomhed). Solvang er idag placeret i byggefeltet i den østlige ende af matriklen, og der har tidligere været sigtet mod en flytning af Solvang til en af de øvrige bygninger i Glostrup. Denne mulighed udgår med det nuværende løsningsforslag, idet bygningen er disponeret til skolefunktion og fysioterapi for Nordstjernen. 

Solvang har idag lidt snævre rammer i Glostrup, og der er fundet en løsning for Den Sociale Virksomhed, hvor Solvang indplaceres i Psykiatrisk Center Glostrups lokaler på Brøndbyøstervej. Det vil kunne give en god geografisk placering af funktionen, bedre pladsforhold og adgang til et større grønt område. Det udnyttes, at der i forvejen er ledige lokaler i Brøndby, men for at det kan blive stort nok til Solvang, peges der på en modgående flytning af det lukkede sengeafsnit for 11 surrogatanbragte fra Brøndby til Glostrup, hvor der kan etableres 14 pladser. Der opnås samtidig bedre sikkerhedsmæssige forhold for de surrogatanbragte patienter, som placeres i lokaler, der bliver ledige ved fraflytning af de 20 retspsykiatriske sengepladser til Roskilde ultimo 2021 (Ny Retspsykiatri Sct. Hans). I lokalerne er der behov for enkelte tilpasninger, mens de sikkerhedsmæssige forhold er fuldt tilstrækkelige. Løsningen indebærer således, at arealforholdene bliver bedre for både Solvang og for afsnittet for surrogatanbragte patienter. 

Da de projektafledte udgifter på 35 mio. kr. ikke kan leasingfinansieres, er det indstillingen, at der gives tilsvarende investeringsbevilling til formålet som rammebevilling. Beløbet svarer til de ledige midler på investeringsbudgettet, der er afsat til psykiatriformål i forbindelse med Finansloven for 2020.

Det er sandsynligt, at det samtidig med indretning af lokalerne i Brøndby til Solvang vil kunne være hensigtsmæssigt at indhente et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb for klimaskærm og tekniske anlæg. Udgifter hertil afholdes over renoveringsplanen.  
 

Effektiviseringspotentiale i forbindelse med Nordstjernen

Der er gennemført en analyse af det effektiviseringspotentiale, der alt andet lige vil være ved samling af BUC funktionerne i nybyggeriet. Det drejer sig bl.a. om udgifter til bemanding af sengefunktionen, der i dag varetages såvel i centerets lokaler på Bispebjerg Hospital som i Glostrup. På lønsiden drejer det sig bl.a. om varige driftsrelaterede besparelser på 3 - 3,5 mio. kr. årligt, som følge af mulighed for bedre udnyttelse af lægevagtlag og lidt lavere samlet bemanding af sengeafsnit om natten. 

Der vil derudover være en besparelse i regionens udgifter til husleje i lokalerne på Vibeholmsvej (funktionen flytter til Glostrup), hvor der aktuelt er udgifter til husleje på 4,4 mio. kr. årligt.

Det samlede effektiviseringspotentiale kan dermed foreløbigt opgøres til ca. 7,5 - 8 mio. kr. årligt. 
 

Projektet som OPP-projekt

Regionsrådet tog i juni 2020 til efterretning, at der med sigte på gennemførelse af projektet som et OPP-projekt (Offentligt-Privat Partnerskab) søges om deponeringsfritagelse for projektet i Social- og Indenrigsministeriet, da der kan opnås en række fordele ved en OPP-kontrakt med en driftsaftale i en årrække vedrørende teknisk drift og vedligeholdelse af byggeriet, når det er taget i brug. Den forudsatte OPP-model for projektet ligner en totalentrepriseform, hvor projekteringsansvaret er placeret hos OPP-leverandøren, der har ansvaret for projektmaterialet og opførelsen af byggeriet samt ansvaret for koordinering af grænseflader og overholdelse af budget efter indgåelse af kontrakt. I driftsaftaleperioden vil det samtidigt være OPP-leverandøren, der har ansvaret for, at bygningen og dens tekniske anlæg indkøres til den planlagte funktionalitet, og at eventuelle fejl på bygningen afhjælpes. Derudover vil valg af OPP-leverandør i høj grad vægte muligheden for et lavt udgiftsniveau til drift og vedligeholdelse, som vil kunne betyde mere holdbare materialevalg mm. i byggefasen.  

Regionen har med den ønskede konstruktion i forhold til byggeriet samtidig en udstrakt bygherrerolle på linje med sædvanlige totalentreprisekontrakter og vil skulle godkende faseskift m.v.

Regionen får med OPP-konstruktionen dermed gode muligheder for at få et velfungerende byggeri. Regionen opnåede i september 2020 Indenrigsministeriets godkendelse af deponeringsfritagelse for 177 mio. kr. for de første tre års udgifter til projektet. Deponeringsfritagelse for de resterende byggeudgifter vil blive søgt i forbindelse med puljer, der afsættes i økonomiaftalerne i kommende år.
 

Finansieringsvilkår

Regionsrådet tog i november 2020 til efterretning, at der arbejdes videre med at finde den billigste finansiering som grundlag for beslutning om en ramme for leasingfinansiering af projektet. Administrationen har herefter i foråret 2021 gennemført et udbud af finansiering af projektet, hvor det er afklaret, at Danske Leasing (datterselskab hos Danske Bank) på fordelagtige vilkår kan tilvejebringe regionens finansieringsbehov i forbindelse med OPP-projektet. Aftalen giver en samlet ramme eller trækningsret for leasingfinansiering på op til 750 mio. kr. med option om yderligere udvidelse. Trækningsretten kan med aftalen aktiveres efterfølgende, når der træffes beslutning i regionsrådet om afholdelse af udgifter i takt med projektets milepæle.

De nærmere hovedvilkår er beskrevet i det vedlagte fortrolige notat (bilag 3). Der vil være tale om to forskellige rentesatser, dvs. en sats for byggeperioden inkl. forarbejder (2021-2028) og en lidt højere rentesats for driftsperioden på 10 år (2029-2038). Satserne udgør faste tillæg til bankernes variable referencerente (CIBOR), der i øjeblikket er negativ. Den sammenlagte rente kan dog ikke blive negativ. I driftsperioden betaler regionen af på lånet i et 20-års perspektiv, dvs. når aftalen udløber i 2038, skal 50 % af det oprindelige lån indfries, men kan refinansieres uden deponering, hvis regionen opnår fritagelse hertil i de kommende års deponeringsfritagelsespuljer.

Med en samlet udgiftsramme for byggeriet på 690 mio. kr. (leasing-delen) vil der fra 2029 skulle betales afdrag på ca. 35 mio. kr. årligt. Hertil kommer en renteudgift på fx 1-1,5 % af restgælden årligt afhængig af, hvordan CIBOR udvikler sig i perioden.

Det vil herunder være en mulighed at konvertere den variable del af finansieringen via CIBOR til en fast forrentning i lånets løbetid. Administrationen vil arbejde videre hermed med henblik på at reducere regionens økonomiske risiko ifm. projektet. 

Regionen kan til enhver tid vælge at træde ud af aftalen mod indfrielse af restgælden, hvis dette bliver økonomisk muligt og fordelagtigt. 

Der lægges på den baggrund op til, at finansieringsaftalen med Danske Leasing tiltrædes.
 

Familiehus

I forbindelse med visionsarbejdet for Nordstjernen identificerede projektet gennem brugerinddragelsen et særligt behov for at støtte familierne. Både medarbejdere og pårørende peger på familieindsatsen som en afgørende faktor i den svære overgang fra indlæggelse til recovery og et godt hverdagsliv.

Her kommer Nordstjernens Familiehus ind i billedet. Familiehuset danner rolige, trygge og hjemlige rammer om familierne og vil fungere som et værdifuldt supplement til behandlingen. Formålet er at hjælpe familier med et barn eller en ung, der er i psykiatrisk behandling styrket igennem et behandlingsforløb og dermed støtte op om patientens recovery. Da regionens behandlingsforpligtelse efter sundhedsloven er rettet mod barnet og den unge patient, vil etablering af et familiehus, som også skal være for pårørende, være afhængig af, om der kan tilvejebringes privat finansiering. 

Projektet er i dialog med to større danske fonde om et fremtidigt samarbejde omkring Familiehuset og har juni 2021 indsendt en ansøgning med henblik på at opnå støtte. Der forventes afklaring omkring det videre forløb ultimo 2021. Herunder vil der i positivt fald skulle gennemføres et nærmere planlægningsarbejde, tidsplan m.m.
 

Overordnet tidsplan

Programmeringen peger på, at den videre proces for Nordstjernen vil kunne indeholde følgende hovedfaser og milepæle frem mod ibrugtagning af de sidste ombyggede m2 ultimo 2028.

  • Byggeprogram fortsat og udbudsstrategi samt godkendelse af udbudsmateriale (primo 2022)
  • Projektkonkurrence og godkendelse af valg af OPP-leverandør (primo 2022 – medio 2023)
  • OPP-leverandørens projektering (medio 2023 - ultimo 2024)
  • Ungehus – beslutning om udførelse (medio 2024)
  • Ungehus – udførelse (medio 2024 – ultimo 2026)
  • Ungehus – idriftsættelse og ibrugtagning (ultimo 2026 – primo 2027)
  • Børnehus – beslutning om udførelse (medio 2026)
  • Børnehus –udførelse (medio 2026 – medio 2027)
  • Børnehus – idriftsættelse og indflytning (medio 2027)
  • Øvrige funktioner i eks. byggeri – projektering og ombygning (medio 2027– ultimo 2028)
     

Nedsættelse af politisk følgegruppe

Der lægges op til, at der efter regionsrådsvalget i forbindelse med konstitueringen nedsættes en politisk følgegruppe for projektet, der fremadrettet inddrages løbende i den fortsatte planlægning og realisering af projektet og ved forberedelse af regionsrådets beslutninger ved faseskift mv.
 

Øvrige forhold

  • Status for grundkøb (kirkegårdsareal)
    Regionsrådet besluttede på mødet i november 2020, at administrationen kan indgå aftale med Glostrup Sogn om køb af ca. 12.000 m2 i den østlige ende af Nordre Kirkegård med henblik på udvidelse af byggefeltet til projektet inden for en ramme af 8,5 mio. kr. Der er udarbejdet købsaftale, som forventes afklaret snarest, idet grundstykket forventes overtaget i 2. halvår 2021.
     
  • Fornyet ansøgning om deponeringsfritagelse
    Der vil ud over den allerede godkendte deponeringsfritagelse for udgifter i 2021 - 2023 vil være behov for at indgive fornyet ansøgning om deponeringsfritagelse hvert år i de kommende års puljer med betydning for udgifter, der afholdes i årene 2024-2028.
     
  • Projektorganisering 
    Projektet vil i det videre arbejde blive organiseret administrativt som de for øvrige større byggerier med nedsættelse af Hospitalsbyggestyregruppe m.v. 

KONSEKVENSER

Hvis indstillingerne tiltrædes, vil der kunne arbejdes videre med færdiggørelse af byggeprogram og forberedelse af udbudsmateriale for OPP-kontrakten (Offentligt-Privat Partnerskab). Derudover fastlægges en samlet økonomisk ramme på 725 mio. kr. til byggeriet, hvortil der indgås aftale med Danske Leasing om finansiering af 690 mio. kr., der kan leasingfinansieres. Der gives investeringsbevilling på 35 mio. kr. til resterende udgifter og igangsættelse heraf. Derudover er det anbefalingen, at der forberedes nedsættelse af en politisk følgegruppe som led i konstitueringen efter regionsrådsvalget.

RISIKOVURDERING

Det er vurderingen, at løsningsforslaget kombineret med den økonomisk ramme for projektet indebærer en betydelig robustgørelse, jf. sagsfremstillingen, idet der i vidt omfang er taget højde for kommende udfordringer i markedsprisudviklingen. Som for de øvrige større projekter forberedes tillige en række besparelses- og tilvalgsmuligheder, hvis der bliver behov eller økonomisk mulighed herfor. 

Deponeringsfritagelse er foreløbigt kun opnået for udgifter i årene 2021 - 2023, og der er dermed ikke fuld sikkerhed for, at ordningen fortsætter, dvs. om det for projektets udgifter i 2024 - 2028 vil være muligt for regionen at undgå deponering som led i den valgte finansieringsform. Dette afklares først ved økonomiforhandlingerne for årene 2023 - 2027. Regionen vil pga. bekymring om regionens likviditet, kun gå videre med projektet, såfremt det er muligt at opnå fuld deponeringsfritagelse, og der vil derfor blive stillet som krav i forbindelse med udbuddet, at regionen sikres en mulighed for at afstå fra at gå videre med projektet før de mest omkostningsfulde faser af byggeriet igangsættes. 

I forhold til finansieringsaftalen kan regionen som tidligere nævnt til enhver tid beslutte at indfri restgælden.

ØKONOMI

Der fastsættes en samlet økonomisk ramme på 725 mio. kr. til projektet. Beløbet er opgjort i prisniveau medio 2021, og beløbet vil skulle indekskorrigeres i projektperioden som for øvrige større projekter.  Af den økonomiske ramme kan 690 mio. kr. leasingfinansieres, der muliggøres ved snarlig indgåelse af aftale med Danske Leasing.

Der vil forud for offentliggørelse af udbudsmaterialet i foråret 2022 blive forelagt ny sag om status for projektet, idet der samtidig forventes lagt op til at træffe beslutning om afsættelse af økonomisk ramme til bygherrerådgivning ved træk på aftalen med Danske Leasing. Projektets udgifter frem til dette (rådgivning og projektorganisation mm.) afholdes som hidtil af midler, der ved tidligere beslutninger er afsat til projektet.

Med sagen foreslås det endvidere, at de resterende Finanslovsmidler på 35 mio. kr. anvendes til finansiering af rammebevilling til projektafledte udgifter (Solvang m.v.).

KOMMUNIKATION

Der lægges op til, at der gennemføres en kommunikationsindsats i forbindelse med beslutningen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2021, forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Søren Helsted

JOURNALNUMMER

20031504

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: BILAG 1 - Vision om Nordstjernen

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: BILAG 2 - Placering af funktioner i nybyggede og ombyggede lokaler

Bilag 3: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: BILAG 4 - Supplerende oplysninger status for Nordstjernen

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: BILAG 5 - Oversigtstegninger

9. 2. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Herlev

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Herlev (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:

Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Herlev, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling med mundtlig gennemgang.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2021 samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Herlev. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Status for Nyt Hospital Herlev
Status på entrepriserne
I løbet af 1. kvartal 2021 og 2. kvartal er der konstateret en række fejl og mangler, især på el-entreprisen, som er blevet rettet inden indflytning. Fejl og manglerne er på vigtige installationer og anlæg som brand, alarmer, sikkerhedsbelysning, el-tavler, som skulle lovliggøres inden bygningen kunne ibrugtages. Der er derudover konstateret tæringer på rørsamlinger, som også er blevet udbedret. Der er løbende meldt syn og skøn på de opdagede fejl samtidig med, at udbedringer udføres.

Ibrugtagningstidspunkt
Akutmodtagelse, børnemodtagelse og sengeafsnit blev ibrugtaget den 20. juni 2021. Indflytningen forløb godt, og patienter og medarbejdere har taget rigtigt godt imod de nye hospitalsbygninger.

Som følge af den meget pressede tidsplan for færdiggørelse og for at have mere tid til test, afprøvning og træning, er det besluttet at udskyde anden del af indflytningen, som vedrører følgende funktioner (etage to): Operationsgang, intensiv, opvågning, neonatal afsnit og fødeområdet. Indflytningen er udskudt fra september 2021 til 11.-12. december 2021.

Herlev og Gentofte Hospital, Center for Ejendomme (cej) og Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT) har i fortsættelse af indflytningen evalueret processen. Der konstateres fortsat mange fejl i de tekniske anlæg, der er udført af den spanske entreprenør Inabensa, der blev opsagt sidste år. De mange fejl har forsinket monteringen af medicoudstyret. Der er også konstateret behov for tid til at tilpasse og justere en del, efter at medarbejderne har trænet i de nye bygninger.

Når hospitalet flytter ind i de sidste bygninger, flyttes der ind i de mest patientkritiske afdelinger, som også har meget og kompliceret medicoudstyr. Derfor skal hospitalet være ekstra opmærksom på, at alt fungerer som det skal, og at medarbejderne har haft den nødvendige tid til at træne. 

Test og idriftsætning
Der pågår en detaljeret planlægning af test og idriftsætning med henblik på ved afprøvning at få identificeret eventuelle kvalitetssvigt i udførelsen eller i projektet. Dette sker for at sikre, at eventuelle fejl kan blive rettet inden ibrugtagning.Der pågår test og indregulering af anlæg samtidig med færdiggørelse af bygningsarbejder.

Status på aflevering af entrepriserne
Der har været afholdt 1-års gennemgang med råhusentreprenøren.

Lukningsentreprisen er afleveret den 30. juni 2020. Apterings- og malerentrepriserne er afleveret hhv. den 27. august 2020 og den 2. september 2020. Udbedring af mangler pågår, og udskudte arbejder planlægges i forhold til øvrige aktiviteter.

Gulv-murerentreprisen er afleveret den 21. december 2020. Forud for afleveringen blev indgået en aftale om forlænget garanti som følge af gulvenes dårlige kvalitet. Der pågår stadig et forløb vedr. tidskrav fra gulventreprenøren med inddragelse af voldgiftsnævnet. Elevatorentreprisen er afleveret den 30. juni 2021.

CTS-entreprisen (styring og overvågning) og rørpostentreprisen forventes afleveret i september måned. Indregulering af bygning (bl.a. varme, køl, ventilation), og test af rørpostanlæg pågår fortsat.

Udførelse af de resterende landskabs-, anlægs- og gartnerarbejder er udskudt, og aflevering forventes i løbet af 3. kvartal 2021. Byggepladsentreprisen forventes afleveret i 3. kvartal 2021.

Økonomi - der forventes fortsat en overskridelse af rammen
I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie for færdiggørelse en forværring i forhold til 1. kvartalsrapport 2021. Der forventes fortsat en overskridelse af rammen. Prognosen er medio august blevet opdateret og viser et forventet nettomerforbrug på mellem 7% - 13 % af totalrammen svarende til 190 mio. kr. og 335 mio. kr. i det hhv.  sandsynlige og værste scenarie. Det skyldes en stor stigning i omfang samt kompleksitet i de konstaterede fejl og mangler på El-installationer, udbedring af rørsamlinger, test og indregulering af bygning, samt indregning af de forventede omkostninger ved udskydelse af indflytningen af etape 2 fra september til december 2021. Der er dog usikkerhedsparametre i forhold til prognosen. Det er fx økonomi/risiko indregnet i forhold til tvister med entreprenører, ekstraudgifter ved ændringsbehov efter aflevering samt niveauet for yderligere ekstraarbejder set i forhold til byggeriets stade, hvor byggeprojektet nærmer sig sin afslutning.

Den politiske følgegruppe holdes løbende orienteret om status og økonomi på projektet og blev senest orienteret den 30. august 2021.

Planlægning af indflytningsprocessen etape 2
Klargøring af områder til personalets træning for kliniske afdelinger (herunder færdiggørelse af de sidste bygningsarbejder), der flytter ind i december, pågår. Det forventes, at områderne på etage to kan blive overdraget til CIMT i løbet af september 2021. Herefter pågår CIMT’s arbejder og installation samt test at IT- og medicoudstyr frem til ultimo oktober. Efterfølgende starter der træningsforløb for personalet. Som nævnt ovenfor er Indflytning af operationsafsnit, opvågning, intensiv afsnit, fødeafsnit og neonatalafsnit planlagt til 11.-12. december 2021.

Projektafdelingen deltager på opfølgningsmøder og er bindeled mellem projektet og hospitalet. De bringer problemstillinger, der kræver løsning i hospitalsregi, videre. Desuden er der sikret opfølgning på uhensigtsmæssige forhold, der opdages under træningsforløb, som er kritiske og kræver ændringer af hensyn til klinisk drift.

Status på inventar, IT- og medicoudstyr
Installation af bygherreleverancer (IT, medicoudstyr, teknisk og løst inventar) pågår for etape to, som flytter ind i december. CIMT’s aktiviteter er forsinkede pga. de mange fejl på installationsområdet. Koordinering og planlægning af CIMT’s aktiviteter aftales løbende med byggeledelsen og tilpasses ift. bygningsarbejder.

Kvalitet og indhold fastholdes og sikres løbende af CIMT både på medicoudstyr og på IT- og netværksleverancer.

Detaljeret gennemgang af inventar medico- og IT-anskaffelser er udført sammen med afdelingerne og CIMT, og nu pågår de sidste justeringer, således at etage to bliver klar til ibrugtagning i december 2021.

Skærpet tilsyn fra Sundhedsministeriet
Sundhedsministeriets tættere opfølgning på projektet startede i januar 2020, og ministeriet har herefter på månedsbasis modtaget økonomiske nøgletal og en prognose for færdiggørelse af byggeriet. Regionen og ministeriet mødes desuden kvartalsvis og drøfter fremdriften og udfordringerne i projektet. Den politiske følgegruppe er orienteret om den tættere opfølgning.

Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at projektorganisationen udviser en fokuseret indsats på at gennemgå og kontrollere alle installationsarbejder, som er udført af Inabensa, for at sikre funktionalitet og kvalitet ved ibrugtagning. I løbet af 1. kvartal og 2. kvartal 2021 er der konstateret yderligere fejl og mangler på el- og VVS-installationer, som skal udbedres inden indflytning. Det har betydet en stor forværring af økonomien. Reserverne kan fortsat ikke dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 2. kvartal 2021. Det er administrationens vurdering, at projektet skal have en tættere opfølgning med kortere intervaller på opfølgning og ajourføring af reserveprognosens Bedste scenarie, Sandsynlige scenarie og Værste scenarie, for at minimere det betydelige spænd mellem de tre scenarier samt de tilhørende beskrivelser af mulighederne for yderligere finansiering med regionale midler, for at kunne modstå eventuelt yderligere pres på den samlede projektøkonomi i forbindelse med afslutning af byggesagen og overgangen til drift.

Overskridelsen forventes finansieres af regionale midler. Der vil blive søgt tillægsbevilling til den forventede overskridelse på regionsrådsmødet i september 2021.

Administrationen vurderer, at projektorganisationen fortsat arbejder fokuseret med evaluering af projektet samt på at begrænse tab på tid og økonomi frem til indflytning. Det er administrationens vurdering, at aktiveringstidsplanen er meget presset, men at alle parter arbejder fokuseret på at overholde tidsplanen.

I arbejdet med at minimere risici indgår anbefalinger og opmærksomhedspunkter fra revisionen og "Det Tredje Øje" (DTØ) (se nedenfor).

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering nedenfor.

Påvirkning fra COVID-19 - udvikling
De anbefalede restriktioner og foranstaltninger som følge af COVID-19 fortsætter i første omgang året ud, både for håndværkere og funktionærer på byggepladsen. Dette kan medføre forsinkelse i udførelsen af de resterende arbejder, men også i afklaring af tekniske spørgsmål.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2021 til 30. juni 2021 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift og risici samt resterende forbrug.

Derudover fremhæver revisionen, at reserveprognosen ved udgangen af 2. kvartal 2020  i alle tre scenarier, bedste scenarie, sandsynlige scenarie samt værste scenarie, viser et totalforbrug, der overstiger den godkendte totalramme. Reserveprognosen viser ydermere et stort spænd mellem resultatet i bedste scenarie og værste scenarie og dermed en væsentlig usikkerhed om den endelige byggeudgift. De skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed, eksempelvis i forhold til vurderingen af igangværende tvister samt ikke-indregnede omkostninger til konstaterede nye fejl og mangler på installationsentrepriserne samt udskydelse af indflytning i anden etape. Hertil bemærker revisionen, at der foreligger en opdateret prognose medio august 2021 med en markant forværring af det mest sandsynlige scenarie. Reguleringen er en konsekvens af en stigning i omfang og kompleksiteten i de konstaterede fejl og mangler på installationer.
 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ vurderer, at rapporteringen korrekt afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede. DTØ påpeger, at der er et fortsat voksende pres på reserverne ved udgangen af 2. kvartal 2021 jf. projektorganisationens risikovurdering og den kapitaliserede risiko i risikologgen.

DTØ nævner, at reserveprognosen ved udgangen af 2. kvartal 2021 i alle tre scenarier, bedste scenarie, sandsynlige scenarie samt værste scenarie, viser et totalforbrug, der overstiger den godkendte totalramme. Reserveprognosen viser ydermere et stort spænd mellem resultatet i bedste scenarie og værste scenarie og dermed en væsentlig usikkerhed om den endelige byggeudgift. De skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed, eksempelvis i forhold til vurderingen af igangværende tvister samt ikke-indregnede omkostninger til konstaterede nye fejl og mangler på installationsentrepriserne samt udskydelse af indflytning i anden etape.

Hertil bemærker DTØ, at der foreligger en opdateret prognose medio august 2021 med en markant forværring af det mest sandsynlige scenarie. Reguleringen er en konsekvens af en stigning i omfang og kompleksiteten i de konstaterede fejl og mangler på installationer.

DTØ vurderer, at projektet skal have en tættere opfølgning med kortere intervaller på opfølgning og ajourføring af reserveprognosens Bedste scenarie, Sandsynlige scenarie og Værste scenarie, for at minimere det betydelige spænd mellem de tre scenarier samt de tilhørende beskrivelser af mulighederne for yderligere finansiering med regionale midler, for at kunne modstå eventuelt yderligere pres på den samlede projektøkonomi i forbindelse med afslutning af byggesagen og overgangen til drift.

På baggrund af risikovurderingen har DTØ identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projekts fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.

Administrationen er enig i DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4.

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Herlev
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 10. august 2020 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Reserverne kan fortsat ikke dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 2. kvartal 2021. Overskridelsen forventes finansieret af regionale midler og der vil blive søgt om tillægsbevilling til den forventede overskridelse på regionsrådsmødet i september. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.

Der er risiko for, at der fortsat identificeres nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi og kan udfordre indflytningen. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen/ Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21041791

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 2. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto af Nyt Hospital Herlev juli 2021

10. Lukket punkt.

11. 2. kvartalsrapport 2021, Ny Retspsykiatri Sct. Hans

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring samt uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspsykiatri Sct. Hans (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:

Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Ny Retspsykiatri Sct. Hans, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen. 

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2021 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indenholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser. 

Status på Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Udfordringer med ventilationsanlæg er afklaret og udbedring igangsættes snarest
Som følge af et underdimensioneret ventilationsanlæg, har det været nødvendigt med en ekstra ekstern gennemgang for at sikre opfyldelse af krav til ydelse og energiforbrug i bygningsreglement 2021 (BR10) og bygningsklasse 2020 (BK2020). BR10 krav skal opfyldes for at kunne få en ibrugtagningstilladelse, og projektets energilånemidler er betinget af opfyldelse af BK2020. Der er nu fundet en løsning på problematikken, hvilket kræver en mindre ombygning af anlægget. 

Gårdhaver med vandindtrængninger er under udbedring
Den første gårdhave, hvor der tidligere blev konstateret vandindtrængninger fra, er under udbedring. Arbejdet følges tæt af en syn- og skønsmand, så ansvar for den oprindelige skade kan afklares. Det er håbet, at løsningen fra udbedring af den første gårdhave kan videreføres til de øvrige.

Ibrugtagning forventes fortsat medio november 2021
Da udbedringen af gårdhaver og ventilationsanlæg ikke foregår i de områder, hvor personalet skal træne frem til ibrugtagning en af bygningen, forventes byggeriet fortsat at kunne ibrugtages medio november 2021 som planlagt. Arbejderne med udbedring af utætte gårdhaver og ventilationsanlæg forventes færdiggjorte inden ibrugtagning. Ibrugtagningsprocessen forløber planmæssigt og personalets orienteringsløb er opstartet. 

Prognose for projektets økonomi forværret
Som følge af især udfordringerne med ventilationsanlæg, utætte gårdhaver og følgeomkostninger ved revner i undergulve er det ikke længere muligt at gennemføre projektet inden for den afsatte totalramme. Nye indeks for pris- og lønudviklingen (PL) i årene 2020-2022 har derudover medført, at det samlede budget for Ny Retspsykiatri Sct. Hans er blevet ca. 6,1 mio. kr. (21 PL) lavere ift. sidste kvartal. Der forventes derfor en overskridelse på ca. 26 mio. kr., svarende til ca. 4% af totalrammen. Da løsningen af udfordringen med ventilationsanlægget endnu ikke var afklaret ved færdiggørelse af kvartalsrapport for 2. kvartal 2021 samt fortroligt bilag hertil, fremgår der i disse et højere tal, end i der her er beskrevet. Detaljerne omkring og håndteringen af overskridelsen fremgår af særskilt fortrolig mødesag. 

Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at projektorganisationen på trods af de opståede udfordringer arbejder målrettet mod, at bygningen kan tages i brug planmæssigt. Projektets prognose er forværret siden sidste rapportering, og det er derfor nødvendigt at tilføre flere midler til projektet. Administrationen vurderer derfor, at det fortsat er nødvendigt at følge udviklingen i forbrug og risici tæt, således at overskridelsen af byggeriets totalramme mindskes mest muligt. 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor. 

Eksterne vurderingen af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2021 til 30. juni 2021 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver, at projektet ikke længere kan realiseres inden for den afsatte totalramme og den forventede overskridelse som nævnt ovenfor. Derudover henleder revisionen opmærksomheden på DTØ's bekymring for udviklingen i den økonomiske prognose. 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Det er DTØ's vurdering, at projektets risikorapportering i al væsentlighed afspejler projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. DTØ finder også , at udviklingen i risikoprofilen bekymrende, da der ikke længere er nok midler inden for totalrammen til at dække de resterende omkostninger. DTØ bemærker endvidere at projektet fortsat befinder sig i en fase, som erfaringsmæssigt har været udfordrende for kvalitetsfondsprojekterne. 

DTØ har på den baggrund identificeret en række anbefalinger, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde. Disse anbefalinger omfatter at de tidsmæssige og økonomiske konsekvenser ved de aktuelle udfordringer afklares snarest muligt og at projektets økonomi- og risikoprofil ajourføres med kortere intervaller. 

Indholdet i kvartalsrapporten for NY Retspsykiatri Sct. Hans
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 10. august 2020. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet. 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer. Administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne. 

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet. 

RISIKOVURDERING

I forhold til projektets økonomi, viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie, at projektet ikke kan færdiggøres uden en overskridelse af byggeriets økonomiske ramme. Overskridelsen af rammen skyldes primært forlænget byggetid som følge af revner i gulve, utætte gårdhaver og udfordringerne med ventilationsanlægget. Rammeoverskridelsen behandles i særskilt fortrolig mødesag. Overskridelsen forventes at blive ca. 26 mio. kr., svarende til 4% af totalrammen opgjort i 2021 pris- og lønindeks. 

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projektet tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret. Seneste følgegruppemøde blev afholdt den 3. september. Følgegruppen vil frem mod planlagt indflytning af personale og patienter medio november 2021 blive holdt orienteret om status for afslutning af byggeriet. Der er planlagt indvielse den 7. oktober 2021. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21048786

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 2. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Ny Retspsykiatri Sct. Hans

12. Lukket punkt.

13. 2. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Hvidovre

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Hvidovre (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:

Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2021 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Hvidovre. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er desuden beskrevet i mødesagen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Hvidovre. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Status for Nyt Hospital Hvidovre
Samarbejdet med totalrådgiver
Samarbejdet med totalrådgiver er fortsat væsentlig udfordret, og dialogen foregår fortsat på direktørniveau hos henholdsvis Center for Ejendomme og totalrådgiver. Grundlæggende finder Center for Ejendomme, at totalrådgivers performance er langt under forventning, særligt i forhold til ingeniørkompetencer og byggeledelse samt behov for opmanding heraf.

I det daglige betyder det, at der fortsat er et stort antal tilbagegangsarbejder med afledte effekter på både tid og økonomi. Denne situation kræver en yderligere indsats hos byggeledelsen til brug for deres planlægning, opfølgning og kravhåndtering. Som resultat heraf - og for at omkostningsminimere på den længere bane - har projektorganisationen ad flere omgange varslet modregning i totalrådgivers honorar samt udsendt instruks og betalt ressourceaftale med tilbagesøgningsforbehold, for at sikre tilstrækkelig bemanding hos ingeniører og byggeledelse.

Status på Allonge 3-forhandlinger
Allonge 2-aftalen udløb den 19. juni 2021. Siden maj 2021 har der været forhandlinger om Allonge 3. Forhandlingerne om Allonge 3 førte ikke til et resultat inden sommerferien 2021 og er blevet genoptaget efter sommerferien, men er aktuelt på kritisk kurs. I mellemtiden betales totalrådgiver honorarer for medgået tid. Betalingen sker generelt med tilbagebetalingsforbehold.

Forlængelse af tidsplan
Totalrådgiver indstillede i maj 2021, at AB92-aflevering (aflevering af byggeriet, fra entreprenører til bygherre) blev udskudt til medio april 2022. På baggrund forudsætningslisten for denne dato, vurderede bygherre ikke at datoen var realiserbar. Totalrådgiver har således fremsendt nyt indstillingsnotat, hvor AB92-afleveringen fastsættes til 12. august 2022. Bygherre og totalrådgiver er uenige om årsager til den reviderede tidsplan. Bygherre har skriftligt formidlet årsager til uenigheder videre til totalrådgiver sammen med varsel om reklamation og information om misligholdelse af totalrådgiverkontrakten.

Arbejderne på nybyggeriet
I 2. kvartal 2021 har projektorganisationen fortsat haft stort fokus på at sikre fremdrift i byggeriet. Alle tage er stort set færdige på bygningen. Sidste udskudte arbejder er i gang samt udbedring af mangler efter 1-års-gennemgang af råhuset. I gårdrum er belægning og beplantning mv. i proces, men følger ikke hovedtidsplan, og sidste del forventes udført i foråret 2022. Facademontage af baldakin er genopstartet medio august 2021 efter stilstand på grund af projektfejl. Loftmontage i kælderen er ca. 97% færdigt. Generelt er arbejdet i kælderen kommet i bedre fremdrift. De store glaspartier ved hovedindgangen er også blevet monteret.

El-projektet er fortsat den store udfordring. Trods opmanding de seneste måneder, mangler Søren Jensen Rådgivende Ingeniører fortsat at færdiggøre selve el-projektet. Det bevirker, at entreprenøren mangler et projekt at arbejde ud fra, og giver bygherre udtalte problemer. Tempoet i el-entreprisen er dog blevet bedre i løbet af den sidste måned, og det er afgørende for, at den samlede tidsplan kan holdes.

Ibrugtagning
Forud for seneste udskydelse af AB92-afleveringen var ibrugtagning af Nyt Hospital Hvidovre fastsat til ultimo efteråret 2022. Dette er ikke længere realiserbart og en ny ibrugtagningsdato forventes at ligge i 2023 med opmærksomhed på hospitalets behov for seks måneder til træning af nye arbejdsgange mv. Den præcise dato herfor vil blive fastsat i regi af idriftsættelsesprogrammet, hvor Hvidovres hospitalsledelse, Center for IT og Medicoteknologi samt Center for Ejendomme indgår. Hospitalsbyggestyregruppen har fortsat stor bevågenhed på, at der udarbejdes en robust plan for ibrugtagningen.

Da opstart af de sidste ombygningsarbejder i det eksisterende hospital er afhængig af udflytning til nybyggeriet, kan de sidste arbejder tidligst sættes i gang i første halvår 2022. Hermed bliver ibrugtagningen af den sidste del af kvalitetsfondsprojektet udskudt til efteråret 2023. Center for Ejendomme er i samarbejde med direktionen for Hvidovre Hospital ved at gennemgå konsekvenserne af forsinkelsen for ibrugtagningstidspunktet. 

Tilsagnsbetingelse om andel af patientrettet udstyr udfordret
I tilsagnsbetingelserne til kvalitetsfondsprojekterne fremgår det, at 70% af budgettet til IT, medicoudstyr og apparatur i kvalitetsfondsprojekterne skal gå til patientrettet udstyr, f.eks. scannere, intelligente senge, men også loftlifte, telefon- og kommunikationsudstyr. Det fremgår af kvartalsrapporten, at projektet i øjeblikket er udfordret på opfyldelse af denne tilsagnsbetingelse, men også at projektorganisationen i samarbejde med hospitalet arbejder fokuseret på også at finde løsninger på opfyldelsen. Den politiske følgegruppe vil på et kommende følgegruppemøde få en nærmere orientering om denne udfordring. 

Risikobillede og besparelseskatalog
Da omfanget af entreprenørkrav, som er afledt af problemstillingerne ved nybyggeriet, har været stødt voksende, er risikobilledet i 2. kvartal 2021 yderligere forværret. Hospitalsstyregruppen og den politiske følgegruppe besluttede i februar 2021, at alle emner i besparelseskataloget indløses for at styrke projektøkonomien.

Projektorganisationen har i 2. kvartal 2021 arbejdet videre med afklaring af igangværende entreprenørkrav, kvalificering af den forelagte ajourførte hovedtidsplan samt prognose på omfanget af forventede krav i den resterende udførelsesperiode. Det gælder også kapitalisering af godtgørelse vedrørende tidsforlængelse. Der har i forhold til det økonomiske prognosearbejde været en tæt dialog mellem bygherre, byggeledelse samt totalrådgiver om prognosernes forudsætninger. 

Den samlede vurdering er, at projektets likvide reserver og tilgodehavender i det mest sandsynlige scenarie pr. 30. juni 2021, ikke rækker til at dække udgifterne. Der er stor usikkerhed om flere af posterne, fx resultatet af tvister med totalrådgiver og resultat af facadeentreprenørens konkurs, og risikobilledet er blevet yderligere forværret i 2. kvartal 2021. Den forventede budgetoverskridelse af det samlede budget svarer til hhv. ca. 8 % i det mest sandsynlige scenarie og ca. 13 % i det værste scenarie. Således viser prognosen fortsat et stort spænd mellem bedste scenarie og værste scenarie.

Tættere opfølgning hos Sundhedsministeriet
Som følge af udfordringerne på projektet har Sundhedsministeriet besluttet, at projektet skal under tættere opfølgning hos ministeriet. Regionen har aftalt med ministeriet, at parterne skal holde kvartalsvise møder, og at regionen månedsvis skal sende en økonomi- og reservestatus samt en opdateret reserveprognose fra projektorganisationen til ministeriet. Næste møde er fastsat til 6. september 2021.

Administrationens vurdering – usikkerhed om reserverne, tidsplanen og kvaliteten af det færdige hospital 
Administrationen vurderer, at reserverne ikke er tilstrækkelige til at dække risikobilledet. Det skyldes forsinkelserne i byggeriet, det betydelige antal verserende krav for ekstraarbejder, COVID-19, facadeentreprenørens konkurs, langsommelig fremdrift, Totalrådgivers performance og tidsfristforlængelser. Det vurderes ikke sandsynligt, at projektet kan etableres inden for totalrammen.

Administrationen konstaterer, at projektorganisationen og byggeledelsen foretager en grundig behandling af entreprenørernes ekstrakrav. Det sker bl.a. for at reducere bygherres betaling for ekstrakrav ved at rette flere af kravene videre mod andre entreprenører eller totalrådgiver.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Overordnet er det revisionens opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april til 30. juni 2021, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

Revisionen henleder opmærksomheden på nogle forhold i kvartalsrapporteringen. Blandt andet henvises til DTØ's sammenfatning vedrørende det fortsat voksende pres på reserverne ved udgangen af 2. kvartal 2021, og at reserveprognosen viser et stort spænd mellem bedste og værste scenarie. Det bemærkes, at der i alle scenarier er et totalforbrug, der overstiger den godkendte totalramme. Revisionen gør opmærksom på udsættelsen af AB92-afleveringen, samt at der er risiko for, at tilsagnsbetingelsen om, at 70% af investeringen i medicoudstyr skal gå til patientrettet udstyr, ikke kan overholdes. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Den uafhængige risikovurdering bemærker, at der er et fortsat stigende pres på reserverne ved udgangen af 2. kvartal 2021, jf. projektorganisationens risikovurdering og kapitaliseret risici i risikologgen. Dertil viser reserveprognosen, baseret på de tre scenarier (bedste udfaldsrum, mest sandsynlige udfaldsrum samt værste udfaldsrum) udfordringer i niveauet af reserver på det samlede kvalitetsfondsprojekt, således at der i alle tre scenarier forventes et totalforbrug, der overstiger det samlede kvalitetsfondsprojekts godkendte totalramme. Reserveprognosen viser et stort spænd mellem bedste udfaldsrum og værste udfaldsrum. De skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed. Det gælder fx i forhold til potentielle entreprenørkrav i den resterende byggeperiode; ikke færdig forhandlede entreprenørkrav på kendte forhold samt udfald på de igangværende tvister.

Risikovurderingen har også en række anbefalinger. Blandt andet anbefales det, at projektet fortsat afsøger mulige styrkelser af projektøkonomien, selvom mulighederne på nuværende sene stade mere eller mindre er udtømte. En anden anbefaling er, at man hurtigst muligt får færdigforhandlet kravene vedrørende godtgørelse og erstatning, afledt af den seneste udskydelse af AB92-aflevering til den 12. august 2022. Det anbefales, at projektet sikrer, at der hurtigst muligt godkendes en udførelsestidsplan, herunder at der er ressourcer til stede hos totalrådgiver til at sikre kvaliteten af udførelsesplanen og sammenhæng til projektmodellen og den løbende ajourføring heraf. Desuden påpeges, at alle forhold, der kan få indflydelse på fremdriften, prioriteres højt i projektet, samt at mulige konsekvenser løbende indarbejdes og værdisættes i risikobilledet. Hertil anbefales, at efterprojekteringen afsluttes, og at der foruden kollisionstesten også bør foretages yderligere granskning af mangler i projekteringen. Videre anbefales det, at bygherre fortsat har fokus rettet mod totalrådgiver og underrådgivers manglende ressourcer til projektet. Herunder deres langsommelig håndtering af KEB'er (krav fra entreprenør) og tekniske forespørgsler samt langsommelig udarbejdelse af udførelsestidsplan samt opfølgning på projektmodellen og kollisioner, da problemstillingerne er essentielle for den kritiske vej i forhold til sikring af fremdriften.

KONSEKVENSER

Hvis sagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag vedrørende Nyt Hospital Hvidovre sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Administrationen vurderer, at det under de gældende rammer er usandsynligt, at Nyt Hospital Hvidovre kan gennemføres inden for den fastlagte totalramme, idet risikobilledet fortsat er problematisk bl.a. som følge af de igangværende tvister, ubehandlede ekstrakrav fra entreprenørerne og endnu en tidsfristforlængelse.

Administrationen vurderer derfor, at projektets reserver og tilgodehavender samlet ikke er tilstrækkelige i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade og i forhold til det mest sandsynlige scenarie på baggrund af udviklingen i 2. kvartal 2021. Budgetudfordringen forventes løst i regionalt regi. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21050027

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Kvartalsrapport for Nyt Hospital Hvidovre 2. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Luftoto af Nyt Hospital Hvidovre

14. 2. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende fortrolige bilag, revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Bispebjerg (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:

Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. april 2021 til 31. juni 2021 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri; Nyt Hospital Bispebjerg. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. I sagsfremstillingen gennemgås hovedtræk fra kvartalsrapporten (bilag 1), mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Bispebjerg. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser. 

Status for Nyt Hospital Bispebjerg
Akuthus
Designfasen er i god proces og samarbejdet med totalentreprenøren Rizzani de Eccher, er godt og konstruktivt. Således har projektorganisationen i juli 2021 godkendt forprojektet og totalentreprenøren er i gang med hovedprojektfasen. Hovedprojektet (detaljeprojekteringen) afleveres successivt i pakker til godkendelse hos bygherre og forventes at foregå løbende frem til september 2021. På byggepladsen er udførelsen af de to tunneller inde på Akuthusbyggefeltet næsten afsluttet.

Den overordnede tidsplan fra entreprenøren ser fortsat ud som følger:

  • Etape 1 (fire tårne mod nord) færdigbygges ultimo 2022 med forventet ibrugtagning medio 2023.
  • Etape 2 (to sydlige tårne) afleveres i august 2024 med forventet ibrugtagning 1. kvartal 2025.
  • Etape 3 (parkeringskælder ved Akuthus samt forplads) afleveres i marts 2025.

Det bemærkes, at der kan blive behov for justeringer i tidsplanen, idet projektorganisationen vurderer, at totalentreprenørens seneste tidsplan for etape 1 er for optimistisk. Totalentreprenørens verificerede tidsplan forventes at foreligge i 3. kvartal 2021, hvorefter eventuelle konsekvenser for tid og økonomi kan blive afklaret.

Nye indeks for pris- og lønudviklingen i årene 2020-2022. Primo juni 2021 har staten udmeldt nye anlægs-PL-indeks for årene 2020 (endeligt), 2021 og 2022 (foreløbig), der har medført, at det samlede budget for Nyt Hospital Bispebjerg er blevet ca. 56,6 mio. kr. (21 PL) lavere ift. sidste kvartal. Det bemærkes at denne budgetreduktion er i "nutidskroner" og kan tænkes at blive rejusteret i løbet af projektperioden. Dette vil afhænge af udviklingen i det regionale anlægsindeks. Andelen af den aktuelle budgetmanko, der er opstået i forhold til den indgåede totalentreprisekontrakt, disponeres af reserven. 

It og medicoteknisk inventar
Projektorganisationen har et tæt samarbejde med relevante parter (Center for Økonomi, Center for It, Medico og Telefoni og hospitalet) vedrørende fastlæggelsen af it og medicoteknisk inventar til brug for Akuthuset. I overensstemmelse med tidsplanen har projektorganisationen haft stort fokus på denne proces. Administrationen vurderer, at hovedparten af det større bygningspåvirkende it og medicotekniske inventar er afdækket.

Renoveringsprojekter
Renovering af 1. og 2. sal i bygning 6 er afsluttet, og indflytning har fundet sted planmæssigt. Hospitalet har i foråret 2020 inddraget stueetagen i COVID-19-beredskabet. Det har derfor været nødvendigt at udskyde renoveringsarbejderne på denne etage, og det er endnu uvist, hvor lang tid der går, før arbejdet kan genoptages. På den baggrund har Nyt hospital Bispebjerg meddelt entreprenørerne, at kontraktarbejder for stueetagen og renoveringsprojektet aflyses, og vil blive genudbudt på et senere tidspunkt. Projektstyregruppen har dog besluttet, at ventilationsarbejderne skal færdiggøres af hensyn til 1. salens brugere.

Aquifer Thermal Energy Storage Anlæg (ATES) er idriftsat
Jordvarmeanlægget er færdigetableret, ibrugtaget og overdraget til driftsenheden i Center for Ejendomme i 1. kvartal 2019. De sidste arbejder er som forventet afsluttet i efteråret 2020, og regnskab forventes aflagt i 2021, når de sidste udgifter er afholdt.

Laboratorie- og Logistikbygning (Lab-Log) er idriftsat
Bygningen blev fuldt idriftsat den 25. januar 2020. Afleveringsdokumenter for det sidste medicoudstyr er modtaget i 2. kvartal 2021, og der kan nu aflægges samlet regnskab.

Midlertidig Akut og Røntgen Satellit (MARS) er idriftsat
Bygningen blev idriftsat for patienter den 24. september 2019. De sidste udgifter til entreprenøren er afholdt i 1. kvartal 2021. Der har været afholdt 1-års-gennemgang, og alle udestående forhold er udbedret. Regnskabet forventes aflagt i 3. kvartal 2021.

Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte økonomiske ramme, til den aftale tid og i den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og projektorganiseringen. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

Påvirkning fra udvikling i COVID-19
Udviklingen og udbredelsen af COVID-19 vil kunne få stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier inden for den aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi, da både entreprenører og underentreprenører kan komme fra andre lande og kan være underlagt rejserestriktioner. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at iværksætte i relation til COVID-19. Administrationen har fokus på rapportering om dette til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregrupper og politiske følgegrupper.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2021 til 30. juni 2021 efter revisionens opfattelse i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på DTØ's anbefalinger. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3. 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ vurderer, at der med de samlede likvide reserver er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 2. kvartal 2021 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog. Dog bemærker DTØ, at der er sket et markant fald i nettoreserverne. Dette skyldes indarbejdelsen af et forventet forbrug til totalenterpriseudgifter uden for Akuthusets enterprisekontrakt, samt indarbejdelse af en forventet omkostning på 26 mio. kr. til finansiering af den budgetmanko, der er opstået for entreprisekontraktsummen grundet nedjusteringen af de regionale anlægsindeks. 

DTØ anbefaler en afklaring af den faktiske budgetmæssige udfordring i forhold til IT- og medicoteknisk udstyr, herunder synliggørelse af den nødvendige finansiering til håndtering af en eventuel budgetmæssig manko. Budgetter til AGV'er (Automated Guided Vehicle) anbefales verificeret. DTØ anbefaler, at projektet snarest får besluttet, hvorvidt der skal foretages væsentlige ændringer i byggeriet grundet omdisponering og kapacitetsmæssige forhold. DTØ anbefaler yderligere, at projektet foretager en specificering af hvilke typer forventede totalentrepriseudgifter, de afsatte midler i reservepuljen skal dække. DTØ anbefaler, at projektet snarest får skabt vished i forhold til en gældende og endelig tidsplan for etape 1, herunder at evt. væsentlige ændringer identificeres og risikovurderes. DTØ anbefaler, at projektet snarest får afklaret, hvorvidt den midlertidige kloakafledningsløsning kan etableres rettidigt. Desuden anbefales, at projektet i samarbejde med totalentreprenøren får drøftet de tidsmæssige bekymringer, som totalentreprenør har i forhold til projektets fortsatte fremdrift. Endeligt anbefaler DTØ, at projektet i fællesskab med totalentreprenøren identificerer, aftaler og implementerer de nødvendige tiltag.

Udover de konkrete anbefalinger har DTØ en række opmærksomhedspunkter der kan læses i DTØ's fortrolige bilag.

Administrationen er enig i DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4. Administrationen vil følge op på anbefalingerne, og kan konstatere, at projektorganisationen allerede arbejder med flere af ovenstående punkter.

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Bispebjerg
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i regnskabsinstruksen af 10. august 2020. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalg og regionsråd orienteret.

Det er administrationens vurdering, at det er realistisk at gennemføre Nyt Hospital Bispebjerg inden for den fastlagte budgetramme.

Projektets reserver og besparelseskatalog vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21050026

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg

15. 2. kvartalsrapport 2021 - Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Nordsjælland (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:

Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april 2021 til 30. juni 2021 samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Nordsjælland. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Nordsjælland. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver og er derfor fortrolige.  

Status for Nyt Hospital Nordsjælland
NCC blev valgt som hovedentreprenør i juli 2019, og der var fra august til november 2019 en optimeringsperiode. Efter optimeringsperioden gik byggeriet i gang primo december 2019. Der er siden også indgået samarbejdsaftale med NCC. Projektets udbudsmodel består af tre faser, hvor udbuddets første fase, der vedrører styring af byggeriet, etablering og drift af byggeplads, jordarbejder, udførelse af råhus og kælder blev afsluttet i sommeren 2019. Der er efterfølgende indgået aftale på serviceby (logistikcentral, modtagekøkken, garage, depotrum m.v.) for konstruktioner op til terræn samt tunnel.

Udbuddene og tilhørende forhandling for facader, installationer, komplettering og landskab (fase 2 og 3) varetages af hovedentreprenøren. Indgåelse af ubetingede kontrakter forventes at blive gennemført i andet halvår  2021. Udbuddene for resterende serviceby vil ske i andet halvår af 2021. I forbindelse med udbud af den resterende del af servicebyen vil der samtidig blive indhentet en markedspris - i form af en prisoption - på udvidelse af servicebyens areal med henblik på, at der kan etableres et produktionskøkken. 

Fremdrift i 2. kvartal 2021
I løbet af andet kvartal 2021 har der været stor aktivitet på byggepladsen med særligt konstruktionsarbejder. Således nærmer færdiggørelsen af bundpladen sig, og den forventes færdig i august 2021. Ydervægge på kælderniveau er flere steder opsat, og arbejder i bygningens stueetage er i gang. Derudover er tunnelen mellem serviceby og hovedbygningen færdiggjort, ligesom anlægsarbejder og konstruktioner til terræn i servicebyen. Byggeriet følger tidsplanen, hvor NCC forventes at aflevere råhuset i 2022. Aflevering af hospitalsbyggeriet er berammet til ultimo 2024. Tidsplanen bliver drøftet med de bydende entreprenører for arbejderne med lukning, komplettering og installationer.  

Budgetudfordringer
I forbindelse med modtagelse af tilbud på entrepriserne vedrørende facader, indvendige arbejder, installationer og landskaber i 1. og 2. kvartal 2021 og forhandlingen herom, blev bekymringen om budgetudfordringer fra 3. og 4. kvartal 2020 bekræftet. Budgetudfordringen afstedkom, at der har pågået en proces med at identificere besparelser samt drøftelser i Region Hovedstaden og med Sundhedsministeriet om økonomien. Resultatet af denne proces er afspejlet i brev fra Sundhedsministeren af 14. juni 2021, hvilket blev drøftet på regionsrådsmøde den 22. juni 2021. Herefter udgjorde den forventede budgetoverskridelse mellem 650 og 800 mio.kr.

Sundhedsministeren meddelte den 14. juni 2021 bl.a., at ministeren tager den forventede overskridelse til efterretning og accepterer, at der arbejdes med et nyt styrende budget på 4,553 mia. kr. (09-pl, pris- og lønindeks), svarende til 5,492 mia. kr. (21-pl). Ministeren forudsætter, at regionen selv tilvejebringer den fornødne finansiering (likviditet) og tilføjer, at regionen og regeringen på baggrund af en konkret vurdering af regionens likviditet kan drøfte behov for en eventuel ændring af kvalitetsfondsprojektets finansieringsprofil med henblik på lånefinansiering.

Det betød, at der blev skabt grundlag for indgåelse af entreprisekontrakter. Der arbejdes i øjeblikket på implementering af identificerede besparelser. Status herpå vil fra og med 3. kvartal 2021 løbende blive rapporteret til den politiske følgegruppe. Parallelt med dette arbejdes der også med et fornyet besparelseskatalog, som der rapporteres på første gang i 3. kvartal 2021. I samarbejde med hovedentreprenør NCC er arbejdet med udbuddene og forhandling derfor fortsat, og der forventes at blive indgået kontrakter for lukning, komplettering, installationer og landskaber i 3. og 4. kvartal 2021.

Det er aftalt med Sundhedsministeriet, at der gennemføres en ekstern gennemgang af projektet med start i efteråret 2021. Målsætningen er at understøtte, at projektet er bedst muligt rustet til udførelsesfasen og de kommende anlægsarbejder i fase 2 og 3. Kommissorium for denne opgave udarbejdes i fællesskab med Sundhedsministeriet i september måned 2021, hvorefter gennemgangen igangsættes.    

Det vurderes positivt, at byggeprojektet følger tidsplanen for fremdrift på byggepladsen, samt at der på tværs af byggesporet og organisationssporet er stort fokus på at finde de nødvendige tilpasninger i projektet.

Administrationens samlede vurdering
Administrationen konstaterer, at der har været god fremdrift på byggepladsen i andet kvartal 2021, og at tidsplanen holdes trods udfordringerne med Covid-19. 

Med svaret fra Sundhedsministeriet af 14. juni er administrationens bekymring for den samlede budgetøkonomi i videst muligt omfang håndteret. Sundhedsministeriet forhåndsgodkendte en lånefinansiering af den forventede budgetoverskridelse, og dermed kan projektet fortsætte. Administrationen vil fortsat følge projektstyringen tæt med stort fokus på projektorganisationens fortsatte arbejde med styring af tid, økonomi og kvalitet. Administrationen anerkender samtidig, at projektorganisationen har arbejdet målrettet for at tilpasse byggeriet for at imødekomme budgetudfordringerne i videst muligt omfang, uden at det går ud over patienter, personale og pårørende. Det har betydet en væsentlig mindre budgetudfordring, end der indledningsvist blev forudset.

Administrationen forventer, at projektet fortsætter det fokuserede arbejde med løbende at sikre et tilstrækkeligt reserveniveau og et udbygget besparelseskatalog med væsentlige tilpasningsmuligheder i omfang og/eller kvalitet for at kunne gennemføre kvalitetsfondsbyggeriet. Endvidere skal projektorganisationen fortsat have et meget stort fokus på opgaven med at identificere og minimere risici. Det er et stort og komplekst byggeri, og det er vigtigt, at arbejdet med at identificere optimeringsmuligheder fortsat er højt prioriteret både i byggesporet og i organisationssporet på Nyt Hospital Nordsjælland.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, og administrationen er derfor enig i revisionens og "Det Tredje Øje" (DTØ)'s vurderinger, jf. nedenstående.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring

Det er for de af revisionen omfattede skemaer, vores opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2021 til 30. juni 2021, for så vidt angår projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlag, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at regionens beskrivelse (Beskrivelsen) af projektets fremdrift og risici, herunder forventet resterende forbrug (Budget) ikke i alle væsentlige henseender er opgjort på et rimeligt grundlag.

For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ) 

Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på de materialer DTØ har haft til rådighed.

DTØ erfarer at projektets risikoeksponering er væsentligt forbedret siden sidste kvartal grundet en forøgelse af det styrende budget med et markant millionbeløb. Dog er projektet fortsat udfordret af, at det kapitaliserede risikobillede overstiger projektets samlede reserver. En udfordring som blandt andet skyldes at PL-indekset for 2021 af juni 2021 er blevet nedjusteret med 1,6 pct., hvormed projektets samlede ramme er blevet reduceret tilsvarende.

Således vurderer DTØ, at projektet fortsat ikke har et tilstrækkeligt reserveniveau til at kunne gennemføre byggeriet inden for rammen, ligesom der må forventes at skulle findes yderligere finansieringsmuligheder.

For DTØ's fulde risikovurdering henvises til mødesagens fortrolige bilag 4. 

Administrationen er enig i revisionens og DTØ's vurderinger, hvilket også fremgår af administrationens samlede vurdering, og administrationen vil følge op på anbefalingerne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner, økonomi og risici på projektet tæt og vil også løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret. Den politiske følgegruppe havde i 2. kvartal 2021 møder den 26. april, 25. maj, 31. maj 2021 og 28. juni 2021. Der er planlagt yderligere møder i følgegruppen den 23. august og 27. september 2021.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21048239

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport, 2. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring, 2. kvartal 2021

Bilag 4: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto, 29. juni 2021

16. Vedtagelse af Råstofplan 2016/2020

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende udkast til Råstofplan 2016/2020 for Region Hovedstaden (bilag 1), hvor fire interesseområder udgår; Evetofte, Laugø, Skovbakke og Søsum (bilag 2), og hvor de i miljø- og klimaudvalget vedtagne ændringsforslag indarbejdes (bilag 3):

a) at udtage graveområdet ved Vindekilde af Råstofplan 2016/2020,

b) at udtage graveområdet ved Skævinge af Råstofplan 2016/2020,

c) at øge den angivne mængde genanvendte råstoffer med 3,84 mio. m3, svarende til reducering af råstofindvinding ved udtagelse af graveområdet ved Vindekilde og Skævinge i Råstofplan 2016/2020.

 

Administrationens bemærkninger: Foranlediget af miljø- og klimaudvalgets anbefaling om at reducere antallet af nye graveområder i råstofplanen har administrationen foretaget en fornyet gennemgang af beregningerne af prognosen for regionens fremtidige råstofforbrug. Gennemgangen har ført til en revideret prognose for råstofbehovet. Prognosen ligger til grund for fastlæggelsen af, om regionens råstofplan opfylder kravet om en 12-års forsyningshorisont. På baggrund af den reviderede prognose og med afsæt i tilkendegivelser fra forretningsudvalget har administrationen foretaget en faglig vurdering af miljø- og klimaudvalgets anbefaling.

I forlængelse af ovenstående stiller administrationen et ændringsforslag, der er vedlagt som bilag 18. De nye eller supplerende bilag, der er tilføjet sagen efter forretningsudvalgets møde den 15. juni 2021 er vedlagt som bilag 11-17. Det reviderede udkast til råstofplan 2016/2020 (bilag 11) er justeret efter administrationens ændringsforslag og de forbedrede prognoseberegninger.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:

Forretningsudvalget godkendte, at Karin Friis Bach (B) erklærede sig inhabil, og Karin Friis Bach (B) forlod mødelokalet under sagens behandling.

Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag til sagen:

”SF vil gerne fremsætte et nyt indstillingspunkt 1 c i punkt 16 om råstofplanen:

c. at godkende at graveområde Skævinge forkastes som nyt graveområde i Råstofplan 2016/2020 (under forudsætning af godkendelse af 1a)”

Formanden satte ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti under afstemning:
For stemte:  B (1), F (1), O (1), og Ø (1), i alt 4.
Imod stemte: A (5), C (2) og V (3), i alt 10.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Ændringsforslaget fra Socialiatisk Folkeparti var herefter bortfaldet.

SF ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:
”Der er rum i råstofplanen til at fjerne Skævinge graveområde, som ligger i et større område med påtænkt byudvikling, og som kun bidrager med 0,74 mio. m3 råstof, og hvor trafikken vil være en meget svær udfordring, jf. Hillerød kommunes høringssvar:  
”I forhold til adgangen vurderer Hillerød Kommune, at det vil kræve nye vejanlæg. For at komme til området skal man køre ad grusveje som er private fællesveje. Den asfalterede Meløsevej er en mindre, smal landevej der ikke egner sig til tung trafik. Det vil være svært at komme til og fra området, uden at køre igennem mindre landsbyer, der ikke er egnet til tung trafik.”   
Ud fra en samlet vurdering af forholdene, der taler imod Skævinge graveområde, holdt op imod hvor lille et bidrag graveområdet vil indvinde, er det SF’s klare ønske, at området ikke skal med i planen. Især ikke, når der for at opnå det nødvendige omfang af råstoffer i råstofplanen ikke er behov for den lille mængde råstof, graveområdet kunne bidrage med. Lokalområdet skal ikke påtvinges en unødvendig og på flere måder problematisk råstofgrav.” 

Formanden satte administrationens ændringsforslag (bilag 18) under afstemning:
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), O (1), V (3) og Ø (1), i alt 14.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Administrationens ændringsforslag var herefter anbefalet.

Formanden satte den samlede indstilling, som ændret ved administrationens ændringsforslag til afstemning:
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), O (1) og V (3), alt 13.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Den samlede indstilling, som ændret ved administrationens ændringsforslag var herefter anbefalet.

Enhedslisten ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:
”Vi støtter ændringsforslagene og anerkender det store arbejde, der er lavet for at forbedre råstofplanen.
Men råstofloven er ude af takt med virkeligheden, da den reelt set ikke er afgørende for at byggerierne indenfor regionens geografi får dækket deres råstofbehov. Lovens reelle funktion er at sikre private interesser i den regionale geografi på bekostning af lokalsamfund, natur og kulturlandskaber.  
Endvidere er vi jf. regionens eget høringssvar om Lynetteholmen stærkt bekymrede for de enorme krav, som vil opstå i næste råstofplan”. 
 

Forretningsudvalgets beslutning den 15. juni 2021:

Forretningsudvalget godkendte, at Karin Friis Bach (B) erklærede sig inhabil, og Karin Friis Bach (B) forlod mødelokalet under sagens behandling.

Et enigt forretningsudvalg besluttede at udskyde sagen, indtil det har været muligt at indhente en udtalelse fra Miljøministeriet om, hvorvidt det er muligt at tilvejebringe en større andel af råstofferne via import og yderligere genbrug.

Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.
 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 11. juni 2021: 

Administrationens indstilling til miljø- og klimaudvalget var følgende:

"Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

1. at beslutte, at et eller flere af følgende fire interesseområder udgår af udkast til Råstofplan 2016/2020 jf. bilag 1:

a. Evetofte

b. Laugø

c. Skovbakke

d. Søsum (udlagt i 2012)

 

Miljø- og klimaudvalget indstiller til forretningsudvalget at anbefale over for regionsrådet:

2. at godkende endeligt udkast til Råstofplan 2016/2020 for Region Hovedstaden (bilag 2)"

 

Indstillingspunkt 1:

Godkendt, idet udvalget besluttede, at de fire interesseområder udgår af udkast til Råstofplan 2016/2020 jf. bilag 1:

      a. Evetofte

      b. Laugø

      c. Skovbakke

      d. Søsum (Udlagt i 2012)

Charlotte Holtermann (A), Özkan Kocak (A) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandling af indstillingspunkt 1.

 

Indstillingspunkt 2:

Der var omdelt fem ændringsforslag til sagen; henholdsvist tre stillet af Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Venstre samt to stillet af Socialistisk Folkeparti (notat vedr. ændringsforslag er vedlagt i bilag 3).

Administrationens indstillingspunkter i det ekstraordinære møde i miljø- og klimaudvalget imødekommer to af de fremsatte ændringsforslag; derfor bortfalder disse, så der stilles følgende ændringsforslag til sagen:

 

Ændringsforslag stillet af Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Venstre:

  • at udtage graveområdet ved Vindekilde af Råstofplan 2016/2020

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning.

For stemte: B (1), F (1), V (1), Ø (1), i alt 4.

Imod stemte: A (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0.

I alt 6.

Ændringsforslaget blev hermed anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet.

Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i behandling af indstillingspunkt 2.

 

Ændringsforslag stillet af Socialistisk Folkeparti:

  • at udtage graveområdet ved Skævinge af Råstofplan 2016/2020

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning.

For stemte: B (1), F (1), Ø (1), i alt 3.

Imod stemte: A (2), i alt 2.

Undlod at stemme: V (1), i alt 1.

I alt 6.

Ændringsforslaget blev hermed anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet.

Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i behandling af indstillingspunkt 2.

 

Ændringsforslag stillet af Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Venstre:

  • at øge den angivne mængde genanvendte råstoffer med 3,84 mio. m3, svarende til reducering af råstofindvinding ved udtagelse af graveområdet ved Vindekilde og Skævinge i Råstofplan 2016/2020 (notat vedr. beregning af udvikling af genanvendelse i m3 fra 2013-2019 er vedlagt i bilag 4) 

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning.

For stemte: B (1), F (1), V (1), Ø (1), i alt 4.

Imod stemte: A (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0.

I alt 6.

Ændringsforslaget blev hermed anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet.

Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i behandling af indstillingspunkt 2.

 

Administrationens indstillingspunkt 2 er hermed bortfaldet, idet udkast til Råstofplan 2016/2020 med de vedtagne ændringsforslag indarbejdet blev anbefalet til forretningsudvalget og regionsrådet.

Socialdemokratiet ønskede følgende tilføjet protokollen:

”Socialdemokraterne noterer sig, at det udkast til en Råstofplan, som administrationen har fremlagt, og som miljø- og klimaudvalget anbefalede på deres møde d. 25. maj 2020 går helt til kanten af lovgivning ved at udlægge det absolut mindst mulige areal til graveområder og indarbejde det absolut højeste faglige bud på genanvendelse af byggematerialer. Socialdemokraterne kan ikke bakke op om en yderligere reduktion i graveområder, da dette med stor sandsynlighed vil føre til unødvendig mange klager, hjemvisning og en fornyet behandling, hvor lovkravet vil være det samme. Det vil være spildte kræfter.

Socialdemokraterne er tilfredse med, at der er sket en fuldt ud lovlig reduktion i antallet af interesseområder. Og vi ønsker at løse den opgave, som Folketinget har pålagt os via lovgivningen ved at udpege graveområder til 12 års forbrug af råstoffer - hverken mere eller mindre. Samtidig vil vi fortsætte arbejdet for at få loven ændret, så vi ikke igen om fire år skal udpege graveområdet til 12 års forbrug af råstoffer på et areal, der udgør ca. 4,6 % af arealet i Danmark, men huser omkring 31 % af befolkningen.”

BAGGRUND

Ifølge råstofloven er regionerne myndighed for råstofplanlægning og -indvinding på land, og det er regionernes ansvar at udarbejde råstofplaner, som udstikker de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen. Regionsrådet skal udarbejde en råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer i Region Hovedstaden, hvor de overordnede retningslinjer for råstofindvinding i en 12-årig planperiode fastlægges. Regionsrådene gennemgår råstofplanen hvert fjerde år for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision.

Regionrådet for Region Hovedstaden besluttede den 21. august 2018, at råstofplanen skulle revideres. Der har været tale om en inddragende planproces, hvor regionen har været tidligere ude med høringer og har afholdt mange flere borgermøder, både fysiske møder og virtuelle, end i tidligere planprocesser. Regionsrådet godkendte den 22. september 2020 forslaget til Råstofplan 2016/2020 og den tilhørende miljøvurdering, som derefter blev sendt i offentlig høring i perioden fra den 23. september - 25. november 2020. Et revideret forslag til Råstofplan 2016/2020 blev sendt i supplerende høring i perioden fra den 15. februar - 13. april 2021.

På udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021 blev sagen om vedtagelse af Råstofplan 2016/2020 behandlet, hvor den blev anbefalet af et flertal i udvalget, idet Enhedslisten stemte imod. Derudover bad det samlede udvalg om, at forordet til Råstofplan 2016/2020 blev taget op til revurdering af administrationen, med sigte på at stramme op på retorikken om de særlige udfordringer med den knappe arealressource i Region Hovedstaden, samt de overordnede præmisser for opgaven med råstofplanudarbejdelsen.

På forretningsmødet den 8. juni 2021 blev sagen om vedtagelse af Råstofplan 2016/2020 forelagt, hvor et enigt forretningsudvalg besluttede at sende sagen tilbage til miljø- og klimaudvalget til fornyet behandling, idet sagen ikke var tilstrækkeligt belyst. 

Til brug for miljø- og klimaudvalgets drøftelse og beslutning har administrationen udarbejdet et nyt bilag (bilag 2), hvor interesseområderne er opstillet i en prioriteret liste efter graden af usikkerhed for, om der i forbindelse med en kommende råstofplan vil kunne udlægges et nyt graveområde. 

Enhedschef; Carsten Bagge Jensen, og chefkonsulent; Mette Hald Simonsen, fra administrationens miljøenhed vil holde et oplæg på miljø- og klimaudvalgets mødet.

SAGSFREMSTILLING

I udarbejdelsen af Råstofplan 2016/2020 har miljø- og klimaudvalget haft øget fokus på afbalancering af hensynet til råstoferhvervet og råstofforsyningen op imod særligt naboer og berørte lokalsamfund. Dette har betydet en væsentlig forøgelse af antallet af retningslinjer i råstofplanen. I Råstofplan 2016/2020 er der i alt 17 retningslinjer, mod 8 i Råstofplan 2012.

Som noget nyt inddrager regionen bidragene fra sekundære råstoffer (eksempelvis byggeaffald og overskudsjord) samt bidraget fra havindvinding, der losses i regionens havne, i ressourceopgørelsen i Råstofplan 2016/2020. Dette er i overensstemmelse med regionens målsætning om, at sekundære råstoffer dækker 20 % af hovedstadsregionens råstofforbrug i 2030 som formuleret i Region Hovedstadens strategi for FN’s Verdensmål.

Med det fremlagte udkast til Råstofplan 2016/2020 lever regionen op til til råstoflovens krav om, at råstofplanen udpeger råstofressourcer til 12 års forbrug i regionen. Det samlede behov for råstoffer i Region Hovedstaden i perioden 2020-2032 er estimeret til 96,6 mio. m3. Ressourceopgørelsen for Region Hovedstaden i planperioden 2020-2032 er estimeret til 96,76 mio m3.

Arealudlæg i planen

  • I den fremlagte råstofplan er der udlagt i alt 29 graveområder. Heraf er 11 nye graveområder og 18 er overført fra Råstofplan 2012.
  • Der tages i alt 16 graveområder fra Råstofplan 2012 ud af råstofplanen, da der ikke vurderes at være råstofressourcer til stede i arealerne, enten fordi de er færdiggravede, eller fordi fornyede undersøgelser viser, at der ikke er de formodede ressourcer til stede i arealerne.
  • I den fremlagte råstofplan udlægges i alt 13 interesseområder, heraf 8 nye. Bregnerød og dele af Amager Huse forkastes som nye interesseområder/arealer, idet der her er flest modsatrettede arealinteresser, der medfører usikkerhed om en efterfølgende udpegning til graveområde. 

Planprocessen 

I planprocessen for udarbejdelse af revision af råstofplanen har miljø- og klimaudvalget i en række mødesager sat retningen for administrationens udarbejdelse af den endelige Råstofplan 2016/2020. Regionsrådet har også på baggrund af indstillinger fra miljø- og klimaudvalget truffet en række beslutninger med betydning for den endelige råstofplan (overblik over planprocessen kan ses i bilag 5).

På baggrund af de politiske drøftelser har der i udarbejdelsen af Råstofplanen 2016/2020 været øget fokus på afbalancering af hensynet til råstoferhvervet og råstofforsyningen op imod øvrige interesser, herunder særligt naboer og berørte lokalsamfund.

Der har desuden været politisk fokus på, at arealudlæggene til nye graveområder skulle minimeres. Dette har medført, at det har ligget som en forudsætning for udarbejdelsen af den reviderede råstofplan, at forsyningshorisonten skulle ligge så tæt på 12 år som muligt, hvor de øvrige regioner opererer med længere forsyningshorisonter. Det har som tidligere nævnt også medført den nye praksis, hvor Region Hovedstaden indregner bidragene fra sekundære råstoffer samt fra havindvinding i råstofplanens ressourceopgørelse.

I løbet af planprocessen har regionsrådet og miljø- og klimaudvalget arbejdet for at ændre præmisserne for udarbejdelsen af råstofplanen. Der har været rettet henvendelse til miljøminister Lea Wermelin og til Danske Regioner med det formål at få sat udarbejdelsen af en National Råstofstrategi og en ændring af råstofloven på dagsordenen. Med henblik på at videreføre indsatsen fremadrettet, har regionsrådet besluttet, at en National Råstofstrategi skal være et af de fokusområder, der er i råstofplanen.

Der har været tale om en inddragende planproces, hvor regionen har været tidligere ude med høringer end ved forudgående revisioner af råstofplanen. I planprocessen har der været gennemført 4 høringer (efteråret 2018, foråret 2019, efteråret 2020 og foråret 2021), 6 fysiske borgermøder og 5 digitale borgermøder. I høringerne har regionen modtaget og behandlet i alt 719 høringssvar.

På baggrund af de politiske drøftelser og de gennemførte høringer er Råstofplan 2016/2020 forberedt af administrationen. Sideløbende med udarbejdelsen af selve råstofplanen er der udarbejdet en miljørapport for planen. Råstofplan 2016/2020 er digital og kan tilgås på Region Hovedstadens hjemmeside (Rh - Råstofplan 2016/2020 (niras.dk)) eller læses i bilag 1.

Kravene til regionernes råstofplanlægning

Region Hovedstaden administrerer på nuværende tidspunkt på grundlag af Råstofplan 2012, herunder i forbindelse med meddelelse af råstoftilladelser, idet Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2019 ophævede Råstofplan 2016 og hjemviste planen til fornyet behandling i regionen.

Det følger af råstoflovens § 5a, stk. 1, at regionen skal planlægge for en 12-årig forsyningshorisont for råstoffer. I 2018 besluttede regionsrådet på baggrund af administrationens redegørelse og analyserne heri, at der var behov for at udarbejde en revision af råstofplanen, da råstofindvinding i regionen på dette opgørelsestidspunkt havde medført, at det ikke længere var muligt at opfylde kravet til en 12-års forsyningshorisont. Der var og er derfor behov for en revideret råstofplan.

Høring af forslag til Råstofplan 2016/2020

Forslag til Råstofplan 2016/2020 har været i offentlig høring i perioden fra den 23. september - 25. november 2020. Et revideret forslag til råstofplanen har været i supplerende høring i perioden fra den 15. februar - 13. april 2021. Høringsnotater fra begge høringer kan tilgås via følgende links: Høringsnotat for høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Hvidbog?HoeringId=01139fc8-a3df-46d7-92a5-275decf0060b) og Høringsnotat for den fornyede høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Hvidbog?HoeringId=4e892e4f-96f8-489d-8854-fc8f5f5b519c). Høringsnotaterne er desuden vedlagt som bilag 6 og 7 (i bilag 7 er de høringssvar, der indeholder personfølsomme oplysninger, som derfor er fortrolige).

Regionen har modtaget i alt 335 høringssvar; heraf er 294 modtaget i høringen gennemført i efteråret 2020, og 41 er modtaget i den supplerende høring.

Langt hovedparten af høringssvarene fra borgere omhandler grave- og interesseområder og bekymringer om gener fra støj, støv, trafik og sikkerhed, men også tidsperspektiv på generne og de økonomiske konsekvenser for borgerne. Staten, kommuner og interesseorganisationer har fremsendt høringssvar med bemærkninger hovedsageligt vedr. hensynet til landskab, natur og grundvand. Råstoferhvervet og Region Sjælland har i deres høringssvar udtrykt bekymring for en utilstrækkelig udpegning af graveområder og for mange opsatte forudsætninger til nye graveområder, der vil hindre udnyttelsen af ressourcen. Høringssvarene fra råstoferhvervet indeholder desuden kritiske bemærkninger til formålet med retningslinjerne, hjemmelsgrundlaget og forholdet til den kommunale myndighedskompetence samt retningslinjernes forhold til den senere gravetilladelse.

Gennemførte ændringer i forslag til Råstofplan 2016/2020

I forhold til det forslag til Råstofplan 2016/2020, som regionsrådet godkendte på regionsrådsmødet den 22. september 2020, er der foretaget en række ændringer i Råstofplan 2016/2020:

Ændringer på baggrund af dialog med Staten og høringssvarene

De ændringer, der blev foretaget på baggrund af Statens kommentarer, blev foretaget forud for den fornyede høring. En gennemgang af Statens kommentarer og de ændringer, der er foretaget på baggrund heraf, kan ses i bilag 8.

Ændringer på baggrund af høringssvarene

Hvad angår retningslinjer:

  • Retningslinje 9 tilpasses således, at det bliver tydeligt, at retningslinjen om rækkefølgeplanlægning kun er relevant i forbindelse med ansøgninger, hvor der inddrages nye arealer til råstofindvinding. 

Hvad angår graveområder ændres følgende:

  • J4 Kallerup Bakke reduceres, således at arealer, der er godkendt efterbehandlede, udtages af planen. Idet arealerne er efterbehandlede, får udtagningen ingen indflydelse på råstofressourceopgørelsen
  • J3 Vasby Bakke er godkendt efterbehandlet og kan udtages af råstofplanen. Graveområdet optræder i ressourceopgørelsen med en ressource på 0,18 mio. m3, men ressourcen er ikke tilgængelig, da den er beliggende i de efterladte skråningsanlæg
  • F4 Skævinge reduceres, idet der i 2020 er registreret løgfrø (en sjælden art, der optræder på bilag IV i Habitatdirektivet) i to små søer i den nordøstlige del af det foreslåede graveområde.
  • L2 Ledøje Vest og D9 Grønlien, her ændres i forudsætningerne for forslagene, således at der kan etableres en råstofgrav forud for motorvejens anlæggelse, hvis der kan opnås tilladelse fra Vejdirektoratet til udkørsel.
  • D4 Lyngerup, her ændres i forudsætningerne for udvidelse af graveområdet, så der tages højde for, at udnyttelse af graveområdet kun kan ske under hensyntagen til et nedlagt ejerlavsdige, der er påbudt retableret af Slots- og Kulturstyrelsen. Herudover tilføjes en forudsætning om nærhedszone for den sydvestlige del af udvidelsen af gravområdet.
  • B1 Ammendrup, her ændres i forudsætningerne for udvidelsen af graveområdet, således at der tages højde for muligheden for en dispensation til et gennembrud i det beskyttede dige, der løber langs udvidelsen.

Øvrige ændringer:

  • Der tilføjes en tekst om bevaring af fortidsminder i afsnittet ”Hvem er myndighed”.

Ændringer i forhold til omfanget af udlagte interesseområder besluttet på mødet den 25. maj 2021

På udvalgsmødet den 27. april 2021 drøftede udvalget muligheden for at ændre i grundlaget for udlæg af interesseområder. Baggrunden herfor er, at der hidtil kun er blevet udlagt ca. 1/3 af de udlagte interesseområder til graveområder efter kortlægning for råstoffer og afvejning i forhold til andre arealinteresser. Herudover har det været tidsmæssigt uafklaret, hvornår der kunne forventes en frigivelse af disse områder til andre formål, der vil kunne hindre råstofudnyttelse.

Regionen har i Råstofplan 2016/2020 forpligtet sig til, at de interesseområder, der udpeges i forbindelse med en revision af råstofplanen, så vidt muligt skal afklares inden næste revision af råstofplanen. Det betyder, at det vil være tilstrækkeligt at udpege interesseområder, der kan erstatte de ressourcer, der forventes indvundet i regionen i den kommende 4-års periode, og at administrationen vil gennemføre detailkortlægning i disse inden for planperioden. På den måde begrænses perioden med usikkerhed, som naboer til de udpegede interesseområder skal leve med.

Det vurderes desuden, at kortlægningen forud for udpegningen af interesseområder kan gøres mere dybtgående. Datagrundlaget og de teknologiske tolkningsmuligheder forbedres, hvormed sikkerheden øges for, at de interesseområder, der udpeges fremadrettet, indeholder råstofressourcer af erhvervsmæssig interesse.

En yderligere ændring i grundlaget for udpegning af interesseområder er, at i områder, hvor der er en større grad af usikkerhed grundet modsatrettede arealinteresser, kan regionen vælge helt at springe udpegningen som interesseområde over og gå direkte til undersøgelse af muligheden for at udlægge et graveområde. På den måde begrænses mængden af borgere, der unødigt skal leve med usikkerhed om, hvorvidt der kommer et graveområde i deres nærområde. Usikkerheden fastlægges som en funktion af sikkerhed for, at der er en råstofressource og væsentligheden af øvrige arealinteresser. Det er et krav i råstofloven, at regionerne udpeger interesseområder med henblik på sikring af den fremtidige råstofplanlægning, men der er ikke specifikke krav til omfanget af udpegning af interesseområder. Det skal bemærkes, at de områder, der eventuelt forkastes, ikke reserveres til råstofindvinding. Dette vil få den konsekvens, at en ændret arealanvendelse kan være til hinder for, at en mulig råstofressource senere kan udnyttes.

I den fremlagte råstofplan inddrager regionen elementer af den ændrede praksis således, at de områder/arealer, hvor der er flest modsatrettede arealinteresser, der medfører usikkerhed om en efterfølgende udpegning til graveområde, forkastes som nye interesseområder. Idet de nye interesseområder udlægges i overensstemmelse med den hidtidige praksis, er der stadig behov for at tage forbehold for usikkerheder i udpegningen; særligt i forhold til ressourcens størrelse og placering. Der er derfor i den aktuelle plan behov for en robusthed i udlæggene af interesseområder, således at den fremtidige planlægning sikres, hvilket betyder, at en anslået ressourcemængde på omkring 10 mio. m3 er en god sigtelinje. I bilag 2 kan ses en gennemgang af interesseområderne og de miljøforhold, der gør sig gældende inden for hvert område samt et meget overordnet bud på råstofressourcen inden for de udlagte interesseområder.

På baggrund af ovenstående foretages følgende ændringer:

  • Bregnerød forkastes som nyt interesseområde
  • Amager Huse reduceres med 1/3

For begge disse områder gælder det, at der er en række modsatrettede arealinteresser, der gør det usikkert, om der kan udpeges et graveområde. For Bregnerød er sikkerheden for, at der er en tilgængelig råstofressource desuden lavere end for en række af de øvrige interesseområder. Se nedenfor under "Interesseområder" for opgørelse af arealer og antal af interesseområder.

At arealerne forkastes i den aktuelle Råstofplan 2016/2020 betyder ikke, at der ikke i forbindelse med senere råstofplanlægning kan blive stillet konkrete forslag om nye graveområder, hvor der vil ske en afvejning efter § 3 i råstofloven af en eventuel råstofressource op imod de øvrige arealinteresser.

Indholdet i Råstofplan 2016/2020

Råstofplan 2016/2020 har som målsætning at sikre forsyningen af råstoffer i hovedstadsregionen under hensyntagen til natur og miljø. Grundet de geologiske forhold er regionens råstofressource primært bestående af de finere fraktioner. Der er i Region Hovedstaden en mangel på grovere fraktioner som grus og sten. Det betyder, at kun ca. 35 % af råstofforbruget dækkes af råstoffer, som produceres i regionen (landbaseret indvinding, genanvendte materialer samt tilførsel fra havet), mens resten importeres fra udlandet og de øvrige regioner; i overvejende grad fra Region Sjælland (min 50 % af forbruget).

Graveområder

Arealudlæg

I den fremlagte råstofplan er der udlagt i alt 29 graveområder med et samlet areal på 1246,7 ha. Heraf er 11 nye graveområder, 18 er overført fra Råstofplan 2012, og af disse er der foretaget udvidelse af 4 graveområder. I Råstofplan 2012 var der til sammenligning 33 graveområder med et samlet areal på 1492,1 ha. Det samlede arealudlæg er dermed reduceret med 245,4 ha. I bilag 9 er der en oversigt over de udlagte graveområder fordelt på kommuner og med angivelse af den forventede ressource fordelt på fraktioner. Som det fremgår af ressourceopgørelsen, svarer ressourcen udlagt i råstofplanen til det forventede forbrug i den 12-årige planperiode.

Mulige konsekvenser af en beslutning om ikke at udlægge et eller flere af de nye graveområder

De samfundsmæssige hensyn, der finder anvendelse i forbindelse med administrationen af råstofloven, er udtømmende opregnet i råstoflovens § 3 (råstofressourcer, erhverv, miljø- og naturparametre m.v.).

De nye graveområder er udlagt på baggrund af en samlet afvejning efter § 3 i råstofloven, hvor råstofressourcen er vejet op imod øvrige arealinteresser. I afvejningen er arealinteresserne som f.eks. landskab, hensynet til naboer, grundvandshensyn osv. vurderet ud fra en ensartet væsentlighedsvurdering på tværs af områderne.

En beslutning om ikke at udpege et eller flere graveområde skal ske på baggrund af en afvejning af de interesser, der fremgår af bestemmelsen, og skal kunne begrundes ud fra konkrete og saglige vurderinger. Beslutningen skal også ske med udgangspunkt i det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip, dvs. at der skal kunne redegøres for, hvorfor det konkrete graveområde ikke udpeges i modsætning til andre, sammenlignelige udpegede graveområder. En beslutning om ikke at udlægge et eller flere konkrete graveområder vil derfor kræve en fornyet vurdering af de øvrige nye graveområder i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke andre, undersøgte mulige graveområder, som kan inddrages i det nuværende udkast til råstofplan. Regionen vil derfor ikke kunne opfylde lovens krav om, at der skal planlægges med råstofressourcer for en 12-årig planperiode (se nedenfor i afsnittet ressourceopgørelse).

En beslutning om ikke at udlægge et eller flere af de nye graveområder vil således forudsætte, at der gennemføres en fornyet planproces, der indbefatter yderligere kortlægning af mulige råstofressourcer, samt efterfølgende miljøvurdering, hvilket forventeligt kan udsætte en planvedtagelse med halvandet år.

Det er endvidere administrationens foreløbige vurdering, at en beslutning om ikke at udlægge et eller flere konkrete graveområde kan betragtes som en væsentlig ændring i forslaget til råstofplanen, som Miljøministeren ifølge råstofloven skal have lejlighed til at udtale sig om inden endelig vedtagelse af råstofplanen. Spørgsmålet om, hvorvidt det er en væsentlig ændring i forslaget til råstofplanen, vil endvidere kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageberettiget efter loven er både borgere, erhvervet, andre offentlige myndigheder og foreninger.

Ressourceopgørelse og ressourcefremskrivning

Den estimerede råstofressource i Råstofplan 2016/2020

Den estimerede ressource i de graveområder, der videreføres fra Råstofplan 2012, er på 50,34 mio. m3, og ressourcen i de nye graveområder, og udvidelserne af de eksisterende graveområder, er på 27,82 mio. m3. Samlet set er den estimerede råstofressource 78,16 mio. m3. Fordelingen af råstofressourcen på fraktionerne er estimeret til:

  • Sten/Grus (>2mm): 21,80 mio. m3
  • Groft sand (0,6 -2,0 mm): 11,94 mio. m3
  • Mellem sand (0,2 - 0,6mm): 44,46 mio. m3                                                    

Derudover er det samlede bidrag fra genbrugsmaterialer og havindvinding i 12-års perioden på sten/grus: 12,9 mio. m3 og sand: 5,6 mio. m3. Der er et underskud i Råstofplan 2016/2020 på sten/grus-fraktionen på 6,1 mio. m3, svarende til ca. 1,8 års forbrug, og et overskud på sandfraktionen på 6,2 mio. m3, svarende til ca. 1,4 års forbrug.

Det samlede behov for råstoffer i Region Hovedstaden i perioden 2020-2032 er estimeret til 96,6 mio. m3. Ressourceopgørelsen for Region Hovedstaden i planperioden 2020-2032 er estimeret til 96,76 mio m3. Samlet set viser det, at Råstofplan 2016/2020 er i balance.

Krav om 12 års forsyningshorisont

Såfremt råstofplanen vedtages uden en tilstrækkelig råstofressource, vil det efter administrationens vurdering udgøre en retlig mangel, som ved en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet forventeligt vil medføre, at vedtagelsen ophæves, og at planen hjemvises til fornyet behandling i regionen. Klageberettiget efter loven er både borgere, erhvervet, andre offentlige myndigheder og foreninger.

Yderligere inddragelse af sekundære råstoffer i ressourceopgørelsen
I ressourceopgørelsen er der indregnet bidragene fra sekundære råstoffer samt fra havindvinding. Bidragene er beregnet som gennemsnittet af årene 14-18, som angivet hos Danmarks Statistik vedrørende havmaterialer, og Miljøstyrelsens affaldsstatistik hvad angår sekundære råstoffer. Det er administrationens vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er et fagligt grundlag for at sætte mere konkrete tal på udviklingen i anvendelsen af sekundære råstoffer.

En ændring af ressourceopgørelsen vil, såfremt det besluttes, nødvendiggøre en tilretning af råstofplanudkastet og miljørapporten og deraf følgende fornyet høringsproces, hvilket forventeligt vil udsætte planens vedtagelse med minimum et halvt år. Spørgsmålet om ressourceopgørelse kan påklages som et retligt spørgsmål, herunder om opgørelsen er sket på grundlag af saglige kriterier. Der foreligger formodentligt ikke praksis fra klagenævnet herom. 

Interesseområder

Med den ovenfor beskrevne inddragelse af elementer fra den ændrede praksis, bliver der i Råstofplan 2016/2020 udlagt i alt 13 interesseområder, heraf 8 nye, med et samlet areal på 650,9 ha. Dette kan holdes op imod, at der i den oprindelige Råstofplan 2016 blev udlagt i alt 18 interesseområder, hvoraf 11 var nye, med et samlet areal på 1790,2 ha. I Råstofplan 2012 blev der udlagt 13 nye interesseområder med et samlet areal på 946 ha. I bilag 2 ses, som tidligere nævnt, en oversigt over interesseområderne i Råstofplan 2016/2020.

Retningslinjer

I Råstofplan 2016/2020 er der i alt 17 retningslinjer. Det er en væsentlig forøgelse i forhold til Råstofplan 2012, der indeholdt 8 retningslinjer. Baggrunden for det øgede antal ændringslinjer er, at der i Råstofplan 2016/2020 er øget fokus på at sikre hensyn til nære naboer og lokalsamfund, efterhånden som de udlagte graveområder og råstofindvindingen rykker nærmere på beboede områder. Derfor er der udarbejdet en række retningslinjer, der i endnu højere grad end tidligere skal sikre, at gener som støj og støv for de omkringliggende ejendomme reduceres.

Herudover er der på baggrund af fornyet viden også udarbejdet nye retningslinjer for efterbehandling, der dels skal øge beskyttelsen af grundvandet, men også sikre bedre tilpasning til landskabelige værdier i det omkringliggende område af det efterbehandlede areal

Fokusområder

Regionsrådet ønsker at videreføre idéen om, at der i Region Hovedstaden er grund til at have særlig fokus på udvalgte miljøområder i forbindelse med det videre arbejde med administration af råstofloven og udviklingstiltag i den kommende planperiode.

Grundvand

Udnyttelsen af råstofforekomster skal ske som led i en bæredygtig udvikling, og de enkelte råstofforekomster bør derfor så vidt muligt udnyttes fuldt ud. Region Hovedstaden har fokus på, at udnyttelsen sker på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af grundvandsressourcen.

Samspil med andre arealinteresser og efterbehandling 

Der er i de senere år kommet en større bevidsthed om, at arealressourcen er under pres, ikke mindst i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden vil derfor sætte fokus på, at der søges løsninger, der sikrer større samspil mellem de forskellige arealinteresser i forbindelse med den fremtidige råstofplanlægning. Regionen behandler under fokusområdet tre emner: Byudvikling, skovrejsning og etablering af nye naturområder/rekreative arealer. Regionen vurderer, at der inden for disse områder umiddelbart er et potentiale for planlægningsmæssige gevinster ved samtænkning af forskellige arealanvendelser efter endt råstofindvinding.

Genanvendelse og cirkulær økonomi 

Efter Region Hovedstadens opfattelse er det vigtigt, at der i højere grad lægges vægt på ikke at opfatte eksempelvis nedbrydningsprodukter fra byggebranchen som affald, men som sekundære råstoffer til substitution af de primære råstoffer, der kommer fra råstofgravene. Regionen vil have fokus på, at der kan ske en afkobling af forbruget af råstoffer fra den økonomiske vækst i samfundet, hvilket vil være tegn på indfasning af en mere cirkulær økonomi. Det vil betyde, at udviklingen i regionen vil bevæge sig i en mere bæredygtig retning.

National råstofstrategi

Presset på råstofressourcerne er et nationalt anliggende, der kalder på nationale løsninger. Derfor samarbejder regionerne om, at der skal udarbejdes en national råstofstrategi. På nuværende tidspunkt ses der ikke tilstrækkeligt på råstofressourcerne på tværs af regionerne, på tværs af hav- og landforekomsterne eller på tværs af de enkelte råstofkvaliteter. I en national strategi bør råstofressourcerne i hav og på land indgå i et samlet nationalt råstofregnskab, og der skal foretages en samlet miljøvurdering for den miljømæssigt mest forsvarlige udnyttelse af de samlede ressourcer. I en national råstofstrategi skal en udvikling hen imod en cirkulær råstoføkonomi understøttes.

For Region Hovedstaden er det afgørende, at der bliver udarbejdet en national råstofstrategi, idet regionen har særlige forsyningsmæssige problemstillinger grundet manglen på råstoffer af høj kvalitet inden for regionens grænser og i det store pres, der er på arealressourcen i regionen, affødt af den højeste befolkningstæthed i landet.

I forbindelse med de politiske drøftelser i Region Hovedstaden og drøftelserne i regi af Danske Regioner er det blevet tydeligt, at hvis regionerne reelt skal have mulighed for at tage et samlet ansvar for råstofindvindingen på land, kræver det, at råstofloven ændres, således at det rigide krav om, at alle regioner skal udlægge råstoffer til regionens eget behov i 12 år fjernes, så regionerne i meget højere grad kan koordinere på tværs af regionsgrænserne. En lovændring kunne sikre en formel planlagt koordination på tværs i stedet for den nuværende lidt vage formulering om koordinering i den gældende råstoflov.

Regionsrådet støtter således op om Danske Regioners nyligt fremlagte råstofudspil, der understreger behovet for en samlet strategi for udnyttelsen af råstoffer på land og i havet. Strategien skal også sikre en bedre udnyttelse af råstofferne i byggeri og anlægsarbejde samt styrke indsatsen for at genanvende råstoffer. Dette er væsentligt for at kunne reducere arealudlægget til råstoffer i de kommende år.

Klageadgang

Afgørelsen om vedtagelse af råstofplanen og tilhørende miljørapport kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dette betyder, at der alene kan klages over, hvorvidt regionen har fulgt reglerne. Derimod kan der ikke klages over udfaldet af regionens faglige vurdering. Det betyder, at klagenævnet kun i særlige tilfælde, hvor der er sket åbenlyse fejl i den faglige vurdering, eller hvor denne er helt fraværende, vil behandle klager, der omhandler dette.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen foretager regionsrådet arealreservationer i det åbne land, der muliggør fremtidig indvinding af råstoffer og forhindrer andre arealanvendelser, der kan være til hinder for råstofindvinding.

Såfremt regionsrådet vedtager Råstofplan 2016/2020, påbegyndes en periode på 4 uger, hvor råstofplanens og miljørapportens retlige forhold kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dette betyder, at der alene kan klages over, hvorvidt regionen har fulgt reglerne. Derimod kan der ikke klages over udfaldet af regionens faglige vurdering. En eventuel klage har opsættende virkning på planens ikrafttrædelse, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Planen gælder for perioden 2016 - 2032, og skal evalueres af regionsrådet hvert 4. år.

RISIKOVURDERING

Såfremt råstofplanen vedtages uden en tilstrækkelig råstofressource, vil det efter administrationens bedste vurdering udgøre en retlig mangel, som ved en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet forventeligt vil medføre, at vedtagelsen ophæves, og at planen hjemvises til fornyet behandling i regionen. Klageberettiget efter loven er både borgere, erhvervet, andre offentlige myndigheder og foreninger.

Administrationen bemærker i den forbindelse, at nævnets prøvelse er en retlig prøvelse, dvs. at nævnet efterprøver, om 12-års råstofressourcekravet er opfyldt, om procedureregler er overholdt, og om regionens udpegning af graveområder er foretaget på grundlag af konkrete og saglige vurderinger, mens nævnet ikke efterprøver, om det er rimeligt eller hensigtsmæssigt, at et graveområde udpeges eller ej.

Det er endvidere administrationens vurdering, at en beslutning om ikke at udlægge et eller flere konkrete graveområde kan betragtes som en væsentlig ændring i forslaget til råstofplanen, som Miljøministeren ifølge råstofloven skal have lejlighed til at udtale sig om inden endelig vedtagelse af råstofplanen. Spørgsmålet om, hvorvidt det er en væsentlig ændring i forslaget til råstofplanen, vil ved planens endelige vedtagelse kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. 

Såfremt regionsrådet ikke vedtager udkast til Råstofplan 2016/2020 den 22. juni 2021, vil en fornyet planproces forventeligt udsætte en ny planvedtagelse med op til halvandet år.

En manglende opfyldelse af kravet om, at der skal planlægges for råstofressourcer til 12 års forbrug i regionen, kan potentielt få Ankestyrelsen til at rejse en sag og gøre gældende, at regionsrådet ikke opfylder sine forpligtelser efter råstofloven. Ankestyrelsens mest anvendte reaktion er i den forbindelse en vejledende udtalelse, hvoraf det fremgår, at et regionsråd har tilsidesat lovgivningen. Hvis regionen derefter ikke efterlever styrelsens udtalelse, kan tilsynet anlægge en retssag ved domstolene. Hvorvidt tilsynet også vil kunne gøre brug af mulige sanktioner, kan administrationen på det foreliggende grundlag ikke vurdere. Administrationen er ikke bekendt med, at der er praksis fra Ankestyrelsen vedrørende manglende efterlevelse af kravet om at planlægge for en 12-årig råstofressourceperiode.

KOMMUNIKATION

Hvis Råstofplan 2016/2020 vedtages af regionsrådet, offentliggøres afgørelsen på regionens hjemmeside. Afgørelsen sendes til berørte myndigheder og parter. Der udsendes desuden en pressemeddelelse om vedtagelse af Råstofplan 2016/2020.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen blev forelagt miljø- og klimaudvalget den 11. juni 2021. Sagen blev udskudt på forretningsudvalget den 15. juni 2021 og genfremsættes for forretningsudvalget den 14. september 2021 og forelægges regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Carsten Bagge Jensen / Mette Hald Simonsen

JOURNALNUMMER

21018966

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Endeligt udkast til Råstofplan 2016/2020

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Bilag 2 - Interesseområdevurdering

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3 - Notat vedr. ændringsforslag fra B-F-V vedr. vedtagelse af Råstofplan 2016/2020

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Bilag 4 - Notat vedr. beregning af udvikling af genanvendelse i m3 fra 2013-2019

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Bilag 5 - Planprocessen for Råstofplan 2016-2020

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 6: Bilag 6 - Høringsnotat for høring af forslag til Råstofplan 2016-2020

Bilag 7: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 8: Bilag 8 - Statens kommentarer og gennemførte ændringer

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 9: Bilag 9 - Oversigt over graveområder

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 10: Opfølgende spørgsmål fra Søren Burcharth og svar fra adm samt henv fra Søsum Borger og Høringsvar

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 11: Revideret Råstofplan 2016_2020 (revideret ift udkast på FU i juni 2021)

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 12: Rettelsesblad til tidligere udkast til Råstofplan 2016_2020 (ændringer ift planudkast i bilag 1)

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 13: Notat - revision af råstofprognose (supplerende notat fra administrationen efter FU juni 2021)

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 14: Notat Om Vindekilde og opfyldelse af kravet om 12 års forsyningshorisont samt behov for interessevaretagelse (supplerende notat fra administrationen efter FU juni 2021)

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 15: Notat med administrationens bemærkninger til ministeriets svar på regionens henvendelse vedr. råstoflovens bestemmelser (nyt notat efter FU juni 2021)

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 16: Henvendelse til Miljøministeriet foranlediget af FU juni 2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 17: Miljøministeriets svar på regionens henvendelse af 28. juni 2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 18: Administrationens ændringsforslag til vedtagelse af Råstofplan 2016 2020 final

17. Status på håndtering af uønsket seksuel opmærksomhed

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget

  • at tage orientering om status på håndteringen af uønsket seksuel opmærksomhed til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:

Sagen blev udsat.

BAGGRUND

På forretningsudvalgsmødet den 10. november 2020 drøftede forretningsudvalget iværksættelse af Region Hovedstadens videre arbejde med uønsket seksuel opmærksomhed i bl.a. nedenstående tre hovedspor,:

  1. Adfærd og relationer ansatte imellem, herunder mellem leder og medarbejdere
  2. Adfærd og relationer hvori de studerende, elever og vikarer/løstansatte indgår
  3. Adfærd og relationer mellem ansatte og patienter/pårørende/eksterne samarbejdspartnere

Administrationen orienterer hermed om status på regionens arbejde med uønsket seksuel opmærksomhed.

SAGSFREMSTILLING

Emnet har været drøftet af forretningsudvalget, regionsrådet, Regions-MED-udvalget og Virksomheds-MED-udvalg, i direktørkredsene og i forskellige fora i regi af Danske Regioner.

Forholdet ansatte imellem
For så vidt angår forholdet uønsket seksuel opmærksomhed mellem ansatte, er der bred enighed om, at krænkende adfærd, herunder uønsket seksuel opmærksomhed, er uforeneligt med værdierne i Region Hovedstaden.

Håndteringen varetages i de kendte strukturer via MED-strengen, og evt. herunder med relevant inddragelse af HR, arbejdsmiljø, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og mulighed for ekstern støtte fx via Falch Health Care. Det bemærkes, at, for så vidt angår vikarer (eksterne vikarer såvel som løst tilknyttede via hospitalernes vikarkorps), anbefales de samme kanaler som nævnt ovenfor til håndteringen af uønsket seksuel opmærksomhed.

Regionen har iværksat en række tiltag. Status på disse gengives nedenfor.

  • Retningslinjen om krænkende handlinger
    Retningslinjen ”Regional retningslinje for Region Hovedstadens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer knyttet til forekomsten af vold, mobning og chikane i tilknytning til udførelse af arbejdet”, er blevet revideret og udbygget således, at den er blevet mere handlingsorienteret og tillige tydliger rummer emnet ”uønsket seksuel opmærksomhed”. Ved at have klare retningslinjer for behandling af sager sikres fx, at sager håndteres efter gældende forvaltningsretlige principper, herunder at alle parter høres i en sag. Region Hovedstaden har i håndteringen af sager om krænkende handlinger fokus på medarbejdernes retssikkerhed, og behandler sagerne fortroligt for at beskytte den enkelte.
     
  • Vejledning om håndtering af sager om uønsket seksuel opmærksomhed
    På baggrund af den reviderede retningslinje har administrationen udarbejdet vejledning om håndtering af sager om uønsket seksuel opmærksomhed. Vejledningen er målrettet ledere, medarbejdere og tillids-/arbejdsmiljørepræsentanter.

Der er tillige udarbejdet en film, som i kort form gengiver budskaberne i vejledningerne med fokus på, hvor ansatte kan få hjælp.

  • Webinarer
    Administrationen har udbudt og afholdt webinarer for ledere om håndtering af uønsket seksuel opmærksomhed. Blandt oplægsholdere er bl.a. forskere på området. Formålet er at give konkrete anvisninger på, hvordan man kan arbejde med kulturen i hverdagen, og hvordan sådanne sager skal håndteres. Der er tillige afholdt webinar for arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter.
     
  • Regionens Intranet
    Materiale – herunder retningslinje, vejledninger mv. - er tilgængeligt på intranettet med relevante links, ligesom den regionale retningslinje er tilgængelig som vejledning på regionens VIP-portal (portal for instrukser mv.). Desuden er et af de afholdte webinarer gjort tilgængelig.

Status – tal fra APV 2021 – forholdet ansatte imellem
I foråret 2021 blev den lovpligtige APV (arbejdspladsvurdering) foretaget. Forrige APV er fra 2017. APV'en er udsendt til alle varigt ansatte i regionen (hvis et hospital ønsker at tilkoble andre grupper, fx løst tilknyttede medarbejdere, er det muligt). 83 % har besvaret APV’en, svarende til 34.418 personer.

I APV'en for 2021 har spørgsmålet om uønsket seksuel opmærksomhed været formuleret: ”Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed i forbindelse med dit arbejde?”.

Resultaterne viser:

  • Et markant fald fra 4% til 2% af medarbejdere, som angiver, at de inden for de sidste 12 måneder har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. De 2 % der oplyser, at de har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed udgør 775 ansatte. Af disse medarbejdere har 503 ansatte oplevet, at den uønskede seksuelle opmærksomhed kommer fra patienter/pårørende og brugere, og 291 ansatte har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed fra kollega/intern samarbejdspartner. I 2017 var tallet 367 (1 %).
  • Af de medarbejdere, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, er SOSU-personale og sygeplejersker de grupper, som i højest grad oplever uønsket seksuel opmærksomhed (henholdsvis 5% og 4%).
  • Region Hovedstadens Psykiatri er den arbejdsplads, hvor flest angiver at være udsat for uønsket seksuel opmærksomhed fra ansatte og patienter/pårørende m.fl. (4%).

Samtlige arbejdspladser er p.t. ved at afslutte drøftelserne af resultaterne og igangsætte tiltag, hvor det er nødvendigt.

Flere af regionens hospitaler inkl. Region Hovedstadens Psykiatri samt Den Sociale Virksomhed har interne instrukser og indsatser rettet mod medarbejdere, der udsættes for krænkende adfærd. Derudover er der lokalt en løbende dialog om, hvordan uacceptabel adfærd håndteres.

Administrationens bemærkninger
Administrationen anser det for positivt, at den procentuelle andel af ansatte i regionen, som gennem de seneste 12 måneder har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, er halveret. Det kan være en konsekvens af regionens fokus på emnet og de iværksatte initiativer.

Man bør være opmærksom på, at det dog ikke kan udelukkes, at noget af forklaringen på faldet kan være, at 2020/2021 har været præget af situationen med COVID-19 pandemien, herunder lavere aktivitet på hospitalerne. Der bør derfor fortsat være fokus på området.

Forholdet imellem studerende, elever og praktikanter og regionens arbejdspladser
Center for HR og Uddannelse har været i dialog med uddannelsesinstitutionerne med henblik på, at skabe særlig opmærksomhed på et trygt arbejdsmiljø for studerende, elever og praktikanter m.fl., som er løst tilknyttet arbejdspladsen.

Fokus har været på dialog om, hvordan vi sikrer tydelighed om kontaktpersoner og kommunikationskanaler, så alle ved, hvor de kan henvende sig såvel på arbejdspladsen som på uddannelsesinstitutionen/skolen, hvis de oplever uønsket seksuel opmærksomhed.

Status er, at der nu både på regionens og på mange af uddannelsesinstitutionernes egne hjemme- og/eller intranetsider er tydelige anbefalinger til hjælp. Desuden anbefales det at henvise til hinandens sider, så man som elev eller studerende ikke skal være i tvivl om, at der hjælp at finde.

Der har været gennemført landsdækkende spørgeskemaundersøgelse på uddannelsesinstitutioner ift. krænkende adfærd herunder uønsket seksuel opmærksomhed. De studerende bliver i undersøgelsen blandt andet spurgt ind til, om/hvor ofte de har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. Her er en af svarkategorierne ”i andre studierelevante sammenhænge”, som blandt andet kan inkludere klinikophold (det er dog ikke udspecificeret yderligere).

Ud af ca. 140 bioanalytikerstuderende og 1.110 sygeplejestuderende er det blevet oplyst af 1-2%, at de har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed dagligt/ugentligt/månedligt inden for de sidste 12 måneder. Det bemærkes, at det kan være på praktikstedet, men det kan også være andre steder.

Tallene er dermed ikke specifikke nok til eksakt at udlede, at hændelserne relaterer sig til praktiksteder i Region Hovedstaden. Men, det er sandsynligt, at nogle gør.

Resultatet af undersøgelsen, som blev gennemført af Uddannelses- og Forskningsministeriet i november/december 2020, er offentliggjort på ministeriets hjemmeside.

Forholdet imellem patienter/brugere og regionens ansatte
APV 2021 viser, at de regionalt ansatte hyppigst udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed fra patienter og pårørende. I tabel 1 nedenfor er angivet det samlede antal rapporteringer af uønsket seksuel opmærksomhed, herunder rapporteringer vedrørende patienter, pårørende og brugere. Heraf fremgår det, at 65% af rapporteringer knytter sig hertil. Når man ser på hospitaler og virksomheder, er der store udsving. Andelen af eksterne hændelser er forholdsmæssigt højest i Region Hovedstadens Psykiatri og Den Sociale Virksomhed. Af tabel 1 fremgår det tydeligt, at Region Hovedstadens Psykiatri og Den Sociale Virksomhed ligger højt med henholdsvis 79% og 80%.

Administrationens bemærkninger
Der ses et fald i antal oplevede situationer med krænkende adfærd af seksuel karakter i APV 2021 set i forhold til APV 2017. Det skal bemærkes, at respondenterne i APV 2021 forholder sig til situationer 12 måneder tilbage. Det er en periode, der har været præget af lavere aktivitet på hospitaler og virksomheder som følge af COVID-19. Omvendt kan det øgede fokus på seksuelle krænkelser i efteråret have skabt en forventning om flere rapporteringer end ved foregående APV-målinger. 

På baggrund af dataene har regionens administration været i dialog med Danske Patienter, der er paraplyorganisation for mere end 100 patient- eller pårørendeforeninger, herunder blandt andet Astma-Allergi Danmark, Lungeforeningen, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Nyreforeningen og Bedre Psykiatri. Administrationen har ønsket oplyst, hvorvidt patientforeninger har oplevet, at der har været fokus på italesættelsen af, at personale ikke udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed, heller ikke fra patienter/borgere, eller at patienter/borgere ikke udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed fra personalet. Det er ikke oplevelsen, at problematikkerne har været italesat. Administrationen vil invitere relevante interesseorganisationer til yderligere dialog om emnet.

Den neutrale postkasse i Region Hovedstaden
I administrationen er der i henhold til koncerndirektionens beslutning oprettet en sikker postkasse til håndtering af henvendelser om ønsket seksuel opmærksomhed. Postkassen kan - ud over opfordringen til at bruge ledelses- og MED-strengen - bruges som neutral instans for henvendelser. Dette er blandt andet i forlængelse af ønsket fra bestyrelsen i Danske Regioner om etablering af en neutral instans for henvendelser om seksuelle krænkelser.

Status er, at postkassen ikke har modtaget henvendelser fra ansatte eller studerende, som har ønsket administrationens bistand til at håndtere henvendelser om uønsket seksuel opmærksomhed. Der er modtaget en henvendelse fra et hospital med orientering om en konkret sag om uønsket seksuel opmærksomhed.

Postkassen er et godt supplement til regionens whistleblowerordning, som kan være svær som arbejdsgiver at agere på, på grund af anmelderens mulighed for at være anonym i whistleblowerordningen.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen til efterretning.

Administrationen fortsætter sit fokus på håndtering af uønsket seksuel opmærksomhed og de iværksatte initiativer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

HR-direktør Kirstine Vestergård Nielsen/Enhedschef Anna Parrella

JOURNALNUMMER

21052917

18. Lukket punkt.

19. Regionale patientgrupper i sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund

INDSTILLING

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng og sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende, at følgende regionale patientgrupper indgår i det videre samarbejde om ambulante patientforløb i fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund: 
    1. Ambulante patienter med kroniske sygdomme
    2. Gravide og småbørnsfamilier
    3. Børn og unge
    4. Patienter med ukomplicerede mindre skader
  2. at tage til efterretning, at Nordsjællands Hospital undersøger og afprøver yderligere varetagelse af ambulante besøg af børn i sundhedshusene, udover varetagelse af børneovervægtsambulatoriet, og at de relevante stående politiske udvalg på sundhedsområdet modtager en status på resultaterne senest inden sommeren 2022
  3. at tage til efterretning, at administrationen sammen med hospitalerne og Akutberedskabet undersøger mulighederne for ved hjælp af videokonsultation at skabe mere fleksible og nære tilbud for alle regionens børn ved akut opstået sygdom

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:

Anbefalet.

Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.
 

Sundhedsudvalgets beslutning 25. august 2021:

  1. Anbefalet.
  2. Anbefalet.
  3. Anbefalet.

Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. 

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 25. august 2021: 
Anbefalet.
Jesper Clausson Vibholt (A), Stinus Lindgreen (B) og Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte d. 22. september 2020, at der etableres regionale funktioner på 1000 m2 i et fælles sundhedshus ved Prøvestenen i Helsingør (bilag 1). Regionsrådet godkendte endvidere, at de tilsvarende ambitioner lægges til grund for et kommende fælles sundhedshus i Frederikssund.

Med sagen forelægges Sundhedsudvalget og Udvalget for forebyggelse og sammenhæng for Nordsjællands Hospital og administrationens oplæg til, hvilke patientgrupper, som der skal samarbejdes om i sundhedshusene (bilag 2). Dette med henblik på, at Nordsjællands Hospital arbejder videre med varetagelse af de beskrevne patientgrupper i sundhedshusene. Oplægget er udarbejdet på baggrund af regionsrådssagen - og efter drøftelse i styregruppen for tværsektorielle sundhedshuse og høring af kommunerne i Planområde Nord (Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm), PLO-Hovedstaden og Patientinddragelsesudvalget. Der vedlægges notat med resumé af høringssvarene med administrationens bemærkninger (bilag 3) og de indkomne høringssvar i sin helhed (bilag 4).

Sundhedsudvalget og Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefalede på møder den 26. maj 2021 at godkende indstilling 1 og bad samtidig administrationen om at undersøge yderligere forslag til behandlinger af børn, som kan varetages i sundhedshusene. Udvalgene forelægges derfor for en samlet revideret sag, hvor der er indsat nye afsnit om muligheder for at varetage flere ambulante børn i sundhedshusene og akutte børn.

Det er en præmis for yderligere overvejelser om tilbud i sundhedshusene, at de knappe speciallægekompetencer i børne- og ungesygdomme på Nordsjællands Hospital skal bruges bedst muligt. Det vurderes, at det ikke giver en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcer eller et bæredygtigt tilbud, hvis speciallæger skulle varetage akutte børn i sundhedshusene. Imidlertid er det forventet muligt at lave bedre nære tilbud til børn i planlagte forløb. Som eksempler på yderligere ambulante besøg af børn kan nævnes forundersøgelser vedr. astma, allergi, urinvejssygdomme m.m., som Nordsjællands Hospital arbejder videre med at konkretisere. Samtidig arbejder hospitalet og regionen bredt med at kunne tilbyde behandling på nye måder, fx med omstilling fra fysiske til virtuelle kontakter. Nye digitale muligheder skal også udnyttes i regi af de kommende sundhedshuse.

SAGSFREMSTILLING

Som en del af hospitals- og psykiatriplan 2020 blev det aftalt at etablere sundhedshuse med en akutklinik i Helsingør og Frederikssund. Regionsrådet tog den 22. september 2020 til efterretning, at et regionalt areal på 1000 m2 giver grundlag for at realisere en politisk målsætning om så mange patientforløb i sundhedshuset, som konkret efterspørges af borgerne, og som er fagligt velbegrundet. Dette fører til en markant udvidelse af aktiviteten i forhold til det eksisterende sundhedshus i Murergade og giver grundlag for at samarbejde med kommunen og almen praksis om tværsektorielle forløb bl.a. for børnefamilier og den ældre del af befolkningen.

I sagen til regionsrådet indgik, at Nordsjællands Hospitals udviklingsarbejde med kommunerne i planområde Nord og almen praksis skal have fokus på at tilgodese patient-/borgerforløb, hvor der er oplagte samarbejdsflader med kommuner og almen praksis, så de fælles forløb vil medføre en bedre patientoplevet kvalitet og sammenhæng i forløbene.

Nordsjællands Hospital har med afsæt i den overordnede regionale vision for sundhedshuse (bilag 5) analyseret, hvilke af hospitalets ambulante funktioner og forløb, der kunne varetages i et sundhedshus, uafhængig af andre forhold. Efterfølgende er forløbene vurderet ift. deres egnethed på baggrund af følgende kriterier:

Lægefagligt/sundhedsfagligt meningsfuldt:

  • Ambulante forløb, der sundhedsfagligt giver mening at placere i et sundhedshus med en opmærksomhed på muligheden for hensigtsmæssig organisering og rekruttering af personale. 

Meningsfyldt og værdifuldt for borgeren:

  • Særligt relevant ift. længerevarende patientforløb, hvor relationen og kontinuitet ift. behandlere er relevant.

Kritisk masse/tilstrækkelig volumen:

  • Antal ambulante besøg i de enkelte ambulatorier, svarende til en kritisk masse ift. effektiv drift og mest mulig sundhed for pengene.

Nærhedsprincip/geografi:

  • Med afsæt i data fra analyse om patienters bopæl ift. hospitalets ambulante funktioner er der prioriteret patientforløb, hvor der er patientvolumen ift. de fysiske placeringer.

Synergier med primærsektor:

  • Patient-/borgerforløb, hvor der er gode muligheder for synergier med primærsektor – både generelt set såvel som ift. fysisk samplacering.

De udvalgte forløb skal ses i sammenhæng med, at udviklingen i sundhedsvæsnet i de kommende år vil gå i retning af mere borgernær behandling med nye innovative og digitalt understøttede forløb, som også skal videreudvikles i tæt kobling til forløbene i sundhedshusene.
 

Patientgrupper i sundhedshusene
På baggrund af Nordsjællands Hospitals analyse af ambulante funktioner og efter drøftelse med kommuner og almen praksis i optageområde nord foreslås, at nedenstående regionale patientgrupper indgår i det videre samarbejde om ambulante patientforløb i sundhedshusene. Nordsjællands Hospital vil derudover også fortsat tilbyde de samme ambulante forløb på Hillerød-matriklen.

Ambulante patienter med kroniske sygdomme:

  • Patienter med KOL
  • Patienter med Type-2 diabetes
  • Patienter med hjertesvigt, arytmi og iskæmi i udrednings- og kontrolspor
  • Self-care dialyse
  • Tværgående indsatser såsom rehabilitering og lindrende behandling af livstruende sygdom (palliation)

Gravide og småbørnsfamilier:

  • Jordemoderkonsultationer og -kontroller
  • Fødselsforberedelse
  • Sårbare gravide og småbørnsfamilier

Børn og unge:

  • Ambulante forløb for børn og unge. I første omgang overvægtsambulatoriet. Derudover afprøves mulighederne for at flytte ambulante forundersøgelser ud i sundhedshusene.

Patienter med skader – regional akutklinik:

  • Ukomplicerede mindre skader

Patienterne vil have frit valg i forhold til, om de modtager den regionale ambulante ydelse på Nordsjællands Hospital i Hillerød eller på et af sundhedshusene i Helsingør eller Frederikssund. 

Det bemærkes, at der endvidere vedrørende patienter med erhvervet hjerneskade vil være tæt samarbejde og udvikling ift. forløbsprogrammet. Dog med den præcisering, at de regionale funktioner, i modsætning til ovennævnte, kun fysisk vil være placeret på hospitalet i Hillerød.

Arbejdet med ovenstående patientgrupper betyder, at Nordsjællands Hospital planlægger at have følgende specialer og funktioner i sundhedshusene i hhv. Helsingør og Frederikssund:

  • Akutklinik
  • Kardiologisk ambulatorium
  • Lungemedicinsk ambulatorium
  • Endokrinologisk ambulatorium
  • Gynækologisk og Obstetrisk ambulatorium med jordemoderkonsultation
  • Fysioterapi – herunder lymfødembehandling
  • Nefrologi - self-care dialyseafsnit
  • Børneambulatoriefunktioner: Børne- og Unge overvægtsambulatorium og afprøvning af yderligere børneambulatoriefunktioner, jf. afsnit nedenfor om "Flere ambulante børn".
  • Ortopædkirurgisk ambulatorium
  • Rehabiliteringsforløb med afsæt i forløbsprogrammer for hjertekar, KOL og rehabilitering samt palliation i forbindelse med kræft

Dertil kommer tværgående funktioner:

  • Billeddiagnostik - røntgen, herunder af børn
  • Kliniskbiokemisk – EKG og blodprøvetagning, herunder af børn

De foreslåede funktioner i de kommende sundhedshuse betyder en udvidelse af nuværende volumen i sundhedshuset i Murergade i Helsingør. Aktuelt er der årligt ca. 5.000 ambulante besøg i sundhedshuset i Helsingør. I det nye sundhedshus planlægges med ca. 25.000 ambulante besøg. Derudover er børneambulatoriefunktioner og self-care dialyseafsnitet nye funktioner, der flyttes ud i sundhedshusene, ligesom der planlægges et samarbejde om rehabiliteringsforløb.  

De udvalgte patientforløb afspejler den demografiske udvikling i forhold til flere ældre og personer med kroniske sygdomme såvel som et fokus på forebyggelse og børn. Listen over forløb og funktioner inden for patientgrupperne, som der varetages i sundhedshusene, er forventningen som den aktuelt ser ud, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid efter behov inden for de aftalte rammer og økonomi. Hospitalet arbejder med udvikling af både ambulante fysiske besøg og virtuelle kontakter.
 

Styrket indsats ift. børn i sundhedshusene 

Som opfølgning på beslutningen i sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 26. maj 2021 har administrationen undersøgt muligheder for at varetage yderligere børn i sundhedshusene. 

Varetagelse af børn med akut opstået sygdom:

Der tilses i dag børn med mindre skader på akutklinikkerne - og dermed i sundhedshuset i Helsingør. Herudover tilses der børn fra 12 år med akut almen medicinsk sygdom. De varetages af det samme personale, som tilser voksne.

Mulighederne for at varetage børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene er med baggrund i nærværende sag undersøgt nærmere. Administrationen og Nordsjællands Hospital kan ikke anbefale en model, hvor der varetages børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene.

Administrationen anbefaler, at der i stedet ses på mulighederne for at skabe mere fleksible og nære tilbud for alle børn i regionen ved akut opstået sygdom ved at udnytte nye digitale muligheder. Det bør undersøges, hvordan der kan skabes bedre muligheder for at tilse udvalgte akut syge børn via videokonsultation. Det vil understøtte, at flere børn kan blive i eget hjem ved akut opstået sygdom uden for egen læges åbningstid og undgå at skulle møde op på hospitalet, i tilfælde hvor det ikke relevant at tilse dem fysisk.

Administrationen står overfor sammen med hospitalerne og Akutberedskabet at skulle se nærmere på mulige forbedringer af den akutte visitation og modtagelse af børn og unge. En undersøgelse af de digitale muligheder bør indgå heri. Arbejdet skal ses i forlængelse af børne- og ungeanalysen, del 1, behandlet i sundhedsudvalget den 25. juni 2019 og i forretningsudvalget og regionsrådet den 13. og 20. august 2019. Arbejdet har været forsinket grundet COVID-19-situationen. Ændringer i organiseringen af visitation og modtagelse af akutte børn på tværs af regionens hospitaler vil blive forelagt til politisk godkendelse.

Anbefalingen om ikke at varetage børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene er begrundet i nedenstående forhold.

  • Begrænset volumen
    Der er tale om et meget begrænset volumen. Beregninger viser, at der for begge sundhedshuse i gennemsnit kan forventes omkring tre børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom i vagttid på hverdage og omkring 10 børn på weekenddage.
    Beregningerne er baseret på, hvor mange børn der blev tilset i Hillerød i 2019, og en antagelse om, hvor mange børn, der vil have kortere afstand fra deres bopæl til sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund.
     
  • Begrænsende speciallægekompetencer
    Den faglige standard bør være den samme i sundhedshusene som på hospitalerne. Det er vurderingen, at det kræver speciallægekompetencer i enten børne- og ungesygdomme eller almen medicin at tilse børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom. Det bemærkes, at børnelæger specialiserer sig i forskellige sygdomområder og der er altså ikke tale om ét speciale.
    De læger, der i dag bemander sygdomssporet for voksne i Sundhedshuset i Helsingør, besidder ikke de nødvendige kompetencer. Det vil være dårlig udnyttelse af speciallægekompetencerne i børne- og ungesygdomme på Nordsjællands Hospital, hvis de skal varetage akutte børn i sundhedshusene. 
    Hvis opgaven skal varetages af almen medicinere, vil det i udgangspunktet forudsætte, at der kan indgås en aftale med PLO herom. Regionens muligheder for at rekruttere læger med almen medicinske kompetencer er meget begrænsede.
     
  • Sammenhængende og patientsikre forløb
    Visitation af akut syge børn er sværere end visitation af akut syge voksne. Børn er sværere at vurdere og deres tilstand kan hurtigt ændre sig.
    For at sikre sammenhængende og patientsikre forløb, bør børn tilses og modtages på akuthospitalerne, hvor der er kompetencer i børne- og ungesygdomme. Ved henvisning til sundhedshusene kan der opstå forsinkede forløb for de børn, som efterfølgende må viderehenvises.  

Flere ambulante besøg blandt børn :

Administrationen har endvidere indenfor rammen på ca. 25.000 årlige ambulante besøg i sundhedshusene undersøgt mulighederne for at kunne se flere børn ambulant i sundhedshusene. Dvs. udover de børn, der er visiteret til Børneovervægtsambulatoriet. Det bemærkes, jævnfør også ovenfor, at pædiatrispecialet er subspecialiseret, hvilket betyder, at en børnelæge alene varetager det fagområde, som denne er specialiseret indenfor.

Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital har gennem en årrække haft en fysisk samlokalisering, der har givet nogle særlige rammevilkår for de mange subspecialer, der er i Børne- og Ungeafdelingen, men er aktuelt i gang med at undersøge mulighederne for at kunne varetages nogle ambulante funktioner fysisk adskilt fra det dedikerede børneambulatorium på Hillerød-matriklen, netop med henblik på udflytning til sundhedshusene.

Det drejer sig konkret om nogle typer af forundersøgelser af børn, der med fordel kan testes i et mere borgernært set-up. Nordsjællands Hospitals Børne- og Ungeafdeling vil i løbet af de kommende 6-8 måneder afprøve mulighederne, der - hvis de viser sig værdifuldt for patienter og vurderes fagligt forsvarligt af afdelingen - kunne flytte ud i sundhedshusene i Helsingør og senere i Frederikssund. Det vil konkret dreje sig om forundersøgelser til nogle af de patientforløb, hvor der er mange børn i ambulante forløb. Som eksempler kan nævnes astma, allergi, urinvejssygdomme m.m. Der er opmærksomhed på afvejningen af nærhed og volumen i forhold til at sikre effektiv drift.

Blodprøver og røntgen af børn:

Der er blodprøvetagning for børn i sundhedshuset, og der er røntgenundersøgelser af specielt ”småknogler” på børn og røntgen i forbindelse med akutklinikkens varetagelse af skader på børn.

Indsats over børn fra udsatte områder:

Med de fysiske fælles rammer i sundhedshuset i Helsingør er der gode muligheder for at understøtte indsatser på tværs af sektorer for børn fra udsatte områder, i det omfang kommunens sundhedspleje og børne- og familieindsatser er til stede til et samarbejde med jordemødre og personalet fra børne-og ungeambulatoriet. Den forventning ligger også til samarbejdet efter den nye sundhedsklyngeaftale, hvor det fælles populationsansvar vil være drivende også for denne gruppe. 
 

Udvikling af det tværsektorielle samarbejde med alle kommunerne i Planområde Nord
Nordsjællands Hospital har efter drøftelse i den tværsektorielle styregruppe beskrevet , hvorledes der om udvalgte patientforløb, planlægges udviklet murstensløse samarbejder og bl.a. digitalt understøttede samarbejder mellem hospital, kommune og almen praksis, der ikke er afhængig af fysisk samplacering (bilag 2). Borgeren skal have et ens tilbud af samme høje kvalitet, uanset hvilken kommune vedkommende bor i.

Med udgangspunkt i de udvalgte patientforløb vil samarbejdspotentialer mellem hospital, kommune og almen praksis blive udviklet og testet, så de understøtter, at patienterne oplever forbedrede og nære sammenhængende forløb af høj kvalitet. 

De identificerede samarbejdspotentialer forventes at være ens for alle kommunerne og almen praksis i Planområde Nord, uanset om samarbejdet sker med afsæt i fysisk samplacering og/eller ”murstensløst” og bl.a. digitalt. Der kan dog, i nogle tilfælde, være forskel på, hvordan samarbejdspotentialerne realiseres, da redskaberne til at nå målet kan være forskellige, afhængig af, om der er tale om de to kommuner med et fysisk sundhedshus med regionale funktioner eller de øvrige kommuner uden.

Eksempler på overordnede samarbejdspotentialer i forløbene kan være:

  • Samarbejde om digitale løsninger, der kommer borgerne og samarbejdet til gode og imødegår de geografiske afstande, fx fælles konsultationer med hospital og kommune og almen praksis, der kan foregå virtuelt såvel som fysisk.
  • Fælles kompetenceudvikling ift. fx palliation, egenmestring, teknologi til tværsektorielle forløb m.m. der understøtter en ensartethed i tilbuddene.
  • Sparring og ensretning af rehabiliteringstilbud, der kan bidrage til, at borgerne oplever et ensartet tilbud og sammenhæng i indsatserne.
  • Samarbejde om patienter der behandles ambulant i eget hjem.
  • Adgang til sparring og rådgivning ved specialist.
  • Mulighed for tværkommunale samarbejder– fx fælles rehabiliteringsforløb.

Udviklingsprojekterne skal understøtte, at borgeren oplever forbedrede og nære sammenhængende forløb af høj kvalitet. Derfor indtænkes brugerinddragelse så tidligt som muligt via et koncept for brugerinddragelse rettet mod de konkrete udviklingsopgaver. Konceptet skal sikre, at der sker en systematisk inddragelse af brugerperspektivet i hvert enkelt udviklingsprojekt, tilpasset det valgte patientforløb. Arbejdet tilrettelægges i sammenhæng med øvrige indsatser, som regionen med kommuner og praksissektor har for at styrke sammenhæng mv. i patientforløb, bl.a. som aftalt i regionens budgetaftale, overenskomst, regionernes økonomiaftaler mv.

Det bemærkes, at der på regionens øvrige hospitaler også arbejdes med udvikling af hjemmebehandling, og at temaet indgår i oplægget "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen".
 

Høringssvar og administrationens bemærkninger
Høringsparterne bakker op om Nordsjællands Hospitals forslag til regionale patientgrupper og forslaget om øget tværsektorielt samarbejde om de beskrevne patientforløb. Regionens Patientinddragelsesudvalg (PIU) finder, at hospitalets oplæg indeholder gode visioner, værdier og principper, hvor borgerens behov er i centrum. 

Høringsparterne er tilfredse med, at de ambulante funktioner i sundhedshusene også vil være tilgængelige på Nordsjællands Hospital i Hillerød, og at der vil være frit valg i forhold til, om borgeren ønsker at modtage den ambulante ydelse i sundhedshusene eller på hospitalet i Hillerød.

Kommunerne ser gerne, at der findes en anden og mere borgernær betegnelse end ”murstensløse sundhedshuse”, der i højere grad viser, at der er tale om udvikling af det nære sundhedsvæsen.

Kommunerne henviser i deres høringssvar til, at borgmestrene i Nordsjælland har udarbejdet et fælles dokument med kommunale standpunkter i relation til udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen (indgår i bilag 3).
 

Ønske om yderligere funktioner i sundhedshusene
Fra Helsingør Kommune og Frederikssund Kommune er fremført ønsker om yderligere regionale funktioner i sundhedshuset i form af et onkologisk ambulatorium for borgere med en kræftdiagnose og en børnelæge i akutklinikken. Helsingør Kommune anfører, at børn skal kunne tilses og behandles i akutklinikken af en læge efter lukketid hos almen praksis.

Endvidere ønsker Helsingør Kommune, at ortopædkirurgisk ambulatorium varetager mere end behandling af småskader, samt at der anlægges et bredere blik på ambulatoriebesøg i sundhedshusene og nævner som eksempler varetagelse af ultralydsscanning, mammografiscreening, kontrol af leverbetændelse og kompliceret sårpleje.

Administrationen bemærker, at medicinsk onkologisk behandling – kemoterapi - ikke lægges ud i sundhedshusene pga. hensynet til patientsikkerhed, praktisk håndtering af medicin samt behovet for specialekompetencer. Onkologisk afdeling på Nordsjællands Hospital er aktuelt i gang med at omlægge en række kontrolforløb og rehabilitering til virtuelle forløb. I forlængelse heraf vil hospitalet se på mulighederne for et tættere samarbejde om rehabiliteringen af den onkologiske patient og på sigt også i relation til senfølgeområdet. Mere konkret i form af videreudvikling af virtuelle forløb/tilbud på tværs af alle kommuner i optageområdet.

For så vidt angår varetagelse af børn med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene henviser administrationen til afsnittet ovenfor om "Varetagelse af børn med akut opstået sygdom".

Omfanget af Ortopædkirurgisk Ambulatorium tilbud i sundhedshusene er ikke endelig fastlagt, og kan muligvis omfatte yderligere tilbud end behandling af småskader. Aktuelt er det ikke besluttet, hvorvidt sårpleje fysisk vil foregå i sundhedshusene, men der er et virtuelt samarbejde med kommunerne om sårpleje, som forventes også at kunne komme patienter i sundhedshusene til gode.

Nordsjællands Hospital er enig i, at kontrol af patienter med leverbetændelse er en funktion, der på sigt er et potentiale i at flytte ud i sundhedshusene, og som hospitalet vil vurdere i forhold til de aktuelle pladsforhold og den forventede økonomiske ramme.

Brystkræftscreening på Nordsjællands Hospital er en udefunktion fra Herlev og Gentofte Hospital og én ud af de fem screeningsklinikker, der findes i Region Hovedstaden. Ud fra et kvalitets- og driftsmæssigt perspektiv kan funktionen ikke anbefales placeret på yderligere matrikler. Funktionen har endvidere ikke indgået i beregningen af det regionale kvadratmeterbehov i sundhedshusene.

Ultralyd forventes at foregå som understøttende diagnostik i sundhedshusene, i de ambulante funktioner, hvor det er sundhedsfaglig relevant.

Gribskov Kommune ønsker regionale funktioner placeret lokalt – fx Børn-unge overvægtsambulatorium, jordemoderkonsultation, dialyse, lymfedembehandling placeret i Gribskovlokaler. Der er i Hospitalsplan 2025 ikke planer om i Planområde Nord at engagere sig med regionale funktioner i yderligere sundhedshuse. Af hensyn til bl.a. at sikre tilstrækkelig volumen for at kunne drive funktionerne effektivt anbefaler administrationen ikke, at der i Planområde Nord etableres regionale funktioner på yderligere matrikler end i Helsingør og Frederikssund. 

Det bemærkes, at listen over patientforløb og funktioner er forventningen, som det ser ud nu, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid, efter behov, inden for de aftalte rammer og økonomi.
 

Kvalitet, samarbejde og kommunikation
Høringsparterne finder det væsentligt, at borgeren får ens regionale tilbud af samme høje kvalitet, uanset hvilken kommune vedkommende bor i. For Patientinddragelsesudvalget er det bl.a. væsentligt, at behandlingsansvaret er klart for borger og pårørende.

Generelt mener PLO-Hovedstaden, at samlokalisering af almen praksis i sundhedshuse primært kan løse lokaleudfordringer, og at sundhedshuse hverken er en nødvendig eller tilstrækkelig forudsætning for at udvikle bedre samarbejdsløsninger i det tværsektorielle samarbejde.

Høringsparterne ser generelt positivt på ambitionen om at udvikle samarbejdet om digitale løsninger, der kan understøtte behandling i eller tæt på borgerens eget hjem. For Patientinddragelsesudvalget er det væsentligt, at anvendelsen af digitale løsninger sker ud fra den enkelte borgers ressourcer og kompetencer.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil Nordsjællands Hospital sammen med kommunerne arbejde videre med henblik på varetagelse af de beskrevne patientgrupper i sundhedshusene og udvikle tværgående samarbejde om patientforløbene. Listen over patientforløb og funktioner er forventningen, som den aktuelt ser ud, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid efter behov. Sundhedshuset i Helsingør forventes ibrugtaget 1. januar 2023. Relevante regionale politiske udvalg vil op til ibrugtagningen af huset blive orienteret.

Sundhedshuset i Frederikssund skal være klart, når Nyt Nordsjællands Hospital ibrugtages, forventeligt i 2024, hvor de øvrige funktioner fra Frederikssund Hospital samles på det nye hospital.  

Administrationen er begyndt arbejde for at forberede grundlag for regionsrådets beslutning om placeringen af sundhedshuset i Frederikssund, og hvad der skal ske med Frederikssund matriklen.

Frederikssund Kommune har igangsat en budgetanalyse, som skal afdække potentialer og gevinster i forhold til fysisk placering af kommunale funktioner i et kommende tværsektorielt sundhedshus, som tager udgangspunkt i en placering på Frederikssund Hospital. Frederikssund Kommune ser frem til den videre dialog med regionen om perspektiverne og muligheden for fælles lokaler. Administrationen er i dialog med kommunen om en tidsplan for afklaringen. 

De økonomiske konsekvenser vedr. sundhedshuset i Frederikssund vil afhænge af model og placering. Regionsrådet vil til godkendelse få forelagt sag herom.

Nordsjællands Hospital benytter rammerne på Frederikssund Hospital til at udvikle og afprøve samarbejde med primærsektor som forberedelse til det kommende sundhedshus. Hospitalet vil fortsætte dette samarbejde samtidig med, at sundhedshuset i Helsingør bygges og frem mod en endelig afklaring om placering af sundhedshuset i Frederikssund.

Administrationen vil sideløbende hermed og sammen med hospitalerne og Akutberedskabet undersøge mulighederne for ved hjælp af videokonsultation at skabe mere fleksible og nære tilbud for alle regionens børn ved akut opstået sygdom.

RISIKOVURDERING

Der vurderes ikke at være betydende økonomiske risici i forbindelse med sagen, da de driftsmæssige aspekter har været undersøgt nøje af både Nordsjællands Hospital og administrationen. I kortlægningen er der bl.a. blevet trukket på erfaringer fra det nuværende sundhedshus i Murergade i Helsingør. Endvidere er der tale om regionale funktioner, der skal etableres i lejede lokaler, hvor bl.a. Center for Ejendomme har været i tæt dialog med den fremtidige udlejer, Helsingør Kommune, for at sikre, at lokalerne er egnede til at huse de funktioner, regionen agter at have i det fælles sundhedshus.

ØKONOMI

Regionsrådet godkendte den 22. september 2020, at konsekvenserne af beslutningerne bliver indarbejdet i det tekniske budget for 2022-2025. Administrationen indarbejder på baggrund heraf drifts- og etableringsudgifter vedr. varetagelsen af de regionale funktioner i sundhedshuset ved Prøvestenen i Helsingør i budgetforslaget for 2022-2025.

I relation til de årlige merudgifter, som forventes ved den kliniske drift som følge af etableringen af de foreslåede regionale funktioner i et fælles sundhedshus ved Prøvestenen, så har de foreslåede forløb og funktioner, der beskrives i denne sag, ikke givet anledning at revurdere de økonomiske estimater i forhold til merudgifter i forhold til sagen fra september 2020, hvor de anslåede årlige merudgifter til drift blev opgjort til mellem 9 og 10 mio. kr. En øget andel af børn i sundhedshuset vurderes at kunne rummes indenfor denne økonomi.

Som oplyst i sagen fra september 2020, vil der endvidere være en række etableringsudgifter forbundet med etablering af de regionale funktioner i et nyt fælles sundhedshus ved Prøvestenen i Helsingør. Etableringsudgifterne i forbindelse med sundhedshuset ved Prøvestenen blev i sagen fra september 2020 anslået til at udgøre mellem 10 og 14 mio. mio. kr. Det er på nuværende tidspunkt endnu uvist, om det for regionen vil være muligt at søge om statsligt tilskud til at finansiere samtlige eller dele af disse etableringsudgifter. I første omgang forventes etableringsudgifter at skulle afholdes indenfor investeringsbudgettet i 2022. Regionsrådet vil blive forelagt særskilt sag om udmøntning af midler til finansiering af etableringsudgifterne. Såfremt det efterfølgende skulle vise sig muligt for regionen at opnå statsligt tilskud, vil konsekvenserne heraf blive indarbejdet i økonomirapporteringen i 2022.

I henhold til lånebekendtgørelsen for regioner, vil der vil indgåelse af nye lejemål som udgangspunkt følge krav om deponering af et beløb svarende til lejemålets aktuelle værdi. I det konkrete tilfælde er det imidlertid administrationens vurdering at lejemålet med Helsingør Kommune ikke vil udløse krav om deponering, idet lejemålet vurderes at være omfattet af undtagelserne i lånebekendtgørelsen.

Der er på nuværende tidspunkt ikke afklaret økonomi i forhold til sundhedshuset i Frederikssund.

KOMMUNIKATION

Der udsendes en pressemeddelelse, når der er truffet politisk beslutning i sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen behandles den 25. august 2021 i sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng med henblik på forelæggelse for forretningsudvalget og regionsrådet hhv.14. september og 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Nanna Skovgaard

JOURNALNUMMER

21021855.

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: RR sag 22 september 2020 om sundhedshus i Helsingør

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Høringsmateriale vedr. sundhedshuse_marts 2021

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Høringssvar - Sundhedshuse.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Resumé af høringssvar vedr. regionale funktioner i sundhedshuse

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Regionsdækkende vision godkendt SKU 270516

20. Aftale om intravenøs behandling i kommunalt regi

INDSTILLING

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende forslag til aftale om intravenøs behandling til borgere i kommunalt regi i Region Hovedstaden (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:

Anbefalet.
 

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 25. august 2021: 
Anbefalet.
Jesper Clausson Vibholt (A), Stinus Lindgreen (B) og Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen har siden august 2020 ført forhandlinger vedrørende en samarbejdsaftale om intravenøs behandling i kommunalt regi. En temagruppe bestående af fagpersoner og ledelsesrepræsentanter fra hospitaler og kommuner har udarbejdet et forslag, der beskriver de faglige og organisatoriske dele af aftalen. Sideløbende hermed har en tværsektoriel faglig takstgruppe arbejdet med en takstmodel for afregningen. Den 11. juni 2021 godkendte Sundhedskoordinationsudvalget forslag til aftalen. 

SAGSFREMSTILLING

For at understøtte en udvikling, hvor flere borgere kan tilbydes mulighed for behandling i deres nærmiljø, er der under Sundhedsaftalen udarbejdet et forslag til en regionsdækkende aftale om intravenøs behandling (IV-behandling) i kommunalt regi. Der er lagt op til, at aftalen er af 2 års varighed.

En tværsektoriel temagruppe har nu udarbejdet et forslag, som beskriver de faglige og organisatoriske dele af aftalen. Forslag til den samlede aftale er vedlagt som bilag 1.

Aftalen omfatter følgende behandlingsformer:

  • IV-behandling med antibiotika.
  • IV-behandling med isotone væsker (fx saltvand).
  • IV-behandling med pumpe.

For alle behandlingsformerne gælder, at hospitalet beholder det lægelige behandlingsansvar under hele forløbet. Desuden har hospitalet ansvaret for at levere al ordineret IV-medicin, IV-væsker og IV-pumpe samt de sygeplejeartikler, der skal bruges i forløbet.

Før et IV-forløb kan opstartes i kommunalt regi, skal hospitalet altid kontakte kommunen således, at kommunen kan vurdere, om den kan påtage sig opgaven.   

Aktivitet
Det forventes, at der vil være  op til 5.700 IV-behandlinger i kommunalt regi pr. år, når aftalen er fuldt implementeret.

Finansiering
Der er udarbejdet en takstmodel for den regionale finansiering af IV-behandling i kommunalt regi. 

Takstmodellen består af en trappemodel med forløbstakster for tre typer IV-behandling (IV-antibiotika, IV-væske, IV-pumpe) samt dagstakster, der bliver afregnet for længere forløb. Dagstakst bliver alene anvendt, når forløbene strækker sig udover de antal dage, der er forudsat i forløbet. Forløbstakster er valgt for at skabe en enkel model, der er let at administrere. Det er forventningen, at hovedparten af forløbene alene vil blive afregnet med forløbstakst.

Længden af forløbene varierer:

  • IV-antibiotika, forløb på 1-6 dage (fra 7. dagen afregnes dagstakst).
  • IV-væske (isoton), forløb på 1-3 dage (fra 4. dagen afregnes dagstakst).
  • IV-pumpe, forløb på 1-6 dage (fra 7. dagen afregnes dagstakst).

I takstmodellen indgår en ’trappe’, som regulerer taksten i takt med, at antallet af borgere, der modtager IV-behandling i kommunalt regi, stiger. 

Trappemodellen afspejler, at i takt med at antallet af årlige IV-besøg stiger, opnår kommunerne bedre mulighed for at planlægge og tilrettelægge IV-behandling. Trappemodellen består af tre successive trin, hvor antal årlige IV-forløb i Region Hovedstaden definerer trinene. De første 1.500 forløb bliver afregnet efter taksterne på trin 1. De følgende forløb op til 3.000 bliver afregnet efter taksterne på trin 2. Herefter bliver forløbene afregnet efter taksterne på trin 3.

Tabel 1: Takster for afregning af IV-behandling i kommunalt regi i Region Hovedstaden, i kr. 2020-niveau

 

Trin 1 (0-1499 årlige forløb)

Trin 2 (1500-2999 årlige forløb)

Trin 3 (3000+ årlige forløb)

 

Forløb

Dagstakst

Forløb

Dagstakst

Forløb

Dagstakst

IV-antibiotika

6915

1485

6411

1366

6159

1306

IV-væske (isoton)

1343

341

1274

309

1240

292

IV-pumpe

2049

341

1912

309

1843

292

 

De regionale udgifter i forbindelse med takstafregningen forventes at blive cirka 23 mio. kr. årligt, når aftalen er fuldt implementeret. Der vil dog samtidig være besparelser som følge af færre sengedage for indlagte patienter. Vurderingen er derfor, at hospitalerne kan finansiere udgifterne inden for egne budgetrammer, hvoraf en del vil kunne finansieres via midlerne til understøttelse af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen (midlerne til samordningsudvalgene, som er afsat af regionsrådet i forbindelse med de seneste års politiske budgetaftaler).  

Evaluering 
Det foreslås i aftalen, at der sker en evaluering efter to år. Desuden fremgår det af aftalen, at der er tale om en forsøgsordning, hvor parterne i aftaleperioden har mulighed for at tilrette og genforhandle aftalen. Herunder vil også taksterne kunne genforhandles.

Parenteral ernæring til borgere med tarmsvigt / korttarmspatienter
Sideløbende med forhandlingerne om IV-aftalen har der pågået forhandlinger om, hvordan parenteral ernæring (ernæring som gives via et drop direkte i en blodåre) til borgere med tarmsvigt/korttarmspatienter, der ofte har livslange behandlingsforløb, skal håndteres i IV-aftalen. Det er ikke lykkedes at opnå enighed om opgave- og finansieringsansvaret i forbindelse med parenteral ernæring til denne målgruppe.

På møde den 11. juni 2021 godkendte Sundhedskoordinationsudvalget forslag til aftalen med bemærkning om, at den enkelte kommunalbestyrelse og regionsrådet afgør, hvorvidt afklaring af tvisten i forbindelse med parenteral ernæring til korttarmspatienter er en forudsætning for godkendelse af aftalen om IV-behandling i kommunalt regi. Desuden besluttede Sundhedskoordinationsudvalget, at der sendes en fælles henvendelse til Sundhedsstyrelsen eller Sundhedsministeriet med en anmodning om, at der meget hurtigt kommer en national udmelding med en entydig definition på parenteral ernæring. Efterfølgende er der sendt en fælles henvendelse til Sundhedsministeriet. Henvendelsen er vedlagt i bilag 2 (Brev til Sundhedsministeriet, Region Hovedstadens spørgsmål og redegørelse, Hovedstadskommunernes synspunkt).

Siden 1. november 2017 har Rigshospitalet og Københavns Kommune haft en samarbejdsaftale om varetagelse af hjemmeparenteral ernæring til korttarmspatienter. Københavns Kommune har opsagt denne aftale pr. 25. september 2021. Rigshospitalet arbejder på at finde en løsning, så der ikke er borgere med tarmsvigt, der kommer i klemme frem til, at der er fundet en afklaring af tvisten om væske i forbindelse med parenteral ernæring.

Status på godkendelsesprocessen i kommunerne er, at  KKR-Hovedstaden (politisk forum for de 29 borgmestre i regionen) den 16. juni 2021 drøftede IV-aftalen, herunder også tvisten i forhold til korttarmspatienter. Selve IV-aftalen blev godkendt i KKR med henblik på efterfølgende godkendelse i de 29 kommuner. I forhold til tvisten omkring korttarmspatienter besluttede borgmestrene at opfordre alle kommuner til at afvise alle nye henvisninger om kommunal assistance til korttarmspatienter, så længe der er uenighed om, hvem der skal finansiere væske i forbindelse med parenteral ernæring til korttarmspatienter.

KONSEKVENSER

Med aftalen kan borgerene modtage deres IV-behandling af en kommunal sygeplejerske hjemme eller fx i et kommunalt sundhedscenter. Dette vil spare borgerne for transporttid og skabe større frihed og fleksibilitet i deres hverdag. Når borgeren modtager sin behandling udenfor hospitalet kan det være med til at forebygge hospitalsinfektioner og særligt hos ældre borgere understøtte, at de fastholder deres funktionsniveau og bevarer en højere grad af livskvalitet.

RISIKOVURDERING

Tvisten om væske i forbindelse med parenteral ernæring til korttarmspatienter kan være en barriere for godkendelse af aftalen i kommunalbestyrelserne.

ØKONOMI

Finansiering
Hospitalerne har fået udmøntet hhv. 20 mio. kr. i 2021 og 25 mio. kr. varigt fra 2022 til samordningsudvalgene til at understøtte få overordnede initiativer, som også omfatter IV-behandling i kommunalt regi. Da 2022 vil være et år, hvor IV-aftalen er under implementering, er det derfor vurderingen, at udgifterne til IV-aftalen i 2022 kan finansieres fuldt ud via midlerne til samordningsudvalgene.

Når IV-aftalen er fuldt implementeret, forventeligt i 2023, forventes udgiften at være ca. 23 mio. kr. Ved at udlægge IV-behandling til kommunerne forventes dog samtidig sengedagsreduktioner på op mod 20.000 sengedage. Det vurderes derfor, at hospitalerne kan finansiere omkostningerne til IV-behandling i kommunalt regi inden for egne budgetrammer. Heraf kan en del af udgiften finansieres via midlerne til samordningsudvalgene, som er afsat af regionsrådet i forbindelse med de seneste års politiske budgetaftaler.

KOMMUNIKATION

Der skal laves en presseindsats om denne aftale, når regionsrådet den 21. september 2021 og kommunalbestyrelserne i perioden frem til 4. oktober 2021 har godkendt aftalen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 25. august 2021, forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Jean Hald Jensen

JOURNALNUMMER

20041570

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Aftale om intravenøs behandling - endelig udgave

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Fælles henvendelse til Sundhedsministeriet fra Region Hovedstaden og kommunerne i Regionen Hovedstaden vedr. parenteral ernæring til korttarmspatienter

21. Rammeprogrammet Fremtidens Faglærte

INDSTILLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende rammeprogrammet for Fremtidens Faglærte

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:

Anbefalet.
 

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 24 august 2021:Anbefalet.
Karsten Skawbo-Jensen (C) Stinus Lindgreen (B) Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

BAGGRUND

Der er i budgetaftalen 2021 afsat 5,4 mio. kr. i 2021 og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte, samt nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd.
Processen for udarbejdelsen af rammeprogrammet Fremtidens Faglærte og kommissoriet for Fremtidens Kompetenceråd, er foregået parallelt.
Arbejdet med udformningen af rammeprogrammet Fremtidens Faglærte kulminerede ved en rundbordssamtale d. 25. maj, 2021, i Industriens Hus, hvor centrale uddannelsesaktører i regionen fik mulighed for at give input til rammeprogrammet for Fremtidens Faglærte.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har som ambition at være en region for den næste generation, og derfor skal der være et bredt uddannelsestilbud i hele hovedstadsregionen. Vi skal sørge for at Region Hovedstaden bliver en uddannelsesregion, hvor alle har mulighed for at finde den uddannelse, der både matcher deres individuelle drømme og det arbejdsmarked, som de i fremtiden bliver en del af. For at nå de målsætninger, som regionen har på uddannelsesområdet, er der behov for at samarbejde på tværs. Derfor er centrale aktører på uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet gået sammen for at sikre, at vi i fremtiden får flere dygtige faglærte i Region Hovedstaden. Rammeprogrammet Fremtidens Faglærte skal være medvirkende til at sikre målrettede indsatser på erhvervsuddannelsesområdet. Rammeprogrammet er blevet til på baggrund af aktørernes arbejde, viden og erfaringer, samt regionens tidligere og igangværende indsatser. Arbejdet med området vil desuden blive understøttet af Fremtidens Kompetenceråd, der nedsættes i 2022, som kan bidrage med både ekspertviden og policyskabelse.  

Rammeprogrammet Fremtidens Faglærte dækker erhvervsuddannelsesområdet, med henblik på indsatserne på det faglærte område i Region Hovedstaden de kommende år. Rammeprogrammet bygger videre på erfaringerne fra det tidligere rammeprogram Faglært til Vækst, og arbejdet med Copenhagen Skills.

Administrationen har ved mere end 20 bilaterale møder med relevante aktører på tværs af erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet grundigt afsøgt relevant input til indhold i rammeprogrammet. På den baggrund er der blevet formuleret tre overordnede spor i Fremtidens Faglærte: 

1) Gennemførsel på erhvervsuddannelserne

  • Frafaldet på erhvervsuddannelserne er op til 59 %. Det største frafald sker i overgangene mellem de forskellige forløb på uddannelserne. I Fremtidens Faglærte er der særligt fokus på, at iværksætte initiativer, der sikrer bedre overgange, lærepladser, trivsel, fællesskaber og fastholdelse.

2) Rekruttering der fører til beskæftigelse

  • Der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvenserne på erhvervsuddannelserne, der svinger mellem 36 % og 98 % på tværs af uddannelserne. Derfor skal der være fokus på rekruttering til de uddannelser, hvor der er god beskæftigelse og som giver de kompetencer, der efterspørges fremtiden. Der vil særligt være fokus på tekniske uddannelser, erhvervsfaglige velfærdsuddannelser samt uddannelser til byggeriet. Fremskrivninger bl.a. fra Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisationen underbygger også, at det er indenfor disse uddannelsesgrupper, der vil være størst mangel i fremtiden.

3) Færre unge udenfor uddannelse og beskæftigelse

  • I Region Hovedstaden er cirka 10% af de unge mellem 16-24 år uden for beskæftigelse og uddannelse. Typisk er de unge i denne gruppen dem, der enten er faldet fra en uddannelse, eller hvis højeste uddannelsesniveau er grundskolen eller en gymnasial uddannelse. Der er et stort potentiale i at få nedbragt denne gruppe, og derfor skal der igangsættes initiativer under Fremtidens Faglærte, der netop arbejder med denne gruppe, f.eks. via fleksible forløb eller øget vejledning af målgruppen.
  • Den største elevgruppe på erhvervsuddannelserne er over 18 år - og den gruppe udgør 58% af tilgangen. Mens tilgangen fra de unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, har været nogenlunde konstant, så er der sket et fald i tilgangen fra gruppen på 18+. Derfor skal der været øget fokus på rekruttering af målgruppen over 18 år.

Administrationen har afholdt indledende møder med regionens erhvervsskoler, og med relevante aktører om mulige partnerskaber, med henblik på at skabe grundlag for at langsigtede partnerskabsprojekter, under Fremtidens Faglærte, kan igangsættes allerede i 2021.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingen vil de første projekter under rammeprogrammet igangsættes i indeværende år.

ØKONOMI

I budgetaftalen 2021 blev der afsat 5,4 mio. kr. for 2021, og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet for flere faglærte, samt nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd.

KOMMUNIKATION

Efter godkendelse af rammeprogrammet Fremtidens Faglærte kommunikeres indsatsen løbende med samarbejdspartnere også ved nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 24 august 2021, forretningsudvalget d. 14 september og regionsrådet den 21. september 2021.
Der forelægges ligeledes en sag om udmøntning af midler til Fremtidens Faglærte, i udvalget for forskning, innovation og uddannelse, d. 28. september 2021, forretningsudvalget d. 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12 oktober.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Per Egedal Iskov

JOURNALNUMMER

21035041

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Rammeprgrammet Fremtidens Faglærte_170821

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Databilag til Fremtidens Faglærte 140621

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Rundbordssamtale 25 maj præsentation SHA

22. Nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd

INDSTILLING

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende etableringen af Fremtidens Kompetenceråd som beskrevet i vedlagte kommisorium (bilag 1).
  2. at godkende den videre proces for udpegning af medlemmer til Fremtidens Kompetenceråd

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:

Anbefalet.
 

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 24 august 2021:
Anbefalet.
Karsten Skawbo-Jensen (C) Stinus Lindgreen (B) Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

BAGGRUND

I budgetaftalen 2021 blev der afsat 5,4 mio. kr. for 2021, og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet for flere faglærte, samt nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd.

Fremtidens Kompetenceråd skal adressere de fælles udfordringer og kvalificere uddannelsesindsatsen i Region Hovedstaden gennem viden, erfaringer og synspunkter inden for uddannelses– og arbejdsmarkedssektoren.
Rådet skal sikre, at centrale aktører bliver inddraget i de aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger og temaer i regionen, med fokus på at skabe fælles politiske løsninger og udspil. Det skaber gode forudsætninger for, at alle kan bakke op om de samme mål og indsatser, bl.a. på baggrund af rammeprogrammet for Fremtidens Faglærte.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har som ambition at være en region for den næste generation, og derfor skal der være et bredt uddannelsestilbud i hele hovedstadsregionen. Med nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd muliggøres det, at hovedstadsregionen bliver en uddannelsesregion, hvor alle har mulighed for at finde den uddannelse, der både matcher deres individuelle drømme og det arbejdsmarked, som de i fremtiden bliver en del af. For at nå de målsætninger, som aktørerne har på uddannelsesområdet, er der behov for at samarbejde på tværs og sikre et stærkt partnerskab på området. Det har resulteret i ønsket om at nedsætte Fremtidens Kompetenceråd, der skal sikre en arena, hvor uddannelsesdagsordner kan behandles på tværs af uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet. Samtidig vil rådet også kunne understøtte det arbejde som udføres i forbindelse med det faglærte område under rammeprogrammet Fremtidens Faglærte. 

Kompetencerådet har sin berettigelse som et bredt regionalpolitisk forum, der samler parter på tværs af kommuner, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner, og med et tværfaglig interesseforhold kigger ind i fremtidige udfordringer og behov på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.

Formålet med Fremtidens Kompetenceråd er at give regionsrådet kvalificeret sparring/rådgivning inden for regionsrådets opgaver på uddannelsesområdet; skabe kontakter på tværs; respondere på fondsannonceringer udefra; igangsætte analyser og understøtte dialogen med Christiansborg fra et hovedstadsperspektiv. Det er også gennem Fremtidens Kompetenceråd, at midler under rammeprogrammet for Fremtidens Faglærte skal udmøntes i 2022.

Udpegning af medlemmer til Fremtidens Kompetenceråd

I vedlagte kommisorie for Fremridens Kompetenceråd (bilag 1) er regionsrådsformanden tiltænkt posten som rådsformand, ligesom en relevant udvalgsformand udpeges til rådet. Fremtidens Kompetenceråd får i alt 22 medlemmer, og sekretariatsbetjenes administrativt af et sekretariat på tværs af sektorer med forankring i Region Hovedstadens uddannelsesenhed. Kompetencerådet mødes 2-3 gange årligt, hvorefter regionsrådet modtager en afrapportering fra rådet møder.

Regionen har gennem bilaterale møder med centrale aktører på uddannelsesområdet, samt en rundbordssamtale identificeret en række relevante uddannelsespolitiske udfordringer, der går på tværs af regionens geografi:

  • Mangel på velfærdsuddannede
  • Mangel på faglærte
  • Mangel på STEM-kompetencer i bred forstand.
  • Den demografiske udvikling med færre unge lægger pres på den regionale uddannelsesdækning
  • For mange unge står uden job og uddannelse.

Involvering og proces

Idéen om et regionalt forankret 'kompetenceråd' er i løbet af vinteren 2021 blevet præsenteret ved 18 bilaterale møder med centrale uddannelsesparter. Herunder også formand og næstformand for Kommune Kontakt Rådet (KKR).

For at sikre involvering af kommunerne, er forslaget om Fremtidens Kompetenceråd blevet fremlagt af administrationen i kommunernes embedsmandsudvalg for vækst, uddannelse og beskæftigelse d. 4. marts, samt i Kommunekontaktudvalget (KKU) d. 16. april.

Kommissoriet for Fremtidens Kompetenceråd blev endeligt drøftet ved rundbordssamtalen i Industriens Hus d. 25. maj, hvor daværende regionsrådsformanden var vært. Ved mødet var der stor tilfredshed med arbejdet og alle involverede parter mulighed for at komme med input til kommissoriet (bilag 1).

KONSEKVENSER

Hvis regionsrådet godkender etableringen af Fremtidens Kompetenceråd påbegyndes en udpegningsproces af rådsmedlemmer. Den formelle nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd sker i 2022, hvor det nye regionsråds udpeger eksterne medlemmer i henhold til ligestillingsloven kapitel 4 paragraf 10 a.

ØKONOMI

I budgetaftalen 2021 blev der afsat 5,4 mio. kr. for 2021, og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte, samt nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd. 

KOMMUNIKATION

Kommunikationen af Fremtidens Kompetenceråd sker efter den formelle nedsættelse i 2022, hvor navnene på rådsmedlemmerne offentliggøres.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 24 august 2021, forretningsudvalget d. 14 september og regionsrådet den 21. september 2021.

Efter godkendelse af nedsættelsen af Fremtidens kompetenceråd påbegyndes en udpegningsproces. Den formelle nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd sker i 2022, hvor det nye regionsråd anmoder eksterne medlemmer om at deltage i rådet, i henhold til ligestillingsloven kapitel 4 paragraf 10 a.

Første møde i Fremtidens Kompetenceråd forventes afholdt primo 2022 med tiltrædelsen af det nye regionsråd.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Enhedschef Per Egedal Iskov

JOURNALNUMMER

21023012

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Kommisorium Fremtidens Kompetenceråd

23. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

  • at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:

Koncerndirektionen orienterede mundtligt om ambulanceudbud samt vaccinationsindsatsen mod COVID-19.

Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Gordon Clausen

Journalnummer

20083555.

24. Eventuelt

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelse - Budgetopfølgning vedrørende bedre støtte for børn og unge, som er patienter - mentorer og uddannelsesvejleder
  2. Meddelelse - Evalueringsrapport for Det Nye Rigshospital til Sundhedsministeriet
  3. Meddelelse - Standardiseret økonomiopfølgning pr. 30. juni 2021
  4. Meddelelse - Kvartalsvist dataoverblik
  5. Meddelelse - Movias budget for 2022
  6. Meddelelse - Forretningsudvalgets årsplan 2021
  7. Aktuelle Orienteringer:
  8. Konferencer mv.:

Medlemmer

  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Flemming Pless: Deltog
  • Susanne Due Kristensen: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog (Fraværende ved sag 16.)
  • Martin Schepelern: Deltog
  • Per Tærsbøl: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Peter Westermann: Deltog
  • Finn Rudaizky: Deltog
  • Martin Geertsen: Deltog (Fraværende ved sag 18, 19 og 23.)
  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog

1. Meddelelse - Budgetopfølgning vedrørende bedre støtte for børn og unge, som er patienter - mentorer og uddannelsesvejleder

Region Hovedstadens opgaveudvalg for børn og unge fremkom i 2020 med flere anbefalinger, der skal give bedre patientforløb for børn og unge og deres familier. Af disse anbefalinger blev det i budgetaftalen for 2021 aftalt, at der fra 2021 afsættes 1 mio. kr. årligt til et korps af ansatte mentorer på i første omgang to børne- og ungeafdelinger. Mentorerne skal støtte unge patienter og deres pårørende.

Herlev og Gentofte Hospital samt Amager og Hvidovre Hospital har begge aktivt tilkendegivet, at de er interesseret i at være med til at etablere mentorordningen for børn og unge. Administrationen vil derfor i 3. ØR udmønte de 1,0 mio. kr. til de to hospitaler, dog således, at dét hospital, der påtager sig projektkoordinering, vil få 0,1 mio. kr. af midlerne særskilt til dette formål.

Det er herefter intentionen, at hospitalerne selv - i fællesskab - indgår i dialog med Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) med henblik på eventuel undervisning af mentorerne ud fra de erfaringer, psykiatrien allerede har efter skabelsen af deres mentorordning. Midlerne vil kunne bruges til tilkøb fra RHP af en mentoruddannelse - tilpasset den særlige målgruppe for det nye mentorkorps. Der kan tænkes muligheder for efterfølgende kompetenceudvikling og erfaringsudveksling mellem de to mentorkorps. 

Det er planen, at der ansættes ca. 6 mentorer i alt, som skal bidrage med støtte til unge patienter og deres pårørende. De afsatte midler skal, ud fra opgaveudvalgets uddybning af anbefalingen, anvendes til aflønning og uddannelse af mentorer samt til projektkoordinering.

Der blev med budgetaftalen for 2021 samtidigt afsat 0,6 mio. kr. årligt til uddannelsesvejledning (1 årsværk) til børn, unge og deres familier under indlæggelse. Der skal være én fælles vejleder på tværs af hospitalerne, som skal give unge patienter vejledning i forhold til deres situation, med henblik på at understøtte at der, på trods af sygdom, er bedre muligheder for at gennemføre en uddannelse.

Administrationen vurderer, at det er en fordel, at uddannelsesvejlederen har en forankring i et hospitalsmiljø, og administrationen vil derfor forsøge at lave en aftale med et hospital om at huse uddannelsesvejlederen. I så fald vil de 0,6 mio. kr. blive overført med først mulige ØR. Såfremt ingen hospitaler er interesserede, vil uddannelsesvejlederen blive tilknyttet et af centrene i administrationen.

For såvel mentorordning som uddannelsesvejleder gælder, at uforbrugte midler i 2021 vil kunne overføres til 2022.

De to ordninger giver mulighed for mere støtte til børn og unge patienter og deres forældre i forbindelse med et sygdomsforløb. For eksempel vil uddannelsesvejledningen hjælpe børn og unge til at blive i uddannelsen under deres sygdomsforløb.

Sundhedsudvalget fik forelagt sagen på udvalgsmødet den 25. august 2021.

Journalnummer

21040937

2. Meddelelse - Evalueringsrapport for Det Nye Rigshospital til Sundhedsministeriet

Et år efter den endelige ibrugtagning af kvalitetsfondsprojektet for Det Nye Rigshospital skal der fremsendes en evalueringsrapport til Sundhedsminsteriet. Rapporten indeholder en beskrivelse af, hvorledes sygehusbyggeriet har påvirket effektivitet og kvalitet, herunder arbejdstilrettelæggelse, kapacitetsudnyttelse, patientforløb og logistik. Rapporten indeholder også de projektspecifikke mål, som regionerne har opstillet, og som kan henføres til den kvalitetsfondsstøttede investering, jf. regionens ansøgning om endeligt tilsagn.

Evalueringsrapporten viser, at Nordfløjen overordnet set lever op til forventningerne.

Et af de væsentligste krav til Nordfløjen var, at arealudnyttelsen var fleksibel med mulighed for at skrue op for kapaciteten for nogle afdelinger og behandlingstyper og ned for andre efter behov. Nu viser en evaluering af projektet, der ud over den nye Nordfløj består af parkeringshus samt Patienthotel og Administrationsbygning, at det og de fleste andre krav er opfyldt.

Et af de meget synlige eksempler på, at Nordfløjens arkitektur inviterer til nye arbejdsgange og et effektivt patientflow, er det nye Afsnit for Operationsmodtagelse og Opvågning (OMO), hvor modtagelse og opvågningsafdelingen ligger i tæt forbindelse med operationsstuerne. Mere end 40 typer patientforløb er blevet ændret og optimeret i OMO efter konceptet, at patienterne skal være så kort tid i en hospitalsseng som muligt. Det er en fordel for patienterne, at de bliver modtaget af de sygeplejersker, der også håndterer deres opvågningsforløb og hjemsendelse efterfølgende, og at de undgår ventetid uden familien. Det hjælper også operationspersonalet, der henter patienten i OMO, når de er klar på oprationsstuen, at man allerede der har den tætte kontakt og kan fornemme, hvad patienten har brug for op til bedøvelsen for at skabe et trygt forløb.

Der er dog både fordele og udfordringer, der skal løses. Interviews med medarbejderrepræsentanter og repræsentanter for afdelingsledelser i Nordfløjen har efter indflytningen vist, at bygningen i høj grad lever op til forventningerne, selvom der er nuancer og forhold, som opleves mindre fordelagtige. Der har bl.a. vist sig logistiske problemer som for lidt plads i affaldsrummene, brandtekniske krav om aflukkede rum til opladning af udstyr, mangel på cykelparkering osv. Andre udfordringer er mere strukturelle - først og fremmest gælder det overgangen til storrumskontorer. Det har for en stor del af personalet medført en øget oplevelse af støj, afbrydelser og forstyrrelser i hverdagen. Nogle af udfordringerne er allerede løst, andre skal der fortsat arbejdes videre med.

Evalueringsrapporten vedlægges som bilag.

Rigshospitalet vil i forbindelse med indsendelse af rapporten til Sundhedsministeriet udsende en pressemeddelelse om evalueringen af byggeriet.

Rapporten er sendt til medlemmerne af den politiske følgegruppe for Det Nye Rigshospital.

Journalnummer

21053266

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Rigshospitalets Kvalitetsfondsprojekt - Evalueringsrapport

3. Meddelelse - Standardiseret økonomiopfølgning pr. 30. juni 2021

Ultimo hvert kvartal skal der udarbejdes en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav og forelægges forretningsudvalget i forbindelse med indsendelse til Indenrigs- og Boligministeriet. Den standardiserede økonomiopfølgning opgør regionens samlede forbrug i forhold til det regionale udgiftsloft.

Opgørelsen omfatter ikke Region Hovedstadens væsentlige udlæg i forhold til COVID-19, idet disse udgifter dels forudsættes refunderet af staten og dels er undtaget fra regionens udgiftsloft. COVID-19 bevirker også, at den samlede prognose er behæftet med mere usikkerhed end normalt.

Det bemærkes, at regionens udgiftsloft (sundhed) - i forhold til 2. økonomirapport 2021 - er justeret med netto -61 mio. kr. Dette vedrører primært regulering af regionens pris- og lønfremskrivning som følge af lavere stigninger end forudsat. Ændringen er indarbejdet i regionens budget og ventes ikke at give ændringer i det samlede resultat.

Udgiftsrammen vedr. regional udvikling er forhøjet med 10,2 mio. kr.

Region Hovedstaden forventer mindreudgifter på ca. 100 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet excl. regionale merudgifter som følge af COVID-19. Mindreudgifterne skal ses i sammenhæng med den forventede overskridelse af anlægsrammen på 150 mio. kr. jf. nedenfor.

Vedrørende regional udvikling forventes et udgiftsbaseret mindreforbrug på 47 mio. kr., når udgifter til letbane på 57,0 mio. kr. afholdes uden for udgiftsloftet.

2. økonomirapport 2021, som blev behandlet på regionrådets møde den 22. juni 2021, indeholdte en foreløbig standardiseret økonomiopfølgning.

Nærværende opgørelse er opdateret med de seneste forbrugstal for 2021 pr. ultimo juni måned.

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
 

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

 

For så vidt angår bruttoanlægsudgifter vedrørende sundhed (eksklusiv kvalitetsfondsprojekter) viser opgørelsen på nuværende tidspunkt en forventning om, at regionen overskrider det aftalte niveau for 2021 med 150 mio. kr.

I forhold til kvalitetsfondsprojekter forventer regionen en overskridelse af det aftalte niveau på ca. 500 mio. kr.

Den standardiserede økonomiopfølgning indberettes til staten.

Journalnummer

21037813

4. Meddelelse - Kvartalsvist dataoverblik

Med budget 2020 indgik regionsrådet en politisk aftale om værdibaseret sundhed med tre pejlemærker for udviklingen af regionens sundhedsvæsen. De tre pejlemærker er:

  • Den patientoplevede kvalitet og effekt
  • Den faglige kvalitet
  • God ressourceudnyttelse.

Med aftalen om værdibaseret sundhed blev det samtidig slået fast, at regionen fortsat har et datadrevet sundhedsvæsen. På den baggrund bad forretningsudvalget om at modtage et kvartalsvist dataoverblik,
som rummer data, der også følges af blandt andet hospitalsdirektørkredsen. Forretningsudvalget fik første gang forelagt dataoverblikket som en formandsmeddelelse på mødet den 16. juni 2020, og har siden fået forelagt dataoverblikket kvartalsvist.

Forretningsudvalget forelægges hermed dataoverblikket for 2. kvartal 2021. Dataoverblikket indeholder 14 indikatorer:

  1. Epikriser på indlagte afsendt inden for 1 hverdag
  2. FMK ajourføring ved udskrivning
  3. Akutte genindlæggelser 
  4. Sygehusforløb pr. borger 
  5. Sygehusaktivitet som DRG-værdi pr. kroniker
  6. Virtuelle sygehusforløb
  7. Belægning på de medicinske afdelinger
  8. Belægningsprocent for retspsykiatriske senge 
  9. Antibiotikaforbrug fordelt på udskrivninger
  10. Færdigbehandlede dage
  11. 1813 – andel opkald besvaret inden for hhv. 3 min. og 10 min.
  12. Responstid på A-kørsler
  13. Sygefravær
  14. Medarbejdertrivsel.

Administrationen arbejder videre med indholdet i dataoverblikket, der løbende vil blive revideret.
Dataoverblikket forelægges for forretningsudvalget igen i næste kvartal.

Journalnummer

21041679

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Dataoverblik 2. kvartal 2021

5. Meddelelse - Movias budget for 2022

Movias bestyrelse godkendte på deres bestyrelsesmøde den 29. juni 2021 første behandlingen af Movias budget for 2022. Heri indgår også forventningerne til Region Hovedstadens tilskud til Movia i 2022, som udgør størstedelen af regionens udgifter til kollektiv trafik og en betydelig andel af det samlede budget til regional udvikling. Førstebehandlingen af Movias budget for 2022 er indarbejdet i Region Hovedstadens førstebehandling af budgettet for 2022.

Movias budget til første behandling er behæftet med større usikkerheder end normalt på grund af Covid-19 og konsekvenserne heraf for Movias bus- og togdrift. Movias budget til første behandling er udarbejdet under forudsætning om fuld statskompensation i 2022 på trods af at en aftale med staten endnu udestår. Konsekvenserne af en aftale om statskompensation og/eller ændrede forventninger til Covid-19 merudgifter vil blive indarbejdet forud for anden behandlingen. 

Fra budget 2021 til budget 2022 forventes regionens tilskudsbehov til Movia at stige med 7 mio. kr.. Det dækker over øgede udgifter som følge af pris- og lønfremskrivning og udgifter til partikelfiltre på de regionale buslinjer 250S og 500S, der kører indenfor miljøzonen i København, men modsvares delvis af effektueringen af de besparelser, regionsrådet besluttede i forbindelse med budgettet for 2021, samt besparelser som følge af genudbud af buslinjer. Stigningen er mindre end den pris- og lønfremskrivning, som er anvendt på det regionale budget, og tilskuddet til Movia falder dermed relativt set.

Både i 2022 og i overslagsårene er der dog betydelige usikkerheder forbundet med særligt udgifterne til busdrift. Passagerudviklingen på baggrund af Covid-19 pandemien kan risikere at medføre et indtægtstab og dermed et forhøjet tilskudsbehov, ligesom det netop besluttede udbud A21 også kan risikere at medføre forøget tilskudsbehov, da der ikke tidligere er gjort erfaringer med grøn omstilling af lange regionale buslinjer.

På trafikudvalgets møde den 24. august 2021 fik udvalget en orientering om Movias budget for 2022.

Journalnummer

21041885

6. Meddelelse - Forretningsudvalgets årsplan 2021

Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager, som blandt andet skal gøre det muligt for udvalgsformænd og administration at koordinere på tværs af udvalg og planlægge ud fra en længere tidshorisont. Vedhæftet oversigt er gældende for årets fjerde kvartal 2021.

Journalnummer

20077148

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: FU Årsplaner 4 kvartal 2021 - endelig

7. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

  • 03.09.2021 - Orientering om udsættelse af flytning af Brystkirurgi på Gentofte Hospital
  • 01.09.2021 - Orientering om Den nationale kræftmonitorering
  • 01.09.2021 - Orientering om afvikling af udskudt aktivitet efter strejkens ophør
  • 31.08.2021 - Orientering om Danske Regioners opsummering af regeringens forslag til finanslov for 2022
  • 30.08.2021 - Orientering om justering af testindsatsen over for COVID-19
  • 25.08.2021 - Orientering om udvidelse af strejken til psykiatrien
  • 25.08.2021 - Orientering om geninvitation af 420 borgere på Bornholms Hospital - tarmkræftscreening
  • 18.08.2021 - Orientering vedr. ommærkning af særlige pladser i psykiatrien 
  • 16.08.2021 - Orientering om nedjustering af vaccinationsindsatsen mod COVID-19
  • 06.08.2021 - Orientering om indsatser for øget tilslutning til vaccination mod COVID-19 

 

JOURNALNUMMER

20083522

8. Konferencer mv.:

  • Torsdag den 16. september 2021: Invitation til Landdistriktsforskningens Dag 2021, kl. 10.00-15.30 i Kulturkøkkenet på Vitavej 61 i Odder

  • Fredag den 24. september 2021: Indvielse af helikopterbasen ved Saltum, kl. 10.00 - 12.00 i 9700 Brønderslev.

  • Tirsdag den 5. oktober 2021: Årlige temamøde med social- og psykiatriudvalget (Tema: ”Rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø”), kl. 16.00 - 20.00 på Pharmakon, Milnersvej 42, 3400 Hillerød

  • Torsdag den 7. oktober 2021: Invitation til indvielse af Ny Retspsykiatri Sct. Hans, kl. 13-15 i Velkomsthuset, Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde 

  • Torsdag den 14. oktober 2021: "Klimatilpasning på tværs" afslutningskonference, kl. 15.00 - 18.00 i mødelokaler på Brøndby Stadion.


Redaktør
Publiceringsdato: 15-09-2021 16:26