Møde i regionsrådet den 23. juni 2020

Se beslutninger og web-tv fra regionsrådsmødet

Udvalg Ikon
Regionsrådet
Tidspunkt Ikon
Dato: 23-06-2020
Tid: 10:00 - 13:35
$Resources:Resource,alt_meeting_place;

​Regionsrådssalen

Referat

Web-tv


Punkter på dagsordenen

  1. Medlemsforslag fra Enhedslisten - Plan for ønsker til investeringer i kollektiv transport
  2. Afrapportering fra opgaveudvalget for børn og unge som patienter
  3. Status for arbejdet med "Nordstjernen" - et nyt børne- og ungdomspsykiatrisk center
  4. Evaluering af værdibaseret sundhed på Rigshospitalets Hjertecenter
  5. Den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) – behandling af strategien efter høringsfasen
  6. Handlingsplan 2020-2021 for den regional udviklingsstrategi
  7. 2. økonomirapport 2020
  8. Amgros regnskab 2019
  9. Ansøgning af Grøn buspulje til regionale busser og øer
  10. Udbud buslinjerne 230R, 380R og 98N
  11. Udmøntning af midler til fremme af kombinationsrejser
  12. Udmøntning af midler til fremkommelighedstiltag på buslinje 123
  13. Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2020
  14. Udbud af strategisk partnerskab på ejendomsområdet
  15. Halvårlig status for de store byggerier, der ikke er omfattet af kvartalsafrapporteringen for kvalitetsfondsbyggerierne
  16. 1. kvartalsrapport 2020 Det Nye Rigshospital
  17. 1. kvartalsrapport 2020 Nyt Hospital Herlev
  18. 1. kvartalsrapport 2020 Nyt Hospital Bispebjerg
  19. 1. kvartalsrapport 2020 Nyt Hospital Nordsjælland
  20. 1. kvartalsrapport 2020 Nyt Hospital Hvidovre
  21. 1. kvartalsrapport 2020 Ny Retspsykiatri Sct. Hans
  22. Udkast til udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om ændringer i sygehusbyggerier
  23. Mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd for 2021
  24. Lukket punkt.
  25. Lukket punkt.
  26. Lukket punkt.
  27. Lukket punkt.
  28. Lukket punkt.

Medlemmer

  • Sophie Hæstorp Andersen: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog (fraværende ved sag 7-9)
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Bodil Kornbek: Deltog (fraværende ved sag 11-12)
  • Özkan Kocak: Deltog
  • Erik R. Gregersen: Deltog
  • Flemming Pless: Deltog
  • Susanne Due Kristensen: Deltog
  • Jesper Clausson: Deltog
  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Martin Baden: Deltog (fraværende ved sag 5-6 og 27-28)
  • Charlotte Holtermann: Deltog (fraværende ved sag 12)
  • Maria Gudme: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Stinus Lindgreen: Deltog
  • Annette Randløv: Deltog
  • Hans Toft: Deltog (fraværende ved sag 5-28)
  • Per Tærsbøl: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Karsten Skawbo-Jensen: Deltog
  • Line Ervolder: Afbud (stedfortræder Erik Lund)
  • Jacob Rosenberg: Deltog
  • Jens Mandrup: Deltog
  • Peter Westermann: Deltog
  • Karoline Vind: Deltog
  • Niels Høiby: Deltog
  • Henrik Thorup: Deltog (fraværende ved sag 15)
  • Finn Rudaizky: Afbud (stedfortræder Paw Karslund - fraværende ved sag 13)
  • Freja Södergran: Deltog
  • Martin Geertsen: Afbud (stedfortræder Lisbeth Dupont-Rosenvold)
  • Erik Sejersten: Deltog
  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Christine Dal: Deltog (fraværende ved sag 15-28)
  • Per Roswall: Deltog (fraværende ved sag 5 og 6)
  • Marianne Frederik: Deltog
  • Tormod Olsen: Deltog
  • Annie Hagel: Deltog
  • Torben Kjær: Deltog
  • Qasam Nazir Ahmad: Deltog (fraværende ved sag 24-25)
  • Martin Schepelern: Deltog

1. Medlemsforslag fra Enhedslisten - Plan for ønsker til investeringer i kollektiv transport

Enhedslisten foreslår:

  • at administrationen udarbejder en plan for ønsker til investeringer i kollektiv transport mhp at kunne sende den til relevante ministre og transportordførere forud for Folketingets forventede drøftelse af en national grøn mobilitetsplan.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Formanden satte forslaget under afstemning: 
For stemte: Ø (4).
Imod stemte: A (13), B (3), C (6), F (3), I (1), O (3), V (6) og Å (2), i alt 37.
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Forslaget var hermed bortfaldet.
Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Marianne Frederik har på vegne af Enhedslisten d. 15. juni 2020 anmodet om at få en sag på dagsordenen med et forslag om, at administrationen udarbejder en plan for ønsker til investeringer i kollektiv transport. I sagsfremstillingen gengives medlemsforslaget fra Enhedslisten.

 

Administrationen bemærker, at såfremt regionsrådet beslutter at fremme forslaget, bør sagen med en plan for investeringer i kollektiv transport behandles af trafikudvalget forud for regionsrådets stillingtagen.

MEDLEMSFORSLAG

Medlemsforslag stillet af Enhedslisten:

 

"Administrationen bedes udarbejde en planskitse med ønsker til investeringer i kollektiv transport, der bl.a. indeholder punkterne:

- Udbygning af sammenhængende højklasset kollektiv transport

- Styrkelse af regionale kollektive trafikknudepunkter

- Grøn omstilling af busser og lokalbaner

- Bedre fremkommelighed og opgraderinger af tog

- Grøn mobilitet

 

En sådan plan eller en skitse med ønsker skal udarbejdes med henblik på at kunne sende den til relevante ministre og transportordførere i Folketinget som input til deres drøftelse af en national grøn mobilitetsplan i forbindelse med klimapolitiske tiltag. Drøftelsen finder sandsynligvis sted til efteråret."

 

Der er vedlagt et baggrundsnotat fra administrationen, der giver et overblik over de ønsker til investeringer i kollektiv trafik, som regionsrådet tidligere har givet deres positive tilkendegivelse til samt information om trafikudvalgets aktuelle drøftelser af spørgsmålet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 23. juni 2020.

JOURNALNUMMER

20038552

Bilag

Bilag 1: Baggrundsnotat til regionsrådet - Nye infrastrukturinvesteringer i kollektive transport

2. Afrapportering fra opgaveudvalget for børn og unge som patienter

INDSTILLING

Administrationen indstiller over for regionsrådet:

  1. at godkende afrapporteringen fra opgaveudvalget for børn og unge som patienter, herunder udvalgets anbefalinger i form af vedlagte bilag: ”Syv principper om børn, unge og deres familier, der i længere tid er i kontakt med eller indlagt i psykiatrien og/eller på hospitalerne" (bilag 1), og
  2. at godkende, at regionsrådet beder sundhedsudvalget følge op på opgaveudvalgets anbefalinger.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Godkendt. 

Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede den 15. maj 2019 at nedsætte fire opgaveudvalg, hvor politikerne sammen med en række borgere og kommunale politikere skulle drøfte, hvordan der skabes bedre patientforløb. Regionsrådet godkendte den 25. juni 2019 kommissoriet for opgaveudvalget for børn og unge (bilag 2). Opgaveudvalget for børn og unge som patienter er det første udvalg, som har afsluttet sit arbejde. Med sagen forelægges udvalgets forslag til en række anbefalinger og principper for regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

Opgaveudvalget for børn og unge som patienter har afholdt fem møder. Udvalget har bestået af 7 unge med en baggrund i både somatik og psykiatri, 3 forældre med børn der har haft langvarige indlæggelser og kronisk sygdom, 3 regionale politikere og 2 kommunalepolitikere samt repræsentanter fra administrationen og hospitalerne. Christoffer Buster Reinhardt (C) har været formand for udvalget, Karoline Vind (F) har været næstformand og Özkan Kocak (A) har været medlem af udvalget. De øvrige deltagere fremgår af bilag 3.

 

Borgere og politikere har drøftet disse tre temaer:

  • Bedre behandlingsforløb
  • Fra ung til voksen
  • Hverdag, familie og undervisning

På møderne har udvalget hørt oplæg om bl.a. overgangen fra Børne- og ungeafdelinger til voksenafdelingerne og om gode overgange i forbindelse med udskrivning. Udvalget har drøftet oplæggene og de unge og forældrene har delt ud af egne erfaringer. På den baggrund har udvalget sammen formuleret principper og anbefalinger. Der er syv principper og til hvert princip hører nogle anbefalinger. 

 

Anbefalingerne retter sig mod alle børn og unge som patienter i hele regionen. Nogle af anbefalingerne er dog mest relevante de steder, hvor der er længevarende indlæggelser for eksempel i psykiatrien og på Rigshospitalet.
 
Opgaveudvalgets principper og anbefalinger fremgår i sin helhed i bilag 1. Principperne og de konkrete anbefalinger går bl.a. på, at:
 
1. Børn og unge skal have hjælp til at blive i skole og under uddannelse, når de er syge. Det kan bl.a. ske ved at etablerere uddannelsesvejledning, der kan hjælpe børn, unge og forældre, der har svært ved at blive i uddannelse under deres sygdomsforløb. Det gælder fx i forhold til valg af uddannelse, fraværsregler og støttemuligheder.
 
2. Hospitalet skal sikre en god overgang fra behandling på en børne- og ungeafdeling til en voksenafdeling. Overgangen skal planlægges sammen med den unge, og gerne i god tid. Det kan fx ske ved, at der etableres en "følge-over"-ordning, hvor personale fra en børneafdeling følger med de unge ved det første besøg på en voksenafdeling.
 
3. Børn, unge og deres familier skal have mulighed for støtte fra bl.a. mentorer. Tidligere patienter og forældre kan ansættes som mentorer og give støtte til børn, unge og deres familier ved længerevarende behandlingsforløb
 
4. Børn, unge og familier skal have mulighed for økonomisk støtte. Den enkelte familie bør ikke selv skulle løfte betydelige omkostninger til patienthotel, mad, parkeringsafgift og medicin i forbindelse med alvorlig og længerevarende sygdom.
 
5. Børn og unges behandlingsforløb skal styrkes gennem mere information og koordination. Børne- og ungeafdelingerne skal indrettes, så børn og unge i alle aldre føler sig velkomne.
 
6. Børn og unges behandlingsforløb planlægges ud fra individuelle behov og ønsker. Der kan fx være behov for, at familien kan være sammen med barnet eller den unge ved længerevarende indlæggelser.
 
7. Hospitalerne skal give mere hjælp til børn, unge og deres familier ved udskrivning og kronikerforløb. Der er behov for endnu mere kommunikation og samarbejde mellem hospital og kommune, så forældrene ikke bliver børnenes sagsbehandlere. Fx kan der i nogle tilfælde afholdes netværksmøder i forbindelse med udskrivning.
 
Inden regionsrådsmødet vil 2 medlemmer fra opgaveudvalget præsentere udvalgets forslag til principper og anbefalinger på et dialogmøde med regionsrådet. Medlemmerne vil fortælle om udvalgets resultater og arbejdsmåde.

 

Administrationen vurderer, at opgaveudvalget som arbejdsform har været en god og konstruktiv. Både politikere og borgere har været glade for arbejdet og har givet udtryk for, at det er en god måde at arbejde på og at det er meget frugtbart at få så direkte en dialog. Det har givet nyt input til hvad, der har betydning for patienter og pårørende.

 

Udvalget har i sit arbejde løbende haft dialog om og fulgt op på, hvordan processen og møderne forløber. Dette er sket for at sikre, at der undervejs kan justeres på arbejdsformen. Opfølgningen vil også indgå i regionsrådets videre drøftelse af opgaveudvalg forud for kommende valgperiode.

KONSEKVENSER

Afrapporteringen fra udvalget er godkendt, såfremt regionsrådet tiltræder indstilling. Det vil være sundhedsudvalget, der får til ansvar at følge op på det videre arbejde med anbefalingerne.

ØKOMISKE KONSEKVENSER

Flere af udvalgets principper og anbefalinger vil kræve finansiering, hvis de skal implementeres.

KOMMUNIKATION

Der vil blive lavet proaktiv kommunikationsindsats i forbindelse med regionsrådets behandling af sagen, herunder indslag på sociale medier. Det overvejes også, hvordan udvalgets anbefalinger kan kommunikeres til relevante interessenter. Fx er der planlagt en orientering af Sundhedskoordinationsudvalget.  

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Anne Thesbjerg Christensen

JOURNALNUMMER

20028252

Bilag

Bilag 1: Endelige anbefalinger fra Opgaveudvalget

Bilag 2: Kommissorium for opgaveudvalget for børn og unge som patienter

Bilag 3: Deltagerliste - Opgaveudvalg børn og unge

3. Status for arbejdet med "Nordstjernen" - et nyt børne- og ungdomspsykiatrisk center

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at status for arbejdet med visionen og program for et nyt børne- og ungdomspsykiatrisk center tages til efterretning,
  2. at tage til efterretning, at der med sigte på gennemførelse af projektet som et Offentligt-Privat Partnerskab (OPP) projekt søges om deponeringsfritagelse for projektet i Social- og Indenrigsministeriet,
  3. at tage til efterretning, at det, når der foreligger svar på ansøgningen, afklares i forbindelse med budgetvedtagelsen i september for 2021, om projektorganisationen bør gå videre med at forberede et udbudsmateriale i 2021, og
  4. at tage til efterretning, at det herefter udestående finansieringsbehov på 6 mio. kr. i projektperioden 2021 – 2025 til udgifter til projektorganisation, der ikke kan leasingfinansieres, indgår i forhandlingerne om budgettet for 2021.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Indstillingspunkt 1 blev godkendt.
Formanden satte indstillingspunkterne 2, 3 og 4 til afstemning under ét:
For stemte: A (13), B (3), C (6), F (3), I (1), O (3), V (6) og Å (2), i alt 37.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: Ø (4).
I alt 41.
Indstillingspunkterne var herefter godkendt.

Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:

Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.

Formanden satte indstillingspunkterne 2, 3 og 4 til afstemning under et:
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), V (2) og Å (1), i alt 12.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: Ø (1).
I alt 13.

Indstillingspunkterne var herefter anbefalet.

Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 27. maj 2020:

Udvalget tog status for arbejdet med visionen og programmet for et nyt børne- og ungdomspsykiatrisk center til efterretning.
 

Udvalget beder administrationen udarbejde et notat til forretningsudvalgets behandling af sagen, som tydeligt synliggør de fordele og ulemper, der er for Region Hovedstaden ved flere forskellige finansieringsmodeller fx. klassisk finansiering, finansiering gennem OPP m.m.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte i september 2019 visionen for nye rammer for Børne- og Ungdomspsykiatrien – ”Nordstjernen”. Projektet er del af hospitalsplan 2025, hvor regionens børne- og ungdomspsykiatriske senge samles på matriklen i Glostrup, der dermed får bedre og tidssvarende rammer. I aftalen om budget 2020 markeredes Nordstjernen som regionsrådets ambition om at bygge nye, enestående rammer for børne- og ungdomspsykiatrisk behandling med plads til familien - et internationalt fyrtårn inden for børne- og ungdomspsykiatrien.

 

På den baggrund afsattes 5 mio. kr. til arbejdet i 2020 med næste fase i visionsarbejdet.

 

Med sagen gives status for visionsarbejdet og en orientering om de mulige næste skridt i projektet, der kan afklares nærmere i forbindelse med budget 2021.

SAGSFREMSTILLING

Indledning og baggrund

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) har i de senere år oplevet en kraftig stigning i henvisninger af børn og unge. En stor del af de fysiske rammer er opført i 1960’erne og understøtter ikke de recovery-orienterede behandlingsmetoder, hvor familien bliver inddraget i meget højere grad end tidligere, og hvor patienter og pårørende sættes i centrum. Centrets døgnpladser ligger både i Glostrup og på Bispebjerg, og de ambulante funktioner er placeret endnu mere spredt. Det vanskeliggør samarbejdet mellem døgnafsnittene indbyrdes og mellem de ambulante afsnit og døgnafsnittene. Samtidig har de pårørende svært ved at finde rundt og finde sig til rette, og de giver udtryk for, at de oplever centerets fysiske rammer som uvelkomne.

 

Med projektet kan realiseres beslutningen i hospitalsplan 2025 om, at regionens børne- og ungdomspsykiatriske senge samles på matriklen i Glostrup sammen med ambulatorier på Vibeholmsvej (Brøndbyvester) og enkelte ambulatorier relateret til sengeafdelingerne. Centeret vil opretholde ambulant aktivitet i Hillerød og på Bispebjerg.

 

På den baggrund godkendte regionsrådet i september 2019 vision for et nyt Børne – og Ungdomspsykiatrisk Center – Nordstjernen, og at projektet herefter kunne overgå til programfasen.

 

Der lægges med sagen op til en orientering om status for:

  • Programarbejdet siden godkendelse af vision,
  • Arbejdet med fondsstrategi og fondsfinansiering
  • Overordnet tidsplan,
  • Grundkøb (kirkegårdsareal),
  • Plan for finansiering, herunder at administrationen ved ansøgning i Social- og Indenrigsministeriet i august vil afklare, om der kan opnås deponeringsfritagelse for projektet som OPP-projekt, og
  • Næste skridt

Arbejdet med byggeprogram for nyt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center siden visionens godkendelse

Byggeprogrammet indeholder funktionskrav, der udmønter visionen i ”paradigmer” for udformning af byggeriet. Paradigmerne skal udtrykke sammenhængen mellem visionen, brugeroplevelsen, de faglige behandlingsparadigmer og bygningsfysikken. Med byggeprogrammet udformes en sammenfattende funktionsbeskrivelse af bygningen.

 

Aktiviteten i byggeprogramfasen har siden september 2019 med udgangspunkt i resultaterne i visionsfasen blandt andet rummet yderligere inddragelse af patienter, pårørende, eksperter og medarbejdere.

 

Arbejdet har været organiseret om hver sit hovedspor:

  • Brugerrejsen (patientforløb, sammenhænge på tværs, brugeroplevelsen),
  • Funktionsplanlægning af afsnittene (rum, arealer, sammenhænge) og
  • Teknisk beskrivelse af byggeriet (principper og minimumskrav).

Alle dele af programarbejdet har taget udgangspunkt i de registrerede brugerønsker, der herefter er blevet bearbejdet i de øvrige grupper.

 

Brugerrejsen

Brugerrejsesporet har haft én arbejdsgruppe tilknyttet med ledelse og medarbejdere og har derudover inddraget BUC’s forældrepanel for at sikre en validering af gruppens arbejde. Forældrepanelet har blandt andet ført til, at der er rettet et øget fokus på medarbejdernes synlighed og tilgængelighed i døgnafsnit.

 

Arbejdsgruppens arbejde har hvilet på research udført på 12 forskellige af centerets afsnit og med deltagelse af en bred vifte af patienter og pårørende i BUC. Studierne har formet sig som observationsstudier og har dannet grundlag for workshops og arbejdsmøder. Indsigterne opnået gennem gruppens arbejde er i øjeblikket under nærmere bearbejdning og oversættelse til ”funktionsbehov”, jf. det andet hovedspor.

 

Som eksempel på hvordan arbejdet med brugerrejserne vil få betydning for funktionskrav til byggeriet, kan nævnes behovet for en naturlig opdeling af bygningen til henholdsvis unge og børn, da de to aldersgrupper har forskellige behov og ofte forskellige behandlingsforløb. Forskellen i de to aldersgrupper mellem hvordan forældre og pårørende medinddrages i behandlingen vil påvirke udformningen af de fysiske rammer; for de unges vedkommende må forældrene gerne være ”med”, men ikke så tæt på som for børnenes vedkommende, hvor forældrene gerne må overnatte sammen med barnet og i det hele taget være tættere på.

 

Som bilag 1 - Brugerrejser Nyt BUC - er vedlagt en afrapportering fra arbejdsgruppen. For at skabe et tværgående overblik har gruppen kortlagt seks forskellige brugerrejser og viser sammenhænge, snitflader og synergier på tværs af forskellige af centerets afsnit, forskellige aldersgrupper og forskellige diagnoser. Det kan give beslutningsgrundlaget for, hvordan de forskellige afsnit og de forskellige funktioner logisk kan hænge sammen i det nye center.

 

Funktionsplanlægning

Arbejdsgrupper i funktionssporet er:

  • Bygningens principper og sammenhænge
  • Ambulatorieafsnit
  • Ankomst og café
  • Dagafsnit
  • Døgnafsnit
  • Forskning, mødecenter, uddannelse og sektorcenter
  • Service, logistik og køkkenarealer
  • Skole
  • Kunst, farver, inventar og materialer
  • Leg, uderum og bevægelse
  • Ledelse og stabe
  • Akut modtagelse og akutafsnit
  • Mad

Gruppernes opgave har været at beskrive behov knyttet til det pågældende emne. Arbejdet har bestået af arbejdsmøder, workshops og studieture. Deltagere i arbejdsgrupperne har været ledere og medarbejdere med daglig berøring med det pågældende emne. Output fra gruppernes arbejde danner grundlag for Rumprogrammet, som beskriver alle rum og funktioner i bygningen og deres indbyrdes relationer.

 

Teknisk beskrivelse af byggeriet

Arbejdsgrupper i det tekniske spor er: El, lys, sikring, VVS og HVAC (vand, varme, ventilation), Kompletterende bygningsdele (vinduer, døre, gulve, lufter).

 

Gruppernes arbejde har været at validere og give input til arbejdet med de tekniske elementer af bygningen. Arbejdet har bestået af møder og workshops. Deltagere i arbejdsgrupperne har været ledere og medarbejdere med daglig berøring med det pågældende emne. Output fra gruppernes arbejde danner grundlag for Den tekniske Designmanual, som beskriver tekniske forhold i bygningen.

 

Programaktivitet frem til midt på efteråret 2020

Programarbejdet vil fortsætte i de kommende måneder med forskellige workshops, som pga. corona situationen ikke har været afholdt som planlagt i marts og april. Derudover vil den væsentligste opgave være at sikre, at der er konsistens og sammenhæng på tværs af de tre hovedspor, så de tekniske beskrivelser har sammenhæng med brugeroplevelsen og funktionsplanlægningen. Programaktiviteten afsluttes i perioden med en kommentarrunde fra de involverede brugergrupper samt en tværgående kvalitetssikring.

 

Der vil også blive arbejdet videre med visionens bæredygtighedsmålsætning om, at regionen med byggeriet skal være med til at realisere FN's verdensmål om en grønnere fremtid for os alle sammen. Det er en selvfølge, at vi bygger energieffektivt og fremmer genbrug og genanvendelse både i byggeriet og i den efterfølgende drift.   

 

Der vil derudover blive arbejdet videre med en nærmere specifikation af det forventede arealbehov og anlægssummen på 725 mio. kr. for de godt 20.000 m2, som projektet fortsat forventer bør være rammen for nybyggeriet. Det er en del af arbejdet, at der foretages en nærmere vurdering af, om der bør afsættes yderligere areal til at imødekomme væksten på det ambulante område i årene efter 2025.

 

Forud for at der træffes endelig beslutning om projektets realisering vil det i programfasen også blive nærmere belyst hvilke økonomiske konsekvenser, der vil være for regionen ud over konsekvenserne af plan for finansiering, herunder effektiviseringspotentialet ved samling af funktionerne i en ny bygning.

 

Overordnet tidsplan

Hvis projektforberedelserne som led i budget 2021 besluttes videreført, vil den videre proces indeholde de følgende hovedfaser:

  • Konkurrencefase (efterår 2020 - 2022)
    I konkurrencefasen skal der afsættes tid til at færdiggøre udbuds-/konkurrencematerialet,
    gennemføre konkurrencen og efter beslutning i regionsrådet indgå kontrakt om endelig opførelse af projektet.
     
  • Projekterings- og udførelsesfase (2022 – 2025)
    Færdigprojektering, myndighedsbehandling m.m. forventes med den aktuelle tidsplanlægning at kunne gennemføres i 2022 – 2023, så de egentlige byggearbejder udføres i etaper i 2023 – 2025.

Arbejdet med plan for finansiering af projektet har givet anledning til at revurdere udstrækningen af konkurrencefasen. For at sikre et godt resultat i den endelige kontrakt, vil der med fordel kunne arbejdes med en større detaljeringsgrad i særligt den tekniske del af udbudsmaterialet, da OPP-modellen har en driftsperiode for byggeriet med i udbuddet/konkurrencen, jf. den mere udførlige beskrivelse om plan for finansiering nedenfor. Den større detaljeringsgrad giver blandt andet anledning til en længere granskningsperiode forud for udsendelse af udbudsmaterialet.

 

Udførelsesfasen forventes som hidtil gennemført i 2022 - 2025, men der vil kunne komme ændringer i det videre arbejde i programfasen med at kvalificere delfasernes indhold og udstrækning.

 

Plan for finansiering og OPP-konstruktion

Som udgangspunkt vil projektet skulle søges finansieret inden for regionens økonomiske rammer. I forbindelse med byggeprogrammet er der set nærmere på, om projektet med fordel kan gennemføres i en OPP-konstruktion (Offentligt Privat Partnerskab), hvor der indgås aftaler med private parter om henholdsvis finansiering, opførelse og bygningsdrift i en efterfølgende periode.

 

Sædvanlige OPP-konstruktioner indebærer, at anlægsudgiften finansieres ved ejendomsleasing, og der vil i givet fald være pligt for regionen til at deponere et beløb, der svarer til anlægsudgiften. Men der er i økonomiaftalerne praksis for, at der ud over den årlige anlægsramme også afsættes en økonomisk ramme, hvor regionerne i konkrete OPP-projekter kan søge om fritagelse for deponering.

 

Det er vurderingen, at det vil være oplagt at søge projektet gennemført på denne måde. Der er set på muligheden for, at der kan opnås en række fordele ved en OPP-kontrakt med en driftsaftale i en kortere årrække (fx 5 år) vedrørende teknisk drift og vedligeholdelse af byggeriet, når det er taget i brug. Modellen passer godt sammen med det hidtidige arbejde, hvor regionen skal beskrive de funktionskrav, som OPP-leverandøren skal opfylde. Som ved en totalentreprise ligger projekteringsansvaret hos OPP-leverandøren, der har ansvaret for projektmaterialet og i forbindelse med udførelsen har ansvaret for koordinering af grænseflader samt overholdelse af budget efter indgåelse af kontrakt.

 

I driftsaftaleperioden vil det samtidigt være OPP-leverandøren, der har ansvaret for, at bygningen og dens tekniske anlæg indkøres til den planlagte funktionalitet, og for at eventuelle fejl på bygningen afhjælpes. I slutningen af driftsaftaleperioden er det tanken, at der stilles krav om en smidig overdragelse af den tekniske drift og vedligeholdelse til varetagelse i Center for Ejendommes regi.

 

Konstruktionen giver som nævnt mulighed for, at regionen kan søge om fritagelse for deponering, når projektet gennemføres som ejendomsleasing. Det er vurderingen, at konstruktionen vil indebære en optimeret økonomisk løsning, hvor der for regionen kan forventes at blive en god fordeling af risikoen samtidig med, at der kan opnås en forholdsvis lav betaling for den finansielle løsning ved ejendomsleasing. Det vurderes dermed, at der er god chance for, at projektet kan kvalificere til deponeringsfritagelse i konkurrence med projekter fra de øvrige regioner.  

 

Administrationen vil normalt kunne indgive ansøgning om deponeringsfritagelse medio august måned med henblik på, at Social- og Indenrigsministeriets stillingtagen kan foreligge forud for regionens afsluttende budgetbehandling i september måned.

 

Arbejdet med fondsstrategi og fondsfinansiering

Det er fortsat forhåbningen, at visionen og det videre arbejde med Nordstjernen herunder planen om at opføre et internationalt fyrtårn for børne- og ungdomspsykiatri vil give interesse fra en eller flere private fonde om donation til projektet. Indsatsen med en fondsstrategi har som mål at identificere en række af de interessante nye ”paradigmer” for byggeriet, ekstraordinære funktioner og/eller bygningskvaliteter, der imødekommer ambitionsniveauet i visionen, og som forventes at vække interesse hos forskellige fonde.

 

Før sommerferien 2020 genoptages aktiviteterne med at konkretisere fondsstrategien og med at etablere kontakt med relevante fonde med henblik på et samarbejde.

 

Grundkøb

Det er vurderingen, at det vil være hensigtsmæssigt at skabe plads til en senere fysisk udbygning af centeret til den forventede aktivitetsvækst på det ambulante område i årene efter 2025. Der har på den baggrund været gennemført en nærmere drøftelse om vilkårene for et tilbud fra Glostrup Sogn om et muligt køb af et ubenyttet areal af Nordre Kirkegård, der støder op til byggefeltet.

 

Der forelægges sag herom efter sommerferien på et møde i social- og psykiatriudvalget og i forretningsudvalget og regionsrådet.

 

Afklaring budget 2021

I forbindelse med budgetvedtagelsen i september for 2021, hvor der foreligger svar på deponeringsfritagelsesansøgningen, bør det afklares, om projektorganisationen kan gå videre med at forberede et udbudsmateriale i 2021.

 

Det vil betyde, at der i 2021 bør afsættes økonomisk ramme til udgifter til regionens egen projektorganisation, der ikke kan leasingfinansieres. Der kan forventes at være behov for et udgiftsniveau på 6 mio. kr. årligt til projektorganisation i projektperioden 2021 – 2025. Det drejer sig om udgifter til en byggeprojektchef, ca. 5 projektledere til byggesporet og organisationssporet samt udgifter til bygherrerådgivning. En stor del af de udgifter, der som i andre byggeprojekter afholdes til arkitekt- og ingeniørrådgivning kan i øvrigt forventes at blive en del af de udgifter, der vil kunne leasingfinansieres som led i OPP-konstruktionen.

 

Politiske beslutninger

Der lægges op til, at social- og psykiatriudvalget fortsat følger projektets status og fremdrift, og at der derudover træffes beslutninger i regionsrådet ved afgørende faseskift, og når der er behov for bevillingsafgivelse.

 

Under behandlingen af punktet i social- og psykiatriudvalget vil Martin Lund, direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, Kresten Dørup, centerchef på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup og Søren Helsted, konstitueret direktør i Center for Ejendomme være til stede og besvare udvalgets spørgsmål.

KONSEKVENSER

Med indstillingerne tages det til efterretning, at arbejdet nu er så fremskredet, at der vil kunne indgives ansøgning om deponeringsfritagelse, idet der ses en række fordele ved projektets gennemførelse som et OPP-projekt. Når svaret på ansøgningen foreligger, vil regionsrådet kunne træffe beslutning om projektets mulige gennemførelse og finansiering.

ØKONOMI

Indstillingerne har ikke i sig selv afledte økonomiske konsekvenser. Der sigtes mod afklaring af den økonomiske ramme for det videre arbejde i forbindelse med budget 2021. Hvis projektet kan gennemføres som foreslået i en OPP-konstruktion, vil anlægsudgiften på de skønnede 725 mio. kr. i perioden kunne afholdes ud over den årlige anlægsramme, dvs. inden for den økonomiske ramme, der hvert år afsættes til OPP-projekter, hvor regionerne kan søge om fritagelse for deponering.  

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 27. maj, forretningsudvalget den 9. juni og regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Søren Helsted

JOURNALNUMMER

20031504

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Brugerrejser Nyt BUC

Bilag 2: Supplerende oplysninger til forretningsudvalgets behandling af sag om status for arbejdet med Nordstjernen

4. Evaluering af værdibaseret sundhed på Rigshospitalets Hjertecenter

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at tage evalueringsrapporten til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Taget til efterretning.

Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:

Anbefalet.

Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I Budget 2017 blev Rigshospitalets Hjertecenter (nu: Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionsmedicin) udvalgt til som højt specialiseret center at afprøve værdibaseret sundhed i perioden 2017-2019. Centeret blev i den forbindelse fritaget fra takststyring. Den 22. august 2017 godkendte regionsrådet projektgrundlaget for afprøvningen af værdibaseret sundhed på centeret. Af denne mødesag fremgik det, at der ville blive indgået en aftale med en ekstern evaluator om en forskningsmæssig evaluering af centerets erfaringer med værdibaseret sundhed. Administrationen har efterfølgende indgået en aftale med VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), som har gennemført evalueringen. Evalueringsrapporten, som er vedlagt som bilag 1, forelægges med denne mødesag for forretningsudvalget. Undervejs i projektperioden har VIVE desuden givet en mundtlig orientering om de foreløbige evalueringsfund til udvalget for værdibaseret styring med henblik på, at erfaringerne fra Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionsmedicin kunne indgå i udvalgets arbejde med den model for værdibaseret sundhed, som regionsrådet vedtog i november 2019.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag vedrører erfaringerne med afprøvning af værdibaseret sundhed på Rigshospitalets Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionsmedicin i perioden 2017-2019 og baserer sig på den evalueringsrapport, som VIVE har udarbejdet (bilag 1).

 

Evalueringens formål, indhold og metode

VIVE har fået til opgave at undersøge og dokumentere centerets arbejde med værdibaseret sundhed generelt, herunder gennemførte aktiviteter og tiltag, og hvilke erfaringer ledere og personale har gjort sig med de gennemførte tiltag. Endvidere skulle VIVE undersøge centerets arbejde med re-design af udvalgte patientforløb. Formålet med evalueringen har ikke været at undersøge effekten af projektet men derimod at undersøge indhold og oplevet udbytte af de forandringsprocesser, som er blevet igangsat i centeret som en del af arbejdet med værdibaseret sundhed.

 

Rapporten undersøger lederes og medarbejderes erfaringer med at være underlagt en økonomisk styringsmodel, hvor der ikke længere er det samme fokus på aktivitet, som der var i den tidligere takststyringsmodel. Desuden undersøger rapporten følgende forbedringsinitiativer på centeret:

  • Etablering af en ny hjerteklapenhed
  • Etablering af fælles styrket visitation
  • Afklarende samtaler for patienter henvist til ablation (varmebehandling af det væv, der forårsager hjerterytmeforstyrrelser)
  • Ændret ambulatoriedrift

Undersøgelserne er baseret på interviews med centerledelsen, øvrige ledere og medarbejdere i centeret, skriftligt materiale om de igangsatte initiativer i centeret og opgørelser over centerets aktivitet. Desuden er der foretaget observationer af workshops, patientsamtaler og arbejdsgange i centeret.

 

Evalueringens hovedfund

I det følgende gennemgås kort evalueringens hovedfund.

 

En ny økonomisk styringsramme

Centerets ledere og medarbejdere var som udgangspunkt positivt stemt over for en ny styringsramme (rammestyring) med mindre fokus på aktivitet og mere fokus på faglig kvalitet og patientoplevelser. Takststyringsmodellen har primært haft indflydelse på ledelsesniveau bl.a. i form af løbende aktivitetsopgørelser. Takststyringen har udgjort en veldefineret styringsramme, som har medvirket til en oplevelse af kontrol og handlerum, og det har krævet tilvænning hos lederne at forlade aktivitet som pejlemærke. Hos medarbejderne har takststyringen ikke haft direkte indflydelse på det daglige arbejde, og medarbejderne har haft en uændret oplevelse af at levere et konstant højt aktivitetsniveau. Dette tilskrives, at andre styringsrammer såsom udrednings- og behandlingsret fortsat har været gældende og har understøttet et højt aktivitetsniveau. Derudover har centret som højtspecialiseret enhed lands- og regionsfunktion på en række behandlinger, hvilket bidrager til et konstant højt aktivitetsniveau. Udviklingen i centrets aktivitetsdata underbygger dette, idet der kun ses mindre udsving i aktiviteten i løbet af projektperioden.

 

Der blev udvalgt en række patientnære kvalitetsmål, som dog pga. udfordringer med Sundhedsplatformen samt databrud ifm. overgangen til LPR3, ikke har været mulige at følge som alternative styringsmål. For nogle medarbejdere førte dette til en skuffelse over, at centret ikke var kommet i mål med at definere nye styringsmål.

 

Etablering af en ny hjerteklapenhed

På tværs af centerets kardiologiske og thoraxkirurgiske klinik blev der etableret en fælles enhed for patienter med hjerteklapsygdomme. Formålet var bl.a. at forbedre samarbejdet om behandlingen på tværs af de lægelige specialer og imødekomme patienternes ønsker om et mere sammenhængende patientforløb. Blandt personalet var der dog en udbredt skepsis over for beslutningen om at etablere en fælles hjerteklapenhed - dels fordi de anså at beslutningsgrundlaget baserede sig på få patienters udsagn, dels fordi de var bekymrede for et fald i kompetencer hos sygeplejerskerne og den specialisering som lå i de enkelte specialer. Evalueringen viser, at etableringen af klapenheden som forventet fik betydning for fastholdelsen af sygeplejerskerne, og at ledere og medarbejdere vurderer, at der er sket et midlertidigt kompetencefald. Samtidig har en patientgruppe med endokarditis (betændelse i hjertet)  fået et mere sammenhængende patientforløb med færre overgange mellem afsnit i centeret, mens det har skabt organisatoriske udfordringer andre steder.

 

Fælles styrket visitation

Tiltaget indebærer, at der er indført patientsamtaler med patienter, som er henvist til åben hjertekirurgi eller kateterprocedure. Ved samtalen deltager læger fra både det kirurgiske og kardiologiske område. Formålet var at sikre det optimale behandlingsvalg, herunder at kunne fravælge unødvendige indgreb. Hos både ledere og medarbejdere blev det vurderet, at disse patientsamtaler bidrog til en kvalificering af behandlingsvalget, og at samtalerne bidrog til øget tryghed hos patienterne, som modtog grundig information om deres sygdom og den valgte behandling.

 

Afklarende samtaler for patienter henvist til ablation (varmebehandling)

Dette initiativ omfatter tilbud om en samtale for patienter henvist til ablation - med det formål at afklare, om patienten skal tilbydes ablation, eller om patienten skal fortsætte i andre typer af behandling. Erfaringen fra dette tiltag er, at samtalen bidrog til at individualisere behandlingsforløbet for den enkelte patient og desuden bidrog til patienternes tryghed, fordi de modtog grundig information om fordele og ulemper ved ablation og fik etableret en god kontakt til daghospitalet.

 

Ændret ambulatoriedrift

Tiltaget indebærer udviklingen af en app-løsning, hvor patienter kan indsende information om fx vægt, puls og blodtryk til MinSP, hvorfra personalet kan vurdere patientens sygdomsstatus. App'en er udviklet i tæt samarbejde mellem CIMT, Videnscenter for Telemedicin og centret. Formålet med tiltaget er at understøtte en mere fleksibel og behovsstyret ambulatoriedrift, hvor kun de patienter, som har behov for at se en læge, møder fysisk op. App'en var netop taget i brug ved afslutningen af projektet om værdibaseret sundhed, hvorfor rapporten ikke indeholder erfaringer og resultater fra dette tiltag. Det kan dog konstateres, at de tekniske forhold var brugbare for både patienter og personale.

 

Tværgående konklusion

Foruden ovenstående fund, der relaterer sig til de specifikke tiltag, viser evalueringen, at projektet om værdibaseret sundhed har medvirket til, at der på centeret opstod et momentum, der kunne bruges til at understøtte forandringsprojekter, og som havde til formål at styrke patientinddragelse og understøtte bedre behandlingsvalg. Personalet oplevede patientinddragelsen som meningsfuld, når der samtidig var plads til faglige vurderinger, og når patientinddragelsen kunne bidrage til individuelle behandlingsvalg. Når der er en oplevelse af, at de faglige vurderinger nedprioriteres, mødes patientinddragelsen med skepsis. Det skal bemærkes at en række af projekterne ikke var afsluttede på det tidspunkt, da evalueringen fandt sted, så det har ikke været muligt at følge realiseringen af projekterne til ende.

 

Perspektiver for det videre arbejde med værdibaseret sundhed i Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme

Centret har siden rapportens afslutning arbejdet videre med alle de igangsatte projekter og oplever en god udvikling i projekterne. I forhold til etablering af Hjerteklapenheden kan det nævnes, at enheden er fuld bemandet, og at der er sket en stor udvikling i opbygning af kompetencer på tværs af specialer og i opbygningen af en integreret enhed. Tiltaget er en større organisatorisk ændring med et tilsvarende længere tidsperspektiv.   

For projekterne fælles styrket visitation og samtaler med patienter omkring ablation gælder, at der på baggrund af de gode erfaringer fremadrettet vil blive arbejdet med at opskalere projekterne, således at det bliver muligt at holde samtaler med langt flere patienter. Erfaringerne med udvikling af en app til patienter i ambulatoriet er meget positive, og der vil også her ske en opskalering og udbredelse af app’en til flere patienter og andre patientgrupper. Patienterne finder app’en let at bruge og oplever en tryghed i hjemmemonitoreringen. Også behandlingsmæssigt er hjemmemonitoreringen via app’en en styrkelse.

 

Overordnet oplever Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme at Værdibaseret Sundhed har medført et styrket fokus på værdien for patienterne som fastholdes. Værdibaseret Sundhed har givet nye muligheder for at vurdere, hvad der bidrager med værdi i patientforløbene og hvor der er muligheder for at ’gøre mindre’ samtidig med, at den sundhedsfaglige og patientoplevede kvalitet bibeholdes eller øges. Værdibaseret Sundhed er som projektperiode afsluttet, men det er forsat og uændret et centralt perspektiv i centrets udvikling. 

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om evalueringsrapportens konklusioner til efterretning og rapporten offentliggøres

KOMMUNIKATION

Rapporten offentliggøres umiddelbart efter regionsrådets behandling på VIVE's hjemmeside, ligesom den vil ligge på regionens hjemmeside.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Gunn Danielsen

JOURNALNUMMER

16044937.

Bilag

Bilag 1: Værdibaseret Sundhed i Rigshospitalets Center for Hjerte-_Kar-_Lunge- og Infektionssygdomme

Bilag 2: Notat - Monitorering og fysisk handicap

5. Den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) – behandling af strategien efter høringsfasen

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende den regionale udviklingsstrategi med de foreslåede ændringer efter afsluttet høringsfase jvf. bilag.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Godkendt.

Martin Baden (A), HansToft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O), Martin Geertsen (V) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:

Anbefalet.

Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 26. maj 2020:

Anbefalet, idet udvalget bad administrationen foretage mindre rettelser i teksten.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte den 19. november 2019 forslag til regional udviklingsstrategi for Region Hovedstaden, hvorpå forslaget blev sendt til høring i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og derefter i 8 ugers offentlig høring frem til den 30. marts. På grund af udbruddet af coronavirus blev høringen forlænget med 4 uger frem til den 27. april. Høringen blev sendt direkte til 102 organisationer og der blev desuden informeret om høringen på hjemmesiden, via linkedin og på møder.

 

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har taget Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi til efterretning og skrev den 23. januar, at de ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bemærker, at strategiens fokus og indhold ligger indenfor regionens primære opgaver, at regionen med strategien inviterer til samarbejde med kommuner og andre relevante aktører om udviklingen af et bæredygtig samfund, samt at de ikke ser overlap mellem den regionale udviklingsstrategi og den decentrale erhvervsfremmestrategi.

 

I alt er der indkommet 63 høringssvar. 23 af regionens kommuner har indsendt høringssvar, hvilket lover godt for det kommende samarbejde.

 

Forlængelsen af afhøringsfristen har betydet, at sagen ikke som oprindeligt planlagt kunne forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse på møde den 28. april og efterfølgende regionsrådet den 19. maj, men først en måned senere. Det får samtidig den konsekvens, at den endelige godkendelse af den regionale udviklingsstrategi behandles på samme møde som handlingsplanen for den regionale udviklingsstrategi.

SAGSFREMSTILLING

Det overordnede mål for den regionaleudviklingsstrategi er at bidrage til, at hovedstadsregionen også er en grøn og innovation metropol med høj livskvalitet for næste generation. Det kræver, at vi tager ansvar for målet om en 70 % reduktion af CO2-udledningen og sikrer, at regionen er gearet til de mange flere borgere, der kommer til de næste 10-20 år. Da vi også tager ansvar i en større kontekst end vores egen region, vil vi gennem strategien fremme løsninger, der bidrager til en indfrielse af FN's verdensmål.

Strategien er bygget op om fire strategispor og tre tværgående arbejdsmetoder:

Strategisporene er; Klima og miljø i balance, Uddannelser og kompetencer til fremtiden, Effektiv og bæredygtig mobilitet i hverdagen, Gode muligheder for et sundt liv 

Arbejdsmetoder er; Partnerskaber, Innovation, Internationalisering

 

Den regionale udviklingsstrategi har været i 12 uger offentlig høring frem til den 27. april. De sidste fire ugers høring var en forlænges pga. udbruddet af coronavirus. I alt er der indkommet 63 høringssvar. Høringssvarene fordelte sig således;

  • KKR Hovedstaden samt 23 kommuner i regionen (Gribskov, Rødovre, Frederiksberg, København, Vallensbæk, Dragør, Furesø, Frederikssund, Hvidovre, Ballerup, Fredensborg,Helsingør, Gladsaxe, Egedal Kommune, Høje Taastrup, Brøndby, Albertslund, Lyngby-Taarbæk, Halsnæs, Ishøj, Gentofte og Allerød Kommune)
  • Regionerne Sjælland og Skåne
  • Klima,- Energi og Forsyningsministeriet samt Erhvervsministeriet
  • Erhvervs- og brancheorganisationerne; Dansk Byggeri, Lægemiddelindustriforeningen, DI samt Danske Vandværker
  • Arbejdstager- og lønmodtagerorganisationer; LO Hovedstaden, Kost- og Ernæringsforbundet samt Akademikerne
  • Uddannelsesinstitutionerne; U/NORD, Aalborg Universitet, Københavns Professionshøjskole, Copenhagen Skills, Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, samt KEA
  • Interesseorganisationerne; Danske Gymnasier, Rådet for Grøn Omstilling, Lokal Agenda 21 Fredensborg, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Cyklistforbundet Hørsholm-Fredenborg samt FDM
  • Desuden er der modtaget høringssvar fra Invest in Denmark, Stad og Egn Helsingør, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, RAR Hovedstaden, Silent City, HOFOR samt en borger.

 

Alle høringssvarene kan læses i deres helhed på regionens høringsportal www.regionh.dk/RUS. Alle høringssvar er opsummeret og kommenteret i bilag 1.

 

Hørringssvarene er i alt overvejende grad positive overfor strategiens mål og visioner og flere høringspartner vil gerne indgå i et fremtidigt samarbejde. Høringssvarene bekræfter hermed behovet for en regional opgaveløsningen indenfor strategiens områder og giver et godt udgangspunkt for fremtidige partnerskaber om realiseringen af strategien.

 

Kommunerne er positive overfor strategien og flere fremhæver, at verdensmålene er et godt udgangspunkt. Kommunerne ser frem til det videre samarbejde om realiseringen af strategien og flere kommuner fremhæver, at det er positivt, at regionen påtager sig en koordinerende rolle som f.eks. i Energi på Tværs. Flere kommuner ønsker yderligere indsatser f.eks. i forhold til trafikstøj, velfærdsuddannelser og ulighed i sundhed. Region Sjælland og Region Skåne ser frem til et fortsat godt samarbejde i Greater Copenhagen. Erhvervsministeriet har ingen bemærkninger til strategien, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har nogle kommentarer til CO2-opgørelsen, mens Sundhedsstyrelsen anbefaler, at lige adgang til sundhed indgår i strategien.

 

Dansk Byggeri og DI påpeger begge nødvendigheden af god infrastruktur, herunder afhjælpning af trængselsproblemerne. Lægemiddelindustriforeningen fremhæver den tværgående tilgang i strategien og påpeger regionens internationale position på life science-området, mens Danske Vandværker ønsker flere ressourcer til oprensning af jordforureninger. LO opfordrer til, at flere unge vælger EUD; Akademikerne påpeger, at det er vigtigt, at der kommer fokus på de nyuddannede i en tid med stagnation, mens Kost- og Ernæringsforbundet påpeger kostens rolle i forhold til sundhedsfremme og behovet for flere uddannede indenfor området.

 

Flere af uddannelsesinstitutionerne arbejder med STEM og er positive overfor strategiens fokus herpå samt på digitalisering og digitale kompetencer i øvrigt. Københavns Professionshøjskole påpeger behovet for fokus på uddannelser til velfærdsområderne. De grønne interesseorganisationer er positive overfor strategien fokus på klima, miljø og grøn mobilitet, men nogle ønsker yderligere fokus på natur og landskab samt støj- og luftforurening. FDM deltager gerne i et samarbejde om samkørsel, mens Danske Gymnasier følger udviklingen i modeller for fordeling af elever.

 

I det følgende gennemgås nogle af de væsentligste kommentarer indenfor de 4 fokusområder samt administrationens forslag til ændringer. Administrationens forslag til ændringer er samlet i bilag 2.

 

Klima og miljø i balance

Høringspartnerne er generelt meget positive overfor de foreslåede indsatsområder. Alle finder dem vigtige og relevante, samt at de ligger fint i tråd med de mål, flere af partnerne har. Flere fremhæver derfor muligheden for samarbejde.

I flere høringssvar fra kommuner efterlyses, at regionen spiller en større rolle i forhold til klimatilpasning. Vand kender ingen grænser, og derfor er et tæt samarbejde på tværs af kommuner og forsyningselskaber vigtig, hvis målene skal opnås. Flere kommuner og organisationer efterspørger en bredere tilgang til cirkulær økonomi, og flere ønsker, at indkøb og byggeri nævnes som mulige indsatsområder, herunder også regionens egne indkøb og byggerier. Nogle kommuner og interesseorganisationer har kommentarer i forhold til råstofplanlægningen og ønsker, at natur og landskab står tydeligere i strategien. Enkelte har kommentarer i forhold til den lokale håndtering af jordfordeling og grundvandsbeskyttelse.

På baggund af høringenssvarene foreslår administrationen, at:

  • grønne indkøb og energirenovering af bygninger tilføjes i afsnittet om bedre ressourceudnyttelse
  • teksten om CO2 præciseres
  • indsatsen i forhold til skadelig indeluft i boliger tilføjes
  • det præciseres, at klimatilpasningsprojekter kan tænkes sammen med en styrket naturindsats

Uddannelser og kompetencer til fremtiden

Høringsparterne er generelt positive overfor de foreslåede indsatser, særlig målene om flere faglærte med STEM-kompetencer er der stor opbakning til. Flere kommuner, uddannelsesinstitutioner og parter på arbejdsmarkedet nævner, at de er glade for det arbejde, regionen gør i forhold til at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne, og de ser gerne, at regionen gør mere, f.eks. i forhold til folkeskolerne. KKR, flere kommuner, uddannelsesinstitutioner samt parter på arbejdmarkedet påpeger, at der også er mangel på arbejdskraft indenfor velfærdsområderne, og at regionen derfor også bør have fokus på rekruttering og fastholdelse af unge på velfærdsuddannelserne. Enkelte kommuner ønsker, at der etableres ungdomsuddannelser i deres område og vil gerne indgå i et samarbejde med regionen herom.

 

På baggrund af høringssvarene foreslår administrationen, at:

  • der tilføjes et indsatsområde om velfærdsuddannelser med fokus på bl.a fastholdelse af elever, praktikforløb og alternative læringsmiljøer.
  • indsatsområdet om udenlandsk arbejdskraft udgår som selvstændigt område, men integreres i de øvrige indsatser på uddannelsesområdet
  • afsnittet om Skills tilrettes

Effektiv og bæredygtig mobilitet i hverdagen

Høringsparterne er generelt positive overfor strategien. Mange kommuner, parter på arbejdsmarkedet og interesseorganisationer påpeger vigtigheden af at fastholde et velfungerende kollektivt trafiknet samt indsatsen i forhold til at fremme cyklisme og cyklesuperstier.  Nogle kommuner påpeger at en velfungerende infrastruktur er særlig vigtig for yderområderne. Desuden er der en del lokale ønsker, f.eks. i forhold til S-tog og metro. Flere kommuner og Rådet for Grøn Omstilling ønsker, at regionen går mere aktivt ind i bekæmpelsen af støj fra trafikken,  bla. af hensyn til borgerens sundhed.

 

På baggrund af høringssvarene foreslår administrationen, at:

  • fokus på bæredygtig og aktiv transport styrkes
  • Supercykelstier tilføjes
  • begrænse skadevirkningerne af trafikstøj tilføjes
  • der skrives en tilføjelse om, at planlægning kan anvendes til at fremme grønne og fysisk aktive mobilitetsløsninger
  • faktaboksen om mål ændres til "Den forventede stigning i ture skal primært ske med kollektiv trafik, cykel og samkørsel frem for privatbilisme"
  • der skrives en tilføjelse om, at der skal være gode adgangsforhold til trafikknudepunkterne for gående og cyklister

Gode muligheder for et sundt liv

Høringsparterne indenfor forskning og lægemiddleindustrien er positive overfor forslaget og finder det vigtigt, at regionen fastholder sin internationale styrkeposition. Sundhedsstyrelsen påpeger, at lige adgang til sundhed med fordel kan inddrages i strategien. Flere af de kommunale høringsparter ønsker mere fokus på det nære sundhedsvæsen og samarbejdet med kommunerne samt indsatsen for at fremme en bedre folkesundhed og mindske uligheden i sundhed.

 

På baggrund af høringssvarene foreslår administrationen, at;

  • rygning samt fysisk og psykisk udsatte  tilføjes i forhold til forebyggelse 
  • det tilføjes, at regionens arbejde med forebyggelse også løftes i regionens strategi for forskning samt forebyggelsesplanen
  • mindskelse af ulighed i sundhed skrives tydeligere ind i strategien

Desuden foreslår administrationen,  at der gennemføres mindre redaktionelle rettelser i teksten.

 

Det videre forløb:

Efter regionsrådets behandling af sagen vil de vedtagne ændringsforslag blive indarbejdet i den regionale udviklingsstrategi, som herefter vil blive færdig layoutet og formidlet. Som supplement til den regionale udviklingsstrategi udarbejdes toårige handlingsplaner, der skal være med til at omsætte strategien til konkret handling og fastsætte den indholdsmæssige ramme for, hvordan regionen vil fokusere arbejdet de kommende år med at realisere den regionale udviklingsstrategi. De mange positive tilbagemeldinger og ønsker om samarbejde vil blive taget med i det videre arbejde med henblik på at etablere partnerskaber om realiseringen af strategien.

KONSEKVENSER

Med vedtagelsen af den regionale udviklingsstrategi fastsættes de overordnede rammer for det strategiske arbejde på de regionale udviklingsområder i perioden 2020-2023.

RISIKOVURDERING

Høringssvarene er generelt positive overfor forslaget til regional udviklingsstrategi. Desuden er en stor del af de forslag til præciseringer og ændringer, der er nævnt i høringssvarene, indarbejdet i administrationens forslag til ændringer i den regionale udviklingsstrategi. Det vurderes derfor, at risikoen for negativ omtale i forbindelse med vedtagelsen af strategien er meget lille.

KOMMUNIKATION

Der planlægges en kommunikationsindsats i forbindelse med regionsrådets godkendelse af både den regionale udviklingsstrategi og handlingsplan 2020-2021 ultimo juni. Både i form af en generel presseindsats og mere målrettet kommunikation i forhold til interessenter inden for de enkelte fagområder. Konkret udarbejdes kommunikationsprodukter og interessentmateriale med henblik på at forny og styrke partnerskaber, der skal løfte de enkelte indsatsområder sammen med regionen. Derudover tænkes den regionale udviklingstrategi understøttet af en mere udførlig og synlig webintegration, der i højere grad går på tværs af indsatsområder og løftes højere op på Regionh.dk, som kan indeholde nyheder om bl.a. relevante analyser og igangværende projekter, som regionen deltager i relateret til strategien, nye indsatser der arbejdes på som led i handlingsplan 2020-2021 samt oplysninger til interesserede om, hvem man kan henvende sig til, og hvordan partnerskab med regionen kan indgås.

Parallelt indtænkes en synlighedsindsats på sociale medier i form af kommunikationsprodukter målrettet formatet såsom små videoer og infografikker, herunder indtænkes evt. materiale forbeholdt politikerkommunikationen på sociale medier. Såfremt det er muligt, indtænkes events som affyringsrampe for lancering ultimo juni, alternativt dialogmøder med nøgleinteressenter om den regionale udvikling i efteråret afholdt i inspirerende rammer fx i BLOX, Kbh., og på sigt bredt ud til Ungdommens Folkemøde, Folkemødet på Bornholm og andre relevante events med stor bevågenhed.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 26. maj 2020, forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Karin Lagendorf

JOURNALNUMMER

20001104

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Opsamling på RUS høringssvar

Bilag 2: Bilag 2 oversigt over ændringsforslag RUS - ændret på baggrund af FIU d. 26. maj

Bilag 3: Bilag 3 Hoeringsudkast-RUS2020 med forslag til ændringer - ændret på baggrund af FIU d. 26. maj

6. Handlingsplan 2020-2021 for den regional udviklingsstrategi

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende udkast til handlingsplan 2020-2021 for den regionale udviklingsstrategi.
  2. at godkende vurderingskriterier for udmøntningen af midler afsat på budget 2020.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Godkendt. 

Martin Baden (A), Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O), Martin Geertsen (V) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:

Anbefalet.

Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 26. maj 2020:

Anbefalet.

BAGGRUND

Som supplement til den regionale udviklingsstrategi (RUS) udarbejdes toårige handlingsplaner, der skal være med til at omsætte strategien til konkret handling og fastsætte den indholdsmæssige ramme for, hvordan regionen i 2020 og 2021 vil fokusere arbejdet med at realisere den regionale udviklingsstrategi. Samtidig udgør handlingsplanen den indholdsmæssige ramme for udmøntningen af de på budgettet afsatte midler til regionalt udviklingsarbejde. I 2020 drejer det sig om 12,7 mio. kr.

 

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse har, som ansvarligt udvalg for den regionale udviklingsstrategi, udarbejdet et udkast til handlingsplanen for 2020-2021. Inden for de RUS-temaer, der fagligt ligger under henholdsvis trafikudvalget og miljø- og klimaudvalgets ressort, er det efter anbefaling fra det pågældende udvalg. Det vil sige, at trafikudvalget har haft fokus på temaet 'Effektiv og bæredygtig mobilitet' og miljø- og klimaudvalget på 'Klima og miljø i balance'. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse har haft fokus på 'Uddannelse og kompetencer til fremtiden' og 'Nye muligheder for et sundt liv' samt handlingsplanen samlet set.

SAGSFREMSTILLING

Den regionale udviklingsstrategi (RUS) understøttes af 2-årige handlingsplaner. Formålet med handlingsplanerne er bl.a. at:

  • fokusere regionens arbejde inden for de enkelte områder i RUS 
  • synliggøre overfor omverdenen, hvordan regionen arbejder med at omsætte de mere overordnede ambitioner i RUS til konkret handling samt at invitere til partnerskaber omkring konkrete indsatser
  • sætte de overordnede indholdsmæssige rammer for udmøntningen af de på budgettet afsatte midler til regionalt udviklingsarbejde.

I handlingsplanen er hvert indsatsområde i RUS fokuseret yderligere, og der er skitseret en række forslag til mulige aktiviteter. Der skitseres ikke egentlig projektforslag i planen, da regionen – med de begrænsede midler der er til rådighed til regionalt udviklingsarbejde – er afhængig af at få omverdenen med til at gennemføre og finansiere de konkrete tiltag. For at samarbejdspartnere også skal kunne se sig selv i kommende fælles projekter, kan vi på nuværende tidspunkt ikke lukke os for meget om helt konkrete ting. Planen skal derfor ses som et oplæg til dialog med omverdenen, og resultere i at der i efteråret kan forelægges konkrete projektforslag til bevilling i regionsrådet.

 

I det videre arbejde med at konkretisere indsatserne yderligere vil det blive taget med i betragtning, at vores samfund står et andet sted end da RUS blev skrevet. Corona-situationen gør, at vi kan se ind en tid med en anden måde at leve på og andre udfordringer end for få måneder siden. Fx forventes færre mennesker i fremtiden at tage kollektiv transport og i stedet vælge bil eller cykel. Der vil fortsat være øget fokus på, at forskere hjemtager midler til corona-relateret forskning og indgår i offentlig-privat samarbejde om at finde behandlingsmuligheder og udvikle vacciner. Og behov for at vi sikrer de studerende inden for det sundhedsfaglige område nogle gode praktikforløb, selvom driften er udfordret, så vi i fremtiden kan rekruttere det nødvendige personale. Sådanne udfordringer vil indgå i overvejelserne om nye projekter og indsatser og i dialogen med kommende samarbejdspartnere.

 

Fokusering af indsatsområder i handlingsplan 2020-2021

Generelt for de skitserede aktiviteter er, at de i høj grad tager afsæt i tidligere og eksisterende projekter og bygger videre på resultater og gode erfaringer, der er opnået. Eksempelvis i Energi på tværs, der samler alle kommuner i hovedstadsregionen om en strategisk plan for energiomstillingen og Copenhagen Skills, hvor regionen i samarbejde med bl.a. erhvervsskolerne tilbyder en sammenhængende introduktion til erhvervsuddannelserne til alle grundskoleelever i hovedstadsregionen. Erfaringerne viser bl.a., at regionen spiller en vigtig rolle som samlende aktør i indsatser, hvor der er behov for, at mange forskellige parter samles om fælles mål og aktiviteter. Ligeledes er der i nogle af indsatsbeskrivelserne også fokus på at opdyrke nye og mere umodne områder, der udnytter ny teknologi og data. Det er eksempelvis kunstig intelligens, personlig medicin og energilagring, hvor fremtidig succes kræver, at der er nogle aktører, der går foran, selvom resultaterne kan være usikre.

 

På de områder hvor regionen i forvejen har en strategi eller plan ligger de foreslåede ting i handlingsplanen i tråd med det. Det gælder bl.a. på mobilitetsområdet, hvor regionsrådet tidligere har vedtaget en trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen og på forskningsområdet med forskningsstrategien.

 

De enkelte indsatsområder i handlingsplanen er kort opsummeret nedenfor.

 

Klima og miljø i balance

  • Bidrage til at reducere klimaforandringerne og tilpasse os et ændret klima

    Der fokuseres på omstillingen til et fossilfrit energi- og transportsystem via gennemførelsen af kompetenceopbyggende og koordinerende aktiviteter indenfor den fælles strategiske energiplan for hovedstadsområdet. Der kan bl.a. arbejdes med afsøgning af teknologiske muligheder for lagring af vedvarende energi og indgåelse af partnerskaber om intelligent energiforbrug. Derudover er der fokus på at tænke klimaændringer med allerede i planlægningsfasen, når der udvikles nye planredskaber og -processer samt udvikling af metoder hvor klimatilpasning bruges som strategisk løftestang til at indtænke fx CO2-reduktion, grøn mobilitet og øget biodiversitet.
     

  • Medvirke til at anvende ressourcer bedre
    Der er fokus på at understøtte udviklingen af cirkulære kredsløb indenfor særlig vigtige ressourcestrømme. Dvs. processen fra design og produktion, over indkøb og anvendelse, til affaldshåndtering og genanvendelse. Der kan bl.a. arbejdes med at opbygge cirkulære kompetencer i samfundet og samarbejde med regioner og kommuner om at bruge den offentlige efterspørgsel efter varer og ydelser til at skabe et marked for cirkulære løsninger mht. produktdesign, indkøb, brug, genbrug og genanvendelse. 
     
  • Sikre grundvandet
    Fokus på dette område er udvikling af nye samarbejdsformer om grundvandsbeskyttelse. Det kan fx handle om udveksling af data, opstilling af fælles grundvandsmodel eller koordinering af konkrete grundvandsbeskyttende aktiviteter. Der vil fortsat være fokus på arbejdet med at udvikle teknologier og processer, så jordforureninger kan håndteres mere effektivt, mere økonomisk og mere bæredygtigt.

Uddannelse og kompetencer til fremtiden

  • Medvirke til at flere får naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer (STEM)
    Der er fokus på at få flere unge og særligt kvinder til at interessere sig for det naturvidenskabelige, tekniske og digitale område (STEM) og uddanne sig indenfor området. Indsatsen er fokuseret i overensstemmelse med aftalen om udmøntning af budgetmidler 2020-2023 til området.
     
  • Bidrage til flere faglærte
    Der fokuseres på at løse udfordringerne på erhvervsuddannelserne med lav søgning og mangel på praktikpladser. En del af indsatsen rettes mod søgningen til social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent, hvilket skal medvirke til at imødekomme manglen på arbejdskraft i kommuner og regioner indenfor sundheds- og velfærdsområdet. En stor del af indsatsen bygger videre på de gode erfaringer og resultater fra Det strategiske rundbord om flere faglærte (Faglært til vækst), Copenhagen Skills og den regionale praktikpladsindsats.
     
  • Sikre adgang til attraktive uddannelser
    Der er fokus på at løse udfordringerne med de mange unge, der står uden job eller uddannelse samt borgere med svage læse- og regnefærdigheder. Med udgangspunkt i Forberedende Grunduddannelse (FGU), forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU), vil regionen arbejde for at samle relevante parter om indsatser, der sigter på, at flere kommer godt igennem deres forløb på FGU, FVU eller OBU og videre i uddannelse eller job.
     
  • Bidrage til gode læringsforløb i sundhedssektoren

    Der fokuseres bl.a. på at finde nye måder at bidrage til at løse den øgede uddannelsesopgave inden for sundhedssektoren på. Som supplement til de almindelige kliniske læringsforløb ude på afdelingerne, i psykiatrien og i kommunerne arbejdes der med at videreudvikle supplerende kliniske læringsmiljøer for kommende sundhedsprofessionelle​, som kan være med til at sikre, at de kommende medarbejdere bliver klædt endnu bedre på til at løse opgaverne i fremtidens sundhedsvæsen til gavn for patienter og borgere. Det handler bl.a. om at de studerende får mulighed for at træne kliniske færdigheder ved hjælp af simulationstræning, casebaseret læring og træning ved færdighedsstationer.

Effektiv og bæredygtig mobilitet

  • Gøre kollektiv transport til et førstevalg for flere
    Der fokuseres på at få skærpet og konkretiseret den politiske dialog om at få flere over i den kollektive trafik. Konkret kan der igangsættes udviklingsprojekter inden for innovation, organisering af indsatser og forpligtende samarbejde på tværs af regioner, kommuner og stat. Desuden er der fokus på indsatser om regionale trafikknudepunkter og bedre samspil mellem private og offentlige udbydere af kollektiv, delemobilitet mv. Indsatsen skal ses som en del af arbejdet med realiseringen af trafik- og mobilitetsplanen for hovedstadsregionen.
     
  • Bruge teknologi og data til at gøre hverdagens transport nemmere og grønnere
    Der er fokus på at styrke tværgående partnerskaber og samarbejde om fælles data, digitale værktøjer og dataplatforme, som på tværs af aktører kan give bedre indsigt i regionale udfordringer og udnytte databaserede løsninger til eksempelvis at øge grøn transportadfærd, bussers fremkommelighed og klimavenlige løsninger. Indsatsen skal ses som en del af arbejdet med realiseringen af trafik- og mobilitetsplanen for hovedstadsregionen.
     
  • Sikre bedre trafikale forbindelser i Greater Copenhagen
    Udnyttelsen og forbedringer af det trafikale net er helt afgørende for et frit arbejdsmarked med høj mobilitet. Derfor vil regionen sammen med partnere i Greater Copenhagen fortsætte med de indsatser, som gør det nemt at rejse mellem kommuner og regioner – og anvise nye teknologiske løsninger på tværs af sektorer og myndighedsgrænser. Indsatsen skal ses som en del af arbejdet med realiseringen af trafik- og mobilitetsplanen for hovedstadsregionen.

Nye muligheder for et sundt liv

  • Øge folkesundheden
    Der fokuseres på, hvordan regionen kan medvirke til, at borgerne kan leve et sundt og aktivt liv med høj livskvalitet. Det handler bl.a. om at fremme bevægelse i dagligdagen, og mangfoldighed og trivsel gennem kulturelle tilbud. Regionen har allerede igangsat en række aktiviteter på området, der løber i 2020/2021. Det drejer sig bl.a. om kulturarrangementer i 2020 og 2021, Kulturpuljen i 2020 og indsatser, der skal få flere til at tage cyklen. Et nyt fokus er forskning i forebyggelse, der skal medvirke til, at vi får mere viden om effekterne af indsatserne for bedre sundhed om fx livsstil, rygning og støj, og hvordan der skabes mere lighed i sundhed. De dele af indsatsen der vedrører forskning gennemføres i overensstemmelse med forskningsstrategien.
     
  • Sundere borgere via samarbejde om forskning og innovation
    Fokus på dette område er bl.a. regionens arbejde med at etablere flere offentligt-private samarbejder med henblik på at udvikle og skalere løsninger til sundhedsvæsenet. Derudover fokuseres der på modning af innovationskompetencer lokalt på hospitalerne og udvikling af løsninger på konkrete hverdagsudfordringer, som man møder i sundhedsvæsnet, og på at styrke sammenhængen mellem forskning og innovation. Gennem en ny enhed for forskning og innovation styrkes organisatorisk sammenhæng i regionens administration og service i regionens møde med forskere og virksomheder, der indgår samarbejde med regionen. Enheden skal gøre vejen fra idé til løsning lettere. Indsatsen gennemføres i overensstemmelse med regionens forebyggelsesplan. Endelig arbejdes der på, at regionen bliver en markant aktør i den nye nationale klyngeorganisation for life science.
     
  • Give den enkelte patient målrettet behandling
    Der er bl.a. fokus på at fremme personlig medicin i regi af indsatsen i Personlig Medicin i Østdanmark og Nationalt Genom Center samt arbejdet med at fremme kunstig intelligens i regionen. Corona-krisen har vist, at data og digitale løsninger kan anvendes i langt højere udstrækning, end hvad der har ellers har været praksis for. Endelig arbejdes der med at styrke brugen af digitale løsninger, så det bliver muligt for patienterne at have kontakt med sundhedsvæsenet tættere på hjemmet. Indsatsen gennemføres i overensstemmelse med regionens forskningsstrategi og Den nationale strategi for personlig medicin.

Fokuseringen af indsatsområderne er beskrevet nærmere i de indsatsbeskrivelser, der samlet set udgør handlingsplanen (bilag 1).
 

Handlingsplanen opsættes efter vedtagelsen, så den visuelt ligger i tråd med RUS.


Udmøntningen af midler til regionalt udviklingsarbejde
Der er på budget 2020 og 2021 afsat 12,7 mio. kr. årligt til regionalt udviklingsarbejde. Administrationen foreslår, at midlerne udmøntes til indsatser inden for handlingsplanens rammer, som ikke finansieres af regionen på anden vis (fx budgetmidler og sundhedsmidler). Dvs. at der er behov for at udmønte midler til indsatserne under temaet 'Klima og miljø i balance', 'Effektiv og bæredygtig mobilitet' og dele af 'Uddannelse og kompetencer til fremtiden'. I forbindelse med udmøntningen af 2020-midler skal regionsrådet være opmærksom på, at midler til flere igangværende indsatser på uddannelsesområdet udløber ved udgangen af 2020 (Copenhagen Skills, og praktikpladsindsatsen, herunder klausulindsatsen). Der er inden for det mulige råderum på det regionale udviklingsområde i efterårets budgetproces, ikke mulighed for at fortsætte indsatser på uddannelsesområdet i samme omfang. Såfremt alle ønskes fortsat efter 2020, kan dele af indsatsen, fx Copenhagen Skills, finansieres via RUS-udmøntningen i efteråret.

 

Proces for udmøntning af midler

Administrationen foreslår følgende proces for udmøntningen af midlerne i 2020 til aktiviteter inden for handlingsplanens rammer:

  • Løbende dialog med potentielle samarbejdspartnere på administrativt niveau samt på politiske niveau med kommunerne i regi af KKU (Kommunekontaktudvalget i juni)
  • August 2020
    Miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse drøfter mulige projekter inden for eget ressort. Miljø- og klimaudvalget og trafikudvalget indstiller projektforslag for en ramme
    i størrelsesordenen (op til) 6 mio. kr. til udvalget for forskning, innovation og uddannelse.  
  • September 2020
    Udvalget for forskning, innovation og uddannelse vurderer med udgangspunkt i en række kriterier (se nedenfor) projektforslagene samlet set, samt beslutter hvilke projektforslag, der indstilles til regionsrådet til bevilling.
  • Oktober 2020
    Regionsrådet udmønter 2020-midlerne til konkrete projekter.

Processen for 2021 vil blive tilrettelagt i efteråret 2020 på baggrund af erfaringerne fra processen i 2020. Processen for udmøntningen i 2020 er visualiseret i bilag 2.
 

Vurderingskriterier for udmøntning af midler til regionalt udviklingsarbejde

Det er en forudsætning for udmøntning af midler til et projekt, at det bidrager til en realisering af ambitionerne i den regionale udviklingsstrategi med underliggende handlingsplaner. Derudover foreslås det, at det også skal være en forudsætning, at projektet bidrager positivt til FN's verdensmål. Endelig foreslås, at alle projektforslag vurderes i forhold til følgende kriterier:

 

Kriterier: 

  • Partnerskaber
    I hvilken grad realiseres aktiviteterne i partnerskaber og bidrager til tværfaglighed i arbejdet?
  • Innovation
    I hvilken grad repræsenterer aktiviteterne nye måder at løse de regionale udfordringer på, herunder også i forhold til udnyttelse af de muligheder, der ligger i anvendelse af data og digitalisering? Og er aktiviteterne supplerende i forhold til tidligere projekter
    og kun i meget begrænset omfang vil blive udført uden bevillingen?
  • Udbredelse
    I hvilken grad kan erfaringer og resultater skaleres og komme andre til gavn - både nationalt og internationalt?
  • Gearing
    I hvilken grad er der potentiale for en høj grad af ekstern medfinansiering? Hvis der er tale om forprojekter, vurderes i forhold til potentialet for gearing i et efterfølgende projekt.

Administrationen vil bistå udvalget for forskning, innovation og uddannelse med at vurdere alle projektforslag ud fra de opstillede kriterier og ved brug af karaktergivning. Fremgangsmåden kan sammenlignes med processen med at vurdere og beslutte projektforslag i det tidligere Vækstforum.
 

Aktivt arbejde for partnerskaber og ekstern finansiering

Undervejs i processen vil administrationen arbejde aktivt for at afsøge mulighederne for partnerskaber med relevante aktører omkring konkrete projekter og tilvejebringelse af ekstern medfinansiering, der kan geare regionens egne begrænsede midler til området. Det kan fx være ansøgninger om supplerende finansiering hos fx EU-fonde og private danske fonde.

 

Med udgangspunkt i erfaringerne for den ovenfor skitserede proces, vil regionsrådet på møde i oktober få forelagt et forslag til udmøntningsproces for 2021-midlerne afsat til regionalt udviklingsarbejde.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen fastsættes den indholdsmæssige ramme for, hvordan regionen i 2020 og 2021 vil fokusere arbejdet med at realisere den regionale udviklingsstrategi samt proces og kriterier for udmøntningen af midler til regionalt udviklingsarbejde i 2020.

ØKONOMI

Ved en tiltrædelse af indstillingen fastsættes processen for udmøntningen af de 12,7 mio. kr. afsat til regionalt udviklingsarbejde på budget 2020.

 

Forslag til den konkrete udmøntning forelægges regionsrådet på møde i oktober 2020.

KOMMUNIKATION

Der planlægges en kommunikationsindsats i forbindelse med regionsrådets godkendelse af både RUS og Handlingsplan 2020-2021 ultimo juni. Både i form af en generel presseindsats og mere målrettet kommunikation i forhold til interessenter inden for de enkelte fagområder i RUS.

 

Konkret udarbejdes kommunikationsprodukter og interessentmateriale med henblik på at forny og styrke partnerskaber, der skal løfte de enkelte indsatsområder sammen med regionen. Derudover tænkes RUS'en understøttet af en mere udførlig og synlig webintegration, der i højere grad går på tværs af indsatsområder og løftes højere op på Regionh.dk, som kan indeholde nyheder om bl.a. relevante analyser og igangværende projekter, som regionen deltager i relateret til RUS, nye indsatser der arbejdes på som led i handlingsplan 2020-2021, samt oplysninger til interesserede om, hvem man kan henvende sig til, og hvordan partnerskab med regionen kan indgås.

 

Parallelt indtænkes en synlighedsindsats på sociale medier i form af kommunikationsprodukter målrettet formatet såsom små videoer og infografikker, herunder indtænkes evt. materiale forbeholdt politikerkommunikationen på sociale medier. Såfremt det er muligt indtænkes events som affyringsrampe for lancering ultimo juni, alternativt dialogmøder med nøgleinteressenter om den regionale udvikling i efteråret afholdt i inspirerende rammer fx i BLOX, Kbh., og på sigt bredt ud til Ungdommens Folkemøde, Folkemødet på Bornholm og andre relevante events med stor bevågenhed.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Udvalget for forskning, innovation og uddannelse beslutter, som ansvarligt udvalg for RUS, et samlet udkast til Handlingsplan 2020-2021 med anbefalinger fra miljø- og klimaudvalget og trafikudvalget samt forslag til proces for udmøntningen af midler.

 

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 26. maj, forretningsudvalget den 9. juni og regionsrådet til beslutning den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Lene Jermiin

JOURNALNUMMER

20001104

Bilag

Bilag 1: Bilag 1: RUS-Handlingsplan 2020-2021

Bilag 2: Bilag 2: Proces for udmøntning

7. 2. økonomirapport 2020

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende 2. økonomirapport 2020, herunder bevillingsændringerne i bilag 2,
  2. at godkende, at investeringsbevilling til nyt nødstrømsanlæg på Herlev Hospital forhøjes med 2,7 mio. kr., og at forhøjelsen finansieres af mindreforbrug på den udtagne leasingramme, 
  3. at godkende, den bevillingsmæssige hjemmel til modtagelse af donation på 20 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden til indkøb af værnemidler og donation på 36 mio. kr. fra Bestseller A/S til indkøb af udstyr til test (testlinjer), og
  4. at godkende, at administrationen fordeler de donationsfinansierede værnemidler og udstyr til test (testlinjer) mellem regionerne ud fra de enkelte regioners behovstilkendegivelser.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Der var eftersendt supplerende notat (bilag 5).

Godkendt. 

Leila Lindén (A), Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:

Anbefalet.

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

SAGSFREMSTILLING

2. økonomirapport viser et forventet mindreforbrug på ca. 28 mio. kr. i forhold til budgettet før nye dispositioner.

 

Prognosen er opgjort under forudsætning af, at regionen får fuld statslig finansiering af merudgifterne i forbindelse med COVID-19. Prognosen er opgjort inklusive de dispositioner, der blev besluttet af regionsrådet i forbindelse med 1. økonomirapport 2020:

  • Udvikling af brugergrænseflader: 20 mio. kr.
  • Re-investeringer i IT-infrastruktur: 70 mio. kr.
  • Indfrielse af leasinggæld: 118,6 mio. kr.

Regionens budgetreserve er fortsat ikke disponeret.

 

Ændringerne siden 1. økonomirapport er opsummeret i nedenstående tabel:

 

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

 

Tabellen viser, at prognosen for sundhedsområdet samlet er øget med 2 mio. kr. siden 1. økonomirapport. Administrationen forventer nu et mindreforbrug i forhold til budgettet på ca. 28 mio. kr.

 

Den primære ændring i forhold til 1. økonomirapport er forskydninger på praksisområdet. Det forventede merforbrug på praksisområdet er reduceret fra 66 mio. kr. i 1. økonomirapport til 40 mio. kr. i 2. økonomirapport. Udviklingen skyldes primært besparelser vedr. mindre brug af almen praksis og speciallæger m.v. i forbindelse med COVID-19. Herudover er der en række mindre ændringer, som til sammen medfører et forventet øget forbrug på 28 mio. kr.

 

Prognosen er beskrevet nærmere i bilag 1.

 

COVID-19

Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi jf. risikoafsnit nedenfor.

 

I 2. økonomirapport forudsættes det, at regionen får fuld statslig finansiering af alle merudgifter vedr. COVID-19. I økonomiaftalen for 2021 er det aftalt foreløbigt at tilføre regionerne 3,1 mia. kr. Ultimo 2020 gennemføres opfølgende drøftelser med henblik på at kompensere regionerne for de opgjorte nettoudgifter til håndtering af COVID-19. Aktuelt har Region Hovedstaden afholdt 2,07 mia. kr. og har allerede fået kompensation for 1,8 mia. kr., jf. økonomiaftalen for afholdte udlæg til NOST og ca. 289 mio. kr. for afholdte regionale udlæg til værnemidler. Det svarer til de indmeldinger, som Region Hovedstaden har foretaget til økonomiforhandlingerne.

 

Parallelt med fremlæggelsen af 2. økonomirapport er der på forretningsudvalgets møder i juni fremlagt særskilt sag vedr. plan for håndtering af de behandlinger der er udskudt som følge af COVID-19. Efter sommerferien vil administrationen fremlægge den konkrete udmøntning af udgifter ved denne indsats. I økonomiaftalen for 2021 er det aftalt, at der ultimo 2020 gennemføres opfølgende drøftelser af finansiering af regionernes udgifter vedr. COVID-19. Udgifterne ved håndtering af udskudte behandlinger vil indgå i disse drøftelser.

 

Nye dispositioner

På møde i budgetforligskredsen den 28. maj 2020 blev det overvejet at udskyde den indfrielse af leasinggæld, som blev besluttet i forbindelse med 1. økonomirapport. På baggrund af bl.a. økonomiaftalen for 2021 og de øvrige rammer for budget 2021, anbefaler administrationen fortsat at gennemføre indfrielsen. Derved sikres en lettelse af udgiftspresset i 2021 og frem på 35,1 mio. kr.

 

Nærværende økonomirapport indeholder ikke anbefalinger til nye dispositioner.

 

Hospitaler og psykiatri

Under forudsætning af fuld statslig finansiering af merudgifter vedr. COVID-19 forventer hospitalerne økonomisk balance eller mindreforbrug, som kan overføres til 2021.

 

Administrationen forventer, at hospitalernes samlede overførsel fra 2020 til 2021 bliver på niveau med tidligere år.

 

Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling

Administrationen forventer budgetoverholdelse vedr. social- og specialundervisningsområdet.

 

Økonomien for det regionale udviklingsområde er grundet COVID-19 ramt af en række usikkerheder vedr. primært den kollektive trafik. Samlet forventes dog et mindreforbrug på ca. 18,3 mio. kr. Midlerne er, sammen med tidligere års akkumulerede overskud, disponeret til at afbøde besparelseskrav i 2021 og 2022. Desuden er der reserveret 5 mio. kr. til en ny statslig pulje vedrørende omstilling til grøn busdrift jf. beslutning i forretningsudvalget af 12. maj 2020.

 

Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet

En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. I forbindelse med økonomiaftalen for 2021 er det aftalt, at der som følge af implementering af det nye landspatientregister (LPR3) og håndtering af COVID-19 ikke foretages en efterregulering af nærhedsfinansieringen for 2020. De fire mål videreføres i ordningen for 2021.

 

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering.

 

Regionens likviditet er fortsat tilstrækkelig under forudsætning af:

  • Finansieringsmæssig dækning af udlæg vedr. COVID-19.
  • Betaling af mellemregionale afregninger fra de øvrige regioner.
  • Ændring af betalingsbetingelserne tilbage til tidligere med 30 dages betalingsfrist (likviditetsvirkning 1 mia. kr.) inden udgangen af 2020.

Den gennemsnitlige likviditet skønnes til ca. 3,0 mia. kr. og 0,8 mia. kr. i deponerede midler. Heraf udgjorde forskningsmidler ca. 1,7 mia kr. primo 2020.

 

Den gennemsnitlige likvide beholdning i 2020 skønnes at ligge 0,5 mia. kr. over det budgetterede niveau og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger). Det er i likviditetsudviklingen forudsat, at regionen får dækket COVID-19 udlæggene inden udgangen af 3. kvartal 2020.

 

Økonomiopfølgning til staten

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2020. Finansministeriet har meddelt, at udgifter, der er direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19, er undtaget fra udgiftsloftet.

 

Det forventes, at den aftalte ramme for driften i 2020 på sundhedsområdet bliver overholdt under forudsætning af fuld statslig finansiering af regionens merudgifter til COVID-19.

 

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at overstige det aftalte niveau for 2020 med ca. 350 mio. kr. Det skyldes bl.a. tidsforskydninger i de seneste år og tilførsel af budgetmidler fra driftsrammen til afholdelse af flere investeringsudgifter end oprindeligt budgetteret. Hertil kommer beslutning om fremrykning af anlægsprojekter for i alt 200 mio. kr., som blev besluttet på regionsrådets møde den 19. maj 2020.

 

På grund af COVID-19 har regeringen suspenderet anlægsloftet i 2020.

 

Nødstrømsanlæg på Herlev Hospital

På regionsrådsmødet den 16. august 2016 godkendte regionsrådet en investeringsbevilling på 69,4 mio. kr. Investeringsbevillingen blev siden på mødet 18. april 2017 nedskrevet til 4,4 mio. kr., og der blev i stedet udtaget en leasingramme på 65 mio. kr. Den samlede forventede udgift forbundet med etablering af et nyt fremtidssikret nødstrømsanlæg forblev således uændret på 69,4 mio. kr.

 

Der er tale om et projekt, der omfatter såvel nybyggeri, ombygninger og anskaffelser, og det er derfor vanskeligt på forhånd at fastslå med sikkerhed, i hvilket omfang den specifikke udgift kan leases eller ej i henhold til regionens retningslinjer på området. Således forventes aktuelt et mindreforbrug på projektets leasingramme på 3,9 mio. kr., idet det ikke har været muligt at lease i helt det omfang, der blev forudsat i sagen i april 2017. Administrationen indstiller derfor, at regionsrådet godkender, at investeringsbevillingen forhøjes med 2,7 mio. kr. og at forhøjelsen finansieres af mindreforbruget på leasingafdrag i 2020. Samlet set vurderer administrationen fortsat, at projektet kan realiseres indenfor den samlede ramme på 69,4 mio. kr. Anlægget forventes færdiganskaffet i løbet af 2020.

 

Donationerne modtaget i forbindelse med COVID-19

Regionsrådet gav på mødet 8. april 2020 administrationen bemyndigelse til at foretage dispositioner og indgå aftaler om indkøb og forudbetaling af udstyr, værnemidler mv., relateret til regionens indsats overfor COVID-19. Med bemyndigelsen fulgte, at den efterfølgende bevillingsmæssige hjemmel skulle indhentes med indstillinger herom i de løbende økonomirapporter.

 

Grundet hastigheden hvormed tingene udviklede sig, særligt i de første uger af COVID-19-epidemien, fandt administrationen det hensigtsmæssigt at benytte sig af bemyndigelsen til at tage imod de donationer, som administrationen fandt kunne være til gavn i indsatsen overfor COVID-19. I 2. økonomrapport indstilles der derfor om modtagelse af to donationer, der begge er givet til den nationale indsats om at tilvejebringe især værnemidler, som Region Hovedstaden har påtaget sig at koordinere i regi af den Nationale Operative Stab. 

  • A.P. Møller Fonden har doneret 20 mio. kr. til indkøb af værnemidlerne svarende til værdien af den første sending af varer, via den dertil etablerede luftbro.
  • Region Hovedstaden har derudover, på vegne af de fem regioner, modtaget en donation på 36 mio. kr. fra en større privat dansk virksomhed til anskaffelse af udstyr til Covid-19-tests.

Regionsrådet blev med skrivelse dateret 21. april 2020, orienteret om disse to donationer på samlet 56 mio. kr. Det er efterfølgende kommet frem, at virksomheden bag donationen på de 36 mio. kr. var Bestseller A/S. Begge donationer er uden nogen former for betingelser. Administrationen vil såfremt sagens indstillingspunkter godkendes, sørge for at de indkøbte værnemidler og testlinjer allokeres derhen, hvor de vurderes at gøre mest gavn, ud fra de enkelte regioners behovstilkendegivelser.

 

I forhold til de modtagne donationer/gaver i form af fysiske værnemidler, vil der ske en udgifts- og indtægtsførelse af værdien af donationen/gaven, således at nettodriftsregnskabet ikke påvirkes samlet set. Fremgangsmåden er aftalt efter drøftelse med regionens eksterne revision.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

 

Såfremt indstillingspunkterne 2 godkendes, vil investeringsbevillingen vedrørende nyt nødstrømsanlæg på Herlev blive forhøjet med 2,7 mio. kr., finansieret af posten under fælles driftsudgifter til afholdelse af leasingafdrag i 2020. Med beslutningen følger samtidig at regionens leasingsforpligtigelser de kommende år, isoloret set, nedbringes som følge heraf.

 

Godkendes indstillingens pkt. 3 vil regionens udgiftsbudget i 2020 blive løftet med samlet 56 mio. kr., der finansieres af et tilsvarende løft af regionens indtægtsbudget i 2020.

RISIKOVURDERING

Administrationen ønsker at fremhæve følgende risici:

 

COVID-19

Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi.

 

Region Hovedstaden varetager – som led i den nationale indsats – nationale indkøb vedr. testudstyr, værnemidler og andet kritisk udstyr samt etablering og drift af Testcenter Danmark (”De Hvide Telte”) i hele landet.

 

Herudover har alle regionens virksomheder afholdt en række udgifter i forbindelse med COVID-19. De samlede udgifter og besparelser er ikke endeligt opgjort og der foretages løbende flere dispositioner. Forretningsudvalget modtager en månedlig orientering om udviklingen i regionens dispositioner. Prognosen i 2. økonomirapport forudsætter fuld statslig finansiering af alle regionens merudgifter vedr. COVID-19.

 

I økonomiaftalen for 2021 er det besluttet at tilføre regionerne i alt 3,1 mia. kr. i 2020 svarende til de foreløbige opgørelser af nationale og regionale indkøb af værnemidler m.v. I slutningen af 2020 gennemføres opfølgende drøftelser om den samlede håndtering af merudgifterne i 2020. I den forbindelse kompenseres regionerne for de opgjorte nettoudgifter til håndtering af COVID-19.

 

Administrationen følger udviklingen løbende.

 

Indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner

I 2019 blev mellemregionale betalinger afregnet aconto på grund af manglende afregningsdata som følge af overgangen til LPR3. I 2020 foretages en efterregulering af betalingerne for 2019, når der igen er adgang til valide afregningsdata (forventeligt medio 2020).

 

Der er risiko for mindreindtægter i forhold til acontoafregningen. Hertil kommer usikkerhed vedr. indtægterne for 2020 - bl.a. som følge af en periode med stop for elektiv behandling som følge af COVID-19.

 

Administrationen følger situationen tæt for at sikre løsning af de tekniske udfordringer og korrekt registrering. I 2019 blev der herudover hensat 140 mio. kr. til eventuel negativ efterregulering af acontobetalingerne for 2019.

 

Ændret renteberegning på patienterstatningsområdet

Østre Landsret (ØL) afsagde den 20. juni 2019 en dom om renteberegning i patienterstatningssagerne. ØL nåede som byretten frem til, at patienterstatningsmyndighedernes praksis for forrentning af erstatning er forkert, og at der skal tilkendes renter fra et langt tidligere tidspunkt, end det hidtil er sket.

 

Dommen i Østre Landsret er udtryk for en markant ændring, og Ankenævnet for Patienterstatningen har fået 3. instansbevilling til at prøve sagen i Højesteret. Højesteret skal derfor (måske ultimo 2020 men formentlig først i 2021) tage stilling til forrentning i patienterstatningssagerne. Patienterstatningsmyndighederne har foreløbigt ikke ændret praksis som følge af ØL-dommen men afventer Højesteret.

 

Hvis Højesteret stadfæster dommen i Østre Landsret betyder det en årlig merudgift for Region Hovedstaden på ca. 20 mio. kr. Ændret praksis vedrørende renteberegning kan betyde genoptagelse af tidligere sager op til 10 år tilbage i tid.

Regionsrådet vil blive orienteret, når der er nyt i sagen. 

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

 

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betingede:

  • Budgetomplaceringer mellem hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter og hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem hospitalerne og koncerncentre.
  • Overførsel af midler fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsbudgettet. I alt overføres netto 73,1 mio. kr. til investeringsbudgettet.
  • Rebudgettering med netto 0,0 mio. kr. af kvalitetsfondsprojekterne på investeringsbudgettet, så budgettet svarer til det nu forventede forbrug.
  • Korrektioner på 153,8 mio. kr. vedr. øvrige investeringsprojekter.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2020 og 2021 i bilag 2.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

20025457.

Bilag

Bilag 1: 2. økonomirapport 2020 - Bilag 1

Bilag 2: 2. økonomirapport 2020 - Bilag 2

Bilag 3: 2. økonomirapport 2020 - Bilag 3

Bilag 4: Oplæg - Teknisk gennemgang af 2. ØR 2020

Bilag 5: Økonomisk risiko som følge af retssag om renter i erstatningssager

8. Amgros regnskab 2019

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  •  at regnskabet for Amgros I/S godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Godkendt. 

Leila Lindén (A), Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:

Anbefalet.

Per Tærsbøl (C), Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I overensstemmelse med interessentskabskontrakten har den fællesregionale grossistvirksomhed Amgros I/S fremsendt revideret årsregnskab for 2019 til godkendelse. Regnskabsresultatet viser, at der er et driftsoverskud på 77,6 mio. kr, hvilket er lavere end i 2018, hvor det var på 101,4 mio. kr. Det vil sige, at driftsoverskuddet er faldet med 23,8 mio. kr.

 

Bestyrelsen har godkendt regnskabet for 2019 og foreslår, at 76,5 mio. kr. af overskuddet udloddes til interessenterne, og at de resterende 1,1 mio. kr. overføres til øvrige lovpligtige reserver. Region Hovedstadens andel heraf udgør ca. 27,7 mio. kr. Det bemærkes, at der ikke som nogle af de tidligere år foreslås henlæggelse til den "Uafhængige forskningspulje".

 

Udlodningen af et overskud på 27,7 mio. kr. til Region Hovedstaden i 2019 er 7,9 mio. kr. lavere end den forventede indtægt på 35,6 mio. kr., som er afsat i regionens budget i 2020.

SAGSFREMSTILLING

AMGROS I/S er et interessentskab, som er ejet af de fem regioner. AMGROS primære opgave er at fungere som grossist for indkøb af og handel med lægemidler og tillige indkøbe høreapparater mv. på vegne af regionerne.

 

I 2019 havde AMGROS I/S en samlet omsætning på ca. 9,0 mia. kr., hvoraf omsætning af lægemidler udgør 8,8 mia. kr., og omsætning af  høreapparater udgør 163 mio. kr. Overskuddet udgør 77,6 mio. kr.

 

Den samlede omsætning er faldet med 0,4 % i forhold til 2018, og det er første gang siden dannelsen af regionerne, at udgifterne til sygehusmedicin er faldet. Samtidig med faldet i omsætningen af medicin ses en stigning i de indkøbte mængder DDD (Definerede Døgn Doser) på ca. 2%, hvilket samlet set tyder på et faldende prisniveau.

 

Hovedårsagen til faldet i medicinudgifterne er introduktionen af det billigere biosimilær adalimumab (biologisk lægemiddel, der ligner det oprindelige). Stoffet anvendes til behandling af sygdomme indenfor dermatologi, gastroenterologi og reumatologi og erstatter lægemidlet Humira, hvis patent udløb i slutningen af 2018. Introduktionen af det billigere alternativ har haft en positiv effekt på faldende priserne på de øvrige præparater, hvor adalimumab anvendes. Den gennemsnitlige pris på en DDD er på kort tid faldet med ca. 85%. Den lavere pris har betydet, at forbruget målt i DDD steg med 55% i 2019. Det skyldes, at klinikerne er overgået til at anvende behandlingen med adalimumab, hvor dette har været muligt, i stedet for andre dyre biologiske lægemidler. 

 

I 2019 er der brugt ca. 70 mio. kr. mere på lægemidler til behandling af cystisk fibrose. Den aftale, som AMGROS I/S indgik i 2018 med leverandøren af disse lægemidler, giver bedre priser, og dermed bedre muligheder for at tilbyde den nyeste behandling til denne patientgruppe.

 

Omsætningen af lægemidler til behandling af multipel sklerose (MS) stiger. Det lægemiddel, der har haft den største vækst i omsætningen i 2019, er lægemidlet Ocrevus, som er et relativt nyt lægemiddel, der anvendes til behandling af MS.

 

Udgifterne til lægemidlet Tagrisso, der anvendes til behandling af lungekræft, stiger ligeledes. Her er udgifterne steget med cirka 40 mio. kr. fra 2018 til 2019.

 

Indenfor behandlingsområdet svær astma er der anvendt større mængder af især lægemidlet Xolair, hvilket har betydet en stigning i omsætning med ca. 20 mio. kr.

 

Udover de nævnte stigninger ses også en række mindre stigninger i udgifterne til andre nyere lægemidler, der er anbefalet af Medicinrådet de senere år. Disse lægemidler vil forventeligt medføre stigende udgifter i de kommende år.

 

Udlodning af overskuddet

Bestyrelsen har foreslået, at hele overskuddet på 76,5 mio. kr. udloddes til interessenterne jf. nedenstående oversigt. Endvidere har de foreslået, at de resterende 1,1 mio. kr. overføres til øvrige lovpligtige reserver.

 

Udlodning af overskud fra Amgros I/S

Sygehusapotek

Omsætning i kr.

Omsætning fordelt i %

Udlodning

Region Nordjylland

707.416.987

8,03

6.140.028

Region Midtjylland

2.110.160.918

23,95

18.315.150

Region Syddanmark

1.902.683.266

21,60

16.514.346

Region Sjælland

         893.463.654

10,14

7.754.821

Region Hovedstaden

3.196.092.594

36,28

27.740.498

Samlet lægemiddelomsætning i Amgros i kr.

8.809.817.419

100,00

76.464.843

Samlet overskud i år 2019 i kr.

77.614.542

 

 

 

Årets resultat

77.614.542

Lovpligtig fradrag af reserve for udviklingsomkostning

-1.149.699

Overskud til udlodning

76.464.843

 

Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen i det pågældende regnskabsår. Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2019 vedrørende lægemidler udgør 36,28 %, hvilket svarer til 27,7 mio. kr.

KONSEKVENSER

Efter interessenternes godkendelse af Amgros I/S' regnskab, kan Amgros I/S gennemføre udlodningen af overskuddet.  

ØKONOMI

Region Hovedstaden andel af udlodningen udgør 27,7 mio. kr.

Der er ikke, som i de foregående år, afsat et beløb til en uafhængig forskningspulje på medicinområdet, som varetages i regi af Amgros I/S.

I regionens budget for 2020 er der indskrevet en forventet indtægt fra Amgros på 35,6 mio. kr., hvorfor regionen i 2020 vil få et tab på 7,9 mio. kr., som vil blive indarbejdet i 3. økonomirapport 2020.  

KOMMUNIKATION

Amgros I/S orienteres om beslutningen via mail.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen

JOURNALNUMMER

20033524

Bilag

Bilag 1: Årsregnskab 2019_underskrevet

Bilag 2: Udbytteberegning til Ejere 2019

9. Ansøgning af Grøn buspulje til regionale busser og øer

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at give administrationen beslutningskompentence til at ansøge Grøn buspulje til regionale busser og øer indenfor rammen af de 5 mio. kr. afsat af regionsrådet, med henblik på at omstille relevante buslinjer til elbusser eller busser med tilsvarende miljø- og støjfordele.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Godkendt. 

Leila Lindén (A), Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:

Anbefalet.

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

 

Trafikudvalgets beslutning den 26. maj 2020:

Anbefalet. 

BAGGRUND

På regionsrådsmødet den 19. maj 2020 blev en ramme på 5 mio. kr. til ansøgning af Grøn buspulje til regionale busser og øer besluttet. En sådan ansøgning vil understøtte regionens politiske målsætning om at udfase dieselbusser fra regionens busdrift, og i stedet erstatte disse med elbusser eller busser med tilsvarende miljø- og støjfordele. Der er flere buslinjer og teknologier, der kan bringes i spil til en ansøgning på 5 mio. kr. Disse præsenteres i nærværende sag.

SAGSFREMSTILLING

Som en del af Finanslov 2020 blev en pulje på 75 mio. kr., med formål at accelerere omstillingen frem mod grønne busser, etableret. Kort om puljen (mere om puljen i bilag 1):

  • Målrettet regionale busser og busser på øer uden bro- eller landfast forbindelse.
  • Dækker 75% af meromkostningerne ved den grønne omstilling.
  • Giver tilskud til alle former for grøn omstilling – dvs. både fossilfrie (biogas, biodiesel) og emissionsfrie (el og brint) busser.
  • Busser der udskiftes, og nye kontrakter der indgås i 2020 og første halvår af 2021, er omfattet af puljen.
  • Geografisk spredning.
  • Ansøgningsfrist: 30. september 2020.

 

Dermed er det kun buslinjer, der skal i genudbud i forbindelse med kontraktudløb, og buslinjer på kontrakter, hvori der er indskrevet en option på omstilling til fossilfrihed (busser uden lokal klimaforurening) under kontraktperioden, der er i spil til puljen. Regionen skal selv bidrage med 25% af meromkostningerne ved den grønne omstilling, og det er her de besluttede 5 mio. kr. skal anvendes. Puljens bekendtgørelse er lige nu i høring, hvorfor der er usikkerheder forbundet med den præcise udmøntning af puljen.

 

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler at prioritere nulemissionsbusser i nye udbud af buslinjerne 230R, 380R og 98N, da puljen er en god mulighed for regionen til at komme i gang med den politiske målsætning om emissionsfri busdrift i 2030.

 

Ansøgningsberettigede buslinjer og ansøgningsproces

Movia har bidraget med overblik over mulige buslinjer og vurderinger af omkostninger forbundet med omstilling af disse (Bilag 2). Mulighederne for omstilling til nulemission kan ses i nedenstående tabel:

 

Tabel 1 Oversigt over muligheder for ansøgning af Grøn buspulje til regionale busser og øer med henblik på omstilling af nye kontrakter til nulemission.

Buslinje

Kontrakt-år

Ansøgnings-periode

Andel af bus-drift

Merpris fossil-frihed (mio. kr./år)

Merpris ved tilsagn (mio. kr./år)

Merpris nul-emission (mio. kr./år)

Merpris ved tilsagn (mio. kr./år)

Max muligt tilsagn (mio. kr.)

Egenfinansiering ved tilsagn (mio. kr.)

230R/98N

12/5+2*

Dec 2022 – dec 2027/2034

2,0%

0,58

0,15

0,77

0,19

6,95/2,18*

2,32/0,73*

380R

12/5+2*

Dec 2022 – dec 2027/2034

2,1%

0,56

0,14

0,74

0,18

6,64/2,09*

2,21/0,7*

*Afhængig af valg om nulemission eller fossilfrihed.

 

For at sikre kontraktindgåelse på buslinjerne 230R, 380R og 98N inden udgangen af 1. halvår af 2021, er Movia nødt til at gennemføre et hasteudbud, da udbuddet ikke kan nås gennemført indenfor Movias normale udbudsproces. Ved Movias normale udbudsproces ville kontraktindgåelsen først være gennemført i oktober 2021, hvilket vil være for sent ift. at komme i betragtning til den statslige pulje. De nye kontrakter vil fortsat træde i kraft i december 2022, hvor de nuværende kontrakter udløber.

 

Dermed skal buslinjerne i udbud uden at vide, om regionen får tilsagn fra den statslige pulje. Får regionen ikke tilsagn, skal regionen selv finansiere alle omkostninger ved den grønne omstilling. Derfor vil busserne prioriteres udbudt med optioner, i det omfang det er muligt, hvorved regionen kan fravælge nulemission (busser uden lokal klima- og miljøforurening samt mindre støjforurening) i tilfælde af manglende tilsagn fra puljen. Regionen kan også vælge at fastholde nulemission på trods af manglende tilsagn fra den statslige pulje. I dette tilfælde skal regionen dog finde ekstra midler til den forventeligt dyrere drift. Både administrationen og Movia forventer dog god sandsynlighed for tilsagn fra Grøn buspulje til regionale busser og øer, da et af kriterierne fra puljen er geografisk spredning, og da det forventes at nulemission prioriteres højt. Udbudsbetingelserne for 230R, 380R og 98N fastsættes i selvstændig beslutningssag, der også behandles på dette møde. Det er en forudsætning for udbuddet af 230R og 98N, at medejerne af buslinjerne, Region Sjælland, Roskilde Kommune og Lejre Kommune, også ønsker at udbyde linjerne med nulemission.

 

En anden mulighed for at søge den statslige pulje, er ved at udnytte optionerne i eksisterende kontrakter på omstilling til fossilfrihed. Optionerne er indskrevet i buslinjer udbudt i 2017 (A16) eller senere, og er en mulighed på buslinjerne 123, 350S, 300S, 30E og 200S. Dette kræver ingen større proces, men blot en orientering til operatøren om at optionen udnyttes. Dermed kan omstillingen ske så snart, der er tilsagn fra puljen, hvis regionsrådet ønsker dette. En udnyttelse af optionen vil i praksis medføre, at operatørerne anvender biodiesel (HVO) i stedet for konventionel diesel. Omkostningerne ved dette kan ses i Tabel 2.

 

Tabel 2 Oversigt over muligheder for ansøgning af Grøn buspulje til regionale busser og øer med henblik på omstilling af eksisterende kontrakter til fossilfrihed.

Buslinje

Kontrakt-år

Ansøgnings-periode

Andel af bus-drift

Merpris fossil-frihed (mio. kr./år)

Merpris ved tilsagn (mio. kr./år)

Max muligt tilsagn (mio. kr.)

Egenfinansiering ved tilsagn (mio. kr.)

123

6+2+2+2

Jan 2021 – apr 2025

4,6%

1,61

0,40

5,19

1,73

350S

2+1+1

Jan 2021 – dec 2021

6,7%

2,36

0,59

1,7

0,57

30E/300S

4*

Jan 2021 – juli 2025

15,7%

6,34

1,58

21,38

7,13

200S

3*

Dec 2021 – juli 2025

6,9%

2,26

0,57

5,94

1,98

*Kontrakt er gældende til åbning af Hovedstadens Letbane.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen vil administrationen ansøge Grøn buspulje til regionale busser og øer med henblik på tilskud til omstilling af buslinjerne 230R, 380R og 98N.

RISIKOVURDERING

For at kunne nå at gennemføre et hasteudbud med henblik på kontraktindgåelse i første halvår af 2021 skal udbuddene af buslinjerne 230R, 380R og 98N igangsættes inden deadline for puljeansøgninger og dermed inden et muligt tilsagn fra puljen er givet. Der er dermed risiko for ikke at kunne få statsligt tilskud til de udbudte linjer. I tilfælde heraf indskrives optioner, hvor det er muligt, i udbuddene, så et billigere alternativ kan tilvælges. I tilfælde heraf vil regionsrådet få mulighed for at beslutte om optionen skal udnyttes eller om regionen vil holde fast i nulemission på de udbudte buslinjer.

 

Derudover er der altid en risiko for at de vindende tilbud af udbuddene kan være dyrere end Movias estimater. Det vides endnu, ikke hvordan puljen kan håndtere dette.

 

Der er også en risiko forbundet ved om medejerne af 230R og 98N, Region Sjælland, Roskilde Kommune og Lejre Kommune, også ønsker at udbyde linjerne med nulemission.

ØKONOMI

En omstilling af buslinjerne 230R, 380R og 98N til nulemission vurderes at koste 3,7-4,5 mio. kr. i tilfælde af tilsagn fra Grøn buspulje til regionale busser og øer. Midlerne tilsagnsbudgetteres til Movia, hvor de vil dække de årlige ekstra omkostninger ved den grønne omstilling. Dermed vurderes, at der vil være midler i overskud ift. de afsatte 5 mio. kr. Disse kan dække evt. ekstraomkostninger ved udbuddene.

 

Den årlige driftsøkonomi på buslinjerne 230R, 380R og 98N forventes ikke at blive påvirket som følge af engangsbetalingen og tilsagn fra Grøn buspulje til regionale busser og øer.

KOMMUNIKATION

I tilfælde af tilsagn fra Grøn buspulje til regionale busser og øer, som understøtter regionens handlingsplan for FN's verdensmål, vil dette blive kommunikeret ud til omverdenen. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 26. maj 2020, forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Birgitte Leolnar / Morten Heile Hass.

JOURNALNUMMER

20035049

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - faktaark-groen-buspulje

Bilag 2: Bilag 2 - Notat vedr.nyttiggørelse af tilskudsmidler i Grøn buspulje-947335_(1)

10. Udbud buslinjerne 230R, 380R og 98N

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at buslinjerne 230R, 380R og 98N udbydes med nulemission, og dermed busser uden lokal miljø- og klimaforurening samt reduceret støjforurening, med henblik på ansøgning af Grøn buspulje til regionale busser og øer, og
  2. at Movias anbefalinger vedrørende kontraktlængde, driftsomfang, buslængde, reklamer og infotainment følges, og 
  3. at buslinjerne 230R, 380R og 98N alle udbydes med annulleringsmulighed i tilfælde af manglende tilsagn fra Grøn buspulje til regionale busser og øer, og 
  4. at spørgsmålet om regionen, i tilfælde af at der ikke opnås støtte fra Grøn buspulje, selv skal finansiere merudgiften ved en nulemissions-løsning, eller alternativt skal annullere udbuddene og genudbyde dem som dieseldrevne busruter, forelægges for Trafikudvalget den 25. juni, forretningsudvalget den 11. august og regionsrådet den 18. august.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Godkendt.

Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:

Trafikudvalgets oprindelige indstilling til forretningsudvalget var følgende: 

"Trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at buslinjerne 230R, 380R og 98N udbydes med nulemission, og dermed busser uden lokal miljø- og klimaforurening samt reduceret støjforurening, med henblik på ansøgning af Grøn buspulje til regionale busser og øer, og
  2. at der i udbuddet indskrives en option, hvor det er muligt, på fossilfri drift, og dermed busser uden lokal klimaforurening, der kan tilvælges i tilfælde af manglende tilsagn fra Grøn buspulje til regionale busser og øer, og
  3. at Movias anbefalinger vedrørende kontraktlængde, driftsomfang, buslængde, reklamer og infotainment følges."

Formanden satte administrationens tekniske ændringsforslag under afstemning, der medfører, at pkt. 1 i den oprindelige indstilling bevares, pkt. 2 i den oprindelige indstilling udgår, og der tilføjes to nye punkter som hhv. pkt. 3 og 4:

  1. at buslinjerne 230R, 380R og 98N udbydes med nulemission, og dermed busser uden lokal miljø- og klimaforurening samt reduceret støjforurening, med henblik på ansøgning af Grøn buspulje til regionale busser og øer, og
  2. at Movias anbefalinger vedrørende kontraktlængde, driftsomfang, buslængde, reklamer og infotainment følges, og 
  3. at buslinjerne 230R, 380R og 98N alle udbydes med annulleringsmulighed i tilfælde af manglende tilsagn fra Grøn buspulje til regionale busser og øer, og 
  4. at spørgsmålet om regionen, i tilfælde af at der ikke opnås støtte fra Grøn buspulje, selv skal finansiere merudgiften ved en nulemissions-løsning, eller alternativt skal annullere udbuddene og genudbyde dem som dieseldrevne busruter, forelægges for Trafikudvalget den 25. juni, forretningsudvalget den 11. august og regionsrådet den 18. august.

For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), V (2), Ø (1) og Å (1), i alt 13.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: O (1), i alt 1.
I alt 14.
Det tekniske ændringsforslag var herefter anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.
 

Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:

Sagen blev udsat.

Henrik Thorup (O) deltog ikke under sagens behandling.

 

Trafikudvalgets beslutning den 26. maj 2020:

Anbefalet. 

BAGGRUND

De regionale buslinjer 230R, 380R og 98N har kontraktudløb i 2022, og skal derfor genudbydes på nye kontrakter. 230R kører mellem Roskilde og Frederikssund og deles med Region Sjælland. 380R kører mellem Hillerød og Helsinge. Mens 98 N kører om natten i weekenden mellem Roskilde og Frederikssund. 

Movia udbyder bustrafikken til private operatører og vognmænd for dermed at opnå en omkostningseffektiv kollektiv trafik. I udbudsbetingelserne defineres blandt andet kravene til busmateriellet og driften. Regionen skal tage stilling til en række af disse betingelser, som fremlægges i denne sag. Buslinjerne kan bringes i spil til den statslige Grøn buspulje til regionale busser og øer, hvorfor processen er fremrykket ift. den normale udbudsproces, hvor kontraktindgåelsen ville være i oktober 2021. 

SAGSFREMSTILLING

Buslinjerne 230R, 380R og 98N vil sammen med en række kommunale linjer på Sjælland indgå i Movias kommende udbud, A20. Faktaark om de tre buslinjer kan ses i bilag 3, 4 og 5. Udbuddet af de tre regionale buslinjer er fremrykket for at kunne gennemføre et hasteudbud (A19x) med henblik på at kunne søge den statslige Grøn buspulje til regionale busser og øer, hvor der skal være indgået ny kontrakt senest i første halvår af 2021 for at kunne komme i spil til tilsagn fra puljen. Ved Movias normale udbudsproces ville kontraktindgåelsen først være gennemført i oktober 2021, hvilket vil være for sent ift. at komme i betragtning til den statslige pulje. De nye kontrakter vil fortsat træde i kraft i december 2022, hvor de nuværende kontrakter udløber. For at sikre større konkurrence og bedre tilbud vil Movia også inkludere de kommunale buslinjer i bl.a. Frederikssund og Gribskov, der ligger i samme udbudspakker som de tre regionale buslinjer, i hasteudbuddet.

 

Nedenfor følger de udbudsbetingelser, der skal træffes beslutning om, samt administrationens og Movias anbefalinger. Selvom linjerne er en del af samme udbud, kan de besluttede udbudsbetingelser for hver enkelt linje godt være forskellige. Uddybning af Movias anbefalinger kan ses i bilag 1 og 2.

 

Miljø og kontraktlængder

I Budgetaftalen for 2018 vedtog regionen målsætningen at udfase dieselbusser og erstatte disse med elbusser eller busser med tilsvarende miljø- og støjfordele (nulemission) frem mod 2030. Med den grønne buspulje får regionen mulighed for at komme et stykke af vejen mod at indfri målsætningen, og derfor anbefaler både administrationen og Movia at udbyde buslinjerne med nulemission.

 

Movia vurderer, at en omstilling til nulemission vil øge regionens årlige omkostninger til de tre buslinjer med 1,2-1,5 mio. kr. i forhold til almindelige dieselbusser. Ved tilsagn fra Grøn buspulje til regionale busser og øer vil 75% af disse omkostninger dækkes af staten, og dermed skal regionen selv finde mellem 3,7 og 4,5 mio. kr. fordelt over en 12-årig kontraktperiode. Dette kan håndteres indenfor de midler, der er afsat til ansøgning af puljen, hvorfor omstillingen ikke forventes at have indflydelse på regionens årlige driftsomkostninger til de tre buslinjer. Ved valg af nulemission anbefales buslinjerne udbudt på 12-årige kontrakter, hvor alle årene er garanterede i modsætning til Movias normale model for nulemission med 10 garanterede år og mulighed for to års forlængelse ved tilfredsstillende kvalitet. Dette gøres for at sikre statsligt tilskud i hele kontraktperioden, så regionens driftstilskud til linjerne ikke forøges i de sidste to år af kontrakten.

 

I tilfælde af manglende tilsagn fra puljen skal regionen selv dække ekstraomkostninger forbundet med den grønne omstilling. Derfor anbefaler administrationen at udbyde buslinjerne med en option på fossilfrihed eller diesel, der kan tilvælges i tilfælde af manglende tilsagn fra den statslige pulje, hvor det er muligt. Optionen vil være på konventionelle busser, men med mulighed for tilkøb af fossilfrihed (HVO). Kontraktlængden på optionen vil være på syv år (fem garanterede år med mulighed for to års forlængelse), så buslinjerne kan genudbydes med henblik på nulemission inden 2030. Muligheden for optionen afhænger af kommunerne, hvis linjer er en del af samme udbudspakke, som de regionale buslinjer. Gribskov Kommune ønsker at udbyde deres buslinjer med nye busser på diesel med option på nulemission, hvorfor det ikke er muligt for regionen at indskrive en option på korte kontrakter på buslinje 380R, da dette vil medføre dårlig konkurrence og dermed dyre tilbud på linjerne i udbudspakken. Både administrationen og Movia forventer dog, at der en stor sansynlighed for tilskud fra puljen, da et af kriterierne er geografisk spredning, og da det forventes, at nulemission prioriteres højt. Buslinjerne 230R og 98N udbydes med option. Movia vurderer ekstraomkostningerne ved fossilfri drift på 230R og 98N til ca. 0,6 mio. kr. om året – dermed vil det fossilfrie alternativ være ca. 200.000kr. billigere årligt end nulemission. Korte kontrakter har dog større risiko for meromkostninger – også ved valg af diesel.

 

I tilfælde af manglende tilsagn fra den statslige pulje vil regionens politikere få forelagt en ny beslutningssag, hvorved der skal tages stilling til om man ønsker at udnytte optionerne eller holde fast i det vindende tilbud på nulemission.

 

Driftsomfang og buslængder

Buslinjerne anbefales genudbudt med eksisterende driftsomfang med undtagelse af 380R, hvor driften er besluttet reduceret i forbindelse regionens besparelser på den kollektive trafik fra 2021. 380R genudbydes derfor med det nyligt besluttede driftsomfang.

 

En overgang til nulemission medfører mindre fleksibilitet ift. mulige buslængder, da ikke alle operatører tilbyder de samme buslængder som er muligt i dag. Dette har indflydelse på buslinjerne 230R og 98N, der i dag betjenes med 13m busser. Denne buslængde er ikke mulig ved udbud af nulemission, hvorfor linjerne kan udbydes med enten 12- eller 15m busser. Movia anbefaler 12m busser, hvor der indføres dubleringskørsel i tilfælde af kapacitetsproblemer, da dette vurderes at give økonomisk mere fordelagtige tilbud for regionen. 380R betjenes i dag af 12m busser, så en omstilling til nulemission vil ikke medføre ændringer på denne linje.

 

Reklamer og digital trafikinfo

Movia anbefaler at udbyde buslinjerne 230R og 380R med krav om infotainmentskærme i busserne, samt at operatøren kan sælge reklamer både på og i busserne på alle tre buslinjer. Dette anbefaler administrationen at følge.

 

Samfinansiering med Region Sjælland og kommuner

Buslinjerne 230R og 98N samfinansieres med henholdsvis Region Sjælland og Roskilde og Lejre Kommuner. Der skal være enighed om udbudsgrundlaget for 230R med Region Sjælland og for 98N med Roskilde og Lejre Kommuner. De politiske processer kører nogenlunde samtidig, så der er ikke endnu afklaring om beslutning, men den samme administrative anbefaling lægges op hos de respektive udvalg.

 

360R

Buslinjen 360R, hvor regionen finansierer natdrift i weekenden, er også en del af udbuddet, men da natdriften blot udgør en meget lille del af den kommende kontrakt, vil det være Gribskov Kommune, der fastsætter udbudsbetingelserne. Natdriften på 360R havde i 2019 269 køreplanstimer og et tilskudsbehov på 115.000 kr. Skulle linjen i et nyt udbud blive fossil- eller emissionsfri, vil det dermed kun få begrænset økonomisk effekt for regionen.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingerne tiltrædes, vil Movia blive orienteret herom, og de vil danne grundlag for det kommende udbud af buslinjerne 230R, 380R og 98N.

 

En tiltrædelse af indstillingerne vil have positiv effekt på FN’s verdensmål, da busserne ikke vil have nogen lokal klima- og miljøpåvirkning, mens busserne også vil reducere deres støjudledning. De vil bidrage til målsætningen om at udfase dieselbusser og erstatte disse med elbusser eller busser med tilsvarende miljø- og støjfordele frem mod 2030.

RISIKOVURDERING

For at kunne nå at gennemføre et hasteudbud med henblik på kontraktindgåelse i første halvår af 2021, skal udbuddene af buslinjerne 230R, 380R og 98N igangsættes inden deadline for puljeansøgninger og dermed inden et muligt tilsagn fra puljen er givet. Der er dermed risiko for ikke at kunne få statsligt tilskud til de udbudte linjer. I tilfælde heraf indskrives option i udbuddene, hvor det er muligt, så et billigere alternativ kan tilvælges. I tilfælde heraf vil regionsrådet få mulighed for at beslutte om optionen skal udnyttes, eller om regionen vil holde fast i nulemission på de udbudte buslinjer.

 

Derudover er der altid en risiko forbundet ved udbud, at de reelle tilbud vil være dyrere end Movias estimater. Dermed kan udgifterne til buslinjerne risikere at overstige både Movias estimater og de nuværende driftsomkostninger. Usikkerhederne er særligt store for 380R, hvor driften reduceres, og da linjen i dag deler vognløb med buslinjen 360R.

 

Det er endnu uafklaret om medejerne af 230R og 98N, Region Sjælland, Roskilde Kommune og Lejre Kommune, også ønsker at udbyde linjerne med nulemission.

ØKONOMI

Regionens tilskudsbehov til 230R, 380R og 98N var i 2019 på 9,1 mio. kr. Linjernes fremtidige økonomi vil afhænge af de kommende tilbud. De nye kontrakter for buslinjerne vil træde i kraft i december 2022. De vil således have betydning for budgettet for kollektiv trafik fra og med budget 2023.

KOMMUNIKATION

I tilfælde af omstilling til nulemission på buslinjerne, som understøtter regionens handlingsplan for FN's verdensmål, vil dette blive kommunikeret ud til omverdenen. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 26. maj 2020, forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen/ Bigitte Leolnar/ Morten Heile Hass

JOURNALNUMMER

20035053.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Udbudsgrundlag A20

Bilag 2: Bilag 2 - Forventet udbudsgrundlag A20

Bilag 3: Bilag 3 - Faktaark 230R

Bilag 4: Bilag 4 - Faktaark 98N

Bilag 5: Bilag 5 - Faktaark 380R

Bilag 6: Bilag 6 - Teknisk ændringsforslag til FU 16. juni - udbud af buslinjerne 230R 380R og 98N

11. Udmøntning af midler til fremme af kombinationsrejser

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende udmøntning af de 3 mio. kr. til fremme af kombinationsrejser til opgradering af cykelinfrastruktur ved regionens lokalbanestationer og bustoppesteder ud fra de opstillede principper i sagen,
  2. at godkende, at administrationen bemyndiges til at udmønte midlerne indenfor rammen af de 3 mio. kr. 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Godkendt. 

Bodil Kornbek (A), Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:

Anbefalet.

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

 

Trafikudvalgets beslutning den 26. maj 2020: 

Anbefalet.

BAGGRUND

Som en del af Budgetaftalen for 2020 blev 3,0 mio. kr. bevilget til analyser og anlæg, der skal give gode betingelser for at kombinere cykel med tog, bus og samkørsel ved knudepunkter. I denne sag fremlægges en mulig udmøntning af midlerne. Sagen behandles nu med henblik på ansøgning af den statslige pulje til fremme af cykelparkering i kombination med kollektiv trafik, samt for at give kommunerne mulighed for politisk behandling og medfinansiering.

SAGSFREMSTILLING

Formålet med midlerne er både at fremme cykling, så flere borgere cykler, og at sikre flere passagerer i den kollektive trafik. Erfaringer fra andre projekter viser, at man ved at investere i kvalitetsfaciliteter for cyklister kan opnå en stor passagervækst. Fx i Rudersdal, hvor kommunen etablerede overdækket cykelparkering ved motorvejs-busstoppestedet ved Gl. Holte, og herved øgede antallet af påstigere på busstoppestedet med 19%. Heraf cyklede halvdelen ikke før, og en undersøgelse viste, at brugerne var villige til at cykle 30% længere til stoppestedet end tidligere. Den nuværende Coronapandæmi vurderes at medføre nye transportvaner og ny adfærd, og særligt den kollektive transport er under pres. Derfor er der behov for at investere i og understøtte den kollektive trafik, samtidig med at vi understøtter muligheden for at vælge det grønne og sunde alternativ.

 

Regionsrådet har bevilget 3 mio. kr. på budgettet i år til cykel-kombinationsrejer. Midlerne foreslås anvendt i 2020 på cykelfremmmende tiltag i relation til den kollektive trafik, som regionen selv har ansvar for. Det vil sige på de regionale buslinjer og lokalbanerne i Nordsjælland. Der er et højt passagertal på linjerne, og Movias kundeanalyser viser, at mange er villige til at cykle til disse, men desværre står kvaliteten af cykelparkeringen sjældent mål med potentialet. Der vurderes derfor et stort uudnyttet passagerpotentiale ved at forbedre cykelinfrastrukturen ved de regionale busstoppesteder og lokalbanestationer.

 

Derfor vil administrationen prioritere at anvende så mange af midlerne som muligt på anlæg af cykelinfrastruktur pga. det akutte behov, og det store passagerpotentiale forbundet herved.

 

Principper for, hvilke stoppesteder og stationer, der opgraderes

De 3,0 mio. kr. rækker et langt stykke, men kan ikke forbedre faciliteterne på alle regionens stoppesteder og stationer. Der er derfor behov for at arbejde med nogle principper og en prioritering for at sikre et fokus, der hvor potentialet er størst, således at der opnås størst mulig vækst i antallet af kombinationsrejser. Administrationen foreslår at arbejde med følgende principper:

  1. Antal på- og afstigere og opland.

Velbenyttede stationer og stoppesteder med et stort opland indenfor cykelafstand prioriteres. Derfor skal antallet af passagerer samt antallet af beboere og arbejdspladser indenfor en cykelradius analyseres. Der er flere stationer og stoppesteder på regionens linjer med 400-2.000 daglige påstigere, hvor der enten ikke er eller er manglefuld cykelparkering. Flere eksempler på stationer og stoppesteder er vedhæftet i bilag 2.

  1. Opkobling til eksisterende og kommende cykelinfrastruktur.

Muligheder for at komme til stationen eller stoppestedet på cykel er vigtigt for potentialet. Derfor skal der ses på den lokale cykelinfrastruktur i tilknytning til stationer og stoppesteder. Stationer og stoppesteder med opkobling og nærhed til supercykelstinettets allerede anlagte eller planlagte ruterprioriteres. Eksempelvis arbejdes for en mulig Supercykelsti langs Lille Nord mellem Hillerød og Helsingør.

  1. Geografisk spredning
    Midlerne vil prioriteres, så de giver et løft af cykelfaciliteterne på tværs af hele regionen. Særligt lokalbanerne og S-busserne er i fokus, og administrationen har allerede haft dialog med flere kommuner i Nordsjælland, Vestegnen og Storkøbenhavn. 
  2. Kommunal eller statslig medfinansiering.

Midlerne vil række længere såfremt kommuner eller stat vil medfinansiere. Derfor vil administrationen indgå i dialog med kommuner med henblik på fælles finansiering. Folketinget har afsat en ny pulje på 50 mio. kr. til fremme af cykelparkering i kombination med kollektiv trafik, der vil kunne ansøges med henblik på medfinansiering.

 

Antallet af cykelparkeringspladser ved stoppesteder og stationer beregnes ud fra normerne i Movias ’Superskiftet’ (Bilag 1) med 0,2 pladser/påstiger i myldretiden i bymidter, bolig- og erhvervsområder og 0,4 pladser/påstiger i forstæder og landområder. Derudover vil overdækket og sikker parkering prioriteres. Movia estimerer 10 overdækkede cykelparkeringspladser til at koste ca. 90.000kr. Anvendes hele puljen på cykelparkering vil det kunne udmøntes i ca. 330 nye overdækkede cykelparkeringspladser uden kommunal eller statslig medfinansiering. Med 50% medfinansiering vil tallet være 660. Anlægsomkosningerne er behæftet med usikkerheder, da belægningen, elevationen og eksisterende cykelparkering og -forhold spiller ind.

 

Statslig pulje til fremme af cykelparkering i kombination med kollektiv trafik

Folketinget har afsat en pulje på 50 mio. kr. til at forbedre cykelparkeringsforholdene ved stationer, herunder også metro-, lokalbane- og kommende letbanestationer. Dermed kan puljen ikke anvendes til opgradering af cykelparkering ved busstoppesteder. Der er ansøgningsfrist til august, og ansøgningerne kræver medfinansiering på 50%. Administrationen planlægger at ansøge puljen med henblik på medfinansiering af cykelfacilitetsopgraderinger ved lokalbanestationerne i samarbejde med kommunerne, Lokaltog, Movia og Supercykelstisekretariatet. Mængden af stationer, der opgraderes cykelfaciliteter ved, afhænger af dialogen med og medfinansieringen af kommunerne. Der lægges op til en model, hvor den statslige pulje finansierer 50%, regionen 25% og kommunerne de resterende 25%.

 

Samspil med øvrige midler

I Budgetaftalen for 2020 og i den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) er der afsat midler til henholdsvis forbedring af digital trafikinformation og at integrere samkørsel, som en del af kollektive knudepunkter. Administration vil sikre sammenhæng mellem de tre indsatser, således at vi får skabt gode regionale knudepunkter, som understøtter flere transportmuligheder.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingerne vil administrationen intensivere dialogen med kommunerne med henblik på medfinansiering af konkrete projekter og ansøgning af den statslige pulje til fremme af cykelparkering i kombination med kollektiv trafik.

 

En tiltrædelse af indstillingerne vil have positive effekter for opnåelse af FN's verdensmål, da det regionale kollektive trafikprodukt styrkes og flere borgere forventes at anvende bæredygtige transportmidler.

RISIKOVURDERING

De faktiske omkostninger til anlæg af cykelparkering kræver mere kvalitativ analyse, hvorfor estimatet er usikkert. Om staten giver puljestøtte, og kommunernes villighed til medfinansiering har ligeledes indflydelse på hvor langt midlerne kan række. Der er dermed risiko for manglende medfinansiering på projekterne. I dette tilfælde vil der etableres færre cykelparkeringspladser.

 

Derudover kan hele situationen omkring Coronapandæmien havde indflydelse på projektets muligheder.

ØKONOMI

I Budgetaftalen for 2020 bevilgede Regionsrådet 3,0 mio. kr. til fremme af kombinationsrejser i regionen. Midlerne tilsagnsbudgetteres til kommunerne med henblik på etablering af forbedret cykelinfrastruktur. Midlerne forsøges gearet med statslig og kommunal medfinansiering.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 26. maj 2020, forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Birgitte Leolnar / Morten Heile Hass

JOURNALNUMMER

20035081

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Superskiftet-guide-til-god-cykelparkering

Bilag 2: Bilag 2 - Eksempler på stoppesteder og stationer med cykelparkeringsbehov

12. Udmøntning af midler til fremkommelighedstiltag på buslinje 123

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende at de 2,7 mio. kr. afsat i budgetaftalen for 2020 udmøntes til fremkommelighedstiltag på buslinje 123.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Godkendt. 

Bodil Kornbek (A), Charlotte Holtermann (A), Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:

Anbefalet.

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

 

Trafikudvalgets beslutning den 26. maj 2020:

Anbefalet. 

BAGGRUND

I budgetaftalen for 2020 vedtaget af regionsrådet d. 5. november 2019 er der afsat 2,7 mio. kr. til tiltag, der skal sikre fremkommelighed på buslinje 123. Midlerne er afsat på baggrund af en screeningsrapport fra 2017 (bilag 1).

SAGSFREMSTILLING

Buslinje 123 kører mellem Glostrup St. og Roskilde St. og betjener bl.a. Trekroner, Hedehusene og Taastrup undervejs. Fremkommelighedstiltag på linjen vil gøre rejsetiden kortere til fordel for kunderne og driftsøkonomien. Projektet udspringer af Movias fremkommelighedsprogram for Region Hovedstaden for fremadrettede investeringer i det regionale busnet. Ca. 1/3 af turene med linje 123 foretages i forbindelse med en togrejse, som enten er med fjerntog, regionaltog eller S-tog.

 

Buslinje 123 kører i Region Hovedstaden og Region Sjælland. De to regioner samfinansierer linjen. De 2,7 mio. kr. til fremkommelighedstiltag dækker alene tiltag på den del af linjen, som kører i Region Hovedstaden, hvilket er hovedparten af linjen. Roskilde Kommune har afsat midler til at forbedre busfremkommeligheden i kommunen, som blandt andet vil forbedre fremkommeligheden for linje 123.

 

Fremkommelighedstiltagene i Region Hovedstaden giver en estimeret rejsetidsforbedring på knap 2 minutter mellem Glostrup St. og Roskilde St. Fremkommelighedstiltag i Roskilde Kommune vil forbedre rejsetiden yderligere. Tiltagne vil give Region Hovedstaden en forventet årlig besparelse på 0,7 mio. kr. i drifttilskud til buslinjen, forudsat at passagertal og brændstofsudgifter forbliver stabile.

 

Fremkommelighedstiltagene på buslinje 123 indebærer en række tiltag på buslinjen, som Movia har foreslået i en analyse af buslinjen fra 2017 (bilag 1). Tiltagne omfatter primært etablering af busprioritering i lyskryds langs ruten. Derudover omfatter tiltagne nedlæggelse af to mindre stoppesteder (”Store Vejleå” i Albertslund Kommune og ”Hedehusene Skole” i Høje Taastrup Kommune) samt en sammenlægning af to stoppesteder i Glostrup Kommune (”Nordre Ringvej” og ”Skolevej”). Tiltagne skal politisk godkendes af de respektive kommuner, inden de udføres.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen vil få betydning for de passagerer, der anvender buslinje 123. Langt de fleste passagerer vil få glæde af projektet, mens nogle få vil opleve at få længere til deres stoppested, idet enkelte mindre stoppesteder flyttes eller nedlægges for til gengæld at opnå en hurtigere rejsetid.

RISIKOVURDERING

Der er risiko for, at de relevante vejmyndigheder ikke kan godkende, eller få politisk opbakning til enkelte tiltag i projektet, hvorved de forventede effekter af disse tiltag ikke opnås. Vejmyndighederne har mulighed for at foreslå alternative fremkommelighedstiltag over for Movia og Region Hovedstadens administration.

ØKONOMI

Udgiften på de 2,7 mio. kr. afholdes af de i budget 2020 afsatte midler under bevillingsområdet kollektiv trafik.

KOMMUNIKATION

Movia er ansvarlig for den passagervendte kommunikation.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 26.maj, forretningsudvalget den 9. juni og regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Jonas Dalum Scherling

JOURNALNUMMER

16029027

Bilag

Bilag 1: Regional busfremkommelighed i hovedstaden linje 123

Bilag 2: Faktaark for buslinje 123 fra 2018

13. Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2020

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at oversigten over den offentlige indsats for 2020 godkendes og fremsendes til Miljøstyrelsen (bilag 1), og
  2. at godkende, at de indkomne kommentarer besvares med administrationens svarudkast (bilag 2)

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Godkendt. 

Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O), Paw Karslund (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 9. juni 2020:

Anbefalet.

Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 26. maj 2020:

Anbefalet

BAGGRUND

På mødet den 19. november 2019 vedtog regionsrådet at sende udkast til oversigt over den offentlige jordforureningsindsats 2020 til kommentering i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Udkastet har herefter været udsendt til offentlig kommentering i en periode på otte uger frem til den 8. februar 2020.

 

Oversigten over den offentlige indsats i 2020 forelægges med denne sag til politisk godkendelse. Oversigten og de indkomne kommentarer hertil er vedlagt som bilag. Herudover er vedlagt udkast til besvarelse af de indkomne kommentarer.

SAGSFREMSTILLING

Oversigt over den offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2020 foreligger nu i endelig udgave til godkendelse, efter den har været udsendt til kommentering i offentligheden i otte uger frem til den 8. februar 2020. Administrationen har foretaget mindre administrative ændringer/rettelser i forhold til udkastet, der blev godkendt af regionsrådet den 19. november 2019. F.eks. hvor regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet hurtigere end forventet. Administrationen har også opdateret hvilke lokaliteter, der forventes undersøgt i forhold til indeluftrisiko i 2020-2021. Det skyldes, at igangsætning af undersøgelser i forhold til indeluftrisiko normalt sker, hvor det på det pågældende tidspunkt vurderes, at der kan være størst risiko for indeluften i eksisterende bolig, Som følge af regionens kortlægningsaktiviteter, kommer der løbende nye lokaliteter til, hvor der kan være indeluftrisiko i boliger, og nogle af de nye lokaliteter kan vurderes til at være i større risiko, end de der ellers stod øverst på listen til indeluftundersøgelser.   

 

Prioriteringen af regionens jordforureningsindsats i 2020, som den kommer til udtryk i oversigten, er i overensstemmelse med regionens jordplan, herunder den reviderede jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”, som blev vedtaget af regionsrådet 19. november 2019. Den reviderede jordplan blev godkendt efter den prioriterede indsats for 2020 blev udarbejdet. Derfor indgår nye områder i den revidererede jordplan, ikke i den prioriterede indsats for 2020.

 

Regionsrådet skal, jævnfør § 18 i Lov om forurenet jord, udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats. Oversigten skal revideres årligt, og offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt.

 

Hurtigere rent grundvand

Med den justerede jordplan blev regionens prioriterede jordforureningsindsats overfor jordforurening med klorerede opløsningsmidler udvidet til at omfatte de områder i regionen, hvorfra 85 % af drikkevandet indvindes. Samtidig blev det besluttet at gennemføre en forstærket pesticidindsats også indenfor 85 % området. Tidshorisonten for indsatsen blev, som en konsekvens heraf, forlænget. Dvs. målet er nu, at grundvandet skal sikres mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030. Den væsentligste undersøgelsesindsats gennemføres inden 2027.

 

Nye grundvandsundersøgelser i 2020 igangsættes på lokaliteter inden for 12 af de 51 grundvandsområder, der var omfattet af den oprindelige jordplan fra 2014. Undersøgelserne i forhold til de klorerede opløsningsmidler er indtil nu (oktober 2019) afsluttet i 18 af de oprindelige 51 grundvandsområder, som med den reviderede jordplan er udvidet til 54 grundvandsområder. Når der er overblik over alle undersøgelsesresultater i et indvindingsopland/grundvandsområde, fortsættes der efterfølgende med en samlet afværgeindsats overfor de forureninger, der måtte udgøre en trussel mod drikkevandsindvindingen.

 

I overensstemmelse med jordplanen er fokus også i 2020 rettet mod forureninger med klorerede opløsnings­midler. Klorerede opløsningsmidler er kemikalier, der er anvendt bl.a. til affedtning i industrien og til tøjrensning. Der er fundet klorerede opløsningsmidler på et meget stort antal lokaliteter i Region Hovedstaden, og der er tale om stoffer som selv i lave koncentrationer kan udgøre en stor sundhedsrisiko. Derfor har de klorerede opløsningsmidler fortsat en central rolle i regionens arbejde for at beskytte grundvandet. 

 

Pesticider i grundvandet og samarbejde om indsatsen

De klorerede stoffer har hidtil været anset for at være den største trussel mod vores grundvand. Pesticider har indtil for nylig ikke været betragtet som meget proble­matiske i forhold til grundvandet i Region Hovedstaden. Desværre har inddragelse af nye pesticid-typer i vandværkernes kontrol af drikkevandet vist, at visse pesticider er en større trussel mod regionens grundvand end hidtil antaget. Dette betyder, at ud over en fortsat stor indsat i forhold til klorerede stoffer, er indsatsen udvidet til også at omfatte en væsentlig indsats i forhold til pesticider.

 

I første omgang fokuseres indsatsen på at skabe større viden om pesticidforurening i regionen og på at udarbejde en strategi for, hvordan pesticidudfordringen håndteres fremadrettet. Det sker bl.a. ved at gennemføre pilotprojekter i tre geo­grafiske områder, hvor regionen sammen med kommuner og vandfor­syninger opbygger viden om, hvor pesticiderne stammer fra, og hvordan vi sammen kan løse udfordringerne. Parallelt hermed samarbejder og videndeler vi med landets andre regioner og staten om fund og undersøgelsesstrategier. Der er ikke i 2020 planlagt videregående undersøgelser eller oprensende indsats mod pesticidforureninger.  

 

Forventet indsats 2020

I 2020 forventes igangsat 20-25 nye afgrænsende grundvandsundersøgelser og 2-4 nye undersøgelser i forhold til indeluft. Ca. 70 afgrænsende undersøgelser fortsættes fra 2019 eller tidligere. På 15 lokaliteter sker der opfølgende arbejde i forhold til tidligere gennemførte afværgeforanstaltninger, f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. Der forventes igangsat nye oprensninger på 4-6 lokaliteter i 2020. 2 projekteringer og 4 etableringer opstartet i 2019 eller tidligere fortsættes (heraf to udviklingsprojekter i forhold til faneoprensning). Undersøgelses- og afværgeaktiviteterne forventes i 2020 at være fordelt på 20 kommuner i regionen.

 

I forhold til pesticidindsatsen vil administrationen i 2020 afslutte det første pesticidsamarbejde i Nybølle grundvandsområde med HOFOR, lokale vandforsyninger, Høje-Taastrup, Egedal og Roskilde Kommuner samt Region Sjælland. Samarbejderne i Marbæk-grundvandsområdet med vandforsyningen NOVAFOS og Frederikssund Kommune fortsættes. Endvidere planlægges igangsat opsporende aktiviteter i forhold til muligt forurenede pesticidlokaliteter inden for St. Maglebys indvindingsopland i samarbejde i HOFOR og Dragør Kommune.

 

Budgettet udgør i 2020 100 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger inkl. drift af tekniske driftsanlæg. Den forventede indsats i 2020 er nærmere beskrevet i bilag 1.

 

Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2020

HOFOR, tre kommuner (Frederiksberg, Glostrup og Herlev) og Slangerup Grundvandssamarbejde er kommet med kommentarer til regionens forslag til offentlig indsats (bilag 3). Et gennemgående tema i de indkomne kommentarer fra kommunerne er utilfredshed med at regionen ikke (også) prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats indenfor netop deres kommune. Endvidere beklager kommunerne, at regionen ikke har hjemmel til at medtage kommunernes problemer med højtstående grundvand, bl.a. som følge af lukkede vandindvindingsboringer, som prioriteringsparameter.

 

Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske indenfor de områder, der er højt prioriteret i den justerede jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II”. De indkomne kommentarer fra Frederiksberg, Glostrup og Herlev Kommuner, HOFOR og Slangerup Grundvandssamarbejde har ikke ændret ved Region Hovedstadens konkrete planer for 2020, idet de ønskede ændringer vil gå imod jordplanens prioriteringer.

 

Administrationen har som opfølgning på den reviderede jordplan holdt møder, hvor alle regionens kommuner og vandforsyninger (ca. 110 forsyninger) var inviteret. Møderne resulterede i mange gode forslag til fremtidige samarbejder om beskyttelse af vores fælles drikkevandsressource. Ligeledes har administrationen deltaget i møder i forbindelse med kommunernes udarbejdelse og revision af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Bl.a. har administrationen i 2019 og foråret 2020 deltaget i møder med henholdsvis Frederiksberg Kommune og Frederiksberg forsyning, Herlev Kommune, samt Glostrup Kommune, Glostrup Forsyning og HOFOR om koordinering af grundvandsbeskyttende aktiviteter. 

 

Oversigten forelægges regionsrådet til endelig godkendelse inden fremsendelse til Miljøstyrelsen sammen med svarforslag til de indkomne kommentarer (bilag 1 og bilag 2). De indkomne kommentarer fra HOFOR, tre kommuner (Frederiksberg, Glostrup og Herlev) og Slangerup Vandsamarbejde er vedlagt som bilag 3 sammen med administrationens bemærkninger til kommentarerne.

KONSEKVENSER

Oversigten over regionens offentlige indsats for 2020 på jordforureningsområdet fremsendes til Miljøstyrelsen og svarbrevene sendes til HOFOR, de tre kommuner og Slangerup Grundvandssamarbejde, der har kommenteret på regionens udkast til den offentlige jordforureningsindsats i 2020.

RISIKOVURDERING

Den politisk vedtagne reviderede jordplan afgrænser de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at de kommuner og vandforsyninger, som er placeret i områder uden for de i jordplanen prioriterede områder, ikke vil opfatte sig imødekommet i forhold til en oprensende indsats. Møder på administrativt niveau mellem kommuner, forsyninger og regionen, herunder møder bl.a. angående kommunernes indsatsplaner, har dog vist, at der er en række felter vedrørende grundvandsbeskyttelsen, som kommuner, forsyninger og regionen kan arbejde sammen om. Dette gælder bl.a. nytten af regionens kortlægningsindsats og den løbende optimering af samarbejdet mellem kommuner og region i forhold til byggeri på forurenede grunde.

KOMMUNIKATION

Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2020, fx i pressemeddelelser og indlæg i aviser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. maj 2020, forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Carsten Bagge Jensen

JOURNALNUMMER

19054850

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2020 og nærmeste år

Bilag 2: Bilag 2 - Svarforslag til de indkomne kommentarer - 2020

Bilag 3: Bilag 3 - Indkomne kommentarer fra HOFOR, Slangerup Vandsamarbejde og tre kommuner samt administrationens bemærkninger hertil

14. Udbud af strategisk partnerskab på ejendomsområdet

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende udbud af et 4-årigt strategisk partnerskab vedrørende opgaver inden for renovering og ombygning med de tildelingskriterier, som fremgår af mødesagen.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Godkendt. 

Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Oplæg fra mødet er vedlagt som bilag 3. 
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Med vedtagelsen af budgettet for 2019 blev der samtidig vedtaget en 10-årig renoveringsplan til 7 mia. kr. for den eksisterende bygningsmasse. Bygningsmassen har et betydeligt efterslæb, både for så vidt angår vedligeholdelse og renovering af bygningerne og deres tekniske installationer. I budgetvedtagelsen indgik, at regionen i dette arbejde vil benytte sig af forskellige udbuds- og entrepriseformer og nye måder at lave aftaler på, herunder strategiske byggepartnerskaber. 

 

Et strategisk byggepartnerskab indebærer, at regionen går sammen med én privat partner om at realisere en række renoverings- og ombygningsprojekter fra A til Z. Det vil sige, at det er den samme, man samarbejder med, både om rådgivning, projektering og udførelse. Det forventes, at det så vil være nemmere at samarbejde om de enkelte projekter, og at de kan gennemføres hurtigere. Et partnerskab af denne type vil også give mulighed for at minimere byggegener for hospitalsafdelingerne, når fx ombygnings- og renoveringsprojekter på det samme hospital kan ses i sammenhæng og parterne kender hinandens forudsætninger og arbejdsmåder fra projekt til projekt.

 

Forretningsudvalget godkendte på sit møde den 8. oktober sidste år, at arbejdet med etablering af strategisk partnerskab som et led i gennemførelse af renoveringsplanen blev sat i gang. Sagen forelægges nu med henblik på at godkende udbuddet af strategisk partnerskab. Direktør Mogens Kornbo, Center for Ejendomme, deltager i mødet med et oplæg om sagen og med henblik på besvarelse af spørgsmål.

 

Oplysninger om konkrete udbudsvilkår må efter udbudsreglerne først offentliggøres i udbudsbekendtgørelsen, der udsendes efter regionsrådets møde. Oplysninger af denne karakter fremgår derfor af et fortroligt bilag (bilag 2).

SAGSFREMSTILLING

Strategisk Partnerskab

Byggebranchen har gennem årtier oplevet tilbagevendende problemer med langvarige og dyre voldgiftssager om byggeri. Der er i de fleste byggesager også et behov for tidligt at kunne inddrage viden fra entreprenør- og leverandørmarkedet i forbindelse med projekteringen, uden at bygherren samtidig mister indflydelse i projekteringsforløbet og prisdannelsen.

 

Derfor er der brug for at prøve at gå nye veje. På denne baggrund er en ny udbuds- og kontraktmodel ”Strategisk Partnerskab” udviklet som et alternativ til det traditionelle projekterings- og udførelsesforløb. Grundidéen i det Strategiske Partnerskab er, at regionen som bygherre og en partner, der besidder de nødvendige kompetencer til indledende afklaring, projektering og udførelse, gennem hele forløbet udvikler både det konkrete design/ projektmateriale og projektets økonomi i et samarbejde. Det betyder, at projektets økonomi ikke fastlægges ved et udbud af opgaven, men aftales, når projektets grundlag er så afklaret, at der kan indgås en fastprisaftale.

 

De mange enkeltopgaver, som skal udføres, bl.a. under renoveringsplanen, vil beslaglægge mange administrative ressourcer og tage længere tid, hvis de skal udbydes hver for sig. Et partnerskab, der indgås efter udbud, vil indebære, at transaktionsomkostningerne til afholdelse af løbende udbudsforretninger for de bygge- og renoveringsopgaver, som regionen skal gennemføre i de kommende fire år, reduceres væsentligt for såvel regionen som for markedets aktører. Det vil også give mere effektive byggeprocesser, når flere sammenhængende byggeaktiviteter på samme matrikel kan tilrettelægges med én samarbejdspartner i stedet for med flere.

 

Den strategiske partner kan give mere præcise bud både på pris og tid, når partneren får et større kendskab til regionens bygningsmasse, som ofte samtidig med et byggearbejde vil være i brug i døgndrift til patientbehandlingsopgaver, der kræver særlige hensyn.

 

Deltagelse i udbudsforretninger, som de private virksomheder ikke vinder, er omkostningstungt, så også branchen har efterlyst andre måder at gennemføre byggeopgaver på, som kan begrænse omkostninger og tvister og give både bygherre og rådgivere og entreprenør en større grad af budgetsikkerhed.

 

Markedsdialog

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (A) og regionsrådsmedlem Randi Mondorff (V) kickstartede i september måned sidste år dialogen med byggebranchen på et orienteringsmøde for ca.150 entreprenører og rådgivere. Administrationen har i efteråret fulgt op med markedsdialog for at afdække interessen for og kompetencer til at indgå i strategiske partnerskaber. Under markedsdialogen blev det fra branchens side tilkendegivet, at der ville være både interesse for og kapacitet til at løfte opgaver af denne art. Det blev også tilkendegivet, at der ville være interesse for at etablere teams med den nødvendige alsidige sammensætning på både arkitekt-, rådgiver- og entreprenørsiden, som kan byde på opgaven. Det var samtidig branchens forventning, at det vindende team, i udstrakt grad ville benytte sig af underleverandører til de enkelte opgaver, svarende til hvad der gælder for de traditionelle kontraktformer.

 

Opgaver under partnerskabet

Det er administrationens vurdering, at det primært er almindelige renoverings- og ombygningsopgaver, som vil være egnet til at gennemføre i et strategisk partnerskab. Udbudsmaterialet indeholder en overordnet beskrivelse af de udbudte arbejders karakter og omfang. De fleste af de projekter under renoveringsplanen, som planlægges gennemført inden for aftaleperioden, er ikke konkretiseret på nuværende tidspunkt. Administrationen har ansvaret for at gennemføre en detaljeret planlægning af arbejdernes rækkefølge efter renoveringsplanens behovskriterier (tilstand) og i forhold til samtidig gennemførelse af beslægtede opgaver, såsom energibesparelser og hospitalernes behov for ombygninger. Udbudsmaterialet er under udarbejdelse og offentliggøres efter regionsrådets møde.

 

Sociale klausuler, bæredygtighed mv.

I udbudsmaterialet stilles de samme krav om sociale klausuler, uddannelse af lærlinge og efteruddannelse af egne medarbejdere, som regionen stiller ved øvrige udbud. Administrationen vil påse, at der i partnerskabet arbejdes med cirkulær økonomi i form af krav om affaldshåndtering, energiforbrug, bæredygtighed i forhold til valg og indkøb af materialer, krav om håndtering af miljøfarlige stoffer m.v., jf. herved budgetaftalens afsnit herom i budget 2020.

 

Administrationens samlede vurdering

At indgå et længerevarende partnerskab med én part om gennemførelse af en lang række enkeltopgaver for et betydeligt beløb er en ny og anderledes måde at gøre tingene på. Et strategisk partnerskab stiller andre krav både til bygherren og til partneren end en normal udbudsproces, hvor man i princippet skal begynde forfra med at etablere samarbejdsrelationer, hver gang man udbyder et arbejde. Partnerskabsmodellen tilsiger, at man samarbejder dels løbende, dels helt fra begyndelsen om det enkelte projekt, så den udførende partner er medansvarlig for rådgivning af bygherren og for den projektering, som er grundlag for udførelsen.

 

Det er administrationens vurdering, at et strategisk partnerskab over en periode om en større portefølje af opgaver samlet set vil betyde, at regionen får mere for pengene, også selv om udgifterne til det enkelte projekt ikke i sig selv bliver mindre. Modellen giver mulighed for at få ”den rigtige pris”, en pris, der holder fra begyndelsen, ligesom rammeaftalens regler om prissætning giver regionen større budgetsikkerhed. Administrationen forventer, jf. de i bilag 1 omtalte erfaringer, at aftalens flerårige perspektiv og antallet og omfanget af renoveringsopgaver kan reducere konfliktniveauet og bidrage til, at langvarige og dyre voldgiftssager efter byggeriets afslutning kan undgås.

 

Modellen stiller til gengæld nye krav til samarbejdsformen, og der må forventes en vis tilpasningsperiode, før principperne om gensidig åbenhed om behov, løsningsmuligheder og økonomi, herunder priskalkulationer, kommer ind under huden på parterne. Der er for regionens ansatte, som bliver involveret i arbejdet med partnerskabet, planlagt en uddannelsesindsats.

 

Den administrative ledelse vil i løbet af det første år af aftalens løbetid i kontakt med ledelsen hos partneren nøje følge samarbejdet og følge op på, om resultaterne svarer til forventningerne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, vil et strategisk partnerskab blive udbudt i slutningen af juni måned i EU-udbud med henblik på aftaleindgåelse i første kvartal af 2021. Regionsrådet vil hvert år i august måned få forelagt en orientering om arbejdet med det strategiske partnerskab samtidig med afrapportering om renoveringsplanen.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Udgifter til energirenoveringsprojekter er i budgettet forudsat leasingfinansieret via Kommunekredit. Øvrige renoveringsopgaver under renoveringsplanen finansieres af beløb afsat på investeringsbudgettet og hos Center for Ejendomme, mens en række ombygningsopgaver på hospitalerne mv. finansieres af lokale budgetrammer.

 

Udførelse af arbejder, som efter bevillingsreglerne betragtes som anlægsarbejder, og hvor udgiften til det enkelte projekt er over 10 mio. kr., kræver en særskilt investeringsbevilling (anlægsbevilling). Det forventes, at en række opgaver, som i givet fald udføres under partnerskabsaftalen som samtidige opgaver, vil overstige 10 mio. kr. Investeringsbevilling til sådanne større samlede opgaver søges i videst muligt omfang i forbindelse med budgetlægningen eller økonomirapporteringen.

KOMMUNIKATION

Der planlægges en pressemeddelelse efter regionsrådets møde og en pressemeddelelse, når udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet offentliggøres.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen/ Mogens Kornbo

JOURNALNUMMER

19067728

Bilag

Bilag 1: Lukket bilag.

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Oplæg - Mogens Kornbo - 2020-0616 FU-møde - Kornbo præsentation om Strategisk partnerskab

15. Halvårlig status for de store byggerier, der ikke er omfattet af kvartalsafrapporteringen for kvalitetsfondsbyggerierne

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at tage status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier, der ikke er omfattet af kvartalsrapporterne, til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Godkendt. 

Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O), Henrik Thorup (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstaden bygger frem mod 2025 nye hospitaler for 20 mia. kr. Denne mødesag giver en halvårlig statusrapportering for de andre større hospitalsbyggerier i regionen, som ikke er omfattet af kvartalsrapportering til Sundheds- og Ældreministeriet samt Social- og Indenrigsministeriet. Seneste rapportering skete på mødet i regionsrådet i december 2019.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen fremlægger i denne sag status for de større byggerier, der ikke er omfattet af kvartalsafrapporteringen til ministeriet. Det vil dels sige de byggerier, som ikke er kvalitetsfondsbyggerier, samt status for byggeriernes ibrugtagning, hvilket generelt ikke er indeholdt i kvartalsafrapporteringen. I sagen oplyses om projektorganisationernes arbejde, byggeriernes tidshorisont og ibrugtagning, økonomi og sociale klausuler. Endvidere gives en oversigt over aktørerne i byggerierne:

 

I bilag 1 rapporteres status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier, der ikke er omfattet af kvartalsrapporterne:  

  • Ny Psykiatri Bispebjerg
  • Nyt Hospital Glostrup
  • BørneRiget
  • Steno Diabetes Center Copenhagen

Endvidere gives i bilaget desuden status for arbejdet i de politiske følgegrupper, som er nedsat til at følge byggerierne og en status for byggeriernes samfundsansvar og praktikanter.

 

bilag 2 gives status for arbejdet med ibrugtagning af de større byggerier inden sommeren 2022. Det drejer sig om følgende:

  • Nyt Hospital Herlev – Nyt Akuthus og Kvinde-Barn-Center
  • Nyt Hvidovre Hospital - Nybyggeriet
  • Ny Retspsykiatri Sct. Hans
  • Nyt Steno Diabetes Center Copenhagen

 

Bilag 3 til 6 er fortrolige økonomibilag, der redegør for reservetræk og væsentlige risici for projekterne. Bilagene er fortrolige, idet de indeholder oplysninger om de enkelte byggeriers reservestørrelser og risikobilleder. En offentliggørelse af disse oplysninger vil medføre en forringelse af regionens forhandlingsposition over for entreprenører og rådgivere.

Bilag 7 er en liste med aktører i de større byggerier.

Bilag 8 viser en tidslinje for alle de store hospitalsbyggerier i forhold til faserne - herunder forventet ibrugtagning.

 

Administrationens vurdering af status for de fire byggerier

Administrationen vurderer, at projektorganisationerne har stort fokus på at sikre en professionel styring af de store byggerier. Byggerierne er i forskellige faser, og dermed er det også forskellige udfordringer, som skal håndteres. BørneRiget er i den afsluttede del af hovedprojektfasen frem mod udbud. Nyt Hospital Glostrup og Ny Psykiatri Bispebjerg er i første del af udførelsesfasen. Steno Diabetes Center er godt igang med udførelse og forventes afleveret og taget i brug i 2021.

 

Projektorganisationerne har fokus på:

  • At inddrage erfaringer fra øvrige store hospitalsbyggerier i både Region Hovedstaden og andre regioner.
  • At sikre en høj kvalitet i projektmateriale før udbud og at gennemføre udbud professionelt og justeret i forhold til det konkrete projekt.
  • At styre økonomien stramt og med tydelig fokus på, at der er afsat tilstrækkelige reserver og identificeret mulige change request (til- og fravalgsliste) til at imødegå uforudsete udgifter i alle faser af byggeriet. Dette gælder særligt i udførelsesfasen, hvor erfaringen viser behov for tæt styring og opfølgning for at sikre budgetoverholdelse.

Herunder er et kort resumé for de fire byggerier:

Ny Psykiatri Bispebjerg: Der har i oktober 2019 været afholdt licitation på Ny Psykiatri Bispebjergs nybyggeri med efterfølgende indgåelse af betingende kontrakter. Der er indgået endelige kontrakter i løbet af foråret 2020. Der har dog været særlige udfordringer med indgåelse af de sidste to kontrakter for henholdsvis ventilation og VVS. Udfordringen har bl.a. skyldtes mangler i projektmaterialet på ingeniørdelen. Der er blevet arbejdet intenst på at finde en løsning, og de to kontrakter er først blevet indgået primo maj. Den sene underskrivelse af de to sidste kontrakter forventes imidlertid ikke at skabe forsinkelse af tidsplanen. Bygningen opføres i to etaper. Etape 1 forventes afleveret oktober 2021 med ibrugtagning ultimo foråret 2022. Anlægsarbejde for etape 2 påbegyndes august 2022. Etape 2 forventes afleveret februar 2024 med ibrugtagning august 2024.       

 

BørneRiget: Der er arbejdet intenst med hovedprojektet for BørneRiget. Forventningen er at have materiale klar til at igangsætte prækvalifikation af entreprenører, som kan byde på opgaven med at bygge BørneRiget. Prækvalifikation er udsendt primo juni 2020 med efterfølgende udbudsfase, som strækker sig ind til primo 2021. Forberedelserne af byggefeltet er i fuld gang med nedrivningen af bygninger på grunden samt forberedende arbejder til BørneRiget. Det forventes, at byggeriet bliver afleveret sommeren 2024 med ibrugtagning sommeren 2025. Økonomien i BørneRiget er udfordret og der er behov for at styrke reserverne inden udførelse. På den baggrund er der en tæt opfølgning på anlægsøkonomien. Den politiske følgegruppe får en orientering om dette på kommende møde i følgegruppen i efteråret 2020. Økonomien uddybes i det vedlagte fortrolige økonomibilag. 

 

Nyt Hospital Glostrup: Byggeriet af Neurorehabiliteringshuset startede for alvor op i januar 2020 og er kommet godt fra start. Der er tæt samarbejde med Glostrup Forsyning om røromlægninger samt Hovedstadens Letbanen i forhold til adgangsvej til byggepladsen. Det forventes, at byggeriet bliver afleveret sommeren 2022 med ibrugtagning ultimo 2022. Det præcise tidspunkt for ibrugtagning er dog ikke fastlagt endnu.

 

Steno Diabetes Center Copenhagen: Byggeriet er godt i gang, men har i første halvår 2020 været udfordret af kraftige regnskyl samt COVID-19 udbruddet. Den kraftige regn i januar og februar 2020 kom på et kritisk tidspunkt for projektet, da byggeriet var delvist åbent. For at sikre fremdrift, blev opgaveløsning og arbejdsgange ændret i godt samarbejde med berørte entreprenører. Situationen omkring COVID-19 har betydet væsentlige udfordringer for byggeprojektet. Her er planlagte og nødvendige leverancer fra Spanien, Italien og Baltikum forsinkede. Dette udfordrer tidsplan for byggeriet. Forventet aflevering er rykket fra 23. december 2020 til 1. marts 2021, mens ibrugtagning forventes at ske i 2. kvartal 2021.

 

Administrations vurdering af arbejdet med ibrugtagning

Det er administrationens opfattelse, at der på hospitalerne etableres kompetente organisationer til gennemførelse af ibrugtagningsopgaven, og at der løbende suppleres med yderligere kompetencer/rådgivning i forbindelse med projekternes fremdrift. Generelt igangsættes planlægningsarbejdet rettidigt – senest to år før forventet ibrugtagningsdato. Der arbejdes med koordineringsopgaver mellem de mange interessenter og aktiviteter, og der foretages de nødvendige tilpasninger i tilfælde med forskydninger af tidsplanen. Der arbejdes aktivt med risici i forhold til ibrugtagningsopgaverne

 

Ibrugtagningsopgaven omfatter bl.a. optimering af patientforløb og nye arbejdsgange, træning og uddannelse af personalet i brugen af nye fysiske rammer – herunder oplæring i nyt udstyr, den fysiske indflytning, risikovurdering samt kommunikation. Status frem mod sommeren 2020 gives i bilag 2.

 

Herudover er der Ny Psykiatri Bispebjerg, som først kommer til at indgå i rapporteringen til regionsrådet i december 2020. For etape 1 er der forventet ibrugtagning ultimo foråret 2022. Status er, at Ibrugtagningsorganisationen er ved at være etableret. Som den første opgave, er der blevet arbejdet på en generalplan med henblik på en samling af Psykiatrisk Center Københavns aktiviteter på Bispebjerg-matriklen.   

 

Indflytningen i Nordfløjen på Rigshospitalet, som skulle være gennemført den 14. juni 2020, er blevet udskudt til ultimo september 2020, bl.a. på grund af COVID-19-situationen og etablering af COVID-19 afsnit i Nordfløjen. Forberedelserne af personalet til den kommende indflytning går som forventet, og personalet er parate og forberedte på indflytning i september 2020.

 

Arbejdet i de politiske følgegrupper

Der er nedsat otte politiske følgegrupper. Formålet med følgegrupperne er at følge realisering af de nye byggerier, projekternes fremdrift og overvåge om regionsrådets beslutninger bliver fulgt i byggerierne.

 

Administrationen vurderer, at de politiske følgegrupper er afgørende for at sikre en tæt dialog med og orientering af regionens politiske niveau om de store byggerier. Det sker dels på møderne i følgegrupperne, hvor der i første halvår af 2020 har der været 15 møder (inklusive møder som forventes afholdt i juni 2020). Hyppigheden af møder varierer fra byggeri til byggeri og aftales konkret i den enkelte følgegruppe. Følgegrupperne holdes også tæt orienteret på mail mv. om konkrete sager og punkter på det enkelte projekt.

 

Byggeriernes samfundsansvar

Administrationen vurderer, at projektorganisationerne arbejder målrettet med at sikre, at kravene til praktikanter bliver opfyldt. Det handler om at følge op på, hvordan entreprenørerne forventer at opfylde krav, fastsat i kontrakterne. Det handler også om at søge rådgivning og vejledning til opfyldelse af kravene. Her tilbyder regionen rådgivning og kompetencer på området, dels via regionens praktikpladsindsats og dels via Bygherreforeningen. Regionen har tildelt Bygherreforeningen midler for at rådgive om og håndtere de mange barrierer på vejen fra kravene i entreprisekontrakterne til faktiske praktikpladser. Region Hovedstaden indgik i 2017 en samarbejdsaftale med Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet). Aftalen handler om adgang til regionens byggepladser og om et dialogbaseret samarbejde mellem parterne, hvor BAT-kartellets særlig viden og erfaring bliver inddraget. Konkret er der i 2020 behandlet en sag om manglende opfyldelse af regionens arbejdsklausul. I marts 2020 er der holdt webinar med BAT-kartellet og Byggeriets Arbejdsmiljøbus om forebyggelse af COVID-19 på byggepladser.

 

I bilag 1 er en status for byggeriernes samfundsansvar, herunder arbejdet med at sikre praktikanter i regionens byggerier.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationens status tages til efterretning.

ØKONOMI

I bilag 4 er vedlagt fortrolige økonomibilag for byggerierne. Økonomibilag redegør overordnet for projektøkonomi, status for reserver samt lister de største risici på nuværende tidspunkt. Administrationen følger udviklingen i tidsplaner og økonomi på de store byggerier tæt. De politiske følgegrupper og forretningsudvalget bliver løbende orienteret om eventuelle udfordringer og konsekvenser i forhold til økonomi, tid og kvalitet. Administrationen vurderer, at der fortsat er stort fokus på at minimere risici i byggeprojekterne for at sikre, at regionen kan opføre bygningerne inden for den aftalte økonomiske og kvalitetsmæssige ramme.

KOMMUNIKATION

Hospitalerne og projektorganisationerne kommunikerer løbende ud om byggerierne på blandt andet de sociale medier. Senest bragte TV2 Lorry den 30. april 2020 et indslag om BørneRiget. Åbent Hus i byggerierne, som holdes hvert år i september, er i år aflyst på grund af COVID-19.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen/Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

20026901

Bilag

Bilag 1: Status for de store hospitalsbyggerier

Bilag 2: Ibrugtagningsrapport - de større hospitalsbyggerier juni 2020

Bilag 3: Lukket bilag.

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Lukket bilag.

Bilag 6: Lukket bilag.

Bilag 7: Lukket bilag.

Bilag 8: Tidslinie for byggerierne

16. 1. kvartalsrapport 2020 Det Nye Rigshospital

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Det Nye Rigshospital (Bilag 1 - 3).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Godkendt. 

Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Det Nye Rigshospital, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. januar til 31. marts 2020 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Det Nye Rigshospital. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2, som er fortroligt af hensyn til regionens økonomiske interesser, uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er luftfoto af Det Nye Rigshospital.

 

Status på Det Nye Rigshospital og administrationens vurdering

Ibrugtagning af Nordfløjen

Nordfløjen blev indviet den 14. januar 2020. Den planlagte indflytning i første del af Nordfløjen kommer ikke til at ske til den 14. juni 2020, men er udskudt til den 20. september 2020. Baggrunden er, at Nordfløjen er taget i brug til midlertidig behandling af COVID-19 patienter med indretning af to nye, midlertidige enheder, der blev åbnet i uge 14 og 15.

 

Ibrugtagningstilladelse

Der er modtaget midlertidig ibrugtagningstilladelse fra Københavns Kommune den 12. februar 2020.

 

Voldgiftssag

Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg afsagde den 7. april 2020 kendelse i sagen om blandt andet forsinkelse af byggeriet af Nordfløjen på Rigshospitalet. Sagen blev rejst af NCC i oktober 2016 før byggearbejderne var afsluttet. Baggrunden for kravet var primært erstatning for forsinkelse og betaling for ekstraarbejder. Regionen afviste kravet og rejste et selvstændigt krav, primært som dagbod for byggeriets forsinkelse. Kammeradvokaten har ført sagen for regionen.

 

Administrationen og projektorganisationen har udarbejdet økonomiske risikoscenarier for udfaldet af voldgiftssagen og løbende præsenteret disse for den politiske følgegruppe for Det Nye Rigshospital. Administrationens økonomiske risikoscenarier har bygget på Kammeradvokatens vurdering af sagen.Der har været stor usikkerhed om udfaldet og resultatet af kendelsen, hvilket undervejs har været afspejlet i spændet mellem bedste og værste scenarie. Resultatet af kendelsen er ca. 100 mio. kr. bedre end det værst tænkelige, men 50 mio. kr. dårligere end det, der var vurderet som det økonomiske mest sandsynlige scenarie. Forretningsudvalget blev orienteret om kendelsens delelementer på forretningsudvalgsmødet den 12. maj 2020.

 

Overskridelse af økonomien på byggesagen

Som følge af den negative udvikling (herunder forsinkelse af arbejdstidsplan, afgørelsen af voldgiftssagen og manglende fremdrift) er det konstateret, at der vil være en overskridelse af økonomien på byggesagen. Hvor stor, den faktiske overskridelse bliver, afhænger af udfaldet af økonomien på de øvrige tvister. Derudover er der nogle udestående sager vedrørende skader (rør, tag mv.) anmeldt til forsikringen. Dog er den største beløbsmæssige usikkerhed afklaret ved voldgiftsrettens kendelse den 7. april 2020.

 

Administrationens samlede vurdering

Administrationen vurderer, at den største økonomiske usikkerhed på projektet er afklaret med afgørelsen af voldgiftssagen. Der vil blive forelagt mødesag om tillægsbevilling til Det Nye Rigshospital på regionsrådsmødet den 23. juni 2020. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring jf. nedenfor.

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2020 til 31. marts 2020 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.


Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.


Derudover fremhæver revisionen, at der som følge af den negative udvikling, herunder forsinkelse af arbejdstidsplan, afgørelsen af voldgiftssagen og manglende fremdrift, er konstateret, at der vil være en overskridelse af økonomien på byggesagen. Revisionen er enig i, at den største beløbsmæssige usikkerhed af denne overskridelse, er afklaret ved voldgiftsrettens kendelse den 7. april 2020.

 

Samtidig fremhæver revisionen i forhold til fremdriften, at ibrugtagningstidspunktet er udsat til ultimo september 2020, idet Nordfløjen har været taget midlertidigt i brug til såkaldt COVID-19 hospital.

 

Det bemærkes, at den uafhængige risikovurdering for 4. kvartal 2019 efter aftale mellem Region Hovedstaden og Sundheds- og Ældreministeriet var den sidste risikovurdering fra "Det tredje Øje" (DTØ) vedrørende Det Nye Rigshospital, hvorfor der ikke er foretaget opfølgning fra DTØ´s side i denne kvartalsrapport for 1. kvartal 2020.

 

Der er ikke i øvrigt foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede kvartalsrapporten for 4. kvartal på mødet den 21. april 2020.

 

Indholdet i kvartalsrapporten

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017, og der skal medfølge en ekstern revisorerklæring ved behandlingen i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.


Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

 

Denne kvartalsrapport for 1. kvartal 2020 er den sidste kvartalsrapport til Sundheds- og Ældreministeriet og dermed også til regionsrådet, da byggeriet er færdigt.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Der er med voldgiftssagens kendelse et stort pres på projektets økonomi. Regionsrådet godkendte en tillægsbevilling til afslutning af projektet på regionsrådsmøde i oktober 2019. I beløbet var indregnet det vurderede mest sandsynlige udfald af projektets aktuelle risikobillede, heri Kammeradvokatens forventning til udfaldet af voldgiftssagen. Voldgiftssagen er nu afsluttet. Der søges derfor på regionsrådsmødet den 23. juni 2020 om tillægsbevilling til at afslutte økonomien på byggesagen. Der er herefter mindre usikkerhed om det endelige økonomiske udfald - men dog stadig en usikkerhed som følge af nogle igangværende tvister på projektet samt udfaldet af sagerne vedrørende skader (rør, tag mv.) anmeldt til forsikringen. Det er muligt, at tvisterne og forsikringssagerne først bliver afsluttet, efter byggeregnskabet er lukket.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

20029169

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2020

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Bilag 4 - Luftfoto af Det Nye Rigshospital

17. 1. kvartalsrapport 2020 Nyt Hospital Herlev

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Herlev (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Godkendt. 

Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Herlev, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. januar til 31. marts 2020 samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Herlev. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

 

Status for Nyt Hospital Herlev

Aflevering af byggeri er udskudt og ibrugtagningstidspunkt revurderes

I løbet af 1. kvartal 2020 har fremdriften ikke været som planlagt, hvilket betyder, at det er nødvendigt at udskyde færdiggørelsen af byggearbejderne til juni 2020. Baggrunden for, at færdiggørelsen af byggearbejderne er forsinkede, er især på grund af udfordringer på installationsentrepriserne (herunder koordinering og afklaring af projektforhold), men også på grund af utilstrækkelig bemanding. Derudover har nødvendige ændringer i røntgenrum og traume- og operationsstuer betydet, at disse områder vil blive færdiggjort efter den egentlige aflevering den 22. juni. Det er besluttet på styregruppemødet den 28. maj, at indflytningstidspunktet, tidligere fastsat til ultimo november 2020, revurderes og forventeligt udskydes i 2-3 måneder, idet der skal være den nødvendige tid til IT, medico, CEJ og træning af personale mv.

 

Planlægning af indflytningsprocessen

Planlægnings- og koordineringsarbejdet vedrørende indflytning i nybyggeriet pågår, men på nedsat blus, idet flere workshops og rundvisninger er aflyst pga. COVID-19. Der er udarbejdet en detaljeret mastertidsplan for alle aktiviteter i forbindelse med klargøring til drift. Mastertidsplanen er opdateret med de kendte forsinkelser på byggearbejderne. Der er fokus på test og afprøvning af alle anlæg og tekniske installationer, herunder ventilation, CTS, IT, alarmer, medico-installationer mv., som skal klarmeldes til ibrugtagning.

 

Aktiviteter, der er omfattet af mastertidsplanen, er bl.a. installation af udstyr; afprøvning af udstyr og test af IT systemer; rengøring; superbrugers gennemgang af rum; træning af personale i de nye rammer; opfyldning med forbrugs- og sterilvarer samt selve flytningen. Klinisk personale, driftsafdelingen, service- og logistikafdelingen samt IT/medico-afdelingen er inddraget i processen.

 

Økonomien forventes overholdt

I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie for færdiggørelse en balance mellem potentielle udgifter og de samlede reserver. Projektet forventes derfor fortsat at kunne realiseres inden for den økonomiske ramme og i den planlagte kvalitet. 

 

Status på udbud og indkøb af IT- og medicoudstyr

Planlægningen af udbud og indkøb af inventar og IT- og medicoudstyr går som planlagt. Det sker i en tæt koordinering mellem projektorganisation, totalrådgiver, regionens indkøbsafdeling og Center for IT, Medico- og Telefoni. Der koordineres på leverancer, montering og installation af inventar og udstyr. Der er planlagt genbrug af udstyr og inventar for at frigøre ressourcer til byggeriet. De første meldinger om udbudspriser på møbler er positive. Det samlede råderum blive opgjort, når de endelige priser kendes i foråret 2020.

 

Tættere opfølgning fra Sundheds- og Ældreministeriet

Sundheds- og Ældreministeriets tættere opfølgning på projektet er startet i januar måned, og ministeriet modtager herefter på månedsbasis økonomiske nøgletal og en prognose for færdiggørelse af byggeriet. Regionen og ministeriet mødes desuden kvartalsvis og drøfter fremdriften og udfordringerne i projektet. Den politiske følgegruppe er orienteret om denne tættere opfølgning.

 

Administrationens samlede vurdering

De samlede udfordringer med udførelsesfejl og mangler har presset projektets anlægsøkonomi på det seneste. Reserven er styrket i efteråret 2019, og der er desuden en igangværende afklaring af, om der er afholdt udgifter inden for tilsagnet, som i stedet burde have været afholdt af regionale midler - f.eks. af Center for Ejendomme. Der er fortsat mulighed for at styrke anlægsøkonomien inden for tilsagnet til projektet, men det vil kræve en fornyet regional bevilling. Se mere herom nedenfor under "Revisionens erklæring".

 

Administrationen vurderer, at projektorganisationen fortsat arbejder fokuseret med evaluering af projektet samt på at minimere forbruget og trækket på reserverne. Anbefalinger og opmærksomhedspunkter fra revisionen og DTØ (se nedenfor) indgår i arbejdet med at minimere risici.

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering nedenfor.

 

COVID-19 (Corona-virus)

Det forventes, at COVID-19 udbruddet kan påvirke byggeriets fremdrift, dog alene i begrænset omfang. Lige nu er det mest kritisk i forhold tilrejserestriktioner, der forsinker færdiggørelse og indregulering af varmecentralen, hvor den tjekkiske underleverandør er ramt af rejserestriktioner. Håndværkerne har været i gang på byggepladsen i hele perioden, og de tager hensyn og arbejder færre i samme område, hvilket betyder mere ineffektive arbejdsgange og længere tid til færdiggørelse af arbejder.

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2020 til 31. marts 2020 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.

 

Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

 

Derudover fremhæver revisionen, at projektorganisationen har implementeret de reservestyrkelser, der blev besluttet af hospitalsbyggestyregruppen og regionsrådet i efteråret 2019. Regionen har fortsat yderligere to større muligheder for at styrke reserverne inden for rammen af projektets tilsagn. Projektorganisationen er desuden i gang med at afklare yderligere mindre reservestyrkelsesmuligheder inden for rammen af tilsagnet for projektet. Det planlægges således på nuværende tidspunkt at gennemføre en række mindre styrkelser, og arbejdet med dem fremgår af det fortrolige bilag 2 til kvartalsrapporten.

 

Revisionen fremhæver endvidere, at reservestyrkelserne i efteråret 2019 samt den planlagte styrkelse har medført, at projektets reserver forventes at kunne dække det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie. Risikobilledet for projektet er således uændret siden sidste kvartalsrapport, og sandsynligheden for, at regionen kan blive nødt til at supplere projektets økonomi med regionale midler, er fortsat reduceret.

 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

DTØ vurderer, at rapporteringen korrekt afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede.

 

DTØ vurderer samlet set, at der ved udgangen af 1. kvartal 2020 er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici i projektet.

 

DTØ finder dog, at der er flere usikkerhedsparametre i forhold til prognosen for risikoscenarierne, som kan forøge risikoen for yderligere træk på reserverne. DTØ anbefaler derfor fortsat, at projektet løbende ajourfører økonomi- og risikoscenarierne. DTØ anbefaler endvidere, at projektet løbende beskriver sammenhængen mellem reservedisponeringer og de forventede økonomiske konsekvenser for de risici, som er angivet i projektets risikolog og risikoscenarier i prognosen.

 

På baggrund af risikovurderingen har DTØ identificeret en række anbefalinger, som bør indgå i projekts fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.

 

Administrationen er enig i DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4.

 

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Herlev

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

 

I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie en balance mellem potentielle udgifter og samlede reserver, og projektet forventes at kunne realiseres inden for rammen og i den planlagte kvalitet.

 

Der er fortsat risiko for, at der identificeres nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

20029185

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2020

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto af Nyt Hospital Herlev

18. 1. kvartalsrapport 2020 Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende fortrolige bilag, revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Bispebjerg (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Godkendt. 

Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Social- og Indenrigsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. januar til 31. marts 2020 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Bispebjerg. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til møoslash;desagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Bispebjerg. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

 

Status for Nyt Hospital Bispebjerg

Akuthus

Den 22. maj 2020 blev det meddelt, at Region Hovedstaden som bygherre agter at indgå kontrakt med Rizzani de Eccher (Italien) med underrådgiverne Vamed (Østrig), ATI Project (Italien), Sweco (Sverige) og Creo Arkitekter (Danmark). Den midlertidige kontrakt forventes underskrevet den 3. juni 2020, hvorefter der følger en tilpasnings- og optimeringsperiode. Den endelige kontrakt forventes underskrevet i august 2020.

 

Akuthuset bliver opført i to etaper, og der er opstillet milepæle, som entreprenøren skal overholde. Det samlede projekt, inklusive forplads og p-kælder, skal være afsluttet senest i marts 2025. For etape 2 er der krav til totalentreprenøren om, at bygningen skal være afleveret til bygherre senest i august 2024, hvorefter der følger en ibrugtagningsperiode. Da tidsplanen for færdiggørelse af etape 1 afhænger af totalentreprenørens plan for nedrivning af den eksisterende bygning 7, vil tidsplanen først blive fastlagt ved kontraktindgåelse. 

 

Renoveringsarbejder

Renovering af 1. og 2. sal i bygning 6 er afsluttet, og indflytning har fundet sted planmæssigt. Hospitalet har i foråret 2020 inddraget stueetagen i COVID-19 beredskabet, og det kan derfor blive nødvendigt at udskyde arbejderne, som er planlagt gennemført i efteråret 2020.

 

Aquifer Thermal Energy Storage (ATES) Anlæg

Anlægget er færdigetableret, ibrugtaget og overdraget til Driftsenheden i Center for Ejendomme i 1. kvartal 2019. Der udestår fortsat enkelte arbejder på projektet, og disse forventes afsluttet i juni 2020.

 

Laboratorie- og logistikbygning

Klinisk Biokemisk Afdelings produktionsanlæg blev idriftsat den 25. januar 2020, hvorefter bygningen er fuldt idriftsat. Der udestår fortsat en endelig ibrugtagningstilladelse, som dog ikke har konsekvens for brugen af bygningen, men som udelukkende afventer en godkendelse af de samlede landskabsprincipper i Københavns Kommune. 

 

Midlertidig Akut og Røntgen Satellit (MARS)

Bygningen er idriftsat for patienter den 24. september 2019. Der udestår enkelte fakturaer for det installerede IT- og medicoudstyr, som forventes afklaret i 2. kvartal 2020. Derudover afventer projektorganisationen fortsat det endelige tegningsmateriale fra entreprenøren, hvilket dog ikke giver udfordringer i forhold til driften af bygningen. 

 

Administrationens samlede vurdering

Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte ramme, til den aftale tid og i den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og projektorganiseringen. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

 

COVID-19 (Corona-virus)

Udviklingen og udbredelsen af COVID-19 vil kunne få stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier inden for den aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi, da både entreprenører og underentreprenører kommer fra andre lande og kan være underlagt rejserestriktioner. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at sætte i værk i relation til COVID-19. Der er ligeledes fokus på rapportering herom til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregruppe og politiske følgegruppe. 

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2020 til 31. marts 2020 efter revisionens opfattelse i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.


Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet.

 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)

DTØ vurderer, at der med de samlede likvide reserver er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 1. kvartal 2020 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog.

 

DTØ anbefaler, at alle risici relateret til den tidsmæssige forskydning, som følge af blandt andet COVID-19, klarlægges, herunder hvorvidt det har økonomiske konsekvenser for budgettet til byggeriet Nyt Hospital Bispebjerg. Det anbefales også, at projektet indarbejder en risiko for, at optimeringsperioden forlænges.

 

Derudover anbefaler DTØ, at det afklares, om der skal bruges ekstra midler til at anskaffe IT- og medicoteknisk udstyr til kvinde/barn-centeret, og at en igangværende analyse af røntgenområdet færdiggøres, så det kan afgøres, om der skal foretages ændringer i byggeriet, som kan have konsekvenser for økonomien. 

 

DTØ fremhæver desuden, at risikoen for, at totalentreprenøren ikke overholder sine kontraktlige forpligtelser, bør revurderes, og at der bør være registreret konkrete handleplaner på alle risici.

 

Udover de konkrete anbefalinger har DTØ et opmærksomhedspunkt omkring COVID-19, som relaterer sig til, hvorvidt totalentreprenøren har indarbejdet udviklingen i COVID-19 og pandemiens påvirkninger i tilstrækkelig grad i sit tilbud. 

 

Administrationen er enig i DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4, og vil følge op på anbefalingerne.

 

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Bispebjerg

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i regnskabsinstruksen af 15. juni 2017. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Social- og Indenrigsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

 

Det er administrationens vurdering, at det er realistisk scenarie at gennemføre Nyt Hospital Bispebjerg inden for den fastlagte budgetramme. 

 

Projektets reserver og change request-liste (til- og fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

20028512

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2020

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg

19. 1. kvartalsrapport 2020 Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Nordsjælland (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Godkendt. 

Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. januar 2020 til 31. marts 2020 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Nordsjælland. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er desuden beskrevet i mødesagen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Nordsjælland. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

 

Status for Nyt Hospital Nordsjælland

Efter valg af Nordic Construction Company AB (NCC) som hovedentreprenør i juli 2019, kom der fra august-november 2019 en optimeringsperiode. I optimeringsperioden er der fundet en række konkrete besparelser og forventede besparelser i de senere faser. Med de nye besparelser har prisen nået et niveau, hvor projektet kan gennemføres inden for den økonomiske ramme med et acceptabelt træk på reserverne. Det er indtil videre kun i fase 1, at arbejdernes pris er endelige. 

 

Efter optimeringsperioden gik byggeriet i gang primo december 2019. Byggeriet forventes endeligt afleveret i foråret 2024, med en fælles comissioning-periode (dvs. langsom idrifttagelse med vores egne folk, der sikrer, at alt virker, som det skal). Comissioning-perioden starter i december 2023 og med forventet indflytning i 2024.

 

Projektets udbudsmodel består af tre faser. Den første fase, der vedrører styring af byggeriet; opførsel og drift af byggeplads; jordarbejder; anlæg af råhus og kælder blev afsluttet i 2019. De resterende udbud, herunder facader; serviceby (inklusive køkken); installationer og komplettering vil foregå i 2. halvår af 2020. I henhold til den valgte udbudsstrategi skal NCC udbyde arbejderne i fase 2 og 3 til underentreprenører.

 

I forbindelse med udbud af servicebyen i 2020 vil der samtidig blive indarbejdet en option i udbudsmaterialet på udvidelse af servicebyens areal med henblik på, at der kan etableres et produktionskøkken. 

 

I løbet af første kvartal 2020 kom der for alvor aktivitet på byggepladsen. Der er primært blevet arbejdet med forberedelse af byggeplads, jordarbejder og pæleramning. Nedbørsmængderne i januar, februar og marts 2020 har medført udfordringer i forhold til fremdriften for projektet. I marts 2020 blev projektet ramt af konsekvenserne af COVID-19-pandemien. Der har været et godt samarbejde på byggepladsen om Covid-19, hvor råd og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne efterleves. Dette har udfordret fremdriften og tidsplanen for projektet, og der er løbende dialog med primært NCC for at sikre bedst mulig fremdrift. Både den politiske følgegruppe og hospitalsbyggestyregruppen følger fremdriften og samarbejdet med NCC nøje. 

 

Som følge af §3-sagen (Danmarks Naturfredningsforenings klage over Hillerød Kommunes dispensation af anvendelsen af naturbeskyttelse areal) er dele af byggegrunden afspærret, hvorfor det har været nødvendigt at omlægge jorddepoter og ændre på den oprindelige plan for jordarbejderne.

 

Projektorganisationen forestår selv byggeledelsen i byggeriets udførelsesfase og er derfor bindeled mellem hovedentreprenøren og totalrådgiver, som står for det faglige tilsyn og projekt opfølgning. Projektet har sammen med NCC fastlagt en digital strategi, som dels kræver, at alle processer understøttes af digitale workflows, og at projektets 3D-model er omdrejningspunktet for udførelsen. Forventningen er, at dette vil skabe en større effektivitet og højere produktivitet på byggepladsen, som vil komme alle parter til gode.

 

Administrationens samlede vurdering

Projektorganisationen har  behov for at identificere og minimere risici blandt andet gennem udvikling af projektstyringen, rekruttering af de nødvendige kompetencer og den organisering, det kræver at gennemføre byggeprojektet. Administrationen vurderer, at arbejdet med at minimere risici i projektet skal fortsætte, samt at der er behov for at udbygge change request-listen (til- og fravalgslisten) yderligere. ligesom udbudsstrategi og den kommende prisindhentning på fase 2- og 3-arbejderne vil kræve stort fokus. Ligeledes bør erfaring med risici i forhold til et komplekst og stort byggeri kombineret med et ambitiøst organisatorisk udviklings- og innovationsprojekt for hospitalets drift også indgå i det videre arbejde. Alt dette er væsentligt for at sikre, at reserver og mulige change requests vil være tilstrækkelige til at dække de nuværende og kommende risici.  

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, og administrationen er således enig i revisionens og "Det Tredje Øje" (DTØ)'s vurderinger, jf. nedenstående. 

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten

Revisionens erklæring

Det er revisionens opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2020 – 31. marts 2020 (1. kvartal 2020) i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.


Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. 

 

DTØ bemærker, at projektets samlede risikobillede fortsat ligger over de nuværende samlede reserver (ekskl. change requests), selvom risikobilledets kapitaliserede værdi ikke er steget i løbet af kvartalet. 

DTØ finder det bekymrende, at der fortsat er væsentlig usikkerhed om en række centrale emner, når det samtidig tages i betragtning, at projektet tidligere har vurderet, at der vil kunne forventes en reduktion i risikobilledet i takt med realisering af udbudsstrategien. Der er usikkerhed om bl.a. udbudsstrategi og prisindhentning på fase 2- og 3-arbejderne, omfanget af change request efter 2020 samt et fortsat udfordret samarbejde med hovedentreprenøren. Denne udvikling vurderer DTØ som en risiko i forhold til, om projektet har et tilstrækkeligt reserveniveau til at kunne gennemføre byggeriet uden at skulle foretage væsentlige ændringer i omfang og/eller kvalitet.

 

Administrationen er enig i revisionens og DTØ's vurderinger, hvilket også fremgår af administrationens samlede vurdering, og vil følge op på anbefalingerne.

 

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Nordsjælland

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017, og der skal medfølge en ekstern revisorerklæring til behandlingen i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projekterne.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis mødesagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag vedrørende Nyt Hospital Nordsjælland sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. 

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projektet tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

 

Det er administrationens vurdering, at det er realistisk, at projektet Nyt Hospital Nordsjælland kan gennemføres inden for den fastlagte budgetramme, da projektets reserver og change request-liste rapporteres og vurderes løbende. Der vil fremadrettet være behov for at minimere risici i projektet, samt behov for at udbygge change request-listen yderligere med henblik på at sikre, at reserveniveauet i det videre forløb vil være tilstrækkelige til at dække de identificerede risici.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

20030227

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport 1. kvartal 2020

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring og følgebrev fra BDO

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto 24.04.2020

20. 1. kvartalsrapport 2020 Nyt Hospital Hvidovre

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Hvidovre (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Godkendt. 

Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. januar til 31. marts 2020 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Hvidovre. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er desuden beskrevet i mødesagen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Hvidovre. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

 

Status for Nyt Hospital Hvidovre

Facadeentreprenør konkurs

Facadeentreprenøren på nybyggeriet indgav konkursbegæring torsdag d. 30. januar 2020. Der har efterfølgende været forhandlinger med underentreprenørerne og -leverandørerne med henblik på, at disse skulle overtage de kontraktuelle arbejder. Projektorganisationen og Kammeradvokaten har gennemgået udkastene til kontrakterne med de tidligere underentreprenører/-leverandører. Der forventes at blive indgået kontrakter med hovedparten af disse, dvs. ca. 15 entreprenører og leverandører. Kontraktmaterialet drøftes med parterne, og forventes afsluttet inden sommerferien med henblik på endelig indgåelse af kontrakterne.

 

Facadeentreprenøren havde fire fuldtidsbyggeledere til at koordinere entrepriserne og var i gang med entreprenørprojektering, der ikke var blevet afsluttet, da de gik konkurs. Det har affødt et behov for styrket byggeledelse og assistance til færdigprojektering. Projektorganisationen er i dialog med totalrådgiver om at udarbejde en tillægsaftale for dette arbejde.

 

Arbejderne på nybyggeriet

Trods udfordringerne med facadeentreprenørens konkurs blev råhuset lukket i marts 2020. I 4. kvartal 2019 erfarede projektorganisationen, at der var vandindtrængen i en række vindueselementer, der var omfattet af facadeentreprisen. Efterfølgende er der foretaget en udbedring på baggrund af Teknologisk Instituts udbedringsplan. Projektorganisationen arbejder på, at garantien kommer til at dække, uagtet facadeentreprenørens konkurs. Tagentreprenøren er i gang med tagarbejder på de lave bygninger (etape 3) og i gårdrum.

 

Forlængelse af tidsplan

På mødet i hospitalsbyggestyregruppen den 27. maj 2020 blev det besluttet at følge totalrådgivers indstilling til forlængelse af den samlede arbejdstidsplan. Forlængelsen er begrundet i facadeentreprenørens konkurs og situationen omkring COVID-19. Hermed blev tidspunktet for afholdelse af overdragelsesforretningen (jf. AB-92) for nybyggeriet udskudt til 17. august 2021. Tidspunktet blev således skubbet med to måneder ud over de tre måneder, der blev besluttet på mødet i hospitalsbyggestyregruppen den 18. december 2019. Ibrugtagningen af nybyggeriet forventes at ske i første halvår 2022. Den samlede projekttidsplan er forlænget med et år og ni måneder, siden anmodningen om udbetaling fra kvalitetsfonden blev indsendt. Da opstart af de sidste rokadeplansarbejder er afhængig af udflytning til nybyggeriet, kan de sidste arbejder tidligst sættes i gang i første halvår 2022. Hermed bliver ibrugtagningen af den sidste del af kvalitetsfondsprojektet udskudt til andet halvår 2023. Den politiske følgegruppe er orienteret om de økonomiske konsekvenser af den seneste tidsplansforlængelse på mødet den 29. maj 2020. 

 

Ny aftale med totalrådgiver

Projektorganisationen og totalrådgiver har det seneste år ført nogle langvarige forhandlinger, da parterne har haft uenigheder. Den 4. februar 2020 indgik parterne en ny aftale, hvoraf det blandt andet følger, at Region Hovedstaden skal betale en fast pris for de resterende rådgivningsarbejder. Som en del af aftalen skal totalrådgiver fremadrettet sikre den fornødne bemanding af byggeledelse og fagtilsyn mm. for at sikre projektets fremdrift. Den politiske følgegruppe er orienteret om indholdet i aftalen på deres møde den 26. februar 2020, og forretningsudvalget er orienteret på mødet den 3. marts 2020. Projektorganisationen har i april og maj 2020 holdt møder med totalrådgiver og ledelsesrepræsentanter fra underrådgiveren på ingeniørfagene. Dette har bevirket, at bygherre har oplevet fremskridt med hensyn til opfølgning på ingeniørfagene samt tilstedeværelsen på byggepladsen. Den politiske følgegruppe er orienteret om de første resultater af den nye aftale på deres møde den 29. maj 2020.

 

Dele af nybyggeriet inddraget i COVID-19-beredskab

Ambulancehallen og andre dele af nybyggeriet er tidligere blevet inddraget i hospitalets COVID-19-beredskab. Det er nu besluttet at adskille nybyggeriet fra COVID-19-beredskabet for at frigive ambulancehallen mv. til byggeriet og dermed sikre fremdrift i nybyggeriet. Hospitalsledelsen arbejder i øjeblikket på at frigive ambulancehallen ved at erstatte modtagehallen med alternativ placering i forbindelse med akutmodtagelsen. Fraflytning af ambulancehallen forventes at ske i uge 22. TRYG-forsikringen vil blive genaktiveret i forbindelse med geninddragelse af kvalitetsfondsprojekt-byggeplads.

 

Krav fra entreprenørerne på nybyggeriet

Den nye byggeledelse har siden tiltrædelsen i maj 2019 haft fokus på at afklare de fremsendte ekstrakrav fra entreprenørerne. Projektorganisationen ser med alvor på den hidtidige langsommelige afklaring, da uafklarede krav bidrager til stor usikkerhed om det fremtidige reservebehov. Bygherre har ligeledes skærpet fokus på at afklare, hvilke entreprenørkrav der retteligt kan videreføres mod andre entreprenører.

 

Ombygningsprojekterne i eksisterende hospital

Ombygningerne af ambulatorierne (Rokadeplanen) og sengestuerne er opdelt i mindre etaper. De resterende sengestueetaper er tidligere blevet aflyst, og opstart af projektering af ombygningen af Ortopædkirurgisk Enhed er udsat pga. andre opgaver i projektteamet. De øvrige resterende rokadeplansarbejder kan først sættes i gang efter indflytning i nybyggeriet. Hospitalsbyggestyregruppen besluttede på deres møde den 27. maj 2020 at sætte dele af den resterende rokadeplan på change request-listen (til- og fravalgslisten). Det er dermed muligt at aflyse delene af den resterende rokadeplan og tilføre de sparede midler til nybyggeriet. En aflysning vil imidlertid også reducere kvaliteten og funktionaliteten af det fremtidige hospital og vil blive en udfordring i forhold til kravet om effektivisering, der følger af tilsagnsbetingelserne.

 

Indkøb af IT- og medicoudstyr (IMT-investeringer)

Projektorganisationen er sammen med Hospitalet og Center for It, Medico og Telefoni ved at evaluere de tidligere behovsanalyser for IMT-investeringer. Som følge af at de resterende sengeombygningsprojekter er aflyst, er der frigjort IMT-budget, der var afsat til disse delprojekter. Midlerne kan derefter anvendes til andre formål. En eventuel beslutning om at anvende afsatte IMT-midler til andre formål kan betyde, at Sundheds- og Ældreministeriets tilsagnskriterium om minimums IMT-investeringer kan blive udfordret. På møde med ministeriet den 17. april 2020 blev det aftalt, at regionen sender en beskrivelse af konsekvenserne til ministeriet, hvis emnet ønskes trukket ud af projektet. 

 

Risikobillede og change requests (ændringstiltag)

Risikobilledet er i 1. kvartal 2020 forværret væsentligt, hvilket primært skyldes en stigende usikkerhed om, hvorvidt reserverne i nybyggeriet er tilstrækkelige. Værdien af projektets change requests er stort set uændret. I den samlede prognosemodel indgår desuden projektorganisationens, byggeledelsens og totalrådgivernes vurderinger af de potentielle omkostninger som følge af bl.a. krav fra entreprenørerne vedrørende ekstraarbejder. Man har ligeledes vurderet værdien af regionens tilgodehavender, som kan følge af bl.a. forsikringssager og modkrav mod entreprenørerne. For hver post er der både opstillet det bedst tænkelige, det værst tænkelige og det mest sandsynlige udfald. Alle tre udfaldsscenarier er forværret i løbet af 1. kvartal 2020, hvilket bl.a. skyldes, at totalrådgiver er mindre optimistisk med hensyn til hvor meget, man kan få forhandlet entreprenørernes ekstrakrav ned. Desuden skyldes forværringen, at der bliver afholdt ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tiltag vedrørende COVID-19. Regionerne har aftalt med regeringen, at parterne senere på året vil drøfte, hvor meget staten vil dække af ekstraudgifterne til regionernes byggeprojekter som følge af pandemien. Det forventes at blive besluttet i slutningen af 2020, når regionernes ekstraomkostninger bliver gjort op. Projektorganisationen på Nyt Hospital Hvidovre forventer dermed at få godtgjort et væsentligt beløb i den forbindelse. Den samlede vurdering lyder, at projektets reserver, change requests og tilgodehavender i det mest sandsynlige scenarie rækker til at dække udgifterne, men det skal pointeres, at der er stor usikkerhed om flere af posterne.

 

Godtgørelse af tidligere afholdte omkostninger til flytning og genhusning

Kvalitetsfondsprojektet afholdt fra 2013 til 2019 en række omkostninger til flytning og midlertidig genhusning, der fulgte af ombygningerne på det eksisterende hospital. Ifølge Sundheds- og Ældreministeriets regnskabsinstruks må regionerne selv bestemme, om disse udgifter skal afholdes inden for eller uden for det enkelte projekts ramme. Regionsrådet besluttede på mødet den 21. april 2020, at udgifterne skal afholdes uden for rammen for at imødegå udfordringerne med den pressede økonomi. Byggeprojektet vil således få godtgjort udgifterne.

 

Tættere opfølgning hos Sundheds- og Ældreministeriet (SUM)

Som følge af udfordringerne på projektet har administrationen aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at projektet skal under tættere opfølgning hos ministeriet. Administrationen holdt møde med projektorganisationen og ministeriet den 17. april 2020. På mødet blev det aftalt, at parterne fremover skal holde kvartalsvise videomøder, og at regionen månedsvis skal sende en økonomi- og reservestatus samt en opdateret reserveprognose fra projektoganisationen til ministeriet.

 

Administrationens vurdering – fornuftig aftale med totalrådgiverne, men usikkerhed om reserverne, tidsplanen og kvaliteten af det færdige hospital

Administrationen vurderer, at det betydelige antal verserende krav for ekstraarbejder fortsat skaber usikkerhed om, hvorvidt reserverne er tilstrækkelige. Det kan også konstateres, at tidsplanen er blevet forlænget i flere omgange, men at der fortsat er en række omstændigheder, der kan skabe nye forsinkelser. Yderligere forsinkelser vil næsten uværgerligt føre til, at projektet bliver dyrere.

 

Administrationen finder det positivt, at der er indgået en ny aftale med totalrådgiverne og har tiltro til, at aftalen vil være til gavn for projektet, selv om den umiddelbart fører til en ekstraudgift for regionen. Administrationen kan også konstatere, at der efterfølgende er indgået en aftale om opmanding på ingeniørsiden. Det har været et stort problem i forhold til besvarelse af tekniske forespørgsler fra entreprenørerne. Administrationen har således tiltro til, at samarbejdet med entreprenørerne og behandlingen af tekniske forespørgsler og ekstrakrav vil blive forbedret, men må samtidig konstatere, at der for nuværende er et stort antal ubehandlede forespørgsler.

 

Administrationen kan konstatere, at projektorganisationen og hospitalet udfører et grundigt arbejde med at finde nye reduktionstiltag i projektet. Reduktionstiltagene vil styrke reserverne og mindske risikoen for, at budgetrammen ikke overholdes, men de påvirker også funktionaliteten og kvaliteten af det fremtidige hospital, og de kan udfordre effektiviseringskravene. Der er også tilføjet et tiltag på change request-listen, som kan udfordre regnskabsinstruksens bestemmelser om budgetandel til IT- og medicoudstyr, jf. ovenstående under afsnittet om Indkøb af IT- og medicoudstyr (IMT-investeringer).

 

Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende vurderer projektets risici og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og tidsplanen. Administrationen kan konstatere, at projektorganisationen udfører et grundigt arbejde med at vurdere de potentielle omkostninger ved risiciene og tvisterne i projektet. Ifølge den samlede prognosevurdering rækker projektets reserver og aktuelle change request-liste til at dække det mest sandsynlige udfald af risiciene og tvisterne, men som tidligere nævnt er dette skøn forbundet med stor usikkerhed, som blandt andet skyldes, at man stadig modtager mange og omfattende ekstrakrav fra flere af entreprenørerne. Administrationen kan dog også konstatere, at projektorganisationen og den nye byggeledelse foretager en grundig behandling af entreprenørernes ekstrakrav, bl.a. med henblik på at rette flere af kravene videre mod andre entreprenører eller totalrådgiverne, så bygherres betaling for ekstrakrav reduceres.

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2020 til 31. marts 2020 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.

 

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Revisionen henleder opmærksomheden på nogle forhold i kvartalsrapporteringen. Man bemærker, at Sundheds- og Ældreministeriet har sat byggeprojektet under tættere opfølgning, og man bemærker, at der er risiko for, at projektet ikke vil kunne overholde totalrammen. Endelig bemærker man, at projektet er 15 måneder forsinket i forhold til udbudsplanen, og at der pågår en proces, hvor det skal afklares, om det skal forsinkes yderligere. Som nævnt ovenfor, er denne forsinkelse efterfølgende blevet en realitet.

 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

Den uafhængige risikovurdering bemærker, at der er et voksende pres på reserverne ved udgangen af 1. kvartal 2020 jf. projektorganisationens risikovurdering og risikolog. I vurderingen bemærkes således om reserveprognoserne, at de udfordrer niveauet af reserver sammenholdt med den kapitaliserede risiko i risikologgen ved udgangen af 1. kvartal 2020. Administrationen er enig, og kan som nævnt konstatere, at der gøres et stort arbejde med at finde reduktionstiltag i projektet.

 

Risikovurderingen har også en række anbefalinger. Det anbefales bl.a., at man får afklaret de igangværende tvister med hensyn til tid og økonomi. Administrationen er enig og vurderer, at projektorganisationen foretager et stort arbejde med at forhandle om tvisterne med entreprenørerne samt at vurdere de mange økonomiske usikkerheder i projektet. Desuden anbefales det, at man hurtigst muligt får opgjort konsekvenserne af facadeentreprenørens konkurs, og at man får vurderet de potentielle nye change requests i forhold til deres konsekvenser for at efterleve tilsagnsbetingelserne. Administrationen kan konstatere, at der efterfølgende allerede er foretaget væsentlige afklaringer med hensyn til facadeentreprenørens konkurs og konsekvenserne af at trække de nye change requests. Den politiske følgegruppe er orienteret om de seneste afklaringer på deres møde den 29. maj 2020. 

KONSEKVENSER

Hvis sagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag vedrørende Nyt Hospital Hvidovre sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

 

Administrationen vurderer, at det under de gældende rammer fortsat er et realistisk scenarie at gennemføre Nyt Hospital Hvidovre inden for den fastlagte budgetramme, om end risikobilledet fortsat er problematisk bl.a. som følge af de ubehandlede ekstrakrav fra entreprenørerne.

 

Administrationen vurderer derfor, at projektets reserver, tilgodehavender og change request-liste samlet er tilstrækkelige i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade og i forhold til det mest sandsynlige scenarie. Administrationen pointerer imidlertid, at der er stor variation mellem de forskellige scenarier.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

20034721

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Kvartalsrapport Nyt Hospital Hvidovre_1. kvt. 2020

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 Revisorerklæring Nyt Hospital Hvidovre 1. kvt. 2020 inkl. følgebrev

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 Luftfoto Hvidovre maj 2020

21. 1. kvartalsrapport 2020 Ny Retspsykiatri Sct. Hans

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring samt uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspsykiatri Sct. Hans (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Godkendt. 

Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Ny Retspsykiatri Sct. Hans, inden materialet bliver sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. januar til 31. marts 2020 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

 

Status på Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Lukning af råhuset er afsluttet, bortset fra ankomstbygningen og udskudte arbejder i forbindelse med havegang. Murerarbejde er igangværende på sengeenhed 3 og ankomstbygning. Komplettering og installationer er igangværende i alle fire sengeenheder. Grønt tag er færdigt på sengenhed 1 og sengeenhed 4, hvor der er installeret solceller på tagene. De fleste af fagentrepriserne arbejder nu på byggeriet, hvilket har medført, at flere entreprenører kolliderer med hinanden, og der er blevet et større behov for tilsyn på byggepladsen og koordinering mellem entrepriserne. Projektorganisationen er i dialog med totalrådgiverne og byggeledelsen med hensyn til bemandingen på byggepladsen.

 

Udfordringer med gulvene

Der er konstateret revner i betongulvene og for høje gulve (gulvkoter) i flere af sengeenhederne. Revnerne kræver udbedring, og der kører for øjeblikket en proces omkring tiltag til udbedring og tidsplan for dette arbejde. Gulvrevnerne er meldt til forsikringen, mens der udestår en afklaring omkring ansvarsplacering og dermed også placering af eventuelle merudgifter i forbindelse med udbedringen af gulvene. Følgegruppen er orienteret om dette på mødet den 13. maj 2020, og vil blive orienteret, når der er nyt i sagen. 

 

Ændring af tidsplanen

På mødet i hospitalsbyggestyregruppen (HBSG) den 23. april 2020 blev det besluttet at ændre projektets tidsplan. Det blev bl.a. besluttet at udskyde ibrugtagningen af byggeriet til den 15. november 2021 i stedet for 23. juni 2021, som hidtidigt planlagt. Udskydelsen skyldes især, at det eksterne flyttefirma Health Care Relocations har anbefalet, at der bør være en længere forberedelsesperiode fra tidspunktet, hvor projektorganisationen overdrager bygningen til drift på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Den politiske følgegruppe er orienteret yderligere om arbejdet med tidsplanen på deres møde den 13. maj 2020.

 

Udfordringer med den skrånende grund

Råhusentreprenøren og dennes underentreprenør har været uenige om omfanget af merarbejdet, men parterne blev enige i februar 2020. Det afregnede beløb svarer stort set til, hvad projektorganisationen havde forventet. Afregningen har derfor ikke påvirket projektets samlede risikobillede i nævneværdig grad.

 

COVID-19

Nogle af håndværkerne på byggepladsen nedlagde den 18. marts 2020 arbejdet på grund af utilfredshed med byggeledelsens implementering af Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Projektledelsen og byggeledelsen har efterfølgende haft et opfølgende møde med de implicerede parter i arbejdsnedlæggelsen. Mødet blev afviklet i god ro og orden med sigte på, at alle på byggepladsen skal opleve, at de nødvendige og aftalte tiltag mod smittefare foretages hurtigst muligt og efterses løbende. Alle har efterfølgende genoptaget arbejdet og udtrykt tilfredshed med de tiltag, der er sat i værk. Tiltagene vil medføre ekstra omkostninger til drift af byggeplads, men projektet anser at dette kan holdes inden for den allerede afsatte ramme.Den politiske følgegruppe er orienteret i en mail den 23. marts 2020 og på deres møde den 13. maj 2020.

 

Administrationens samlede vurdering

Administrationen vurderer fortsat, at projektorganisationen udfører et grundigt arbejde med projektets økonomi- og risikostyring. Administrationen kan konstatere, at tidsplanen er opdateret bl.a. som følge af projektorganisationens arbejde med de tidsmæssige risici. Administrationen vurderer også, at der til stadighed pågår et grundigt arbejde med reservestyringen og med at identificere og vurdere de økonomiske risici i projektet. Administrationen vurderer, at der er de fornødne reserver til at håndtere projektets risikobillede. Der er ikke foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold, siden regionsrådet behandlede udbetalingsanmodningen på mødet den 24. oktober 2017.

 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering jf. nedenstående.

 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring

Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar til 31. marts 2020 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.

 

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse.

 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

Den uafhængige risikovurdering viser, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. DTØ vurderer desuden, at rapporteringen afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede korrekt. DTØ vurderer, at der med de samlede likvide reserver fortsat er sikret den fornødne robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici.

 

DTØ anbefaler dog, at risikobilledet opdateres, da man vurderer, at hverken de tidsmæssige eller de økonomiske risici ikke er tilstrækkeligt afspejlet i risikobilledet. Det anbefales bl.a., at konsekvenserne af COVID-19 indarbejdes. DTØ anbefaler også, at projektorganisationen sammen med byggeledelsen får understøttet et bedre samarbejdsklima på byggepladsen, og at samarbejdet på byggepladsen indarbejdes som selvstændig risiko. Administrationen er enig og bemærker, at DTØ's anbefalinger altid indgår i risikoarbejdet.

 

Indholdet i kvartalsrapporten for Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 15. juni 2017. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer. Administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundheds- og Ældreministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret. Seneste følgegruppemøde blev afholdt den 13. maj 2020, og næste møde er planlagt afholdt som et fælles møde med Social- og psykiatriudvalget den 12. juni 2020.

 

Administrationen vurderer, at det er realistisk, at projektet Ny Retspsykiatri Sct. Hans kan gennemføres inden for den fastlagte budgetramme.

 

Projektets reserver og change requestliste (til- og fravalgsliste) vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

20034736

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Kvartalsrapport Sct. Hans 1. kvt. 2020

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 Revisorerklæring Sct. hans 1. kvartal 2020 inkl følgebrev

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 Luftfoto Sct. Hans maj 2020

22. Udkast til udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet om Rigsrevisionens beretning om ændringer i sygehusbyggerier

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende udtalelse (jf. bilag 1) til Sundheds- og Ændreministeriet om Rigsrevisionens beretning om ændringer i sygehusbyggerier.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Godkendt. 

Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Rigsrevisionen har i 2019 undersøgt regionernes håndtering af ændringer i de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier og Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn med disse. Rigsrevisionen afgav herefter beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 11/2019). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på et møde d. 21. februar 2020, og efterfølgende afgav Statsrevisorernes deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. Regionsrådet blev orienteret om beretningen pr. mail d. 21. februar 2020.

 

Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om Rigsrevisionens beretning. Forslag til udtalelse vedlægges som bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Sundheds- og Ældreministeren er som følge af den afgivne beretning nr. 11/2019 om ændringer i sygehusbyggerierne blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til, jf. rigsrevisorloven § 18, stk 2.


Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens § 18 stk. 3. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.

 

Regionsrådet blev d. 21. februar 2020 orienteret pr. mail om beretning og om administrationens vurdering heraf. Udkastet til udtalelse fremhæver de initiativer, som administrationen har iværksat på baggrund af Rigsrevisionens beretning. 

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen vil Sundheds- og Ældreministeriet få tilsendt en godkendt udtalelse fra regionsrådet.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 16. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen/Jens Buch Nielsen.

JOURNALNUMMER

18047417

Bilag

Bilag 1: Forslag til udtalelse til SUM

Bilag 2: Rigsrevisionens beretning om ændringer i sygehusbyggerier

23. Mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd for 2021

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at det vedlagte forslag til mødeplan for forretningsudvalgets og reigonsrådets møder i 2021 godkendes (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 23. juni 2020:

Godkendt. 

Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O), Christine Dal (V) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C), Paw Karslund (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

 

Forretningsudvalgets beslutning den 16. juni 2020:
Anbefalet.
Per Tærsbøl (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Af hensyn til mødeaktiviteter i både interne og eksterne politiske mødefora, er det hensigtsmæssigt allerede nu at udarbejde en mødeplan for 2021 for forretningsudvalget og regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

Mødeplanen for 2021 (bilag 1) er lagt under hensyntagen til vinterferie i uge 7 og 8 samt efterårsferie i uge 42, som friholdes for ordinære møder i forretningsudvalg og regionsråd, ligesom der ikke holdes møder i juli måned. I 2021 endvidere heller ikke i november måned, hvor der er regionsrådsvalg.

 

Forretningsudvalgets møder afholdes tirsdage kl. 10.00 - 14.00 og regionsrådets møder afholdes tirsdage kl. 17.00 på regionsgården i Hillerød.

 

Behandlingen af budgettet har særlige frister, som skal overholdes. Med første behandling på forretningsudvalgets møde tirsdag den 10. august, og i regionsrådet på møde tirsdag den 17. august, og anden behandling i forretningsudvalget den 14. september og i regionsrådet den 21. september, vil kravet i bekendtgørelsen om regionernes budget og regnskabsvæsen, hvor det fremgår, at der skal være tre uger imellem 1. og 2. behandling, være opfyldt. Budgettet skal være vedtaget senest den 1. oktober 2021.

 

Når de ordinære møder i forretningsudvalget og regionsrådet er fastlagt, kan mødeplanen herefter danne baggrund for planlægning af møder i de stående udvalg samt for planlægning af seminarer for

forretningsudvalget og regionsrådet.

 

Af bilaget fremgår derfor også forslag for mødedatoer til udvalgene for at give det samlede overblik. Det er dog udvalgene selv, der skal fastsætte deres mødeplan på de kommende udvalgsmøder.

KONSEKVENSER

Møder i forretningsudvalget og regionsrådet danner baggrund for øvrige møder i de politiske udvalg i regionen, ligesom planlægning af mange andre møder er afhængige af mødetidspunkter for forretningsudvalg og regionsråd.

KOMMUNIKATION

Mødeplanen offentliggøres på hjemmesiden og relevante parter vil blive orienteret direkte.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 16. juni 2020 regionsrådet den 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Vera Qvistgaard

JOURNALNUMMER

20034729

Bilag

Bilag 1: Mødeplan 2021

24. Lukket punkt.

25. Lukket punkt.

26. Lukket punkt.

27. Lukket punkt.

28. Lukket punkt.


Redaktør