Møde i sundhedsudvalget den 1. marts 2022

​​

Udvalg Ikon
Sundhedsudvalg
Tidspunkt Ikon
Dato: 01-03-2022
Tid: 13:30 - 16:30
Sted

​Regionsgården, mødelokale H2

Referat

​​​

Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Temadrøftelse om fødeområdet
  3. Orientering: Budgetopfølgning vedr. løft af svangre- og børneområdet
  4. Beslutning: Arbejdsplan for sundhedsudvalget for 2022
  5. Aktuelle orienteringer
  6. Beslutning: Ønsker til arbejdet med kræftområdet
  7. Orientering: Redegørelse om Danske Regioners ophævelse af aftale med Demensudredning Danmark
  8. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende nedbringelse af ventetid på demensområdet
  9. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende nedbringelse af ventetid på hovedpineområdet
  10. Eventuelt
  11. Underskriftsark

Medlemmer

  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Christine Dal: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog (Fraværende ved sag nr. 4-10.)
  • Jacob Rosenberg: Deltog
  • Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
  • Anja Rosengreen: Deltog
  • Finn Rudaizky: Deltog (Fraværende ved sag nr. 1 og 3-10.)
  • Emilie Haug Rasch: Deltog
  • Annie Hagel: Afbud

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt.  

Annie Hagel (Ø) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

2. Temadrøftelse om fødeområdet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: 

  1. at tage orienteringen om den aktuelle situation på fødeområdet til efterretning.
  2. at tage orienteringen om budgetopfølgning vedrørende fødesteder som attraktive arbejdspladser til efterretning. 
  3. at give input til regionens kommende vision- og investeringsplan på fødeområdet samt ny fødeplan for Region Hovedstaden.

POLITISK BEHANDLING

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1 og 2).

Orienteringerne blev taget til efterretning.

Indstillingspunkt 3 blev drøftet.

Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Af Region Hovedstadens budgetaftale for 2022 fremgår, at der skal udarbejdes en 3-års plan for fødeområdet samt en ny fødeplan for Region Hovedstaden. Af konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden i forlængelse af regionsrådsvalget 2021 fremgår nogle af de politiske ønsker til indholdet i den kommende 3-års plan for fødeområdet. Processen for de to planer blev også behandlet på sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2022, og der er lagt op til tæt involvering af sundhedsudvalget i udarbejdelsen af de to planer.

Nærværende sag har til hensigt at give sundhedsudvalget en introduktion til fødeområdet samt at være udgangspunktet for en første drøftelse af politiske ønsker til indhold i de kommende planer på fødeområdet. Mødesagen introducerer først organiseringen af fødeområdet. Derefter gives en status på den aktuelle situation på fødeområdet. Endelig lægges der op til en drøftelse af politiske ønsker til indhold i de kommende planer på fødeområdet med udgangspunkt i anbefalingerne fra det tidligere opgaveudvalg for gravide og fødende, hvor borgere og politikere sammen har givet anbefalinger til, hvad der er vigtigt under graviditet, fødselsforløb og den første barselstid. 

SAGSFREMSTILLING

Det er Region Hovedstadens opgave at sikre, at alle gravide og fødende får trygge og sammenhængende forløb, som er præget af høj kvalitet gennem tilbud i graviditeten, under fødslen og i barselsperioden.

Gravide i Region Hovedstaden kan vælge mellem at føde på et af regionens fem hospitaler med fødeafdelinger eller at føde hjemme med assistance fra en jordemoder fra den regionale hjemmefødselsordning. På hospitalerne har kvinder med en ukompliceret graviditet desuden mulighed for at føde på en såkaldt in-house fødeklinik, hvor der er mere hjemlige og afslappede rammer. Hospitalerne har et begrænset antal in-house fødeklinikker.

Region Hovedstaden havde i 2021 i alt ca. 23.000 fødsler, heraf var der ca. 500 fødsler, som blev påbegyndt som hjemmefødsel. Af de påbegyndte hjemmefødsler måtte cirka hver tredje fødende overflyttes til hospital under eller efter fødslen på grund af tilstødte komplikationer eller andet hos moderen eller fosteret/babyen.

Regionens fem fødeafdelinger er placeret på Bornholms Hospital (ca. 290 fødsler i 2021), Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen, ca. 4.200 fødsler i 2021), Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen, ca. 5.500 fødsler i 2021), Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre-matriklen, ca. 7.200 fødsler i 2021) og Rigshospitalet (Blegdamsvej-matriklen, ca. 5.800 fødsler i 2021). Rigshospitalet varetager både forløb for gravide i hospitalets optageområde og højt specialiserede funktioner for gravide fra hele regionen. Flere af landets største fødesteder er placeret i Region Hovedstaden.

Den Centrale Visitation for Fødsler fordeler gravide mellem fødestederne. Det sker efter en fordelingsnøgle med forskellige andele til hvert hospital afhængig af fødestedernes kapacitet (med undtagelse af fødsler på Bornholm). Formålet er at sikre en optimal fordeling af gravide mellem fødestederne efter faglige kriterier, optageområder og kapacitet samt borgernes frie valg.
 

Fødselsprognose og nye kvinde-barn funktioner på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fra år 2025

På landsplan og også i Region Hovedstaden forventes en stigning i fødselstallet i de kommende år. Regionens seneste fødselsprognose fra 2020 viser, at der i perioden fra 2020 til 2030 forventes en stigning fra 22.191 fødsler til 26.019 fødsler i Region Hovedstaden. Den største stigning forventes at ske i Amager og Hvidovre Hospitals optageområde. Regionens fødselsprognoser er baseret på prognoser fra Danmarks Statistik og Københavns Kommunes Befolkningsfremskrivninger. Prognoserne er behæftet med usikkerhed og usikkerheden stiger, jo længere frem i tiden man kigger.  

For at skabe kapacitet til den forventede stigning i fødsler har regionsrådet i 2018 besluttet, at der skal etableres nye kvinde-barn funktioner på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg-matriklen), som også beskrevet i Hospitalsplan 2025. Der vil her blive etableret en fødeafdeling, hvor der vil være kapacitet til ca. 4.000 fødsler om året. Når der kommer et nyt fødested, vil der ske en justering af de nuværende optageområder og fordelingsnøglen mellem fødestederne, så de øvrige fødesteder bliver mindre (undtagen Bornholm). Regionsrådet traf beslutning om nye optageområder og fordelingsnøgle for fødsler tilbage i februar 2021. Det stigende antal fødsler og etableringen af nye kvinde-barn afdelinger på Bispebjerg Hospital gør det nødvendigt at investere i føde- og børneområdet i de kommende år for at optrappe midler til de nye afdelinger. 

Administrationen er sammen med hospitalerne i gang med at se på, hvilke muligheder der er for at håndtere den forventede stigning i fødsler frem til, at det nye fødested forventes at åbne på Frederiksberg og Bispebjerg Hospital i 2025.

 

Den aktuelle situation på fødeområdet

Situationen på regionens fødeafdelinger har været svær de sidste år. Det skyldes primært, at der er mange ledige jordemoderstillinger. Pr. 1. februar var der 82 ubesatte stillinger inkl. jordemødre på barsel og orlov. Andelen varierer mellem hospitalerne. Der har på denne baggrund været stort fokus på området fra både politikere, koncerndirektion, hospitalsdirektioner og afdelingsledelserne, og der er arbejdet – og arbejdes stadig – intenst på at ændre situationen. De ledige stillinger betyder, at de fastansatte jordemødre har ydet en ekstraordinær indsats, ligesom der er opnormeret med andre faggrupper på fødeafdelingerne. Endelig gør flere af fødestederne brug af eksterne vikarer for at dække vagterne. Der har samtidig været lavere interesse blandt de nyuddannede jordemødre i at tage ansættelse på regionens hospitaler efter endt uddannelse. Jordemødrene finder det ikke attraktivt at arbejde i Region Hovedstaden på grund af bl.a. løn, vagtbelastningen, travlhed, mulighederne for kompetenceudvikling og store afdelinger.

Der ses dog nu tegn på en begyndende positiv udvikling, og per 1. februar 2022 er der adskillige nyansatte jordemødre heraf en del nyuddannede. Der er dog fortsat et større antal ledige stillinger. Fra februar og nogle måneder frem er der desuden udsigt til færre fødsler end de foregående travle måneder på fødegangene. Personalet gør alt, hvad de kan, for at det fortsat skal være trygt og sikkert at føde på regionens hospitaler. Den nuværende situation betyder, at der midlertidigt er skåret på serviceniveauet ved fx midlertidigt at justere i jordemoderressourcer afsat til hjemmefødselsordningen og individuel vurdering af den gravides behov for jordemoderkonsultationer.

Der er nu nedsat en task force for fødeområdet med deltagelse af hospitalsdirektører og centerdirektører, som fast drøfter håndteringen af den akutte situation med mangel på jordemødre. Her drøftes bl.a. akutte tiltag, der kan give luft til medarbejderne på de mest pressede fødesteder.

På mødet vil koncerndirektør, Dorthe Crüger, redegøre nærmere for de regionale tiltag for at forbedre situationen på fødeområdet. 
 

Fødesteder som attraktive arbejdspladser

Det fremgår af budgetaftale 2022 for Region Hovedstaden, at: "Fødesteder skal være attraktive arbejdspladser", og at "Det er afgørende, at de rette medarbejderressourcer er til rådighed, og at arbejdsmiljøet er godt, hvis hospitalerne skal kunne levere et godt tilbud til borgerne (...). For at skabe gode rammer for borgernes fødselsoplevelse og personalets arbejdsvilkår og trivsel er der løbende opmærksomhed på, at organisering og arbejdstilrettelæggelse understøtter dette"

Derudover har der gennem længere tid været stort fokus på at vende situationen bl.a. med ekstra midler til området samt en række tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet både lokalt på det enkelte hospital og på regionalt niveau. Regionalt er der blandt andet besluttet et midlertidigt belastningstillæg til jordemødre, der er lanceret et to-årigt graduate-program for nyuddannede jordemødre med start 1. februar ligesom det er besluttet i 2022 at ombygge af de fysiske rammer på fødeafdelingerne på Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre-matriklen) og Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen) for bl.a. at etablere mindre enheder og klinikker.

Lokalt på afdelingerne er der gang i en række initiativer til at styrke fagligheden og arbejdsglæden for personalet. Eksempler på indsatser, der er igangsat på nogle hospitaler, er ombygning så de fysiske rammer understøtter mindre enheder og skaber tryghed for kvinder/par i begyndende fødsel, fokus på organiseringen af arbejdet gennem Kendt Jordemoder, hvor den gravide/fødende er tilknyttet et lille team, som er gennemgående både i graviditet og under fødsel, etablering af mindre grupper af kontaktjordemødre, som er de daglige vejledere for de jordemoderstuderende. Der arbejdes med mødestrukturer og rammer for personalemøder og initiativer som Tea Time der er uformelle møder af 15 min. varighed, hvor personale og ledelse drøfter aktuelle emner, og hvad der rører sig i afdelingen aktuelt samt tavlemøder til arbejdet med forbedringer. Derudover udvikles vagtplanlægning for i højere grad at kunne imødekomme den enkeltes ønsker. 

Dialog med interessenter

Regionsrådsformanden har i efteråret 2021 og januar 2022 holdt bilaterale møder med en række interessenter. Alle møderne har haft til formål at drøfte, hvordan man i fællesskab kan komme med løsninger, der reelt kan mærkes både hos gravide, fødende og ansatte. Møderne har også haft til formål at drøfte mulige rekrutteringstiltag, både i forhold til nyuddannede jordemødre, men også for de jordemødre, som har søgt væk fra regionen. Gennemgående for møderne har været en god og konstruktiv dialog. Der nedsættes nu et advisory board med deltagelse af relevante interessenter, som løbende vil blive inviteret til en drøftelse af status på fødeområdet og få mulighed for at give deres input til regionens arbejde.
 

Input til kommende planer på fødeområdet

Det fremgår af budgetaftalen for 2022, at der skal udarbejdes en 3-års plan for fødeområdet samt en ny fødeplan. For at tydeliggøre forskellen mellem planerne vil 3-års planen i det følgende blive benævnt "vision- og investeringsplan". 

Den politiske vision og investeringsplan er igangsat på baggrund af regionens konstitueringsaftale for 2022-2025. Her fremgår, at "partierne bag aftalen er enige om, at fødselsområdet skal styrkes og bygges op omkring en 3-års plan, der tydeliggør, hvilke forbedringer vi realiserer år efter år. Der er bl.a. fokus på bedre fødselsforberedelse, bedre normeringer, mere og bedre information til de fødende og bedre inddragelse af partneren. Vi lægger op til et tæt samarbejde med relevante parter, for vi vil i fællesskab løfte fødeområdet i hovedstaden med fokus på tryghed, kvalitet, faglighed og et attraktivt arbejdsmiljø for vores ansatte".

Planen vil indeholde pejlemærker for, hvor regionen ønsker at være på fødeområdet indenfor de kommende år frem mod ibrugtagelse af nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital. Planen vil også beskrive hvilke områder, der er fokus på for at nå dertil samt en investeringsplan. Visions- og investeringsplanen vil både indeholde et borger- og et medarbejderperspektiv.  

Den anden plan er fødeplanen. I henhold til Sundhedsloven skal regionsrådet udarbejde en samlet sundhedsplan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, herunder for tilbuddet om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. I regionerne sker det i form af en særskilt ”fødeplan”. Det er med Budget 2022 vedtaget, at regionen skal udarbejde en ny fødeplan for Region Hovedstaden. Fødeplanen anvendes til den fremadrettede og konkrete sundhedsplanlægning på fødeområdet i regionen. Fødeplanen skal således skitsere regionens tilbud ved graviditet, fødsel og barsel med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen og for organisering af fødetilbud samt beskrive, hvordan Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen generelt opfyldes. Vision og investeringsplanen udgør en overordnet politisk ramme for fødeplanen.  

    I begge planer sikres bred involvering af bl.a. fagpersoner, interessenter og samarbejdspartnere.

    På dagens sundhedsudvalgsmøde lægges op til en første drøftelse af politiske ønsker til indhold i de to planer. I drøftelserne skelnes der ikke mellem de to planer, og de politiske ønsker til indholdet vil efterfølgende blive indarbejdet, hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt. 

    Som udgangspunkt for drøftelserne vil chefkonsulent Eva Høgh præsentere anbefalingerne fra opgaveudvalget for gravide og fødende. Opgaveudvalget for gravide og fødende blev nedsat i 2021 og i udvalget har borgere og politikere sammen givet anbefalinger til, hvad der er vigtigt under graviditet, fødselsforløb og den første barselstid. 

    Dette er den første af to temadrøftelser om fødeområdet. Den næste temadrøftelse om fødeområdet er den 29. marts, hvor der også vil være oplæg.

    Input til visioner for fødeområdet

    Som udgangspunkt for drøftelsen af politiske ønsker til indhold, nævnes her forskellige idéer og ord, der kan indgå i en eller flere overordnede visioner for fødeområdet:

    Borgerperspektiv: 

    • tryghed for gravide og fødende
    • sammenhæng i forløb
    • høj kvalitet i tilbuddene
    • høj patientsikkerhed
    • individuelt tilpassede tilbud
    • valgfrihed
    • lighed i sundhed/styrket indsats til sårbare og socialt udsatte

    Medarbejderperspektiv

    • attraktive arbejdspladser
    • høj faglighed
    • bæredygtigt arbejdsliv
    • godt arbejdsmiljø/høj trivsel
       

    Input til fokusområder

    For at realisere en kommende vision foreslår administrationen, at der udpeges nogle mere konkrete fokusområder. Disse fokusområder skal senere konkretiseres yderligere.

    Fokusområder kunne fx være:

    Bogerperspektiv:

    • styrket fødselsforberedelse
    • mere og bedre information til gravide og fødende
    • styrkede tilbud efter fødslen
    • bedre inddragelse af partneren
    • styrket omsorg og faciliteter til forældre, der mister et barn
    • styrke de fysiske rammer og etablere mindre enheder eller teams

    Medarbejderperspektiv

    • et tilstrækkeligt antal medarbejdere
    • styrke arbejdsmiljøet for medarbejderne
    • få medarbejdernes brede faglighed i spil
    • kompetenceudvikling til medarbejderne
    • se på muligheder for at imødekomme medarbejdernes ønsker til arbejdstid

    KONSEKVENSER

    Hvis indstillingen tiltrædes, vil administrationen - med udgangspunkt i drøftelserne i Sundhedsudvalget - arbejde videre med et udkast til hhv. en vision og investeringsplan for fødeområdet og en ny fødeplan. Der vil løbende i arbejdet være involvering af bl.a. fagfolk, interessenter og samarbejdspartnere.

    POLITISK BESLUTNINGSPROCES

    Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. marts 2022.

    Den næste temadrøftelse om fødeområdet er den 29. marts, hvor der også vil være oplæg.

    DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

    Charlotte Hosbond / Maj-Britt Laursen Steenstrup

    JOURNALNUMMER

    21063046

    Bilag

    Bilag 1: Den aktuelle situation på fødeområdet_SUND 01.03.22

    Bilag 2: Opgaveudvalg for gravide og fødende_SUND 01.03.22 (002)

    3. Orientering: Budgetopfølgning vedr. løft af svangre- og børneområdet

    INDSTILLING

    Administrationen indstiller til sundhedsudvalget

    • at tage orienteringen om budgetopfølgningen vedrørende løft af svangre- og børneområdet til efterretning.

    POLITISK BEHANDLING

    Taget til efterretning.

    Annie Hagel (Ø) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

    BAGGRUND

    Der blev med Region Hovedstadens budgetaftale for 2022 afsat 24 mio. kr. i 2022 og 26 mio. kr. årligt fra 2023 og frem til en styrkelse af svangre- og børneområdet. Midlerne er en del af en samlet styrkelse af svangre- og børneområdet på 54 mio. kr. i 2022 stigende til 56 mio. kr. fra 2023. Af budgetaftalen fremgår, at sundhedsudvalget følger op på indsatserne. Nærværende sag redegør for hospitalernes planer for anvendelse af midlerne.

    SAGSFREMSTILLING

    Det fremgår af budgetaftale 2022, at "Partierne er enige om en samlet styrkelse af svangre- og børneområdet på 54 mio. kr. i 2022 og 56 mio. kr. fra 2023. Denne styrkelse af området er også en del af en optrapning af midler til svangre- og børneområdet med henblik på at etablere nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital i 2024. Der blev i foråret 2021 indgået aftale om et løft af svangreområdet med 18 mio. kr. i 2021 voksende til 24 mio. kr. årligt i 2022. Der tilføres med budgetaftalen for 2022 yderligere 24 mio. kr. årligt stigende til 26 mio. kr. fra 2023 og frem til svangreområdet og børneområdet fordelt med 12 mio. kr. årligt til hvert af områderne stigende til 13 mio. kr. fra 2023. For at imødekomme det fremtidige behov for sonografer og føtalmedicinere afsættes der herudover 6 mio. kr. i 2022 til uddannelse heraf. Sundhedsudvalget følger op på indsatserne."

    Hospitalernes planer for brug af de tildelte budgetmidler fra budget 2022 til svangre- og børneområdet fremgår af vedlagte bilag 1. Som det fremgår af bilaget har hvert hospital vurderet, hvilke områder, der er behov for at styrke på det enkelte hospital. 

    For så vidt angår 2022 bemærker flere hospitaler, at de midlertidige aftaler til bl.a. fastholdelse på jordemoderområdet vil lægge beslag på en stor del af midlerne til svangreområdet.

    Administrationen bemærker, at der inden for de midler, som er udmøntet politisk til svangreområdet i 2022, prioriteres midler til udvikling og gennemførsel af kursusaktiviteter for graduateprogrammet, samt til at frikøbe de nyuddannede jordemødre for den tid, hvor de deltager i uddannelsesaktiviteter og supervisions- og mentorordninger i graduateprogrammet, i det omfang frikøb er relevant grundet den ekstraordinære situation pt. med mangel på jordemødre. 

    Den indmeldte anvendelse af midlerne til svangreområdet skal derfor ses i lyset af dette. 

    Administrationen bemærker endvidere, at de tildelte midler fra foråret 2021 primært gik til opnormering af jordemødre. Det har dog endnu ikke været muligt for hospitalerne at besætte alle stillingerne.

    KONSEKVENSER

    Såfremt indstillingen tiltrædes tages hospitalernes anvendelse af budget 2022-midler til løft af svangre- og børneområdet til efterretning. 

    POLITISK BESLUTNINGSPROCES

    Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. marts 2022.

    Sundhedsudvalget drøfter løbende fødeområdet og næste gang på det kommende møde den 29. marts 2022.

    DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

    Charlotte Hosbond / Maj-Britt Laursen Steenstrup

    JOURNALNUMMER

    21021936

    Bilag

    Bilag 1: Hospitalernes anvendelse af midler fra budget 2022 til svangre- og børneområdet

    4. Beslutning: Arbejdsplan for sundhedsudvalget for 2022

    INDSTILLING

    Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

    • at godkende arbejdsplan for sundhedsudvalget for 2022, der er vedlagt som bilag 1.

    POLITISK BEHANDLING

    Godkendt, idet sundhedsudvalget i 2022 også ønsker at beskæftige sig med LGBT+ og seksuel sundhed.

    Annie Hagel (Ø), Finn Rudaizky (O) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling

    BAGGRUND

    Sundhedsudvalget drøftede på udvalgets møde den 8. februar 2022, hvilke temaer udvalget ønsker at have særligt fokus på i valgperioden. Administrationen har på baggrund af disse drøftelser, Region Hovedstadens styrelsesvedtægt, Konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2022-2025 samt de dagsordener, som administrationen anbefaler, at sundhedsudvalget beskæftiger sig med i det kommende år, udarbejdet vedlagte forslag til en arbejdsplan for sundhedsudvalget for 2022. Der lægges med nærværende sag op til, at sundhedsudvalget godkender forslaget til arbejdsplan for sundhedsudvalget for 2022 (bilag 1). Bilaget er lukket, da det indeholder oplysninger om fortrolige sager. 

    SAGSFREMSTILLING

    Arbejdsplanen har til formål at danne en ramme for sundhedsudvalgets arbejde i 2022 og sikre det nødvendige overblik og planlægning af sager henover året. Arbejdsplanen er et dynamisk planlægningsredskab for både sundhedsudvalget og administrationen, og der vil derfor kunne ske ændringer i forhold til aktuelle sager - herunder vil der være sager, der afføder en fornyet drøftelse på et senere møde. Mødedatoerne er imidlertid faste og kan ikke ændres med mindre udvalget enstemmigt bestemmer det. Udvalget forelægges en ny arbejdsplan for 2023 på et af de første møder i 2023. 

    Administrationen har på baggrund af sundhedsudvalgets drøftelser noteret, at udvalget ønsker at beskæftige sig med følgende temaer i valgperioden: 

    • Akutområdet - herunder 1813, responstider for ambulancekørsler og fælles akutmodtagelser
    • Patienter med dobbeltdiagnoser - herunder overgangen mellem psykiatri og somatik
    • Den digitale patient 
    • Fødeområdet
    • Ulighed i sundhed 
    • Sygdomme med lang ventetid
    • Samarbejde med civilsamfund
    • Seksuel sundhed 
    • Patientrettigheder
    • Patientsikkerhed
    • Patient- og pårørendeinddragelse
    • Medicinsikkerhed
    • Værdibaseret sundhed 
    • Fertilitetsområdet
    • Palliation og hospice
    • Sundhedshuse
    • Tværsektoriet samarbejde
    • Børn og unge som patienter

    Administrationen vurderer, at det ikke vil være realistisk, at sundhedsudvalget beskæftiger sig med samtlige temaer i 2022. I arbejdsplanen for 2022 har administrationen derfor prioriteret i udvalgets ønsker. Prioriteringen er foretaget på baggrund af bl.a., hvor stor vægt udvalget tillagde de enkelte temaer på dets møde den 8. februar 2022.
     

    Besøg på somatiske hospitaler mv.

    Sundhedsudvalget tilkendegav på møde den 8. februar 2022, at udvalget i valgperioden ønsker at kombinere nogle af dets møder med studiebesøg på regionens somatiske hospitaler, så mødeafholdelsen kan kombineres med en rundvisning på det konkrete sted. Besøgene planlægges løbende henover valgperioden, og det sker i tæt dialog med udvalget og det konkrete hospital. Besøgene er derfor ikke indarbejdet i arbejdsplanen.

    KONSEKVENSER

    Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, er forslaget til udvalgets arbejdsplan for 2022 vedtaget. 

    POLITISK BESLUTNINGSPROCES

    Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. marts 2022.

    DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

    Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen

    JOURNALNUMMER

    21075705

    Bilag

    Bilag 1: Tentativ arbejdsplan for sundhedsudvalget 2022 ver 23.02.22

    5. Aktuelle orienteringer

    INDSTILLING

    Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

    • at tage de aktuelle orienteringer til efterretning.

    POLITISK BEHANDLING

    Administrationen orienterede kort om processen for budget 2023 for Region Hovedstaden.

    Annie Hagel (Ø), Finn Rudaizky (O) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

    BAGGRUND

    Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

    SAGSFREMSTILLING

    Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.

    KONSEKVENSER

    Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.

    POLITISK BESLUTNINGSPROCES

    Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. marts 2022.

    DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

    Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen

    JOURNALNUMMER

    22007418

    6. Beslutning: Ønsker til arbejdet med kræftområdet

    INDSTILLING

    Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: 

    1. at introduktionen til kræftområdet tages til efterretning.
    2. at orientering om den nuværende situation på brystkræftområdet tages til efterretning.
    3. at beslutte, hvordan udvalget ønsker at arbejde med kræftområdet i valgperioden.
    4. at godkende, at udvalget hvert kvartal får forelagt en status for udviklingen i målopfyldelsen for forløbstider for tre kræftområder, hvor regionen særligt oplever udfordringer. 
    5. at godkende, at udvalget hvert halve år får forelagt en status for udviklingen i målopfyldelsen for forløbstider for samtlige kræftpakker.

    POLITISK BEHANDLING

    Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1 og 2).

    Orienteringerne blev taget til efterretning.

    Indstillingspunkt 3-5 blev godkendt.

    Annie Hagel (Ø), Finn Rudaizky (O) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

    BAGGRUND

    Forebyggelse, udredning og behandling af kræft er et højt prioriteret område i regionen både politisk og administrativt. Kræftområdet er tidligere blevet fulgt tæt i sundhedsudvalget, og der lægges med sagen op til, at udvalget beslutter, hvordan det ønsker at arbejde med kræftområdet i valgperioden. Koncerndirektør i Region Hovedstaden Dorthe Crüger vil på mødet give en mundtlig introduktion til kræftområdet generelt, herunder til organiseringen af kræftområdet i Region Hovedstaden. Derudover vil vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital Bodil Ørkild holde et oplæg om den nuværende situation på brystkræftområdet. 

    SAGSFREMSTILLING

    Når der er mistanke om, at en patient har kræft, henvises han eller hun til et kræftpakkeforløb. Et kræftpakkeforløb er et samlet tilrettelagt forløb af undersøgelser, behandling og opfølgning, som har til formål at øge og sikre kvaliteten af patientforløbene - herunder at patienterne får hurtig vished om diagnosen og undgår unødig ventetid. 
     
    Politisk fastsat mål for standardforløbstider
    Regionen følger kræftområdet tæt for at sikre, at flest mulige patienter i Region Hovedstaden sikres hurtig udredning og behandling inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Det gøres bl.a. ved at følge den såkaldte målopfyldelse, der viser andelen af patienter i kræftpakkeforløbene, som behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Standardforløbstiderne er faglige rettesnore for anbefalede standardforløb, og de er således ikke lovbestemte rettigheder.  
     
    Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål, om at 85 % af kræftpatienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne. Målsætningen om en målopfyldelse på 85 % er et ambitiøst mål, som kræver et fokuseret og systematisk arbejde på tværs af specialer, afdelinger og hospitaler. Det er ikke realistisk for regionen at arbejde hen imod en målopfyldelse på 100 %, da der kan være forskellige faglige eller patientrelaterede årsager til, at et forløb ikke kan holde sig inden for standardforløbstiderne. Det vil ofte skyldes, at patienten har samtidige sygdomme, der kræver udredning, stabilisering eller behandling, inden kræftpakkeforløbet kan fortsætte,. Men det kan også skyldes, at patienten vælger at holde en pause i sit forløb - for eksempel på grund af ferie eller andre personlige grunde. Disse årsager fratrækkes ikke i opgørelsen af målopfyldelsen, og der vil derfor altid være forløb, som ikke følger standardforløbstiden. 
     
    Det tidligere sundhedsudvalg har løbende fulgt udviklingen på kræftområdet, og udvalget har bl.a. hvert kvartal fået forelagt en status på regionens målopfyldelse for tre kræftområder, hvor der særligt opleves udfordringer. Det tidligere sundhedsudvalg har anbefalet, at det nuværende sundhedsudvalg tilsvarende og hvert kvartal får en status på regionens målopfyldelse på tre relevante kræftområder. Derudover at udvalget to gange årligt får forelagt en status på regionens målopfyldelse på alle kræfttyper, som har tilknyttet en kræftpakke. Administrationen vil på sundhedsudvalgets møde præsentere administrationens forslag til, hvilke kræftområder som sundhedsudvalget kan vælge af følge kvartalsvist. 
     
    Bekendtgørelse om maksimale ventetider
    Der er en særlig patientrettighed knyttet til udredning og behandling af kræft, som beskrives i bekendtgørelsen om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme. Patientrettigheden beskriver lovbestemte maksimale tidsfrister for hospitalsbehandling af kræftsygdomme. Reglerne om maksimale ventetider gælder både for udredende undersøgelser, behandling og efterbehandling. Patientrettigheden skal sikre hurtige forløb på samme måde som kræftpakkerne, men her er der tale om en lovbestemt rettighed fremfor en anbefalet forløbstid. Regionen monitorerer derfor på overholdelsen af bekendtgørelsen og indberetter månedligt eventuelle overskridelser af bekendtgørelsen til Sundhedsstyrelsen. Regionen indberetter generelt få overskridelser af bekendtgørelsen månedligt, og overskridelserne er ofte af få dages varighed. Bekendtgørelsen om maksimale ventetider blev i december 2021 overskredet fem gange og i januar 2022 tre gange. Patienterne er alle blevet oplyst om, at patientrettighederne ikke har været overholdt samt om deres klagemuligheder.
     
    Kræftplan for Region Hovedstaden

    Det tidligere regionsråd godkendte den 22. september 2020 og den 21. september 2021 henholdsvis del 1 og 2 af en ny Kræftplan for Region Hovedstaden. Kræftplanen udspringer af beslutning i regionens Hospitalsplan 2025 om, at der skal laves en ny kræftplan for regionen. Planen er et politisk visionspapir, som sætter retningen for fremtidens kræftforløb i Region Hovedstaden. Del 1 handler om udredning og behandling af kræft, mens del 2 sætter fokus på de dele af et kræftforløb, der vedrører opsporing og diagnostik, opfølgning – herunder rehabilitering og senfølger – samt palliation.

    Nogle af kræftplanens visioner og anbefalinger kræver, at regionen samarbejder med civilsamfundet, almen praksis og kommunerne for, at de kan realiseres. Samtidig kan der blive behov for at foretage en prioritering i anbefalingerne. Administrationen vil i foråret 2022 bede regionens somatiske hospitaler om at udarbejde egne planer for, hvordan de lokalt vil arbejde med at føre anbefalingerne ud i livet. Administrationen vil samtidig sikre, at kræftplanens anbefalinger indgår i både den løbende dialog og i de formelle samarbejdsstrukturer med almen praksis og kommunerne. Konkretisering af og opfølgning på anbefalingerne vil desuden indgå i fremtidige hospitalsplaner og revisioner heraf. Sundhedsudvalget vil løbende følge arbejdet med implementering af kræftplanen, herunder give input til og sætte retning for indsatser, som udvalget ønsker at fremme.

    Udvikling og udfordringer på kræftområdet
    Der er en række tendenser i udviklingen på kræftområdet, som er med til at forbedre udredning og behandling af kræft i Region Hovedstaden, mens der også ses tendenser, som er med til at udfordre kapaciteten på kræftområdet. Generelt er kræftområdet, som mange andre områder af sundhedsvæsenet, præget af mangel på medarbejderressourcer. På kræftområdet er der mangel på bl.a. anæstesi- og operationssygeplejersker og speciallæger inden for flere områder. Regionen har derfor et stort fokus på fastholdelse af det nuværende personale og rekruttering af nye medarbejdere. Bl.a. er der lokalt på flere afdelinger fokus på forbedring af arbejdsmiljøet.
     
    Kapaciteten på kræftområdet er, samtidig med manglen på personale, også påvirket af en stigende efterspørgsel. Den stigende efterspørgsel er et udtryk for en ændring i demografien i Region Hovedstaden, men der ses også en stigning i antallet af henvisninger til flere kræftpakker, som ikke umiddelbart kan tilskrives demografien eller en tilsvarende stigning i antallet af nydiagnosticerede kræftdiagnoser. Vi er i Danmark og i Region Hovedstaden blevet dygtigere til at diagnosticere og behandle kræft. Der er sket en teknologisk og faglig udvikling på kræftområdet, som giver os muligheden for at tilbyde patienterne mere præcis diagnostik og en mere målrettet og skånsom behandling. De nye teknikker og metoder er dog ofte mere tidskrævende og kræver mere specialiseret behandling, som sammen med den stigende efterspørgsel bl.a. skaber et øget pres på det billeddiagnostiske område. Et eksempel på den teknologiske udvikling, er regionens brug af kunstig intelligens til læsning af billeder fra brystkræftscreeningen. Teknologien forventes på længere sigt at kunne afhjælpe udfordringen med mangel på personale på netop dette område.
     
    Status på brystkræftområdet
    Brystkræftområdet har i flere år haft mangel på personale, herunder på de læger, som skal foretage de udredende undersøgelser ved mistanke om brystkræft, og som også er dem, der gennemser og beskriver røntgenbilleder, der tages i brystkræftscreeningsprogrammet. Målopfyldelsen for brystkræft har i 2021 gennemsnitligt ligget på et lavt niveau, hvilket afspejler en række udfordringer, som særligt har præget brystkræftområdet i det seneste år. I foråret 2021 oplevede regionen en stigning i antallet af kvinder, som blev henvist til udredning for mistanke om brystkræft. Stigningen i antallet af henvisninger og den generelle mangel på personale betød, at regionen i en lang periode ikke kunne overholde patientrettighederne i forbindelse med udredning for brystkræft.
     
    Regionen har siden foråret 2021 arbejdet målrettet for at nedbringe ventetiderne til udredning og har iværksat en række ekstraordinære indsatser på området. En af disse indsatser var en reduktion af invitationsraten i screeningsprogrammet for brystkræft, som varede i tre måneder. Det blev gjort for at frigøre personaleressourcer fra screeningsprogrammet til at udføre udredende undersøgelser for kvinder henvist med mistanke om kræft. Indsatserne har medført, at regionen igen kan overholde patientrettighederne, men der er fortsat et stort behov for en robustgørelse af området, og derfor et skærpet fokus på længerevarende løsninger.
     
    Organisering af kræftområdet i Region Hovedstaden
    Der findes i dag tre nationale screeningsprogrammer på kræftområdet for henholdsvis brystkræft, livmoderhalskræft samt tyk- og endetarmskræft. Fælles for de tre screeningsprogrammer er, at man ved screeningen undersøger raske borgere, der ikke har symptomer på kræft i det konkrete organ. Formålet med undersøgelserne er at finde kræftsygdom tidligt, så behandlingsmulighederne er bedre og færre vil dø af disse kræftformer.
     
    Alle somatiske hospitaler i Region Hovedstaden udreder patienter med kræft, men nogle kræftformer udredes kun på Rigshospitalet (Blegdamsvej-matriklen) og/eller Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen) Det gælder bl.a. for brystkræft, prostatakræft og visse hæmatologiske (blodkræft) kræftformer. Patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kan være kræft, udredes i regionens diagnostiske enheder, som er placeret på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen), Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg-matriklen), Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre-matriklen) og Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen).

    Behandlingen af patienter med kræft er opdelt i kirurgisk behandling og onkologisk behandling. Den onkologiske kræftbehandling opdeles i medicinsk behandling og strålebehandling. I Region Hovedstaden tilbydes patienter medicinsk kræftbehandling (kemoterapi mv.) primært på Rigshospitalet (Blegdamsvej-matriklen) og Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen), mens Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen) og Bornholms Hospital også varetager medicinsk behandling af enkelte kræftformer. Strålebehandling af kræft varetages kun på Rigshospitalet (Blegdamsvejs-matriklen) og Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen). De fleste kræftformer opereres på Rigshospitalet (Blegdamsvejs-matriklen) og Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen), mens nogle hyppige kræftformer som fx tyk- og endetarmskræft også behandles på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg-matriklen), Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre-matriklen) og Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen).
     
    Regionen tilbyder palliativ behandling til patienter med livstruende sygdom som fx kræft. Den basale palliative indsats varetages i de dele af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som deres hovedopgave, og indgår ofte som led i anden pleje og behandling. Det kan bl.a. være på den hospitalsafdeling, der varetager den sygdomsrettede behandling, fx onkologisk afdeling, samt i almen praksis og i kommunerne, fx på et plejehjem eller af den kommunale hjemmesygepleje. Den specialiserede palliative indsats ydes af de dele af sundhedsvæsenet, der har palliation som deres hovedopgave i form af de palliative afsnit på hospitalerne og hospice. De palliative afsnit på regionens hospitaler er organiseret med ambulatorie, udgående teams og sengepladser, dog undtaget Rigshospitalet (Blegdamsvej-matriklen), der ikke har sengepladser, men har ambulatoriefunktion samt et udgående team. Regionen har samlet set 41 palliative sengepladser til patienter med behov for specialiseret palliation. Sengene er til alle patienter med livstruende sygdom og komplekse lindringsbehov.
     
    Region Hovedstaden har derudover driftsoverenskomst med de fire selvejende hospices, der geografisk er placeret i regionen. Patienter kan enten blive indlagt på hospice eller modtage behandling i eget hjem af de udgående hospiceteams afhængig af ønsker og behov. Region Hovedstaden har samlet set 70 hospicepladser (sengepladser) og ca. 130 pladser i de udgående palliative hospiceteams. Hospicepladserne og pladserne i de udgående teams er til alle patienter med livstruende sygdom og komplekse lindringsbehov.
     
     

    KONSEKVENS

    Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstilling, har udvalget besluttet, hvordan det ønsker at arbejde med kræftområdet i valgperioden.

    POLITISK BESLUTNINGSPROCES

    Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. marts 2022.

    DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

    Dorthe Crüger / Line Møller Rasmussen

    JOURNALNUMMER

    22007418

    Bilag

    Bilag 1: Kræftområdet i Region Hovedstaden_SUND 01.03.22 (002)

    Bilag 2: Status på brystkræftområdet_SUND 01.03.22 (002)

    7. Orientering: Redegørelse om Danske Regioners ophævelse af aftale med Demensudredning Danmark

    INDSTILLING

    Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

    • at redegørelsen om Danske Regioners ophævelse af aftale med Demensudredning Danmark og Region Hovedstadens håndtering heraf tages til efterretning.

    POLITISK BEHANDLING

    Taget til efterretning.

    Annie Hagel (Ø), Finn Rudaizky (O) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

    BAGGRUND

    I oktober 2021 opsagde Danske Regioner aftalen med landets eneste private leverandør på demensområdet - Demensudredning Danmark. Som konsekvens heraf påtog regionerne sig ansvaret for de patienter, der enten ventede på udredning eller var i gang med udredning/behandling hos Demensudredning Danmark. Regionsrådet blev den 25. oktober 2021 orienteret om opsigelsen af aftalen. 

    I nærværende sag redegøres kort for regionens varetagelse af de patienter, der blev berørt af aftalens ophør. Desuden orienteres om Danske Regioners forhandling om at indgå en ny aftale med privat leverandør. Forhandlinger hvor det i slutningen af januar kunne konstateres, at det ikke var muligt at indgå aftale, da leverandørerne ikke kunne samle medarbejdere med de kompetencer, som Sundhedsstyrelsen har beskrevet som nødvendige for at foretage demensudredninger.

    SAGSFREMSTILLING

    Ophævelsen af aftalen mellem Danske Regioner og Demensudredning Danmark udsprang - i sidste ende - af en journalaudit, hvori det blev konkluderet, at Demensudredning Danmark på en række parametre ikke havde levet op til Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer på området med hensyn til kvaliteten af udredning og de deraf stillede diagnoser. Ophævelsen betød i praksis, at alle patienter, der var henvist til udredning og behandling hos Demensudredning Danmark, blev henvist tilbage til udredning på de offentlige hospitaler i Region Hovedstaden. Endvidere blev patienter, der havde været igennem et forløb hos Demensudredning Danmark, via brev orienteret om, at de kunne henvende sig til egen læge, hvis de var i tvivl om eller var utrygge ved forløbet hos Demensudredning Danmark.

    I Region Hovedstaden blev der tilbagehenvist 126 patienter, der enten ventede på udredning hos Demensudredning Danmark, var igang med udredning eller havde afsluttet udredning og var i behandling hos Demensudredning Danmark. Hertil kom ca. 900 patienter der, efter endt forløb hos Demensudredning Danmark, fik ovennævnte brev om, at de kunne henvende sig hos egen læge ved utryghed/tvivl om forløbet. 

    Langt de fleste af de tilbagehenviste patienter er med udgangen af januar blevet tilbudt tid til udredning og/eller behandling på en af regionens fire hukommelsesklinikker. Hukommelsesklinikkerne varetager udredning og behandling af demens og er placeret på Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen), Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen), Rigshospitalet (Blegdamsvej-matriklen) og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg-matriklen). Det skal bemærkes, at hukommelsesklinikkerne har bestræbt sig på at prioritere de tilbagehenviste patienter. Men da mange tider i forvejen er booket til andre patienter - og da der i forvejen er lange ventetider - kan være svært at overholde tidsfristerne for udredningsretten for de tilbagehenviste, der ventede på udredning hos Demensudredning Danmark. For tilbagehenviste patienter, der var færdigudredt hos Demensudredning Danmark - og i gang med et videre forløb dér - har hukommelsesklinikkerne bestræbt sig på at tage disse patienter ind så hurtigt som muligt, for at sikre kontinuerlige forløb for patienterne. Der er en risiko for, at den manglende aftale med en privat udbyder kan medføre et ekstra pres på regionens hukommelsesklinikker. Et pres, der dog mindskes gennem de afsatte ekstra 3,5 mio årligt til demensområdet jf. særskilt dagsordenspunkt herom.

    Region Sjælland henvendte sig i november måned med en forespørgsel om, hvorvidt Region Hovedstaden kunne udrede et antal patienter, da Region Sjællands demensenheder var særligt pressede og havde lange ventetider. Da Region Hovedstaden generelt lægger vægt på at samarbejde med Region Sjælland - og da der var tale om en relativt få patienter i forhold til det samlede antal tilbagehenviste - blev hospitalerne spurgt om de kunne udrede disse patienter fra Region Sjælland. Hukommelsesklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital tilbød at varetage 20 udredningsforløb for patienter fra Region Sjælland.
     

    Aftale med privat udbyder på demensområdet:

    Det har været højt prioriteret i Danske Regioner at afklare, om der kunne indgås en ny aftale med en privat udbyder på demensområdet. Med bistand fra faglige eksperter fra regionerne har Danske Regioner i januar måned 2022 afholdt møder med Sundhed Danmark og privat udbyder, om muligheden for at indgå en ny aftale med en udbyder, hvor det sikres, at Sundhedsstyrelsens standarder på området opfyldes - herunder krav til de faglige kompetencer hos de ansatte og krav om samtidig tilstedeværelse. Efter møderne har Sundhed Danmark imidlertid konkluderet, at det ikke har været muligt for en privat udbyder at samle et team med de kompetencer, som Sundhedsstyrelsen har beskrevet som nødvendige for at kunne varetage udredning og behandling på demensområdet. Forhandlingerne er derfor afsluttet i slutningen af januar. Det er for nuværende ikke afklaret om - eller i givet fald hvornår - der vil kunne forhandles med andre mulige private udbydere.

    KONSEKVENSER

    Såfremt indstillingen tiltrædes er orienteringen om regionens varetagelse af patienter henvist fra Demensudredning Danmark taget til efterretning. 

    POLITISK BESLUTNINGSPROCES

    Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. marts 2022. 

    DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

    Charlotte Hosbond / Nikolaj Mors

    JOURNALNUMMER

    22007418

    8. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende nedbringelse af ventetid på demensområdet

    INDSTILLING

    Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

    • at orientering om budgetopfølgningen vedrørende nedbringelse af ventetid på demensområdet tages til efterretning.

    POLITISK BEHANDLING

    Taget til efterretning.

    Annie Hagel (Ø), Finn Rudaizky (O) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

    BAGGRUND

    Der blev med Region Hovedstadens budgetaftale for 2022 afsat 10 mio. kr. årligt til nedbringelse af ventetider på hovedpine- og demensområdet. Det er sidenhen aftalt mellem direktionerne på regionens somatiske hospitaler, at fordelingen vil være 6,5 mio. kr. til hovedpineområdet og 3,5 mio. kr. til demensområdet.

    I budgetaftalen blev administrationen bedt om at undersøge mulighederne for at nedbringe ventetiderne. I nærværende sag gives sundhedsudvalget en status på anvendelsen af de afsatte midler til demensområdet, der afspejler de muligheder for nedbringelse af ventetider, som de enkelte hospitaler anser for relevante i forhold til de udfordringer, som de hver især har på demensområdet. 

    SAGSFREMSTILLING

    I Region Hovedstadens Budgetaftale for 2022 blev administrationen bedt om at undersøge mulighederne for at nedbringe ventetiderne på demensområdet. Administrationen har som opfølgning på dette bedt regionens fire hospitaler, som udreder og behandler demens, om at fremsende en kortfattet plan for brug af midlerne. Planen indeholder desuden en beskrivelse af forventet effekt i forhold til ventelisterne samt det antal ekstra patienter, som hospitalet forventer at kunne udrede og/eller behandle. Hospitalerne er orienteret om, at midlerne kan anvendes til for eksempel ekstra scanningskapacitet, ansættelse af personale eller andre indsatser. Hospitalerne har derefter meldt ind, hvilke indsatser de for nuværende forventer vil kunne medvirke til at øge kapaciteten og nedbringe ventetider. 

    Udredning og behandling af demens varetages i Region Hovedstaden på regionens fire hukommelsesklinikker. Klinikkerne er geografisk placeret, så de dækker hver af regionens fire planområder:

    • Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen) dækker planområde Nord
    • Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen) dækker planområde Midt
    • Rigshospitalet (Blegdamsvej-matriklen) dækker planområde Syd og Bornholm samt planområde Byen sammen med Bispebjerg Hospital
    • Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg-matriklen) varetager sammen med Rigshospitalet planområde Byen, fordelt således at Bispebjerg i udgangspunktet har "ukomplicerede" patienter, mens Rigshospitalet varetager øvrige patienter

    Rigshospitalet (Blegdamsvej-matriklen) varetager for hele regionen udredning og behandling af patienter med de mest komplekse problemstillinger.

    Region Hovedstaden er inddelt i fire såkaldte planområder med mindst ét (akut-)hospital i hvert område. De fire planområder følger kommunegrænserne, og for Københavns Kommune følger planområderne bydelsinddelingen. Den geografiske inddeling af planområderne fremgår af bilag 1. Planområdet er det geografiske område, som hospitalernes patienter hovedsageligt kommer fra. Den geografiske opdeling muliggør, at borgerne kan få behandlet de almindeligt og hyppigt forekommende sygdomme i nærheden af deres bopæl, ligesom opdelingen giver et grundlag for et godt tværsektorielt samarbejde med de kommuner og praktiserende læger, der ligger inden for planområdet.

      De afsatte midler fra budget 2021 på 3,5 mio. kr. årligt fordeles til hospitalerne med hukommelsesklinikker ud fra aktiviteten (antal udredninger) som opgjort i den nyeste årsrapport (2020) fra Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. Dermed fordeles midlerne efter hukommelsesklinikkernes aktivitetsmæssige størrelse, hvilket giver følgende fordeling:

       

      Såfremt det er muligt for hospitalerne at rekruttere de nødvendige medarbejdere, vil aktiviteten på de enkelte hukommelsesklinikker kunne øges med 10 - 25 %. Ventetiderne vil kunne nedbringes mærkbart i løbet af 2022/2023. Der skal tages højde for, at også hukommelsesklinikkerne har en større pukkel af patienter, der skal i forløb, samtidig med at der løbende henvises nye patienter.

      Med hensyn til ventetider skal det bemærkes, at der historisk set har været lange ventetider indenfor demensområdet, og det derfor har været svært for hukommelsesklinikkerne at overholde udredningsretten. Der er flere årsager til dette, hvoraf en væsentlig er et konstant stigende antal henviste patienter. Det er en udvikling, der fortsætter, da der forventes at være 50 % flere demente borgere i 2035. En anden væsentlig årsag er, at det gennem tiden har vist sig svært at rekruttere til demensområdet. Derudover er hukommelsesenhederne relativt små enheder, og de er udsatte i tilfælde af langtidssygdom/vakancer, hvilket også medvirker til at forklare lange ventetider. Desuden har tilbagehenvisningen af patienter fra Demensudredning DK medført en pukkel for alle hospitaler, især for Nordsjællands Hospital, hvis nye patienter udgjorde størstedelen af de tilbagehenviste.

      Der er ikke en enkelt forklaring på forskelle i ventetider hukommelsesklinikkerne imellem. Generelt har der således været relativt lange ventetider på demensområdet, men længden har varieret over tid og det har været forskelligt hvilke klinikker, der har haft kortere/længere ventetider på et givet tidspunkt. Hukommelsesklinikkerne er opmærksomme på behovet for at udnytte regionens samlede kapacitet bedst muligt. Og patienterne har også mulighed for at udnytte det frie valg, hvis de ønsker det, hvilket de også bliver oplyst om i forbindelse med henvisningen. Demensområdet er dog kendetegnet ved at patienterne typisk er svage - og ikke altid særlig mobile - og derfor foretrækker at blive udredt og behandlet på det nærmeste hospital - uanset eventuel længere ventetid dertil end til andre klinikker. Fagligt giver det også god mening, at patienterne udredes på et hospital i nærområdet, da en stor del af forløbet efter hospitalsindsatsen sker i et samarbejde mellem kommuner, praksislæger og hospitalet i området. Behandling på nærmeste hospital giver derfor patienten det mest sammenhængende forløb. 
       

      Statusmeldinger fra hospitalerne om anvendelse af midlerne afsat med budgetaftalen for 2022:

      Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg-matriklen):

      Hospitalet vil anvende midlerne til en mindre opnormering af tre stillinger - henholdsvis en overlæge, neuropsykolog og sygeplejerske - svarende til i alt ca. ½ årsværk. Herved vil hukommelsesklinikken kunne øge antallet af udredningsforløb med ca. 80 på årsbasis. Det svarer til en forøgelse på ca 20 % af det årlige antal udredninger, der har ligget på omkring 400 udredninger (dog lidt mindre under corona-perioden). Klinikken forventer dermed fortsat at kunne overholde udredningsrettens tidsfrister på 30 dage før første besøg.


      Herlev og Glostrup Hospital (Herlev-matriklen):

      Mangel på scanningskapacitet udgør en flaskehals for hurtige udredningsforløb, og hospitalet ønsker derfor at anvende de ekstra midler til at øge denne kapacitet. Konkret vil den øgede aktivitet ske med ansættelse af 1,3 ekstra årsværk til betjening af en PET-scanner, der kan bruges til formålet to dage om ugen. Derved kan hospitalet udføre ca. 500 ekstra scanninger om året, hvilket også vil medvirke til at nedbringe en oparbejdet pukkel af patienter, der venter på scanning. Det vurderes at den samlede udredningstid vil falde fra seks til tre måneder, da ventetiden til scanning vil kunne nedbringes væsentligt. Midlerne vil desuden blive anvendt til hurtige forløb for de patienter, der er henvist tilbage til Herlev og Gentofte Hospital, efter at aftalen med Demensudredning Danmark blev opsagt. Det forventes, at denne patientgruppe vil være udredt og/eller i behandling i løbet af første kvartal 2022.
       

      Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen):

      Budgettilførslen vil blive anvendt til en reservelæge, som tiltræder i februar 2022, samt ved tilførsel af ekstra timer for andre faggruppers vedkommende (neuropsykologer, sygeplejersker og sekretærer) med henblik på at øge kapaciteten til især forundersøgelser. Der forventes en øgning af kapaciteten med ca 225 ekstra udredninger om året. Det vil sige en forøgelse på knap 30 % af det årlige antal udredninger, der har ligget på ca 750. Med det øgede antal udredninger vil ventetiden til forundersøgelse blive reduceret i løbet af 2022. Hospitalet kan dog ikke på nuværende tidspunkt vurdere, hvornår alle patienter vil kunne tilbydes en forundersøgelse indenfor 30 dage. Dette skal ses ud fra, at Nordsjællands Hospital, har lange ventetider til udredning, aktuelt omkring 26 uger.
       

      Rigshospitalet, (Blegdamsvej-matriklen):

      Midlerne vil blive anvendt til at få en fast opnormering af 1 afdelingslæge og gruppen af receptionister/lægesekretærer (1,5 normering) i Hukommelsesklinikken. Når den nuværende pukkel er afviklet, vil der kunne foretages ca. 140 flere forundersøgelser om året, samlet for Hukommelsesklinikken på Blegdamsvej og udefunktionen på Bornholm. Det er en årlig stigning i antallet af udredninger på knap 10 %. Dette er en relativt mindre stigning end den som fx Bispebjerg og Nordsjællands Hospital kan opvise. Det skyldes, at en væsentlig del af udredningerne vil ske for patienter med svært udredelige demens-symptomer, og en stor del af udredningerne vil derfor kræve flere ressourcer end de mere basale demensudredninger.

      Midlerne vil fra starten af 2022 blive anvendt til at holde aftenåbent ved frivillig ekstra arbejde (FEA) på udvalgte dage i Hukommelsesklinikken på Blegdamsvej, indtil de faste ansættelser er blevet besat. Dette skal medvirke til at nedbringe den pukkel af henviste patienter, som var et resultat af sygeplejerskestrejken i 2021. Puklen var ultimo december 2021 på 400 patienter som ventede på indkaldelse til forundersøgelse. Det er forventningen, at brugen af FEA vil det være med til at sikre, at alle nyhenviste patienter kan tilbydes første besøg inden for 30 dage ved udgangen af 2022. Aktuelt er ventetiden til forundersøgelse på 12 uger, bl.a. pga. ovennævnte pukkel. Såfremt der kun bliver mulighed for at udføre FEA i begrænset omfang, vil det vare ind i 2023 før alle nyhenviste patienter kan tilbydes første besøg inden for 30 dage. 

      KONSEKVENSER

      Såfremt indstillingen tiltrædes, er orientering om anvendelsen af de afsatte midler fra budget 2022 til nedbringelse af ventetid på demensområdet taget til efterretning

      RISIKOVURDERING

      Det har historisk vist sig svært for hukommelsesklinikkerne at rekruttere personale med de nødvendige kvalifikationer. Der kan derfor være en risiko for, at det vil tage længere tid at opnå den øgede kapacitet på området end beskrevet i sagen.

      POLITISK BESLUTNINGSPROCES

      Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. marts 2022.

      DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

      Charlotte Hosbond / Nikolaj Mors

      JOURNALNUMMER

      22007418

      Bilag

      Bilag 1: Kort over planområder i Region H

      9. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende nedbringelse af ventetid på hovedpineområdet

      INDSTILLING

      Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

      • at orientering om budgetopfølgningen vedrørende nedbringelse af ventetid på hovedpineområdet tages til efterretning.

      POLITISK BEHANDLING

      Taget til efterretning.

      Annie Hagel (Ø), Finn Rudaizky (O) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling.

      BAGGRUND

      Der blev i Budget 2022 for Region Hovedstaden afsat 10 mio. kr. årligt til nedbringelse af ventetider på hovedpine- og demensområdet. Det er sidenhen aftalt mellem direktionerne på regionens somatiske hospitaler, at fordelingen af de afsatte midler vil være 6,5 mio. kr. årligt til nedbringelse af ventetid på hovedpineområdet og 3,5 mio. kr. årligt til nedbringelse af ventetid på demensområdet. 

      I nærværende sag gives sundhedsudvalget en status på anvendelsen af de afsatte midler til hovedpineområdet, herunder en samlet plan for udbredelsen af den nye behandling med CGRP-antistoffer til forebyggelse af migræne i Region Hovedstaden. Planen for udbredelse af CGRP-behandling indebærer, at den behandling, der hidtil kun har foregået på Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet, udbredes til flere hospitaler i regionen, der skal overtage stabile patienter i behandling og på sigt opstarte nye patienter i CGRP-behandling.

      SAGSFREMSTILLING

      Administrationens bemærkninger:

      Nærværende sagsfremstilling er i april 2022 blevet revideret, da administrationen er blevet opmærksomme på, at der har været en ukorrekt beskrivelse af, hvornår voksne med migræne kan få adgang til CGRP-behandling.
       

      Medicinrådet godkendte i april 2019 det første CGRP-antistof til forebyggelse af migræne blandt voksne. Medicinrådet er et uafhængigt råd, der udarbejder anbefalinger og vejledninger til, hvilke nye lægemidler der skal være mulige standardbehandlinger på landets hospitaler. 

      CGRP-antistoffer er en behandling, som blokerer effekten af det naturligt forekommende signalstof i hjernen. CGRP findes rundt om hjernens blodkar og frisættes muligvis i forbindelse med et migræneanfald. Derfor kan en blokade af CGRP-virkningen være en målrettet behandling af migræne.

      Indikationen for CGRP-behandling fremgår af Medicinrådets lægemiddelrekommandation vedrørende lægemidler til kronisk migræne pr. 24. november 2021. Ifølge Medicinrådets rekommandationen kan behandlingen med CGRP-antistoffer tilbydes til patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst én type blodtryksmedicin og én type epilepsimedicin. Behandlingssvigt defineres som ikke tilstrækkelig effekt eller væsentlig toksicitet. Ifølge Sundhed.dk (Patienthåndbogen) defineres kronisk migræne som en kombination af migræne og spændingshovedpine, der varer 15 dage eller mere per måned og i over 3 måneder. Diagnosen kronisk migræne kræver desuden, at man har migræne 8 dage per måned.

      På den baggrund iværksatte Dansk Hovedpinecenter, der er placeret på Rigshospitalets matrikel i Glostrup, den nye behandling med CGRP-antistoffer i juni 2019.

      Status på indførelse af og ventetid til CGRP-behandling
      Rigshospitalet har i foråret 2021 opgjort data for de første 108 patienter, der har været i CGRP-behandling i mindst ét år. Disse data viser, at cirka 80 % af patienterne har haft god effekt og derfor har fortsat behandlingen ud over den første prøveperiode på tre måneder. Ud af de patienter, der har haft god effekt efter tre måneder, har langt de fleste fortsat effekt efter et år. De fleste patienter er således meget glade for behandlingen med CGRP-antistoffer.

      Muligheden for at opstarte nye patienter i CGRP-behandling i Dansk Hovedpinecenter har dog været meget begrænset. Det skyldes, at hovedpinecenteret har begrænset kapacitet. Behandlingsopstart af nye patienter har derfor været afhængig af, at der er patienter, som stopper med behandlingen. De patienter, der aktuelt skrives op til behandlingen, skal vente op til 1,5 år på at opstarte behandlingen. 

      I januar 2022 havde Dansk Hovedpinecenter 612 aktive forløb med patienter i CGRP-behandling, heraf er 405 patienter fra Region Hovedstaden. I januar 2022 var der 425 patienter på ventelisten til CGRP-behandling, hvoraf størstedelen (316 patienter) er fra Region Hovedstaden og de resterende (109 patienter) er patienter henvist fra andre regioner, primært Region Sjælland. Det skal også bemærkes, at Region Sjælland planlægger at etablere behandlingsfunktionen for CGRP-behandling på 1-2 steder, hvilket vil medvirke til at reducere ventelisten til behandlingen i Region Hovedstaden.

      Plan for udbredelse af CGRP-behandling til flere hospitaler
      Det er aftalt i Budgetaftale 2022, at administrationen skal udarbejde en plan for, hvordan flere patienter med migræne kan behandles, herunder hvordan flere akuthospitaler i regionen kan varetage hele eller dele af behandlingen og opfølgningen. Siden indgåelse af budgetaftalen, har Rigshospitalet sammen med de neurologiske afdelinger på akuthospitalerne arbejdet på en samlet plan for udbredelse af CGRP-behandling på flere hospitaler, så flere patienter kan få gavn af behandlingen. Udbredelse af CGRP-behandlingen til flere hospitaler er muligt, efter Sundhedsstyrelsen i september 2021 udmeldte, at der ikke er tale om en specialiseret behandlingsfunktion, der kun må varetages på få hospitaler i hver region. Det er derfor op til regionerne selv at planlægge og organisere varetagelsen af behandlingen, som de finder mest hensigtmæssigt. 

      Udredning og behandling af hovedpinesygdomme foregår på de neurologiske afdelinger i regionen, der er beliggende på Rigshospitalet (Glostrup-matriklen), Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg-matriklen), Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen) og Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen). Der er ingen neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, der således ikke har et behandlingstilbud til hovedpinepatienter. På Dansk Hovedpinecenter i Glostrup varetages den specialiserede udredning og behandling for hovedpinesygdomme, fx hyppig migræne, medicin og overdoseringshovedpine og mere komplicerede hovedpinetilstande. Hovedpinepatienter ses også i almen praksis samt af praktiserende speciallæger i neurologi.

      Planen for udbredelsen af CGRP-behandling indeholder to faser, hhv. overtagelse af patienter, der i dag er i vedligeholdelsesbehandling, og opstart af nye patienter i behandling med CGRP-antistoffer. Bispebjerg og Frederiksberg, Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital vil i 1. halvår 2022 overtage patienter, der er i vedligeholdelsesbehandling, og efterfølgende opstarte nye patienter til CGRP-behandling. Sideløbende hermed vil Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet løbende øge kapaciteten til at opstarte nye patienter til CGRP-behandling.

      1. Overtagelse af vedligeholdelsesbehandling
        I den første fase i planen vil de tre akuthospitaler overtage patienter fra Dansk Hovedpinecenter, som har været i vedligeholdelsesbehandling i mindst 1,5 år. Herefter vil akuthospitalerne overtage patienter, som endnu ikke har været i behandling i 1,5 år, men som er i stabil behandling. Det forventes at betyde, at ca. 200 patienter vil blive overflyttet til akuthospitalerne i 1. halvår 2022, og antallet af patienter på akuthospitalerne vil gradvist blive øget i løbet af 2022.

        I denne fase vil Rigshospitalet løbende øge kapaciteten til CGRP-behandlingen til 550 patienter i alt. Derudover vil overflytning af patienter til de tre akuthospitaler også muliggør, at nye patienter kan opstarte i CGRP-behandling på Rigshospitalet.
         
      2. Opstart af nye patienter i CGRP-behandling
        Anden del af udbredelsen indebærer, at de tre akuthospitaler starter nye patienter i CGRP-behandling. Det er forventningen, at Bispebjerg og Frederiksberg Hospital allerede fra 2. kvartal 2022 kan opstarte patienter i CGRP-behandling, og Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital vil efterfølgende starte nye patienter op.

        Det er for nuværende usikkert, hvor mange patienter der kan opstarte i behandling på de tre akuthospitaler, både i forhold til tidshorisont og antal. Det skyldes særligt, at det er en ny patientgruppe for akuthospitalerne, der skal udredes, samtidig med at der kan opstå udfordringer med rekruttering af personale.


      Ovenstående plan er baseret på hospitalernes forventninger til at øge kapaciteten på området. Administrationen vil i samarbejde med Rigshospitalet følge realiseringen af ovenstående plan, så patienterne oplever kortere ventetider allerede i 2022. Der planlægges efter, at alle patienter på den aktuelle venteliste er sat i behandling senest ved udgangen af 2022. 

      De tilførte midler til nedbringelse af ventetid på hovedpineoprådet vil medføre en øget behandlingskapacitet til i alt ca. 1.000 patienter i Region Hovedstaden, der for nuværende vurderes tilstrækkeligt i forhold til den forventede udvikling i antallet af patienter med behov for CGRP-behandling. 

      Det forventede antal patienter i hospitalernes planområder ses i tabel 1. Et planområde er det geografiske område, som hospitalernes patienter hovedsageligt kommer fra, og tabellen viser således, hvor mange patienter de enkelte hospitaler på sigt forventes at varetage. Rigshospitalets andel af borgere svarer til den sydlige del af regionen (planområde Syd) samt Bornholm

      Tabel 1. Patienter i hvert planområde

      HospitalBorgere i planområdeAntal forventede patienter
      Bispebjerg og Frederiksberg Hospital462.681249
      Herlev og Gentofte Hospital461.990248
      Rigshospitalet (hovedpinecentret)610.144328
      Nordsjællands Hospital324.632175
      Total1.859.4461.000


      Den forventede fordeling af patienter indebærer, at midlerne fordeles til hospitalerne ud fra følgende fordeling, jf. tabel 2. Der er delårseffekt af udgifterne i 2022 så vidt angår den trinvise implementering af planen. Ved udgangen af året forventes det, at der er opbygget kapacitet svarende til behandling af 1000 patienter. Det skal bemærkes, at det ikke forventes muligt for Nordsjællands Hospital at opbygge kapacitet til at varetage alle patienter i deres optageområde i 2023. Det betyder, at nogle patienter vil blive udredt og behandlet på Rigshospitalet.

      Tabel 2. Fordeling af midler til CGRP-behandling

      BevillingRigshospitaletBispebjerg og Frederiksberg HospitalHerlev og Gentofte Hospital Nordsjællands Hospital Total
      Beløb/år i kr.1.417.000879.000 876.000358.0003.532.000


      Udgifterne til medicin dækkes med 80 % af den centralt afsatte pulje til medicinvækst og 20 % inden for hospitalets egen ramme, jf. den generelle styringsmodel på medicinområdet. Ud af den samlede bevilling til hovedpineområdet afsættes der jf. tabel 2 i alt 3.532.000 kr. til personale- og driftsomkostninger til hovedpineområdet. Det har tidligere været forventet, at medicinpuljen skulle tilføres 3 mio. kr. til dækning af væksten i medicinudgifterne på migræneområdet sfa. den øgede kapacitet. Da prisen på migrænemedicinen er faldet ved årsskiftet, er der kun behov for at tilføre 1,5 mio. kr. til medicinpuljen til senere udmøntning til hospitalerne. Herefter er der 1,5 mio kr., der kan anvendes til at nedbringe ventelisten til på den specialiserede hovedpinebehandling, f.eks. botox-behandling, se nedenstående afsnit. 

       

      Specialiseret funktion for hovedpinesygdomme på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 
      Region Hovedstaden har i april 2021 anmodet Sundhedsstyrelsen om at godkende en ny regionsfunktion vedr. hovedpinesygdomme på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg-matriklen). Regionsfunktionen er en specialfunktion, der indebærer, at Bispebjerg og Frederiksberg fremover - sammen med Dansk Hovedpinecenter - kan varetage den specialiserede udredning og behandling for hovedpinesygdomme, fx hyppig migræne, medicin og overdoseringshovedpine og mere komplicerede hovedpinetilstande. Sundhedsstyrelsen har godkendt regionens ansøgning, hvilket gør det muligt for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital at øge den samlede kapacitet til specialiserede hovedpinebehandling i Region Hovedstaden. 

      Som følge af et fald i medicinprisen for CGRP-behandling pr. 1. januar 2022, forventes der ledige midler ud af den samlede bevilling til hovedpineområdet. Det betyder, at der kan afsættes midler til at nedbringe ventelisten på den specialiserede hovedpinebehandling f.eks. botox-behandling. Administrationen er sammen med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i gang med at afklare, om og hvordan de ledige midler bedst kan anvendes til udvidelse af kapaciteten.

      KONSEKVENSER

      Såfremt indstillingen tiltrædes, tager sundhedsudvalget opfølgningen på budgetinitiativet vedr. nedbringelse af ventetid på hovedpineområdet til efterretning. Midlerne forventes udmøntet i 1. økonomirapport 2022.

      RISIKOVURDERING

      Hospitalerne oplyser, at der er udfordringer med at rekruttere personale til varetagelse af behandling på hovedpineområdet. Der kan derfor være en risiko for, at det vil tage længere tid end beskrevet i sagen at opnå den øgede kapacitet på området. 

      POLITISK BESLUTNINGSPROCES

      Sagen forelægges sundhedsudvalget d. 1. marts 2022. 

      DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

      Charlotte Hosbond / Camilla Sand

       

      JOURNALNUMMER

      18010919

      10. Eventuelt

      11. Underskriftsark

      Sundhedsudvalget - meddelelser

      Punkter på dagsordenen

      1. Meddelelse - Orientering om budgetproces

      Medlemmer

      • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
      • Christine Dal: Deltog
      • Leila Lindén: Deltog
      • Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
      • Karin Friis Bach: Deltog (Fraværende ved sag nr. 4-10.)
      • Jacob Rosenberg: Deltog
      • Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
      • Anja Rosengreen: Deltog
      • Finn Rudaizky: Deltog (Fraværende ved sag nr. 1 og 3-10.)
      • Emilie Haug Rasch: Deltog
      • Annie Hagel: Afbud

      1. Meddelelse - Orientering om budgetproces

      Forhandlingerne om budget 2023 for Region Hovedstaden starter for de stående udvalg i regionen til møderne ultimo marts og fortsætter til møderne i april og maj.

      Hvert udvalg kan herefter indstille op til fem budgetforslag til de videre budgetforhandlinger.

      Til sundhedsudvalgets mødet den 28. april vil både medlemmer af udvalget og administrationen præsentere forslag til budgetforhandlingerne. Administrationen har mulighed for at kvalificere udvalgsmedlemmernes budgetforslag i forhold til fx økonomisk overslag og gør i den forbindelse opmærksom på, at fristen for at aflevere budgetforslag til kvalificering er den 28. marts 2022.

      Øvrige frister for forhandlingerne om budget 2023 i sundhedsudvalget er:

      • 10. marts 2022:
        Udvalgsmedlemmer har frist for at indmelde budgetforslag til første budgetdrøftelse den 29. marts. Forslagene kvalificeres ikke af administrationen forud for første budgetdrøftelse.

         
      • 28. marts 2022:
        Udvalgsmedlemmer har frist for at indmelde budgetforslag til anden budgetdrøftelse den 28. april. Forslagene kvalificeres af administrationen forud for anden budgetdrøftelse.

         
      • 11. april 2022:
        Udvalgsmedlemmer kan efter budgetseminar indmelde nye forslag til budget, som vil blive behandlet på udvalgsmødet den 28. april. Forslagene kvalificeres først af administrationen forud for tredje budgetdrøftelse den 23. maj 2022, såfremt de prioriteres.

         
      • 5. maj 2022:
        Udvalgsmedlemmer har frist for at indmelde budgetforslag til tredje budgetdrøftelse den 23. maj. Forslagene kvalificeres af administrationen forud for tredje budgetdrøftelse.

       

      Journalnummer

      22010775



      Redaktør