Forbruget af råstoffer stigende siden 2013
I Danmark har forbruget af råstoffer været stigende siden 2013, og særligt i hovedstadsområdet bliver det stadig mere udfordrende at finde tilstrækkeligt med råstoffer af god kvalitet. Samtidig produceres der herhjemme årligt omkring 15 mio. tons overskudsjord i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. Hvis den overskudsjord kunne udnyttes som byggemateriale, så kunne det medvirke til at bremse væksten i forbruget af råstoffer og også reducere de CO2 udledninger, der ellers er forbundet med produktion og transport af råstoffer.
Fokus på bæredygtigt byggeri
”I det vigtige arbejde med den grønne omstilling er vi også nødt til at have mere fokus på bæredygtigt byggeri. I Region Hovedstaden ser vi et stort potentiale i at bruge de mange tons overskudsjord, der hvert år produceres i byggeriet, klogere. Målet er at finde bæredygtige alternativer til de traditionelle byggematerialer, så vi sikrer et mere ansvarligt og klimavenligt byggeri,” siger direktør i Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden, David Meinke.
Stampet ler udleder meget lidt CO2
Der er både miljømæssige og økonomiske gevinster ved at anvende overskudsjord som byggemateriale. Sammenholdt med konventionelt byggeri opført i f.eks. tegl eller i beton, der først skal brændes, så er stampet ler en byggemetode, der udleder meget lidt CO2. Det skyldes, at overskudsjorden ofte kan findes lokalt, så man kan undgå lang transport. Lerjorden kræver ingen forarbejdning og energiforbruget er derfor betydeligt lavere. Endeligt bruger en bygherre erfaringsmæssigt omkring 1 – 2 procent af anlægssummen på bortskaffelse af overskudsjord. Der er derfor også en økonomisk gevinst ved at finde anvendelse af jorden.
30 års erfaring i at bygge med stampet ler
I Østrig, Tyskland, Frankrig og Schweitz er byggeri i stampet ler ganske udbredt, og der sker også forskning og udvikling på området. På symposiet kunne man blandt andre opleve Martin Rauch, der igennem 30 år har bygget både huse, kunstmuseer og stationsbygninger i stampet lerjord i sin østrigske virksomhed, Lehm Ton Erde Baukunst Gmbh.
Har været brugt i århundreder
Også i Danmark har der gennem århundreder været opført huse af stampet lerjord. Bygningerne kan for eksempel ses i Den Fynske Landsby og på Frilandsmuseet. Men faktisk blev byggemetoden brugt helt frem til starten af forrige århundrede. Der er endda enkelte eksempler på bygninger fra 1980'erne, som stadig er i almindelig brug.
Stampet lers egnethed som byggemateriale i Danmark skal vurderes
Og står det til Region Hovedstaden, så vil byggemetoden snart igen komme i brug herhjemme. Sammen med DTU, Vejdirektoratet, Remco A/S, Holbøll A/S og Thi&Dencker står Region Hovedstaden bag projektet ”Udvikling og test af støjskærme opført i stampet lerjord”. Med udgangspunkt i støjskærme er formålet med projektet at vurdere stampet lers egnethed som byggemateriale i Danmark. Derudover ønsker man med projektet at få mere viden om fordele, ulemper og begrænsninger, ved at bruge stampet lerjord.
Velkomst
David Meinke, direktør for Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden, byder velkommen til symposiet.
(07:06 min)
Baggrund og introduktion
Jens Lind Gregersen, der er geolog og chefkonsulent, og Henriette Hjort Kristensen, der er geofysiker og specialkonsulent, arbejder begge med strategier for råstoffer og overskudsjord i Region Hovedstaden.
De er initiativtagere til symposiet. De fortæller, at formålet med symposiet er at dele viden om byggeri med stampet lerjord og ønsket om at skabe et marked for bæredygtige byggematerialer til byggeri og anlæg.
(09:40 min)
Brugen af lerjord gennem historien
Flemming Østergaard Nielsen er arkitekt og tidligere indehaver af Tegnestuen Vindrosen.
Som arkitekt har Flemming gennem årtier arbejdet med at udvikle og fremme stampet lerjord som byggemateriale i en dansk sammenhæng. Han fortæller, hvordan lerjord har været brugt i byggeriet herhjemme gennem tiden.
(25:52 min)
Hvad siger forskningen om jords egenskaber?
Ida Maria Gieysztor Bertelsen er postdoc ved Section for Materials and Durability på Danmarks Tekniske Universitet. Hun fortæller om sin forskning, hvor hun gennemfører en række analyser af forskellige jordtypers egenskaber ift. at anvende dem som byggemateriale i relevante sammenhænge. I analysearbejdet indgår også fysiske afprøvningsmodeller.
(16:58 min)
Hvad betyder genanvendelse af jord for klimaet?
Klaus Kellermann er arkitekt, bæredygtighedskonsulent og bygherrerådgiver i Roskilde Kommune. Klaus fortæller om sit arbejde, hvor han blandt andet beskæftiger sig med bæredygtige byggematerialer, cirkulær økonomi og de klimamæssige konsekvenser af byggeri og anlæg.
Klaus står blandt andet bag en CO2-beregninger ved genanvendelse af byggeaffald og overskudsjord i EU-projektet City Loops. Han er også involveret i cirkulære byggeprojekter i byudviklingsområdet Musicon.
(18:10 min)
Hvad betyder biobaserede byggematerialer for indeklimaet?
Pelle Munch-Petersen er arkitekt, PhD og adjunkt ved Center for Industriel Arkitektur under Det Kongelige Akademi. Han fortæller om sine erfaringer med at arbejde med stampet lerjord som en holistisk løsning ift. at imødekomme klimakrisen (aftryksreduktion og cirkularitet), samt materialets termiske og fugtregulerende egenskaber ift. indeklimaet.
Pelle er blandt andet medforfatter til bogen; Cirkulært byggeri – Materiale, arkitektur, tektonik, der udkom i 2019 fra CINARK under akademiet.
(20:15 min)
Hvad giver lerjord af designmuligheder?
Maria Mikkelsen er arkitekt og byplanlægger ved Holbæk Kommune. Hun har tidligere arbejdet med lerjord som byggemateriale ved Det Kongelige Akademi. Maria er på trapperne med en ny bog; Ler i en sund dansk byggekultur, der ventes udgivet inden for kort tid. Hun deler pointer fra bogen.
(22:08 min)
Lerstampet bygningskultur
Martin Rauch er direktør og stifter af Lehm Ton Erde, der er Østrigs førende virksomhed indenfor forskning og udvikling af stampet lerjord som byggemateriale. Martin Rauch har arbejdet med stampet lerjord i mere end 30 år. Ved siden af arbejdet i virksomheden Lehm Ton Erde er han involveret i en lang række samarbejder, og han underviser også i emnet. Hans nye bog: Refined Earth: Construction & Design of Rammed Earth, udkom i april i år.
Martin Rauch deler ud af sin viden om arbejdet med stampet lerjord, og viser også eksempler på sit arbejde.
Til slut har salen mulighed for at stille spørgsmål til Martin Rauch.
(87:59 min)
Lerstampet infrastruktur
Ute Reeh er kunstner fra Düsseldorf i Tyskland. På symposiet præsenterer Ute Reeh sit nuværende projekt Brandenburg’s Alhambra.
(30:56 min)
Symposiet slutter af med pitches af nye og aktuelle projekter og initiativer
Linda Thi Nielsen og Mikkel Dencker er begge arkitekter og indehavere af Thi & Dencker Arkitekter. De fortæller om deres arbejde med stampet lerjord i dansk kontekst. Det inkluderer blandt andet forsøg med materiale og undersøgelser om mulige produktionsmetoder og byggeteknikker. På nuværende tidspunkt er tegnestuen i gang med at udarbejde konkrete arkitektoniske forslag til prototyper for lerstampede huse tilpasset danske omgivelser.
Johan Jeppesen og Niels Brix er begge arkitekter og undervisere på Københavns Erhvervsakademi (KEA). De har lavet en mockup, en mur af stampet lerjord, som indgår i et udviklingsprojekt. Formålet med projektet er at undersøge de potentielle anvendelsesområder for konstruktioner af stampet lerjord inden for det moderne danske etagehusbyggeri. Der er hovedvægt på udviklingen af et lerjordsbaseret system, der vil kunne anvendes i byggeri i op til 5 etager.
Mathias Ørum Nørgård og Simeon Østerlund Bamford er begge er arkitekter og driver tegnestuen ReVærk. Tegnestuens inspiration er den pre-industrielle bygningskulturs materialer og håndværk. Eksperimenter med lerjord som byggemateriale var kickstarteren for deres fælles virksomhed med tests, undervisning, udstillinger og pavilloner og andre udvalgte arkitekturprojekter.
Jens Lind Gregersen, der er geolog og chefkonsulent, og Henriette Hjorth Kristensen, der er geofysiker og specialkonsulent fra Region Hovedstaden, præsenterer regionens projekt med at lavet støjskærme af stampet lerjord i samarbejdet med DTU og Vejdirektoratet. Til slut samler de op på dagens symposium.
(39:05 min)