Coronavirus: Hvis du gerne vil hjælpe regionens hospitaler

Her kan du registrere dig og blive kontaktet, hvis vi får brug for ekstra hjælp. Det er især sundhedsfaglige hænder, der kan blive brug for, men alle er velkommen til at lade sig registrere. 

Region Hovedstaden har fået en del henvendelser fra sundhedspersonale og borgere, som har tilbudt deres hjælp. Tak for de mange henvendelser om ønske om at bidrage til opgaverne i sundhedsvæsnet.

Vi har nu etableret en portal, hvor man kan registrere sig og blive kontaktet, hvis vi får brug for ekstra hjælp i forbindelse med den aktuelle situation med ny coronavirus. Det er især sundhedsfaglige hænder, der kan blive brug for, men alle er velkomne til at melde sig. 

Det kan være lønnet arbejde som del af det øgede beredskab, og der kan også være opgaver, som frivillige kan hjælpe med.

Når du har registreret dig, vil du blive kontaktet, hvis vi får brug for din hjælp. 

Ofte stillede spørgsmål


Hvornår?

Hvornår kan jeg forvente at høre noget – og hvornår kan man forvente at blive indkaldt?

Det er ikke muligt at give et klart svar på nuværende tidspunkt. Utroligt mange har tilmeldt sig Corona- Jobbanken. Vi er i gang med at sortere de mange ansøgninger, som vi har modtaget.

Det betyder, at når hospitalerne eller virksomhederne måske begynder at se, at der opstår et behov for ekstra hænder, vil vi kontakte de fagrelevante, som har tilmeldt sig jobbanken.



Fuld tid eller få timer?

​Kan jeg bruges i få timer om ugen eller kun ”fuld” tid?

Du har mulighed for at krydse af, hvor mange timer du vurderer at kunne hjælpe, når du tilmelder dig inde i corona jobbanken.



Forsikring af patienter ved uheld

Er patientskader dækket af patienterstatningsordningen, hvis jeg ved et uheld kommer til at skade en patient?

Ja. Patientskader forårsaget på et hospital eller en virksomhed i Region Hovedstaden er omfattet af patienterstatningens dækningsområde, hvis du udfører en behandlingsopgave efter delegation fra en sundhedsperson. Ulykkestilfælde uden for en behandlingssituation (fx faldskader) er også omfattet, forudsat at det sker på hospitalets/virksomhedens geografiske område.

Hvis du handler på egen hånd (uden delegation) og ikke er autoriseret sundhedsperson, dækker forsikringen ikke. 



Fortrudt

Jeg har tilmeldt mig, men har fortrudt – hvad gør jeg?

Du kan til enhver tid melde fra igen ved at kontakte Region Hovedstadens Center for HR og Uddannelse - oplys dit navn og at du har fortrudt din tilmelding:

Skriv en besked til Center for HR og Uddannelse



Uden sundhedsfaglig baggrund

Kan jeg melde mig, selvom jeg ikke har en sundhedsfaglig baggrund?

Ja, det kan du. I så fald skal du vælge kategorien ”Andet” under spørgsmålet om uddannelsesmæssig baggrund, og efterfølgende tilføje din uddannelsesbaggrund. Region Hovedstaden har dog primært brug for personer med sundhedsfaglig baggrund.



Tandlæger, tandklinikassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter og
andre

Er der brug for tandlæger, tandklinikassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter og lign.?

Alle kan skrive sig op i den midlertidige Jobbank. Falder din uddannelsesbaggrund uden for de listede, vælger du kategorien ”Andet” og skriver efterfølgende titlen på din uddannelse.



Pædagoger

Jeg er pædagog. Hvad kan jeg hjælpe med?

I Region Hovedstaden arbejder pædagoger særligt i de tilbud, der hører under Den Sociale Virksomhed. Det er f.eks. bo,-dag- og rehabiliteringstilbud og specialskoler.

Læs mere på Den Sociale Virksomheds hjemmeside

Region Hovedstaden samarbejder med hovedstadskommunerne, som muligvis også har brug for hjælp til opgaver pga. coronavirus. Din ansøgning vil derfor blive behandlet og vurderet i forhold til Region Hovedstadens og kommunernes potentielle behov for ekstern assistance. Du bliver kontaktet, hvis vi får brug for dig.



Dagpenge (hvis man modtager)

​Kan man melde sig, hvis man modtager dagpenge?

Vi må henvise dig til din a-kasse.



Spørgsmål?

Har du generelle spørgsmål vedrørende tilmeldingen, kan du skrive til orgled.center-for-hr@regionh.dk (undlad at sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger)

Har du spørgsmål, hvor du har brug for at sende personoplysninger med, skal du benytte sikker digital post. Skriv sikkert til Center for HR med digital post via borger.dk (login med NemID)
Redaktør