FAQ om opslag i patientjournaler

Ethvert uberettiget opslag er ét for meget. I Region Hovedstaden tager vi beskyttelsen af personoplysninger meget alvorligt og ser med stor alvor på denne type sager. Region Hovedstaden har mere end 45.000 ansatte, som har adgange til et eller flere systemer med personoplysninger. Generelt er medarbejderne i regionen meget ansvarsbevidste og opmærksomme på den fortrolighed, der er skal være omkring borgernes sundhedsdata. Men det er et opmærksomhedspunkt, vi som organisation har fokus på både fra central side og lokalt på regionens hospitaler, virksomheder og centre.

Region Hovedstaden har implementeret forskellige foranstaltninger, der kan medvirke til at opdage uberettigede opslag i patientjournaler. For eksempel har vi implementeret en automatiseret logopfølgning, som kort fortalt fungerer på den måde, at den systematik identificerer en række potentiel uretmæssige opslag. Disse opslag sendes derefter ud til lokal opfølgning på de pågældende afdelinger, som har ansvaret for at kontrollere, at de opslag, der er foretaget, er i overensstemmelse med reglerne, og at der ikke er foretaget uberettigede opslag.

Ja, det kan der, men regionen indførte i 2019 en automatiseret logopfølgning i Sundhedsplatformen, som løbende opdateres med nye og skarpere kontroller.

2018 (7)
2019 (4)
2020 (25)
2021 (67)
2022 (33)
2023 (2)
Som det fremgår, var antallet i 2021 noget højere end de andre år. Dette skyldes særlig opslag relateret til coronaprøvesvar, som blev foretaget uberettiget af sundhedsfaglige, fremfor at tilgå oplysningerne via sundhed.dk

Ja, alle borgerne har via applikationen MinSP mulighed for at følge med i, hvilke medarbejdere, der tilgår deres helbredsoplysninger. Dermed har man som borger mulighed for selv at opdage og reagere på mistænkelige opslag.

Regionen uddanner medarbejderne i god adfærd ift. patienternes personlige oplysninger og arbejder målrettet med sikkerhedskultur og har bl.a. iværksat kampagner med fokus på at undgå uberettigede opslag i patienternes sundhedsoplysninger.

Det har regionen ikke en central opgørelse. Vi kan dog oplyse, at både påtaler, advarsler, fyringer og i særlige tilfælde politianmeldelser har været taget i brug i konkrete sager.

Der er mange årsager til at ansatte slår uberettiget op. Nogle gør det af ublu nysgerrighed og manglende omtanke. I enkelte sager forklarer medarbejderne også opslagene med en form for misforstået omsorg, hvor de bekymrer sig om en patient, som de ikke er direkte involveret i. Desværre ser vi selvfølgelig også sager, hvor de uberettigede opslag er mere målrettede. I disse situationer anmeldes medarbejderne konsekvent til politiet.

Patientjournaler kan blive "skærmet" i forskellige tilfælde, fx ved patienter, der indlægges på "super-sensitive" afdelinger, eller i tilfælde, hvor det vurderes, at en patient kan være genstand for øget offentlig interesse.

Skærmningen betyder, at kredsen af sundhedsfaglige, der kan tilgå journalen, indsnævres væsentligt.

Nej, det kan man ikke patientjournaler i Sundhedsplatformen. På sundhed.dk er det dog muligt at privatmarkere sine oplysninger. Denne markering ændrer ikke i hospitalernes adgang til journalsystemer.

I Region Hovedstaden er det dels medarbejdere hos Region Hovedstadens Akutberedskab, dels medarbejdere på hospitalernes akutmodtagelser og andre afdelinger med behov for at følge indkomne patienter, der kan tilgå den præhospitale patientjournal.

Ja, der er forskel, og det varierer fra afdeling til afdeling. Eksempelvis kan nogle medarbejdergrupper som fx læger se flere patienter end andre. Ligeledes kan der også være forskel på, hvilke konkrete oplysninger om en patient, som de forskellige medarbejdergrupper kan se. For eksempel kan en sygeplejerske se flere detaljer end en portør.