Fælles retningslinje aflaster akutmodtagelser og -klinikker

​Da antallet af henviste patienter med mistanke om ukompliceret urinvejsinfektion pludselig eksploderede på akutmodtagelserne, trak to af regionens ildsjæle i arbejdstøjet. Resultatet er en ny fælles retningslinje.

Vent...

Fra marts til juli 2016 blev der pludselig ualmindeligt travlt på flere af Region Hovedstadens akutmodtagelser og -klinikker – herunder den på Amager og Hvidovre Hospital.

Anledningen var, at man på Akuttelefonen 1813 havde besluttet, at borgere med symptomer på urinvejsinfektion ikke længere skulle have antibiotika udskrevet over telefonen, men at de i stedet skulle henvises til et hospital.

Dermed imødekom man en kritik, som gik på, at telefonordinering var for upræcist et værktøj, og desuden kunne lede til et uheldigt overforbrug af antibiotika.

Den rigtige beslutning

Ifølge Jens Henning Rasmussen, der er specialeansvarlig overlæge på akutklinikken under Amager og Hvidovre Hospital, var det ud fra et lægeperspektiv den helt rette beslutning.

Men med knap en fordobling i antallet af henviste UVI-patienter, var det også en udfordring af dimensioner for akutklinikkernes behandlerspor.

-Vi fik et uforholdsmæssigt stort antal patienter i døgnet, hvor der var mistanke om en urinvejsinfektion, smiler Jens Henning Rasmussen og peger på, at stigningen lagde beslag på en del ressourcer.

Efter at have overvejet situationen rekvirerede han derfor tal fra 1813. Og de bekræftede rigtignok sammenhængen mellem akuttelefonens centrale beslutning og de mange borgere, der pludselig henvendte sig.

Faktisk var antallet af borgere, der blev henvist til en akutmodtagelse eller -klinik steget fra 384 i januar 2016 og til 791 i juli samme år.

Samtidig var antallet af UVI-henvendelser, som akuttelefonen afsluttede med en recept faldet markant fra 775 til 133. Antallet af borgere, som 1813 henvist til egen læge næste dag, var dog uændret.

Ønske om differentiering - og harmonisering

Med de data under armen tog Jens Henning Rasmussen situationen op i driftsgruppen for den Præhospitale Virksomhed.

Her var der enighed om, at en mere differentieret fremgangsmåde fra akuttelefonens side var ønskelig, og at det desuden ville være hensigtsmæssigt med en harmonisering af den måde de forskellige akutmodtagelser og -klinikker behandlede patienter med mistanke om urinvejsinfektion på.

Endnu en dimension

Kort efter - i foråret 2017 - var driftsgruppen så klar med en indstilling til Det Sundhedsfaglige Råd (SFR), hvor speciallæge i Almen Medicin og praksiskonsulent Annette Randløv var medlem.

Hun føjede endnu en dimension til arbejdet, fortæller Jens Henning Rasmussen.

-Hun var ikke i tvivl om, at almen praksis også skulle med, og udarbejdede den egentlige retningslinje, så vi ikke kun harmoniserede internt mellem hospitalerne, men også i forhold til praksis.

-Dermed blev resultatet faktisk en fælles retningslinje for 1813, hospitalerne og almen praksis, der bl.a. siger, at den ukomplicerede patient med symptomer på urinvejsinfektion skal tilses af egen læge indenfor 24 timer, og at borgere der ringer til 1813 fredag eller lørdag kan få en tid den efterfølgende morgen i en akutmodtagelse eller -klinik.

Den rigtige behandling – første gang

Da effekten af retningslinjen først evalueres i foråret 2018, er der endnu ingen tal på, hvor meget den har reduceret det antal borgere, som 1813 henviser til hospitalerne.

Men Jens Henning Rasmussen er ikke i tvivl om, at der er tale om et markant fald. Dertil kommer en anden afgørende forbedring, pointerer han.

-Nu får alle patienter på hospital og i almen praksis lavet en urintest og dyrkning inden en eventuel opstart på antibiotika. Det betyder, at vi kun får behandlet de patienter, der har et reelt behov, og at vi i meget større udstrækning benytter det rette præparat. Derud over fastholdes patientens egen læge som den primære behandler idet han eller hun har mulighed for at se svaret på de urindyrkninger, der sendes fra hospitalet. Det er en stor forbedring i forhold til tidligere.

Samme fremgangsmåde – ny patientgruppe

For Annette Randløv og Jens Henning Rasmussen er hele forløbet et bevis på, at man ikke skal være bange for at række ud over sektorgrænsen, og at interesserne på tværs af sundhedsvæsenet ofte er mere ens, end man måske umiddelbart forestiller sig.

-Vi oplevede en meget stor imødekommenhed og et ønske om at finde fælles fodslag fra 1813's side. På den baggrund håber jeg, at det her kan være starten på en proces, hvor vi på tværs af sundhedsvæsenet får skabt nogle endnu bedre og mere velfungerende løsninger.

-Faktisk er vi allerede i gang med at se på samme type problemstilling i forhold til borgere, der henvender sig til 1813 med mavesmerter, siger Jens Henning Rasmussen og peger på den nyskabelse, der har gjort det hele muligt.

1813-data gør mønstrene synlige

-Det nye er jo, at 1813 i modsætning til den gamle lægevagtordning, genererer og gemmer en masse meget værdifulde data. Det er f.eks. data, der fortæller, hvor mange borgerhenvendelser, der afsluttes med en henvisning til egen læge, og hvor mange der ender med en recept.

-Det betyder, at vi kan begynde at se nogle mønstre, som ikke var tydelige før, og at vi dermed får en indikation på, hvad der skal til for at skabe endnu bedre, og endnu mere sømfrie løsninger, siger Jens Henning Rasmussen.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor