Syge og bekymrede borgere, der har brug for sundhedsvæsenets hjælp, skal trygt kunne ringe til Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden. Og det kan man ifølge regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) også være. Men to nye meningitissager, hvor det i hvert fald det ene tilfælde tyder på, at 1813 skulle have rådgivet bedre og reageret hurtigere, får nu regionsrådsformanden til at sætte en ekstern undersøgelse i gang.
De to sager er fra januar og april 2017, og dermed fra før regionen satte gang i en større undersøgelse af, hvordan hospitaler og akutberedskab kan blive bedre til at opdage og behandle akutte sygdomme og meningitis i tide. Begge patienter overlevede i de to tilfælde, men sagerne kan bidrage til usikkerhed om de rådgivende læger på Akuttelefonen 1813. Det får nu regionsrådsformanden til at reagere:
"Vi skal alle kunne være trygge ved at ringe til 1813. Det er jeg selv. Men jeg synes, at de seneste dages kritik af akutberedskabet og ikke mindst to nye konkrete sager tilsammen skaber for meget usikkerhed. Derfor har vi brug for en ekstern undersøgelse af, om vi i dag har det rette kompetenceniveau hos de læger, som har den rådgivende funktion hos 1813, så de kan reagere hurtigt, når der er mistanke om meningitis. Det har jeg bedt min administration om, nu skal sættes i gang," siger Sophie Hæstorp Andersen.
Hun henviser til, at det bør være Styrelsen for Patientsikkerhed, der sidder for bordenden af en sådan undersøgelse.
Nye sager er ved at blive undersøgt
Akuttelefonen 1813 er gang med at undersøge de to nye sager.
"Det er to alvorlige sager, hvor både patienterne og deres pårørende har krav på at få afklaring. Vi er ved at undersøge sagerne, og derfor kan jeg ikke sige mere på nuværende tidspunkt – men for at skabe tryghed om 1813, synes jeg, at det er en god idé, at vi får lavet denne her undersøgelse. Også i lyset af de seneste dages kritik," siger Sophie Hæstorp Andersen.
Handlingsplaner skal hjælpe behandlingen af akutte medicinske sygdomme
Region Hovedstaden har på baggrund af blandt andet de tre ulykkelige meningitisdødsfald i januar 2016 og i 2017 lavet en stor tværgående regional analyse af meningitis. Analysen konkluderede, at der generelt er et behov for opkvalificering og viden om alvorlige akutte sygdomme. Det mundede ud i en række handleplaner, der skal implementeres på hospitaler og i akutberedskabet. Derfor har Regionsrådet også afsat 11,5 mio. kr. til arbejde med at blive bedre til at opdage og behandle akutte medicinske sygdomme, herunder meningitis.
"Vi har allerede lært rigtigt meget af de tragiske meningitissager og er nu bedre rustet til at opdage og behandle meningitis i hele organisationen. Ikke mindst takket være mange værdifulde input fra de pårørende. Men vi må også bare erkende, at vi mangler at få belyst den såkaldte bagstopperfunktion, altså den læge som rådgiver, når der opstår tvivl. Det skal vi have undersøgt, så vi som borgere kan være trygge ved akutsystem, ikke mindst når det handler om akutte sygdomme som meningitis."
Yderligere oplysninger
- Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88