Kapaciteten tilpasses løbende
Behovet for at skalere op eller ned, det vil sige oprette flere eller færre pladser til COVID-19-patienter, vurderes og besluttes løbende i regionens kriseledelse. Som grundlag for kriseledelsens vurdering udarbejdes dagligt en opdateret prognose, der viser udviklingen i smitte og indlæggelser.
Herudover deltager den regionale koordinator for intensivområdet i kriseledelsesmøder med jævne mellemrum. Endelig varsler Sundhedsstyrelsen regionerne, hvis smittespredningen pludselig er stigende.
Behovet for at skalere op eller ned afhænger ikke kun af, hvor mange patienter, der er indlagt med COVID-19. Det har også betydning, hvor mange patienter, der i øvrigt er indlagt. Hvis der fx er få øvrige patienter indlagt på intensiv, vil der kunne varetages COVID-19-patienter på nogle af de eksisterende intensivpladser, og behovet for at oprette ekstra intensivkapacitet vil være mindre.
Antallet af patienter indlagt med COVID-19 kan belaste hospitalerne uensartet afhængig af, hvordan smittetrykket udvikler sig i regionens kommuner og planområder. Der er derfor indgået aftaler for, hvordan hospitalerne hjælper hinanden, så der sikres en jævn stigningstakt på tværs af hospitalerne.
For almindelige isolationspladser gælder, at der sker udligning på tværs af hospitaler, når et eller flere hospitaler kommer over 85 pct. belægning på deres COVID-pladser inden for gældende skaleringstrin. Det sker gennem ændret visitation og eventuel overflytning af patienterne. Afdelingsledelserne fra akutmodtagelserne står for koordinationen heraf.
For intensivpladser gælder, at koordination sker via den regionale koordinator for intensivområdet og under hensyn til, hvor mange øvrige intensivpatienter hospitalerne har indlagt.