Region Hovedstaden har arbejdet målrettet med at forbedre regionens evne til at diagnosticere patienter med uafklarede medicinske sygdomme, herunder meningitis og meningokoksygdom, så hurtigt og korrekt som muligt siden 2017, hvor en stor tværgående analyse blev sat i gang.

Arbejdet resulterede i 15 konkrete handlinger formuleret i 10 handlingsplaner. Målet var at mindske tiden fra patientens første kontakt til sundhedsvæsenet til relevant behandling er påbegyndt, og dermed mindske risikoen for død.

Meningitis og meningokoksygdom kan være meget vanskelige diagnoser at stille. Af den grund er der iværksat mange tiltag og regionen er nået langt - dog uden at være i mål endnu.

Læs hele rapporten

Afrapportering fra den tværgående analyse af diagnosticering af meningitis og meningokoksygdom

Et langt sejt træk

"Arbejdet med at forbedre regionens indsats overfor meningitis er et langt træk på tværs af hele patientforløbet. Det er et arbejde, som både sundhedsprofessionelle, forbedringseksperter og de pårørende har bidraget til bl.a. i regi, at det nedsatte kerneårsagsanalyseteam. Flere af initiativerne fra teamet kommer en bredere patientgruppe til gavn, nemlig den diagnostisk uafklarede patient. Det er i den gruppe, vi har set flest utilsigtede hændelser omkring meningitis, og derfor her vi har sat ind for bedre at ruste os fremadrettet," siger Jonas Egebart, lægelig vicedirektør på Nordsjællands Hospital og formand for analysearbejdet.

Ivar G. Petersen, der er far til Hans, som døde af meningokoksygdom i 2017 har siddet med i regionens analyseteam:

"Som deltagende pårørende er vi stolte over at have været med til analysen, vi er taknemmelige for den dedikation alle deltagerne udviste og vi har på basis af resultaterne store håb om, at der er taget stærke skridt i kampen mod meningitis."

Har det gjort en forskel?

Det blev i analysen hurtigt klart, at så snart diagnosen meningitis blev stillet, kørte mange forløb godt og hurtigt. Problemerne lå i at stille diagnosen. Derved retter handlingerne sig ikke kun mod de - heldigvis få - patienter, der har meningitis eller meningokoksygdom. De virker overfor en langt større gruppe af diagnostisk uafklarede patienter.

Det var vigtigt for analyseteamet at kunne følge om forandringerne også blev forbedringer. Handlingsplan 1 blev derfor en hidtil uset fælles indikator for diagnosticeringstid af meningitispatienter. Der er tale om en så sjælden sygdom (ca. 50 patienter årligt), at det endnu er begrænset, hvor sikkert vi kan konkludere på resultaterne.

Det ser dog ud til, at der er markant flere, der bliver sat hurtigt i relevant antibiotisk behandling i 2017 og 2018 sammenlignet med 2016. Samtidig er vi klar over, at de fleste af Region Hovedstadens tiltag til forbedringer på området først er trådt i kraft efter 2018. Desværre er der endnu ikke data for 2019 grundet manglende data fra LPR3, men vi følger udviklingen i de kommende år.

Vi skal fortsat lære af vores fejl

Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden understreger, at en anerkendende læringskultur er essentiel i arbejdet med at forbedre patientsikkerheden.

"Vi har derfor de seneste år implementeret flere tiltag på alle vores hospitaler. Det er væsentligt, at ledelserne går forrest med en god og anerkendende læringskultur, men kultur ændres ikke fra dag til dag. Det er vigtigt, at vi fortsat arbejder videre på at lære af vores fejl. Men det forudsætter en tillidsfuld og tryg tilgang, hvor vi åbent kan tale om utilsigtede fejl uden at frygte sanktioner. Det skal være trygt for den enkelte medarbejder at tale om fejl og utilsigtede hændelser – det er hele fundamentet for at kunne arbejde med patientsikkerhed og læring.

Konkret har Regionens hospitaler og virksomheder arbejdet med følgende tiltag:

1. Måling af tid til behandling: Vi har undersøgt, hvor lang tid der går fra patienter med meningitis eller meningokoksygdom ankommer på vores hospitaler til de får første dosis antibiotika.
2. Samarbejde om akutte patienter og flow: Herlev hospital har arbejdet med at forbedre samarbejde omkring akutte medicinske patienter, udarbejdet flow-kurser og arbejdet med den lokale kultur omkring håndtering af fejl.
3. Simulationsundervisning: Vi har udviklet et simulationskursus, der træner personale i akutmodtagelser og børnemodtagelser i samarbejde og kommunikation omkring den medicinske patient med uafklaret sygdom.
4. Tilkald af Mobilt Akut Team: Vi har indført, at de Mobile Akut Teams (MAT) på hospitalerne kan tilkaldes på baggrund af patienters eller pårørendes bekymring. Derved kommer deres bekymring til at stå på lige fod med øvrige tilkaldekriterier som eksempelvis personalets bekymring eller unormale vitale værdier som blodtryk, puls og temperatur. Det er vigtigt for Region Hovedstaden at understrege, at patientens og pårørendes bekymring skal medtages i den kliniske vurdering af patienten.
5. Patienter og pårørendes viden: Vi vil gerne understøtte, at patienter og pårørendes viden bliver inddraget fast når patienter udredes. Derfor er der blevet indført et fast punkt i Sundhedsplatform, der omhandler dette.  
6. Prøvetagning: Vi har indført, at patienter ikke bliver sendt hjem før resultatet af deres akutte blodprøver kendes. Der er formuleret en ny vejledning, der understreger dette. Desuden har regionen indkøbt apparater til akutmodtagelserne, der hurtigt kan af- eller bekræfte om en patient har influenza, hvilket kan være en stor hjælp, da meningitis og meningokok kan ligne influenza. Metoden kaldes mikrobiologisk Point of Care Testing (POCT).
7. Genhenvendelse: Det skal være tydeligt, hvor og hvordan nyligt udskrevne medicinske patienter kan genhenvende sig, hvis de oplever forværring. I den forbindelse er det blevet indført at personalet i Akutbredskabet har fået læse-adgang til Sundhedsplatformen, så tidligere forløb og indlæggelser kan ses og inddrages i vurderingen. Der er også blevet udarbejdet prototyper til et såkaldt genhenvendelseskort. Kortene har været testet på Amager Hvidovre og Bispebjerg Hospital.
8. Udredning (lumbalpunktur): Analysen klarlagde, at det kan være forbundet med stor usikkerhed blandt personalet at foretage lumbalpunktur. Det er blevet indført at alle akuthospitalerne fremadrettet kan tilbyde undervisning og certificering af læger i at udføre lumbalpunktur. Vejledningen omkring udredning af meningitis er også blevet opdateret – blandt andet er det blevet tydeliggjort, hvornår man skal give antibiotika og at man i nogle situationer kan give det inden der bliver foretaget lumbalpunktur.
9. E-læring: Vi har udviklet to e-lærings programmer, der forhåbentlig kan hjælpe til at man som sundhedsperson kan genkende de relativt sjældne sygdomme hos henholdsvis børn og voksne. Kurset kan findes her.
10. National vidensdeling: Udfordringen med at diagnosticere disse sygdomme findes ikke kun i Region Hovedstaden – problemstillingen findes i hele landet og er også kendt internationalt. Derfor har vi gjort meget ud af at dele vores viden og de konkrete handlinger med de øvrige regioner.

Læringskultur

Meningitisanalysen gav også anledning til, at læringskulturen mere overordnet i Region Hovedstaden blev analyseret - og hvilken kultur vi har for at italesætte fejl.

Læs mere om arbejdet