Myndigheder: Alle skal have lige adgang til hjælp


Region Hovedstadens Akutberedskab, Københavns Brandvæsen og Rigspolitiet går nu i tættere dialog om borgernes adgang til 112.
Der må ikke herske tvivl om, at der er lighed for alle borgere, lyder meldingen.

Tager tvivl alvorligt

Alle borgere har ret til lighed i sundhed og lige adgang til akuthjælp. Sådan er det heldigvis også i dag. Men hvis borgerne kommer i tvivl, sådan som nogle medier fremstiller det, tager de ansvarlige myndigheder det alvorligt.

Tættere dialog mellem myndigheder

Derfor vil Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen og Region Hovedstadens Akutberedskab nu gå i tættere dialog med hinanden og borgerne for at sikre, at alle, herunder især socialt udsatte borgere, også fremover kan være trygge ved at ringe til Alarm 112.

Inviterer til møde

De tre instanser, som alle modtager og behandleropkald på Alarm 112, vil nu invitere til et fælles møde med bl.a. repræsentanter for de hjemløse og værestederne. Formålet er at se på, hvordan man i fællesskab kan skabe mere tryghed hos borgere og hjemløse om alarm og akutberedskabet i hovedstadsregionen.
 

En væsentlig del af arbejdet

”Kontakten til de svage og udsatte borgere er en væsentlig del af vores arbejde. Derfor er vi også allerede i dag meget opmærksomme på at nå ud til disse borgere, når de har brug for hjælp, og vi vurderer, at der f.eks. er behov for udrykning med ambulance”, siger direktøren for Akutberedskabet i Region Hovedstaden, Freddy Lippert.


Kritik gør indtryk

Steen Herlev Larsen fra Rigspolitiet understreger, at den seneste tid debat om hjemløse i pressen viser, at der kan være behov for at se på yderligere løsninger i fællesskab.

”For os handler det om at skabe tryghed for borgerne i al almindelighed, og når der opstår usikkerhed om trygheden, så handler myndighederne naturligvis på det med det samme,” siger Steen Herlev Larsen fra Rigspolitiet.

Meget opmærksomme på udsatte borgere

Også Københavns Brandvæsen understreger, at kritikken fra borgerne gør indtryk:

”Vi ønsker, at alle borgere skal opleve, at de bliver behandlet lige, og vi er meget  opmærksomme på, at udsatte borgere får den hjælp de har behov for. Men når der opstår kritik fra de hjemløse, eller andre, så tager vi det naturligvis alvorligt”, siger Jens Larsen, chef for Alarmcentralen Storkøbenhavn.

FAKTA


Det sker, når du spørger efter en ambulance på Alarm 112*


  1. Du ringer til 112 og Alarmcentralen tager telefonen

    I Danmark er der tre alarmcentraler: 112-opkald fra hovedstadsregionen besvares af alarmcentralen i København, som bemandes af Københavns Brandvæsen. Landets to øvrige alarmcentraler, som bemandes af politiet, ligger i henholdsvis Aarhus og Slagelse. Alarmcentralerne i Aarhus og Slagelse besvarer kald fra resten af landet, samt overløb fra
    alarmcentralen i København.

  2. Alarmcentralen vurderer opkaldet

    Det er alarmcentralens opgave at stedfæste adressen for alle opkald og vurdere, om det vedrører politi, brand eller sygdom eller tilskadekomst. Hvis det sidstnævnte er tilfældet, sender Alarmcentralen opkaldet videre til sundhedsfagligt personale.

  3. Du får beskeden: Jeg stiller dig videre til en sundhedsfaglig person, og politiets alarmcentraler indkobler nu en sundhedsperson i samtalen

    Ringer du f.eks. i hovedstadsregionen kommer du nu til at tale med Region Hovedstadens Akutberedskab. Her vil man via spørgsmål fra en spørgemanual afklare, hvilken assistance du har behov for – og hvor meget det haster.

  4. Du får et tilbud fra sundhedspersonalet

    Sundhedspersonalet sender ambulancer eller lægebiler af sted, hvis de vurderer, at du har behov for akut hjælp. Afhængig af situationens alvor kan du også blive henvist til en akutmodtagelse- eller akutklinik på et hospital, til hjemmebesøg ved læge, til din egen læge eller det kan være du får råd om hjælp til selvhjælp.*

    120.000 ture i hovedstadsregionen

    Er der tale om en ambulance skelner personalet på akutberedskabet mellem ambulancer med udrykning (kørsel A), som sendes til livs- eller førlighedstruende patienter, og ambulancer uden udrykning (kørsel B), som sendes til akutte opgaver, hvor der dog ikke umiddelbart er risiko for liv eller førlighed. I hovedstadsregionen alene sendes der årligt ca. 120.000 ambulancer ud på akutte ture.

    Forskning i adgangen til 112

    I Region Hovedstadens Akutberedskab gennemføres i øjeblikket et ph.d. forskningsprojekt, hvor formålet netop er at undersøge borgeres adgang til hjælp via 112, herunder barrierer for at ringe og at få hjælp.

    * Eksemplet tager udgangspunkt i et opkald til Alarm 112 foretaget i hovedstadsregionen.

Yderligere oplysninger

  • Region Hovedstadens pressevagt, tlf. 70 20 95 88
  • Københavns Brandvæsen, vagthavende operationschef, tlf. 24 29 75 03
  • Carsten Andersen, kommunikationsrådgiver, Rigspolitiet, 45 15 20 31
Redaktør