Danmark er ikke gearet til fremtidens klima og vandmængder, og arbejdet med
klimatilpasning står derfor overfor store udfordringer. Senest har stormene Malik og Nora udfordret diger og kystsikring rundt om i landet og på ny sat gang i debatten. Og med god grund for skaderne efter oversvømmelser koster samfundet og borgerne dyrt. Alene i hovedstadsområdet vurderes det, at skader fra oversvømmelser kan løbe op i over 20 milliarder kroner.
- Med projektet Klimatilpasning på tværs har vi arbejdet for at skabe ny viden om de udfordringer, der bremser samarbejdet om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser. Og ved at holde konferencen på Christiansborg håber vi også at formidle projektets viden videre til regeringen, der i denne tid udarbejder en national klimatilpasningsplan, siger tidligere formand for Miljø- og klimaudvalget, Kim Rockhill (S).
”Klimatilpasning på tværs”
Det er Region Hovedstaden, der har taget initiativet til projektet ”Klimatilpasning på tværs”, der er et partnerskab mellem en lang række aktører. Projektet har kørt i to år, og dets hovedformål er at arbejde for helhedsorienterede klimatilpasningsløsninger på tværs af kommunegrænser. Det er nødvendigt, for vi ved, at der i de kommende år skal
investeres massivt i løsninger, hvor vi tilpasser os klimaforandringer.
National klimatilpasningsplan
Regeringen forventes indenfor den nærmeste fremtid at indlede forhandlinger om en national klimatilpasningsplan, og konferencen er også tænkt som et indspark til det arbejde.
Se første del af konferencen her:
Se anden del af konferencen her: