Status: Patientsikkerhed i Sundhedsplatformen

Der har i september ikke været fremkommet patientskader af alvorlig karakter, som kan relateres direkte til Sundhedsplatformen.​​ Det kan man læse af seneste status til Styrelsen for Patientsikkerhed.​​​

Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker en månedlig status på implementeringen af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital, herunder særligt fokus på fejlretninger i systemet med betydning for patientsikkerheden. Styrelsen ønsker ligeledes løbende at blive orienteret om patientskader af betydelig karakter, som kan sættes i forbindelse med Sundhedsplatformen.



Styrelsen har derudover i brev af 14. september udbedt sig uddybende status om regionens forberedelser til Go Live på Rigshospitalet inkl. Glostrup-matriklen. Efter aftale med Styrelsen eftersendes denne uddybning senest den 14. oktober. Heri vil indgå status vedrørende kritiske udfordringer og løsninger herpå.

Denne statusrapport afrapporterer fejlrettelser i Sundhedsplatformen for september måned. Der har i denne periode ikke været rapporteret patientskader af alvorlig karakter, som kan relateres direkte til Sundhedsplatformen.

Optimering

Ledelserne på Herlev og Gentofte Hospital og i programmet bag Sundhedsplatformen arbejder tæt sammen, og har nedsat et særligt optimeringsteam af dedikerede ressourcer fra programmet, it-afdelingen i Region Hovedstaden (CIMT) og hospitalet. Dette team fokuserer på de tilbageværende fejlrettelser samt på at optimere anvendelsen af systemet, mens den øvrige del af programmet fokuserer på Rigshospitalets implementering. Programmets optimeringsteam undersøger henvendelser om fejl eller uhensigtsmæssigheder for enten at rette fejl eller hjælpe personalet med at anvende systemet. Optimeringsteamet har desuden været på besøg i udvalgte afdelinger for at validere særligt væsentlige arbejdsgange.

De væsentligste udfordringer på Herlev og Gentofte Hospital er i øjeblikket:

  • De nye arbejdsgange omkring medicinering og brug af det Fælles Medicinkort (FMK)
  • Klinikerens nye opgaver med at foretage kodning af ydelser og forløb
  • Nogle særligt vanskelige eller uhensigtsmæssige arbejdsgange i den nye opsætning, som analyseres nærmere.


    Der er foretaget følgende større fejlrettelser siden sidste rapportering:

Medicinering og brug af Fælles Medicinkort 

I september er der foretaget endnu en teknisk forbedring af hastigheden på integrationen mellem Fælles Medicinkort og Sundhedsplatformen, som betyder, at slutbrugere ikke længere burde opleve problemer med svartiden ved brug af Fælles Medicinkort. Programmet bag Sundhedsplatformen har efter opdateringen foretaget målinger og fulgt adskillige læger i deres arbejde og kan konstatere, at systemet fungerer efter hensigten. 

 På FMK-området er der derudover rettet en fejl, som i nogle tilfælde betød, at der blev skabt dobbeltordinationer i Sundhedsplatformen, når lægen trykkede flere gange på samme knap. Dobbeltordinationen blev ikke overført til Fælles Medicinkort, og fejlen blev rettet efter få dage. Der er ikke registreret patientskade på baggrund af fejlen.  
 Prøver, undersøgelser og prøvesvar
Der arbejdes fortsat på at udbedre fejl, der i nogle tilfælde opstår ved bestilling af blodprøver direkte fra Sundhedsplatformen. 

Fejlene betyder i øjeblikket at nogle bestillinger ikke går igennem fra Sundhedsplatformen til blodprøvesystemet. Disse bestillinger identificeres og opsamles dagligt af it-medarbejdere og de relevante afdelinger adviseres herom, mhp. at bestillingen i stedet foretages direkte i blodprøvesystemet. 

Akutte prøver bestilles, som tidligere, altid både elektronisk og via telefon, så fejlene påvirker ikke akut nødvendige blodprøvebestillinger.

 Udbedringen af disse fejl er mere kompleks end andre da det forudsætter fejlrettelser i andre systemer end Sundhedsplatformen, herunder CSC's blodprøvesystem.  Sundhedsplatformen er i tæt dialog med alle relevante eksterne parter, der skal bidrage med udbedringen af fejlene og følger fremdriften tæt. 

Kodning og afregning

Der arbejdes på en række forskellige udfordringer med at sikre, at de rette koder registreres for patientens behandlinger/ydelser og forløb, da dette ikke sker i fuldt omfang på nuværende tidspunkt.  Dette håndteres ved yderligere undervisning og manualer. Derudover er der iværksat en lokal indsats på hospitalet, benævnt 'Registrering i Hus'- som gennemgår alle afdelingers registreringer med henblik på at rette op på manglerne. Indsatsen inkluderer både konkret fejlrettelse og ledelsesmæssig fokusering på kodeopgaven.

En af de tekniske udfordringer vedrører afregningen for røntgenydelser, som kræver, at registreringer sendes fra det selvstændige røntgensystem til Sundhedsplatformen. Den manglende integration fra røntgensystemet var en planlagt forsinkelse, hvorfor alle koder er opsamlet siden Go Live og afsendes fra røntgensystemet, når integrationen idriftsættes forud for Rigshospitalets implementering. Herefter kan afregningen for røntgenydelser foretages via Landspatientregisteret.

Foruden denne tekniske rettelse arbejdes der på tekniske optimeringer af systemet, som skal lette kodningen og skabe færre kodningsfejl. De mest presserende rettelser foretages inden Go Live på Rigshospitalet. Derefter følger de øvrige justeringer

Overlevering af information og dokumentation 

I den seneste måned er der blevet optimeret på den digitale kommunikation med kommuner og praktiserende læger i de situationer, hvor en patient dør under hospitalsindlæggelsen. Løsningen testes i øjeblikket, og det forventes, at Sundhedsplatformen i løbet af oktober automatisk vil afsende en advisering til kommune og praktiserende læger om dødsfald.

Der har desuden været dialog med praktiserende læger om at afkorte den autogenererede epikrise, hvilket kun afventer opsætning og test - og dermed forventes implementeret i slutningen af oktober. Epikrisene er udarbejdet efter nationale retningslinjer, men er fundet for omfattende i praksis. Justeringerne er derfor optimeringsarbejde og ikke kritisk for Go Live på Rigshospitalet.
Redaktør