To nye forskningssamarbejder bygger bro mellem universiteter og hospitaler

​Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) lancerer to nye forskningssamarbejder, der skal forbedre behandling til patienter med misdannelser i kønsorganer og urinveje samt sikre afgørende overvågning af patienter med lidelser i hjerne- og nervesystem. De nye Clinical Academic Groups (CAGs) er netop blevet politisk godkendt og kan dermed begynde deres samarbejde på tværs af universiteter og hospitaler og bidrage til, at resultaterne af ny translationel forskning hurtigere finder vej til patienterne. 

Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Region Sjælland og Region Hovedstaden har en fælles vision for bedre forebyggelse, mere præcise diagnoser og en effektiv behandling af patienter. Det er nemlig formålet med en CAG, der er et tværgående samarbejde mellem forskere og klinikere fra universiteter og hospitaler. 

Nu føjes to nye CAGs til GCHSP-partnerskabet og samler klinik, forskning, uddannelse og kompetenceudvikling inden for sygdomme i kønsorganer og urinveje samt lidelser i hjerne- og nervesystem.

”Siden 2017 har vi etableret 18 stærke forskningssamarbejder. De har bidraget med vigtig forskning og styrket samarbejdet på flere niveauer på tværs af vores sundhedsvidenskabelige og sundhedsteknologiske organisationer. Disse projekter er kun blevet til, fordi forskerne har fundet sammen i CAG-samarbejder. Det er yderst glædeligt og det bekræfter os i, at patienterne vil få gavn af indsatsen i forskningsgrupperne. Jeg glæder mig til at følge de to nye CAGs og jeg er sikker på, at også de vil bidrage til, at vi hurtigere kan udvikle og implementere behandlinger til gavn for patienterne”, siger direktør for GCHSP Per Jørgensen.

De nye CAGs vil grundet COVID-situationen først præsentere deres CAG-samarbejder i efteråret 2021 ved en lanceringsevent. Her vil de sammen med de fire CAGs, der blev udnævnt sidste år dele deres vision for fremtidens forskning og behandling.


Kort om de to nye CAGs

Hjælp til uønsket barnløshed og bedre livskvalitet for patienter med misdannelser i kønsorganer og urinveje

Infertilitet er et voksende problem i Danmark såvel som i andre lande og WHO skønner, at mere end 48 millioner par og 186 millioner individer lever med infertilitet globalt. Misdannelser af urogenitale organer som f.eks. kønsorganer og heraf manglende evne til at få børn kan have stor betydning for den enkeltes identitet og er psykologisk traumatisk for unge mænd og kvinder, der ønsker at få biologiske børn. Udover medfødte misdannelser kan også kemoterapi og stråling i forbindelse med behandling af kræftsygdomme føre til infertilitet. Omkring 23-30 % af de overlevende efter kræft i barndommen bliver permanent ufrugtbare. De urogenitale misdannelserne kan ligeledes ramme blære og urinveje og medføre ufrivillig vandladning, urinvejsinfektioner og nyresvigt. 
 
Professor Magdalena Fossum fra Rigshospitalet og professor Eva Hoffmann fra Københavns Universitet har sat sig for at forbedre livkvalitet og overlevelse for patienter med misdannelser i kønsorganer og urinveje. Ved at anvende nye kirurgiske metoder og teknikker for fremstilling af kunstige organer, vævsrekonstruktion og stamcelleterapi vil de styrke behandling til patienter, som lever med barnløshed, alvorlige sygdomskomplikationer og gentagne kirurgiske indgreb på grund af medfødte eller tilkomne urogenitale misdannelser.

Datadrevet viden via eDevices skal sikre bedre forebyggelse og behandling af neurologiske sygdomme

Neurologiske sygdomme står for ca. 12 procent af de danske sundhedsudgifter og udgør en femtedel af den samlede sygdomsbyrde. Antallet af patienter med neurologiske sygdomme stiger i takt med en voksende aldrende befolkning, flere mennesker med livstilssygdomme og multisyge patienter. De fleste patienter med neurologiske sygdomme har kognitive udfordringer også i det tidlige forløb af deres sygdom, som kan betyde, at patienten ikke selv kan reagere på sygdommen. F.eks. kan symptomer på epileptiske anfald ske, uden at patienten bemærker det og resultere i, at patienten ikke rettidigt eller slet ikke modtager den rette behandling. Tidligere sygdomsgenkendelse og forebyggende medicin vil forbedre de neurologiske patienternes livskvalitet med mulighed for at arbejde og indgå i sociale relationer.
Professor Troels Wesenberg Kjær fra Sjællands Universitetshospital, Roskilde og lektor Henriette Langstrup fra Københavns Universitet tager hjerne- og teknologiforskning til det næste niveau. Med deres CAG præsenterer de et tværvidenskabeligt forskningssamarbejde inden for neurologiske sygdomsområder som epilepsi, syns-, høre- og følehandicap samt rehabilitering. Sammen skal de forbedre diagnose og behandling af patienter med neurologiske sygdomme ved at styrke den digitale patientovervågning, der er teknisk avanceret, meningsfuld for klinikere og patienter og etisk bæredygtig. Ved hjælp af bærbare eller implanterede eDevices i klinikken og i patientens hverdag, BIG DATA og kunstig intelligens vil de indsamle og analysere viden om kroppens neurologiske funktioner med henblik på at forudsige sygdomsudvikling og tilbyde hurtigere og bedre behandling.

Om Greater Copenhagen Health Science Partners

Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Region Hovedstaden og Region Sjælland. Samarbejdet handler om at fremme sundhedsvidenskaben og om at styrke forskningens effekt på den kliniske praksis til gavn for patienterne. Det gør GCHSP ved at styrke samarbejdsmulighederne mellem klinisk forskning og grundforskning. 
Værdien af at bringe forskere sammen på tværs af hospitaler og universiteter er, at de lærer af hinanden og skaber nye videnskabelige resultater, som hurtigere fører til nye og bedre behandlinger til patienterne. 
De første CAGs blev udnævnt i juni 2017 og i dag tæller GCHSP-samarbejdet 18 CAGs.
Samarbejdet giver mulighed for at styrke basal, translationel og klinisk forskning, innovation og klinisk udvikling i Greater Copenhagen. I fællesskab kan de fire partnerorganisationer understøtte større projekter og prioriteringer inden for sundhedsforskning og dermed fremme sundheden for patienter og borgere i Danmark.
Redaktør