Digitale indkaldelser til undersøgelse og behandling

Hospitaler og psykiatriske hospitaler i Region Hovedstaden sender indkaldelser til undersøgelse og behandling digitalt.
Hvis du er over 15 år - og ikke er blevet fritaget - modtager du Digital Post fra det offentlige. Husk at tjekke for indkaldelser på borger.dk eller e-boks.dk.

Du kan se den samme post fra det offentlige på både e-boks.dk og borger.dk, hvor du logger på med dit NemID.

Børn og unge

Børn under 15 år bliver ikke indkaldt digitalt. Heller ikke gennem forældrenes digitale postkasse. De vil fortsat få indkaldelsen som almindelig post.

Unge over 15 bliver indkaldt digitalt.

De psykiatriske centre sender desuden papir-indkaldelse til forældre til unge mellem 15 og 18 år, for at orientere om at den unge er blevet indkaldt digitalt.

Bliv mindet om ny post på sms eller e-mail

På borger.dk eller e-boks.dk kan du opgive mobilnummer og email-adresse og på den måde få en påmindelse, hver gang du modtager en digital indkaldelse og anden post fra det offentlige.

Tjek to postkasser

Det er ikke al post fra det offentlige, der bliver sendt digitalt. Du skal derfor stadig tjekke din papirpost.

Digital Post er for dem, der kan

Hvis du ikke kan modtage posten digitalt, kan du blive fritaget i Borgerservice.

Du skal være opmærksom på, at hvis du fik en midlertidig fritagelse i perioden 1. marts 2014 til 31. december 2014, udløber fritagelsen 1. november 2016. Du vil modtage et papirbrev med posten, som fortæller dig hvad du skal gøre i den forbindelse.

Hjælp til Digital Post

borger.dk/digitalpost kan du finde information om

  • hvordan du kan blive fritaget
  • hvordan du kan blive mindet om ny post på email og sms

  • hvordan du giver en pårørende læseadgang til din digitale post

  •  

Hvis du har svært ved det digitale, kan du få hjælp Borgerservice i din kommune eller på dit lokale bibliotek. 

Ring 82 30 32 30, ​hvis du har brug for hjælp til det tekniske. Eksempelvis, hvis du ikke kan åbne din indkaldelse eller dine bilag på borger.dk eller e-boks.dk

Hvis du ikke har NemID

Du kan bestille NemID på www.nemid.nu eller i Borgerservice i din kommune. Har du brug for at tjekke din digitale post straks, kan Borgerservice give dig et NemID med det samme, hvis du møder op. Der kan gå nogle dage, hvis du bestiller på www.nemid.nu

 

Redaktør