Bevægelighed: Ved fingerskader skal du undersøge, om du kan bevæge og bruge dine fingre normalt umiddelbart efter. Kan du skrive med en kuglepen og drikke vand fra en kop, så er det gode tegn, som mindsker sandsynligheden for, at der er tale om et knoglebrud.
Forstuvning:
Din bevægelighed af håndled og fingre vil ved en forstuvning typisk være let nedsat umiddelbart efter tilskadekomsten, men de efterfølgende timer vil bevægeligheden blive yderligere begrænset.
Gode råd
- Tag smertestillende medicin: Tag paracetamol og evt. ibuprofen, så længe du har ondt.
- Se sitautionen an: Skader kan ofte ses an natten over. Ved mindre brud eller skader har det ingen betydning for din behandling. Samtidig er ventetiden i skadestuen væsentligt kortere om morgenen.
- Aflast området: Påbegynd hurtigt aflastning og afkøling af skaden og følg herefter principperne for førstehjælp til skader.
Ring til din egen læge kl. 8-16, hvis du:
- Har nedsat funktion i fingrene.
- Har betydeligt nedsat funktion, umiddelbart efter du er kommet til skade.
- Får kraftig og hurtig hævelse, lige efter du er kommet til skade.
- Har et mindre barn, som ikke vil bruge hånden eller fingrene.
- Har mistanke om knoglebrud, overrevne sener, større sår, eller hvis du har fejlstilling af hånd eller fingre.
Uden for lægens åbningstid kan du kontakte Akuttelefonen 1813.
Bestil et opkald fra 1813 her.
Du kan også bestille et opkald fra Akuttelefonen ved at sende en sms til 1813 med teksten "Opkald". Skriv ikke navn, CPR-nummer eller oplysninger om sygdom eller skade. Du får en SMS-bekræftelse og bliver ringet op, når det er din tur i køen.
Ring 1-1-2, hvis du:
- Har kraftige smerter, betydelig fejlstilling af håndleddet og eventuelle føleforstyrrelser.
- Har åbent brud (knoglen er synlig igennem huden).