Gode råd
- Vær åben om dine bekymringer: Del dine tanker og følelser med en partner, ven eller familiemedlem.
- Tal med andre forældre: Deltag i mødregrupper eller andre netværk for forældre og del erfaringer med andre i samme situation.
- Få slappet af: Prioritér søvn og hvile, når det er muligt.
- Tag evt. pauser: Tag imod hjælp til pasning af barnet, så du kan få en pause.
- Undgå alkohol og andre rusmidler.
- Motionér: Gå en tur eller lav let motion, hvis det er muligt.
- Acceptér den nye situation: Det er en stor omvæltning at blive mor.
- Stil ikke for store krav: Sæt realistiske forventninger til dig selv og undgå at være perfektionistisk.
Ring til din egen læge kl. 8-16, hvis du:
- Har negative følelser over for dit barn, såsom irritation, vrede eller manglende interesse.
- Har tanker om at skade dig selv eller dit barn.
- Har overvældende angst eller panikanfald, der påvirker din evne til at tage vare på dig selv eller dit barn.
Uden for lægens åbningstid kan du kontakte Akuttelefonen 1813.
Bestil et opkald fra 1813 her.
Du kan også bestille et opkald fra Akuttelefonen ved at sende en sms til 1813 med teksten "Opkald". Skriv ikke navn, CPR-nummer eller oplysninger om sygdom eller skade. Du får en SMS-bekræftelse og bliver ringet op, når det er din tur i køen.
Ring 1-1-2, hvis du:
- Har hallucinationer eller vrangforestillinger.
- Oplever forvirring, desorientering eller påvirket bevidsthed.
- Har akutte tanker om selvmord eller planer om at skade dig selv eller andre.