Gode råd
- Forsøg at berolige barnet: Vug barnet, hold det tæt eller syng for det.
- Tjek de grundlæggende behov: Er barnet sultent, træt eller har brug for en ren ble?
- Observér mønstre: Notér, hvornår og hvor længe barnet græder.
- Giv tid: Nogle gange kan barnet være uroligt uden en specifik årsag.
- Undgå at give medicin uden lægens anvisning.
- Søg råd: Tal evt. med sundhedsplejersken om dine observationer.
Ring til din egen læge kl. 8-16, hvis:
Utrøstelig gråd:
- Barnet græder vedvarende og kan ikke trøstes trods amning, vugning, kontakt til mor eller far.
Ændret adfærd:
- Barnet virker smerteplaget, krummer sig sammen eller spænder op.
- Der er ændringer i barnets spise- eller sovemønstre.
Andre symptomer:
- Barnet har feber på 38 grader eller mere.
- Barnet har opkastning, diarré eller udslæt.
Uden for lægens åbningstid kan du kontakte Akuttelefonen 1813.
Bestil et opkald fra 1813 her.
Du kan også bestille et opkald fra Akuttelefonen ved at sende en sms til 1813 med teksten "Opkald". Skriv ikke navn, CPR-nummer eller oplysninger om sygdom eller skade. Du får en SMS-bekræftelse og bliver ringet op, når det er din tur i køen.