Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​

Feber

​Du har feber, når din kropstemperatur er over 38°C (målt i endetarmen). De fleste sygdomme med feber er harmløse og går over af sig selv, fx forkølelser og andre virussygdomme. Det er dog vigtigt, at du mærker efter, hvordan du har det, og om du har andre symptomer som vejrtrækningsbesvær, nakkestivhed eller er udtalt sløv og medtaget. 

​​Gode råd

  • Tilstand: Feber er ikke i sig selv grund til at kontakte en læge. Det afhænger af, hvordan du har det.
  • Medicin kan lindre: Febernedsættende medicin kan anvendes (paracetamol eller ibuprofen).
  • Vær opmærksom på​​ udslæt: Vær særligt opmærksom på udslæt i form af små røde eller violette blodudtrædninger af 1-3 mm størrelse, som ikke forsvinder, når man trykker på dem med et glas.

Ring til din egen læge kl. 8-16, hvis du:​

  • ​Har feber over 40°C, selvom du har taget febernedsættende medicin.
  • Har haft feber i mere end 3 dage og har forværring i dine symptomer. 
  • Har påvirket almen tilstand, eller du ​er bekymret.​
Uden for lægens åbningstid kan du kontakte Akuttelefonen 1813. 

Bestil et opkald fra 1813 her.​

Du kan også bestille et opkald fra Akuttelefonen ved at sende en sms til 1813 med teksten "Opkald". Skriv ikke navn, CPR-nummer eller oplysninger om sygdom eller skade. Du får en SMS-bekræftelse og bliver ringet op, når det er din tur i køen.​​

Ring 1-1-2, hvis du:

  • Får udtalt vejrtrækningsbesvær eller smerter i brystet.
  • Har feber og akut påvirket almentilstand i form af forvirring, slaphed, sløvhed eller bevidstløshed.
  • Har feber og nakkestivhed eller små rød/violette blødninger i huden.



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden