Sundhedsplatformen - én samlet patientjournal

​Sundhedsplatformen samler informationer om patienten i én elektronisk journal. Det skaber overblik for patienter og personale og øger patientsikkerheden.

Nødvendig modernisering – gearet til fremtiden

Et kludetæppe af it-systemer, der ikke var forbundet med hinanden, og hvor de enkelte faggrupper arbejdede i adskilte systemer. Det var hospitalernes virkelighed før Sundhedsplatformen. Medarbejderne var frustrerede over forældede og langsomme it-systemer, der jævnligt gik ned. Personalet skulle logge ind i flere systemer og notere de samme oplysninger flere steder. Det var svært at få overblik, og data var ofte for gamle eller gemt i en form, så de var svære at finde eller dele. Sundhedsplatformen er derfor svaret på et udbredt ønske om et stabilt og sammenhængende it-system med tidstro data.

Samfundsudviklingen gør sammenhængende it-systemer til en absolut nødvendighed. Ligesom fx politi, forsvar og banker skal hospitaler kunne kommunikere hurtigt og sikkert digitalt på kryds og tværs. Sundhedsvæsenet bliver mere og mere komplekst, og stadigt flere specialister involveres i behandlingen, så behovet for overblik og koordinering vokser. Borgerne forventer god og hurtig behandling og færrest mulige fejl. En moderne patientjournal skal holde styr på kvaliteten og sikre, at sundhedsvæsnets resurser bruges bedst muligt. Sundhedsplatformen skal geare hospitalerne til nutidens digitale krav.

Største it-projekt i sundhedsvæsenet

De første hospitaler tog Sundhedsplatformen i brug i maj 2016. Det har været en hård opstart, for personalet skal kæmpe med teknikken, indarbejde nye arbejdsgange og sikre, at patienterne får en god behandling – personalet yder en ekstraordinær indsats. Der er tale om Danmarks største og mest komplekse sundheds-it-projekt, så tekniske fejl, uforudsete problemer og gener kan ikke undgås trods grundig forberedelse. Der arbejdes stadig på at gøre det nemmere for læger og sekretærer at registrere patientdata. Det har også været sværere end forventet at få Sundhedsplatformen til at tale sammen med nationale it-systemer – eksempelvis Det Fælles Medicinkort og kvalitetsdatabaserne. Arbejdet med at videreudvikle systemet vil fortsætte i de kommende år, og mulighederne for at udvikle og udbygge systemet gør Sundhedsplatformen til en fremtidssikret løsning.

Sundhedsplatformen skal geare hospitalerne til fremtidens digitale krav, hvor hospitaler, kommuner og praktiserende læger arbejder tættere sammen, og hvor fx kunstig intelligens, big data og behandling i hjemmet spiller en markant større rolle.

Svær start, fremskridt – og vejen til bedre behandling

Sundhedsplatformen er et stort og fundamentalt anderledes system, så arbejdet går langsommere i starten. Nogle ambulatorier behandler færre patienter end tidligere, men antallet af indlæggelser og operationer er tilbage på normalt niveau. Mange læger oplever, at deres arbejde tager længere tid, mens andre nu ser fordele. Sygeplejerskerne har fået håndholdte computere, der sparer tid og øger kvaliteten. Når sygeplejerskerne går rundt hos patienterne, kan de ved hjælp af de håndholdte computere straks svare på patientspørgsmål og registrere data om fx smerter og medicin. Før skulle de bagefter gå ind på kontoret, logge sig ind på computeren og overføre oplysninger fra håndskrevne papirlapper.

Fra maj 2016 til maj 2017 blev alle hovedstadsregionens hospitaler koblet på Sundhedsplatformen, og det har vist sig, at systemet er hurtigt og stabilt – det går ikke ned som de gamle systemer. Sundhedsplatformen betyder også, at lægernes diagnoser og observationer hurtigere indarbejdes i journalen. Førhen dikterede lægen, hvorefter en sekretær efterfølgende skulle indtaste oplysningerne. Derfor kunne der gå timer og dage, før data blev tilgængelige. Med Sundhedsplatformen opdateres data konstant og gemmes struktureret, så de kan deles på tværs af faggrupper, hospitaler og regioner. Det skaber grundlag for, at personalet lettere kan tilrettelægge et sammenhængende behandlingsforløb af høj kvalitet.

I november 2017 indfører Region Sjællands sygehuse Sundhedsplatformen, og det kan tage yderligere mindst et år eller to, før Sundhedsplatformens potentialer udnyttes fuldt ud. Sundhedsplatformen er ikke fuldt udbygget fra starten, men videreudvikles ud fra de kommende års behov og økonomi. Når alle hospitaler har indført og tilpasset systemet, får Østdanmark et af Europas mest moderne patientjournaler, der kan give behandlingen et stort løft.

 

Forbedringer med Sundhedsplatformen

1. BEDRE BEHANDLINGSFORLØB: Kvalitet og sammenhæng i behandlingen

Lægerne kan nemmere få overblik over patientens forløb og dermed sikre sammenhængende behandlingsforløb.

Sundhedsplatformen samler alle de funktioner, personalet bruger mest fx ved medicinering, dokumentation, stuegang, operationsbooking og bestilling af laboratorieprøver. Dermed samles patientoplysningerne ét sted. Det skaber overblik og kan medvirke til færre fejl. Med Sundhedsplatformen arbejder alle faggrupper i samme system, og data opdateres konstant, så personalet fx hurtigere kan få svar på blodprøver, scanninger og røntgenbilleder.

Én fælles patientjournal vil også skabe mere sikre og sammenhængende forløb, når patienten behandles på flere afdelinger i de to regioner. Når en patient overflyttes fra et hospital i den ene region til et sygehus i den anden, skal der i dag tages nye prøver, og det er besværligt at se, hvad der tidligere er sket i behandlingen. I fremtiden kan personale og patient nemt følge behandlingsforløb på tværs af de to regioner.

Sundhedsplatformen understøtter også lægernes valg af behandling og giver overblik over, hvad personalet skal følge op på. Det kan bl.a. sikre, at prøvesvar ikke overses. Desuden er retningslinjer for fx sårbehandling og medicinering lagt ind i systemet på relevante steder, så personalet hurtigt kan finde dem. Det bidrager til korrekt og ens behandling uanset hvilket hospital, man behandles på.

2. INVOLVEREDE PATIENTER: Bedre dialog og større overblik

Patienterne får adgang til patientjournalen via MinSundhedsplatform.dk, så de nemt kan følge med i behandlingen, gå i dialog med sundhedspersonalet, booke tid til udvalgte undersøgelser, forberede besøg og få svar på undersøgelser.

Sundhedsplatformen gør det lettere for patienten at spille en aktiv rolle. Patienten skal blot logge på MinSundhedsplatform.dk med NemID. På Min Sundhedsplatform kan man følge med i sin behandling, se prøvesvar, booke tider til udvalgte undersøgelser, besvare spørgeskemaer digitalt og stille spørgsmål direkte til den klinik eller afdeling, hvor man behandles.

Derudover kan patienter med eksempelvis kroniske sygdomme selv måle og indtaste puls, blodtryk og vægt. Dermed kan de slippe for turen til hospitalet. Min Sundhedsplatform betyder også, at patienter kan udfylde og sende en række spørgeskemaer digitalt – i stedet for at udfylde på papir. Patienter kan indtaste deres oplysninger om alt fra rygevaner til blodsukkermålinger. Dermed kan personalet spare mange klik, og patienterne kan sikre, at deres data er korrekte.

 

3. LETTERE ARBEJDSGANGE: Mindre dobbeltarbejde

Medarbejderne får et samlet og stabilt it-system. De oplever færre it-nedbrud og bruger mindre tid på at logge på forskellige it-systemer.

Sundhedsplatformen giver allerede mindre dobbeltarbejde, så eksempelvis sygeplejersker kan fokusere mere på patienten. Med Sundhedsplatformen får personalet én indgang til mange systemer, databaser og registre. Dermed skal de ikke logge på et væld af systemer. Når Sundhedsplatformen udvikles yderligere, slipper medarbejderne for at indtaste de samme data flere steder eller lede efter data i flere systemer og papirer.

Sundhedsplatformen ændrer arbejdsgangene på hospitalerne. Hidtil har lægerne indtalt data i en diktafon, og sekretærer har efterfølgende indtastet den mundtlige information med risiko for misforståelser. Med Sundhedsplatformen skal læger selv indtaste patientdata for at øge kvaliteten og patientsikkerheden. Også sygeplejerskerne får nye arbejdsgange. De har fået håndholdte computere, hvor de kan slå op i Sundhedsplatformen, så de slipper de for at skrive på små lapper og indtaste data, når de har forladt patienten.

 

4. BEDRE PLANLÆGNING og BESLUTNINGSSTØTTE: Mere sundhed for pengene

Når Sundhedsplatformen er optimeret yderligere, kan ledere og kvalitetsmedarbejdere nemmere planlægge, optimere arbejdsgange og kortlægge forbedringsmuligheder, så kvaliteten styrkes, og resurserne udnyttes bedst muligt.

Med Sundhedsplatformen får hospitalerne på sigt nemmere ved at planlægge behandling og bruge resurserne bedst muligt.

Ved en række diagnoser får lægerne automatisk en beskrivelse af anbefalet medicin og undersøgelser. Dermed kan patienterne behandles hurtigere og efter samme høje kvalitetsstandard, og hospitalerne kan bruge resurserne optimalt, så borgerne får mest mulig kvalitet og sundhed for pengene. Det bliver også nemmere at trække data ud i rapporter, så ledelsen kan få overblik over bl.a. genindlæggelser, tomme sengepladser og muligheder for kvalitetsforbedringer.



Redaktør