Bliv inspireret til en forskningskarriere

Internationalt symposium om forsknings- og karrieremuligheder for sundhedsprofessionelle.
Vent...

Bliv inspireret til en forskningskarriere

Mange sundhedsfaglige medarbejdere kender ikke de uanede karrieremuligheder, der eksisterer inden for forskning og kliniske forsøg. Derfor inviterer Nordsjællands Hospital og Trial Nation til et forskningskarrieresymposiet Research Career Opportunities for Healthcare Professionals i Hillerød.

Symposiet har til hensigt at inspirere sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre, bioanalytikere og andre sundhedsprofessionelle til at gøre karriere inden for forskning i både offentligt og privat regi.

Research Career Opportunities for Healthcare Professionals

Du får indsigt i de mange forskelligartede karrierevalg, der eksisterer for både dig, der er nyuddannet og dig, der har mere erfaring.

Du får mulighed for at udvide din horisont og skabe nye bekendtskaber, der kan hjælpe dig videre i din karriere inden for eksempelvis akademisk forskning eller kliniske forsøg.

I Danmark er læger og andres faggruppers forskning opdelt i separate spor, men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være.

15 oplægsholdere for ind- og udland

Symposiet består af tre sammenhængende temasessioner med i alt 15 forskellige oplægsholdere fra forskningsinstitutioner i Danmark, England, Sverige og Australien. Hver session slutter med paneldiskussioner og spørgsmål fra salen.

Se program og speakerliste (pdf. åbner i nyt vindue.)

Praktiske informationer

Symposiet er for alle og kræver ingen særlig tilknytning til Nordsjællands Hospital.

Symposiet finder sted tirsdag den 21. maj 2019 fra kl. 9 – 16 i auditoriet på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Symposiet foregår på engelsk. Alle er velkomne.

Tilmeldingsgebyret er på 50 Euro / 375 DKK og inkluderer forplejning.

Læs mere om arrangementet på Nordsjællands Hospitalts hjemmeside

Tilmelding kan ske via. nemtilmeld.dk  

Fristen for tilmelding er den 7. maj klokken 9.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor