​I 2021 uddelte Innovationsfonden 180 mio. kr. til projekter indenfor sundhed, klinisk forskning, velfærdsteknologi og life science i Grand Solutions programmet. Den den 26. november og den 1. december 2021 holder vi en fysisk workshop for at gøre dig helt klar til at søge om at få del i 2022 midlerne. ​​​

Innovationsfond workshop - bliv klar med din ansøgning!

I 2021 uddelte Innovationsfonden 180 mio. kr. til projekter indenfor sundhed, klinisk forskning, velfærdsteknologi og life science i Grand Solutions programmet. Den den 26. november og den 1. december 2021 holder vi en fysisk workshop for at gøre dig helt klar til at søge om at få del i 2022 midlerne. ​

Vent...

​Kom og bliv klædt godt på til at søge Innovationsfonden

Sundhedsforskning og Innovation (SFI) holder den 26. november og den 1. december en fysisk workshop, hvor du som forsker i Region H får​ praktisk tips og viden til at optimere og indsende din ansøgning til Innovationsfonden. På workshoppen zoomer vi ind på et meget vigtigt kriterium for Innovationsfonden: Værdiskabelse. Det er også et af de områder af projektudviklingen, hvor vi ofte ser udfordringer i ansøgningerne fra Region Hovedstadens forskere. 

Med udgangspunkt i din ide bruger vi analysemodellen Value Proposition Canvas til at tydeliggøre dit projekts værditilbud. Du skal derfor være klar til at dele din projektidé med de andre deltagere. Modellen giver dig en større indsigt i, hvordan din ide er med til at skabe værdi for din aftager eller kunde; herunder hvordan den adresserer eksisterende udfordringer, hvorfor det er relevant for aftageren, og hvordan din ide hjælper aftageren med at opnå nye resultater eller målsætninger.

Gør din ansøgning skarp på værdiskabelse

Formålet er, at du ved udgangen af workshoppen skal kunne svare på, hvordan din ide skaber værdi for andre, og hvorfor Innovationsfonden skal investere i netop din ide og ikke de konkurrerende ideer.  

Under workshoppen vil du også møde de dygtige folk fra finansiering og forretningsudvikling i SFI, der kan sparre med dig om din ansøgning efter workshoppen. 

Tilmeld dig via kursusportalen

Du kan tilmelde dig via dette link til kursusportalen, og der er mulighed for at deltage enten den​ 26. november fra kl. 10:30-13 :00 eller den 1. december fra kl. 13:00-15:30. (Internt link som kræver Region H login)

Vær opmærksom på, at workshoppen finder sted i SFIs lokaler på Blegdamsvej 60-62, 2100 København Ø. Du skal som deltager afsætte 2 ½ time til deltagelse. Der vil være kaffe, te og vand til arrangementet. 

For yderlig information om workshoppen kontakt Camilla Krogh Christensen i Finansieringsteamet.​


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor