Mange videnskabelige artikler i prestigefyldte tidsskrifter
Regionens 3700 aktive forskere har udgivet godt 4300 videnskabelige artikler, og mange af dem er publiceret i nogle af de mest prestigefyldte tidsskrifter på verdensplan, som for eksempel 25 i New England Journal of Medicine og 18 i Lancet.[AKJ1]
Herudover kan du i Forskningsevaluering 2018 (2017-data) se at Region Hovedstadens dedikerede forskere i 2017 har forsket for ca. 2,2 mia. kr. hvoraf lidt over halvdelen var finansieret af eksterne parter, så som fonde, virksomheder, EU og lignende.
Nye visuelle elementer
I den nye forskningsevalueringen viser vi forskningsindsatsen i Region Hovedstaden i 2017, og i år indeholder evalueringen flere nye grafer og tabeller. Med de nye opstillinger kan du blandt andet få overblik over samarbejdsrelationer, forskningspersonale, ressourceforbrug og antal publikationer, Journal Impact Factor (JIF) mv.
Læs Forskningsevalueringen 2018 (pdf. åbner i nyt vindue).
Læs om Forskningsevalueringerne i Region Hovedstaden.