Nye midler til spirende forskningsfelter og strategiskesatsninger

Region Hovedstaden bevilger 18,6 millioner kroner til større strategiske forskningssatsninger og forskning inden for spirende forskningsfelter

Region Hovedstaden satser på sundhedsforskningen

 For niende gang uddeler Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning midler, fordi en investering i forskning er en investering i behandling til gavn for patienterne – i dag og i fremtiden. 

14 udvalgte projekter støttes

I alt modtog regionen 108 ansøgninger af høj faglig kvalitet, som efterfølgende er blev vurderet af et stærkt bedømmelsesudvalg af aktive forskere, inden der er blevet tildelt støtte til i alt 14 forskningsprojekter.

Fakta

  • Regionsrådet i Region Hovedstaden etablerede Forskningsfonden i 2008 med et ønske om at sætte fokus på sundhedsforskning.
  • Forskningsfonden støtter forskningsprojekter, der har et særligt sigte og/eller understøtter regionens politiske målsætninger.
  • I alt modtog regionen 108 ansøgninger af høj faglig kvalitet, som efterfølgende er blevet nøje gransket og vurderet af stærke bedømmelsesudvalg af aktive forskere, inden der er blevet tildelt støtte til i alt 14 forskningsprojekter fra fondens delpulje 1 og 2.

Der kunne søges fra tre puljer

    • Delpulje 1 "Store projekter indenfor sundhedsforskning", der uddeles til strategiske forskningssatsninger i Region Hovedstaden, er der bevilget 12.714.975 kr. I alt er 9 projekter blevet bevilget.
    • Delpulje 2 "Spirende forskningsfelter", der uddeles til projekter indenfor spirende forskningsfelter, hvor der ikke allerede eksisterer større veletablerede forskningsgrupper, er der bevilget 5.314.975 kr. I alt er 5 projekter blevet bevilget
    • Delpulje 3 "Incitamentspulje - Øget antal ansøgninger til EU og NIH". Denne pulje behandles administrativt.

I alt er der uddelt 18,6 mio. kr. fra forskningsfonden i år. De 14 udvalgte projekter har fået støtte på mellem 950.000 kr. 3 mio. kroner.

Læs mere om de projekter, der har fået penge fra regionens Forskningsfond til Sundhedsforskning 2017


Redaktør