Prøv ny fondsdatabase i RegionH

Den 2. november får alle i regionen mulighed for at få adgang til fondsdatabasen fra Research Professional.

Vent...

Research Professional-fondsdatabasen

Fondsdatabasen fra Research Professional indeholder et stort antal både danske og internationale fonde. Du vil kunne tilpasse din søgning på flere parametre, så den bliver bred eller snæver, alt efter hvad du har brug for fra gang til gang.

Kom med fra starten

Alle ansatte i Region H vil fra d. 2. november kunne oprette en bruger med deres regionh-mailadresse.

Hvis du er interesseret i at blive oprettet automatisk på start-dagen, så skal du sende en mail med dit fulde navn og mailadresse til Tilde Haar (se kontaktboks til højre) senest den 30. oktober kl. 12.

Du kan også selv oprette dig som bruger Research Professionals website.

Introkurser allerede 3. november

Der vil løbende være særlige introduktionswebinarer for ansatte i RegionH. Du kan allerede nu tilmelde dig til de 2 første kurser som finder sted i november og december via link nedenfor. Bemærk, at der står, at webinaret starter kl. 8 – dette er en fejl! Begge webinarer er kl. 14-15.

Tilmeld dig til introkursus i Research Professional tirsdag den 3. november kl. 14.

Tilmeld dig til introkursus i Research Professional torsdag den 3. december kl. 14.

Derudover bliver der løbende afholdt generelle demonstrationer, som er tilgængelige for alle. Disse afholdes den 2. tirsdag hver måned. Demonstrationerne handler skiftevis om henholdsvis Standard- og Networked-pakken. Region H har abonnement på Networked, så alle demonstrationer er relevante – nogle vil dog kun omhandle de basale funktioner.

Læs mere om demonstrationerne hos Research Professional.

Du kan også se korte videoer om hvordan man bruger Research Professional på deres website.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor