​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Kvalitetsprojekter og kvalitetsarbejde

Det typiske ved kvalitetsprojekterne er, at de enten har fokus på at kvalitetssikre den behandling, der foregår (fx validere at en procedure altid følges), eller på udvikle forbedrede behandlingstiltag eller arbejdsgange på etablerede områder. Derved adskiller kvalitetsarbejde sig fra forskning, hvis formål er systematisk at udvikle generaliserbar ny viden.

​​To hovedkategorier

Kvalitetsarbejdet omfatter to hovedkategorier, nemlig kvalitetsudviklingsprojekter og kvalitetssikring. Du kan se mere om de 2 hovedkategorier med de viste eksempler.​

Kvalitetsudviklingsprojekter

​Kvalitetsudviklingsprojekter handler grundlæggende om at anvende data fra tidligere behandlingsforløb til at forbedre kvaliteten af den behandling, den eller de omhandlede enheder leverer. 

Projekterne kan både være eksplorative, det vil sige gå ud på at undersøge behandlingsforløb, arbejdsgange og procedurer med det sigte at identificere muligheder for at gøre behandlingen bedre.

De kan også have fokus på at vurdere/følge effekten af en ny klinisk praksis, nye faglige metoder eller arbejdsgange for at se, om de forudsatte kvalitetsforbedringer i behandlingen rent faktisk realiseres. 

Godkendelse og yderligere information

Det er hospitalsledelsen der hvor du arbejder, der skal godkende et kvalitetsudviklingsprojekt.Find ansøgningsformularen og forklaring om hvad du konkret skal gøre 


Kvalitetssikring

Kvalitetssikring har fokus på over en periode, eller løbende at overvåge og vurdere, om aftaler, lovgivning, instrukser, faglige standarder medvidere følges som forudsat, og at vurdere, om der er behov for at iværksætte initiativer for at sikre en bedre efterlevelse.

Kvalitetssikringen kan også handle om at følge eller monitorere om behandlingskvaliteten på et givet område er stabil, henholdsvis hvordan den udvikler sig over tid. Kvalitetsmonitoreringer kan, hvis resultatet er utilfredsstillende, føre til at der igangsættes et kvalitetsudviklingsprojekt. 

Datagrundlag

Datagrundlaget kan være regelmæssige rapporter med automatisk træk af data i anonymiseret form (fx rapporter i SP’s rapportbibliotek) eller stikprøver udført med regelmæssige intervaller (fx journalaudit)

​​


​​



​​

Redaktør