Bevillingsmodtagere 2021

Lidt over 24 mio. kr. er fordelt til 47 excellente forskere på post. doc niveau som alle modtager bevilling fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning 2021. Forskningsfonden støtter igen i år post. doc forskere, så de kan fortsætte deres forskerkarriere i Region Hovedstaden.

Bevillingsmodtagere 2020

Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning satte i 2020 rekord og uddelte bevilling til hele 53 projekter indenfor en bred pallette af forskningsfelter. Fonden støttede i 2020 yngre post. doc forskere, der ønsker at fortsætte deres forskerkarriere i regionen.

Bevillingsmodtagere 2019

​26 forskningsprojekter har i 2019 modtaget 25. mio. fra Forskningsfonden. Alt fra behandlingen af psykose med virtual reality for at mindske paranoide tanker, etablering af verdens største kohorte af infertile par med henblik på kortlægning af årsagerne til vedvarende infertilitet samt forebyggelse og behandling og skræddersyet brystkræftscreening baseret på en personlig risikovurdering.

Bevillingsmodtagere 2018

I alt 22 forskningsprojekter har modtaget samlet 22 mio. kr. fra Forskningsfondens 2018 uddeling. De 22 mio. kr. skal styrke forskningen indenfor en bred vifte af sundhedsfaglige felter. I 2018 er det 10. gang der uddeles midler fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning.

Bevillingsmodtagere 2017

​14 forskningsprojekter har modtaget støtte fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning i 2017 – delpulje 1, 2 & 3.

Bevillingsmodtagere 2016

22 forskningsprojekter har modtaget støtte fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning i 2016.

Bevillingsmodtagere 2015

Præsentation af de 29 forskningsprojekter, der modtog støtte fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning i 2015.

Bedre prognostik af modermærkekræft

​Ny undersøgelse af to biomarkører kan måske resultere i et nyt redskab til at forudsige sygdomsudviklingen, når patienter diagnosticeres med ondartet modermærkekræft. Dermed bliver det enklere at undgå over- og underbehandling af sygdommen.

Blodstørkning bidrager til immunforsvaret

​Meget tyder på, at der er en tæt sammenhæng mellem blodstørkningsevnen og immunforsvaret – og da mange kritisk syge patienter får et lavt indhold af blodplader og udvikler blødningsforstyrrelser, kan det øge risikoen for infektionskomplikationer og derved forværre deres prognose markant. Ny forskning undersøger denne sammenhæng for at blive bedre til at udpege de patienter, som har en forhøjet risiko for komplikationer til deres sygdom.

Epigenetiske årsager til fedme og type 2-diabetes

​Ny forskning på Rigshospitalet sigter mod at forebygge sygdom i voksenlivet hos børn født af mødre med graviditetsdiabetes. Meget tyder på, at der sker en genetisk påvirkning af det ufødte barn, som kan øge risikoen for fedme og type 2-diabetes i voksenlivet.

Forebyggelse af tilbagefald efter kemo

​Kemoterapi er en voldsom behandling og nogle patienter oplever enten meget farlige bivirkninger til behandlingen eller vanskeligt behandlede tilbagefald efter behandlingen. Nyt forskningsprojekt sigter mod at finde denne gruppe patienter, før de starter kemoterapi, så de kan tilbydes andre former for kræftbehandling.

Genetisk overblik over kræft hos børn

​I projektet STAGING vil forskerne kortlægge alle genomiske forandringer hos samtlige danske børn med kræft i en treårig periode. Det vil give et unikt overblik over sygdomsudvikling og sygdoms–mekanismer – og kan medføre en mere målrettet behandling og tidligere forebyggelse hos den kræftramtes familie.

Hjælp til livsstilsændringer efter kræft

​Rygning og alkohol kan forårsage kræft – og formentlig også mindske effekten af behandlingen af kræft. Derfor undersøger nyt projekt, hvordan og hvornår man bedst muligt sætter ind med støtte til kræftoverlevere og deres pårørende.

Hvad betyder vores omgivelser for vores bevægemønstre?

​Meget tyder på, at de fysiske omgivelser har betydning for, om den enkelte dansker lever et stillesiddende eller moderat aktivt liv. Og eftersom motion er en uhyre effektiv ”medicin” ved forebyggelse af en række kroniske sygdomme, kan den rette indretning af vores omgivelser have stor sundhedsmæssig effekt.

Hvordan opstår psykose

​I et unikt projekt følger forskerne en stor gruppe danske børn, hvoraf flertallet har en øget risiko for at udvikle psykisk sygdom senere i livet. Håbet er at blive klogere på de tidlige sygdomssymptomer – og dermed kunne sætte ind med tidlige forebyggende tiltag.

Lokalbehandling af hudkræft

​En kombination af laserforbehandling og medicinsk lokalbehandling kan måske åbne op for en ny, mere effektiv behandling med færre bivirkninger af den hyppigste form for hudkræft herhjemme.

Lysbehandling til indlagte depressionspatienter

​Nyudviklede belysningskilder, som imiterer døgnets rytme og årets gang, kan muligvis forbedre behandlingen af depression.

Mere effektiv fertilitetsbehandling

​Millioner af kvinder verden over er i fertilitetsbehandling med et særligt hormon, der øger ægdannelsen. Trods udbredelsen er der kun lille viden om, hvor effektive de forskellige former, hormonet findes i, egentlig er.

Mere målrettet brug af ECT

​Man har brugt elektrokonvulsiv behandling i snart 80 år – og med god effekt. Alligevel er der mange ubesvarede spørgsmål omkring effekt og bivirkninger. Nyt forskningsprojekt undersøger patienterne før og efter behandling med MR-skanninger af hjernen i et forsøg på at kunne forudsige effekten og bivirkningerne af behandlingen.

Ny behandling til ældre med hoftebrud

En banal faldulykke kan have fatale konsekvenser for ældre: Hvert år dør mange som følge af et hoftebrud – og endnu flere får nedsat førlighed, dårligere livskvalitet og øget behov for offentlig hjælp. Nyt forskningsprojekt undersøger om anabolsk steroid behandling og kosttilskud kan forbedre resultatet af den fysiske genoptræning.

Nye kombinationsbehandlinger af kræft

​Visse kræftformer har vist sig at være resistente overfor immunterapi. Dette projekt arbejder på at videreudvikle immunterapibehandlingen og finde nye kombinationer, som vil være effektive mod ellers resistente kræfttyper.

Ny målrettet kræftbehandling

​Ny metode til målrettet behandling af kræfttyper, som i dag ofte kun forsinkes med et kirurgisk indgreb, har vist sig uhyre effektiv i musemodeller. Dette projekt fortsætter derfor arbejdet med at udvikle en ny kræftbehandling.

Nyt behandlingsprincip ved hjertesvigt

​Patienter med hjertesvigt lever kortere end andre og har en væsentligt reduceret livskvalitet. Men et allerede kendt præparat, som er udviklet til en anden sygdom, kan sandsynligvis forbedre behandlingen af hjertesvigt.

Screening af ældre medicinske patienter

​Der har i mange år været fokus på den ældre medicinske patient i sundhedsvæsnet, men ikke desto mindre udgør de ældre patienter stadig en meget udsat gruppe. Dette projekt skal hjælpe med at implementere et nyt screeningsværktøj på akutmodtagelserne, som forhåbentligt fører til hurtigere behandling og færre genindlæggelser.

Spiser vi for meget salt?

Meget tyder på, at vi spiser for meget salt – og at det går ud over vores sundhed. Derfor vil et nyt projekt både undersøge sammenhængen mellem vores saltindtag og risikoen for hjertekarsygdom – og udvikle effektive metoder til at reducere saltindtaget i de danske hjem.

Tidlig behandling af seneskader

​Skader fra begyndende overbelastning af sener er velkendt for mange danskere. Ny forskning skal øge viden om, hvordan man undgår, at tilstanden udvikler sig til egentlige overbelastningsskader. Dette til gavn for både professionelle atleter og andre borgere.

Unikt fokus på minipuberteten

​Måske har forskerne indtil nu kigget på den forkerte fase i livet for at forstå, hvorfor nogle køns- modner sent eller tidligt, og andre udvikler alvorlige hormonelle sygdomme. Nyt projekt flytter blikket fra puberteten til barnets første leveår, den såkaldte minipubertet

Verdens bedste røntgenbilleder

​Et samarbejde mellem forskere fra Region Hovedstaden og et nyåbnet center for avanceret billeddannelse i Skåne vil åbne op for, at Region Hovedstadens hospitaler bliver blandt de førende i verden, når det kommer til klinisk anvendelse af røntgenbilleder med en hidtil uset høj opløsning.

Viden frem for traditioner

​I dag er det standard, at patienter på intensivafdelinger behandles forebyggende med mavesårsmedicin. Men ingen ved reelt, om denne behandling faktisk skader patienterne mere, end den gavner. Nyt internationalt forskningsprojekt sætter fokus på denne problematik – til gavn for millioner af patienter verden over.

Bedre diagnostik af arvelig brystkræft

I dag kan man identificere to af de gener, der disponerer for arvelig brystkræft. Et nyt projekt på Rigshospitalet sigter mod at identificere flere gener – og dermed forbedre diagnostik og behandling.

Bedre forståelse for hjernens væskeregulering

Sjælden hjernesygdom er i hastig stigning i takt med den globale fedmeepidemi. Ny dansk forskning i hjernens væskeregulering kan føre til bedre diagnostik og behandling – på sigt også af andre sygdomme i hjernen.

Er phthalater skadelige for skjoldbruskkirtlen?

Sygdomme i skjoldbruskkirtlen er hyppigt forekommende – både i Danmark og i resten af verden. Hormonforstyrrende stoffer i miljøet er under mistanke for at kunne påvirke skjoldbruskkirtlen – og dette projekt fokuserer netop på de hormonforstyrrende stoffers indflydelse på skjoldbruskkirtlen.

Færre genopererede hoftepatienter

Ud af 77.400 patienter, som fik en ny hofte indopereret fra 1995 til 2007, skulle næsten 13.000 genopereres. En væsentlig del af disse genoperationer skyldes infektioner på den kunstige hofte. Ny forskning skal udvikle metoder til at forebygge og behandle infektionerne – frem for at operere.

Sammenhæng mellem kønshormoner og hjerte-kar-sygdom?

Hvert år dør tusindvis af danskere af hjerte-kar-sygdomme. Et forskningsprojekt fra Herlev Hospital sætter nu fokus på sammenhængen mellem hjerte-kar-sygdomme og kønshormoner i forsøget på at forbedre den forebyggende behandling.