Hvad er Grønne og ansvarlige hospitaler (Grøn2030)?

​​Region Hovedstadens klima- og miljøprogram tager udgangspunkt i FN’s verdensmål for bæredygtighed.


”Grønne og ansvarlige hospitaler” (Grøn2030) er navnet på regionens store klima- og miljøprogram fra 2020. Vi bruger rigtig mange ressourcer til at drive Danmarks største sundhedsvæsen og regionens klima- og miljøaftryk er enormt. Derfor gør det en mærkbar forskel, når vi omstiller vores organisation i en bæredygtig retning. Og det er netop ambitionen med Grøn2030.

Programmet er en væsentlig udvidelse af regionens gamle klimaprogram ”Grøn drift og udvikling” fra 2015 med flere nye indsatser fra Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål.

Verdensmål nr. tolv

Når Region Hovedstaden forebygger og behandler sygdomme og skader, skal vi sikre, at det sker på en ansvarlig og bæredygtig måde, hvor regionen belaster det omgivende klima og miljø mindst muligt og bidrager til sundhed og trivsel. Derfor fokuserer Region Hovedstaden blandt andet på verdensmål 12 'Ansvarligt forbrug og produktion', både i hospitalernes drift og når regionen bygger nyt og renoverer.

Programmets indhold

Programmet omfatter indsatsområderne (korte navne):

  • På vej mod energieffektivt fossilfrit energiforbrug
  • På vej mod affaldsfrie hospitaler
  • På vej mod fossilfri drifts- og medarbejdertransport
  • Rent spildevand og vandeffektive hospitaler
  • Økologi og klimavenlig køkkendrift
  • På vej mod bæredygtige indkøb ​​

De understøttende områder er:

  • Partnerskaber og innovation
  • Kommunikation

Indsatsområderne har langsigtede planer med målsætninger frem til 2030, som er det år, vi skal nå i mål med verdensmålshandlingsplanen. 


Redaktør