​Der er trangt på afdeling 4014 på Rigshospitalet, hvor store papkasser med nye varer og rulleborde med brugte papkasser fylder på den smalle gang. Ea Heide Kusk, der er operationssygeplejerske på afdelingen, viser rundt for at forklare en af sine største frustrationer på sin arbejdsplads. Det handler ikke om kedelig frokost i kantinen, men om al den emballage, som hun og hendes kolleger hver dag står med mellem hænderne. 

Hun viser nogle små plastikrør, som bruges til vaginale operationer. Hvert lille rør kommer pakket ind i tre lag emballage fra producenten. Første lag består af et stykke papir og et stykke plastik, der er limet sammen. Næste lag består af endnu et stykke papir og plastik, der er limet sammen. Og til sidst er hvert rør i to gange plastik og papir lagt ned i en papkasse sammen med de andre rør. Og langt det meste emballage er fuldstændig unødvendigt for patienternes sikkerhed, forklarer hun:

“Man kunne jo lige så godt have pakket flere rør sammen i stedet for hver for sig. Vi skal åbne alt det her hver eneste dag mange gange – og bare det i sig selv giver jo slidgigt i længden.”

Hvert enkelt stykke emballage burde egentlig sorteres for sig, men personalet har ganske enkelt ikke tiden til det, uddyber Ea. 

“En operation tager måske 1,5 time. Hvis jeg skal sortere al affaldet og pille alle delene fra hinanden, så de kan sorteres i papir og plastik, så når jeg ikke andet end at sortere affald den dag.”

Operationssygeplejerske Ea Heide Kusk.​​​

Løber panden m​​od en mur

I kaffestuen hænger en affaldshåndteringshåndbog, som Ea har lavet. Så hendes kolleger kan se, hvordan hvert enkelt stykke emballage og brugt udstyr skal sorteres. 

“Vi er altid i tvivl, og den tvivl vil jeg gerne hjælpe med at gøre noget ved,” siger hun. 

Ea bruger en stor del af sin arbejdstid mellem operationerne på at undersøge, hvordan de kan nedbringe mængden af emballage. Det kan være små instruktionsbøger, som kommer med mange typer udstyr, men som ingen læser, da personalet udmærket kender produkterne. Det kan også være plastikposer omkring engangstæpper til patienterne, der kommer pakket ind enkeltvis. Ea har flere gange ringet til producenter og spurgt ind til, om de kan finde bedre løsninger med mindre spild. Men hver gang hun foreslår nye løsninger, får hun svar om, at det koster ekstra. 

Og typisk stopper projektet der, da der ikke er penge til de ekstra udgifter, forklarer hun:

“Det er jo mega frustrerende. Jeg føler, at jeg går ti skridt frem og så lige så mange skridt tilbage.”

Nye kriterier skal nedb​ringe emballage

Ea er langtfra den eneste, der hiver sig i håret over overflødig emballage på hospitalerne. Koncernindkøb i Region Hovedstaden har sammen med de andre regioner arbejdet på at finde løsninger, der kan lette Eas hverdag og samtidig mindske regionens klimaaftryk. 

I 2021 lykkedes det at få vedtaget en række nordiske kriterier for bæredygtig emballage, der skal nedbringe emballageforbruget. 

Medicoindustrien, en brancheorganisation for virksomheder, der udvikler og sælger produkter, har været med på råd, så kriterierne er realistiske at indfri. Helt konkret betyder det, at leverandører til hospitalerne nu skal tage stilling til, om emballagen kan undværes, om det kan laves af genanvendt materiale, eller om de kan pakke flere enheder sammen. 

Når der skal vælges nye produkter, vil de nye nordiske kriterier indgå i overvejelserne om, hvilken leverandør der bliver valgt. Og det er vel at mærke for alle hospitaler i Norden, selvom kriterierne fortsat er frivillige. Derfor er det op til hver enkelt region at prioritere, hvor meget de kommer til at vægte. 

Efterlader plastik til børn

For Ea er de nye kriterier gode nyheder. Når indsatsen går på tværs af Norden, håber hun, at de kan være med til at skubbe på den mur, hun selv har mødt. Men det betyder ikke, at hun nu skruer ned for sit engagement i sagen. Det er alt for vigtigt, siger hun:

“Jeg står hver dag og smider emballage ud i den sorte affaldssæk og tænker, at det kunne være anderledes. Jeg føler, at det er et sted, hvor man kan gøre en stor forskel. Jeg har også været rundt på andre hospitaler og tale med mine kolleger, og hvis vi kan gøre det sammen, så kan vi virkelig spare store mængder plastik.”

Ea taler meget om emballage, og hun ville gerne bruge mere af sin tid på det. For i Eas øjne handler det ikke bare om at spare tid eller mindske besvær på hospitalerne:

“Jeg kan godt blive vred og skælde lidt ud nogle gange. For helt ærligt, vi skal da tænke os om – det er vores børn, der skal leve med alt det plastik.”