Nye anlæg skal passe bedre på energien

​Region Hovedstaden står foran den største energirenovering i danmarkshistorien. På femte sal på Rigshospitalet glæder maskinmester Søren Smedegaard sig til, at de kan bruge energien med mere omtanke.

Når man træder ind på femte sal på Rigshospitalet, er det som at blive transporteret tilbage i tiden eller besøge et teknologisk museum. Størstedelen af de store buldrende ventilationsanlæg er nemlig fra 1967, hvor hospitalet blev bygget. De enorme grønne metalkasser suger luft ind, køler eller varmer luften og sender den ud til de forskellige rum på hospitalet gennem enorme rør. Anlæggene fungerer stadig, selvom de har kørt stort set uden stop i 54 år. 

Og det er heller ikke uden en vis nostalgi, at maskinmester Søren Smedegaard viser rundt og fortæller, hvad der snart vil blive erstattet af nye intelligente anlæg. De gamle anlæg rummer historier om en tid, hvor man brugte væske til at befugte luften, indtil det kom frem, at væsken over tid blev snavset og fyldte luften med bakterier. Man kan stadig se sporene på metalkasserne fra væsken, som man holdt op med at bruge i 1970’erne. 

Meget er sket på den teknologiske front siden 1967, men at anlæggene stadig fungerer, er i sig selv et kvalitetsstempel, forklarer Søren Smedegaard. Når det er sagt, glæder han sig til, at de gamle ventilationssystemer bliver udskiftet som led i den enorme energirenovering, hospitalerne i regionen skal igennem de næste par år. 

Maskinmesteren har været ansat på Rigshospitalet i 11 år, og i alle de år har han håbet, at de en dag kunne udnytte energien bedre, end de gamle ventilationsanlæg er i stand til. 

“Jeg glæder mig meget til, at energien ikke bare bliver smidt ud til fuglene. Det har nemlig ærgret mig, siden jeg startede.“


Maskinmester Søren Smedegård viser en kilerem fra et af de gamle anlæg frem. Den bliver snart overflødig, når de nye anlæg udskifter de gamle fra 1967. Foto: Mette Frandsen.

Genbrugt luft og advarsler

De nye anlæg bruger mindre energi på at skubbe luften rundt i bygningen, og så kan de varsle, hvis noget ikke fungerer optimalt. På tekniketagen har de allerede et anlæg, der kun er fem år gammelt, og det sender advarsler til maskinmesteren, hvis der bliver brugt for meget energi. På den måde kan Søren og hans kolleger langt tidligere opdage, hvis snavs eksempelvis har sat sig fast, så varmen ikke bliver overført optimalt.

Som det er i dag, ryger den brugte, varme luft også direkte ud af bygningen. Men med de nye anlæg bliver varmen trukket ud af luften og genbrugt. Ligesom man kender det ved en almindelig varmeveklser og varmepumpe i et privat hjem. På Rigshospitalet sker det bare i en skala, så man kan spare enorme mængder energi. Hvert år bruger Rigshospitalet knap 100.000 megawatt-timer. Med de nye anlæg håber man, at forbruget bliver 15-18 % lavere. 

Et næsten umuligt projekt

Bedre udnyttelse af energien har stået højt på Søren Smedegaards ønskeliste i årevis. Sammen med sine kolleger har han også flere gange regnet på løsninger, der kunne bruge energien bedre. Men de har måttet opgive hver gang, da projektet blev for omfattende og bekosteligt af flere årsager. 

For det første er ventilationssystemet konstrueret lidt specielt, og det komplicerer renoveringen. Luften skal nemlig ud på en længere rejse i bygningen. Den bliver først suget ind på femte sal, varmet op og fordelt på etagerne. Så bliver den blæst ud igen på 17. og 18. etage, fordi det er her, man har valgt at have de tekniske etager i tidernes morgen. Man skal altså hente varmen fra den brugte luft på én etage – men bruge den til at varme den friske luft op på en helt anden. 

Samtidig skal man have hele den logistiske udfordring for øje. Rigshospitalet skal behandle patienter 365 dage om året og kan ikke lukke operationsstuer ned i månedsvis, mens de store anlæg skal skiftes. Planlægningen skal derfor være fuldstændig præcist koordineret, så hospitalet kan køre videre på fuld damp. 

Den opgave er Søren glad for, ligger i andres hænder. Sammen med sine kolleger bliver hans opgave både før, under og efter renoveringen fortsat at sikre, at alle medarbejdere og patienter har den luftkvalitet og temperatur, de har brug for. 

“Det ligger i mit fag, at man skal forsøge at spare så meget energi, man kan. Men min faglighed starter med at holde operationsstuer i gang, og så er energien nummer to. Når der ligger syge mennesker på en stue, skal de kunne ånde frisk luft ind, filtreret for partikler i en behagelig temperatur.”

Redaktør