Akutberedskabets 1-1-2 Præhospital Akutmedicin

Det er 1-1-2 Præhospital Akutmedicin, der modtager de sundhedsfaglige 1-1-2 opkald og koordinerer regionens udrykningskøretøjer. Enheden har også ansvaret for Akutberedskabets akutlæger og paramedicinere, der står klar til at rykke ud til kritisk syge borgere.
1-1-2 Præhospital Akutmedicin hjælper dig, når du ringer 1-1-2 om akut og livstruende sygdom og skade. De kan f.eks. rådgive dig om livreddende førstehjælp og sende en ambulance og en akutlægebil, når der er er brug for højt kvalificeret og avanceret behandling.

Enheden løfter i samarbejde med Region Hovedstadens akuthospitaler og psykiatri også Akutberedskabets specialopgaver, som Præhospital Akutmedicin står for. 

Enhedens opgaver omfatter blandt andet: 

  • At modtage sundhedsfaglige 1-1-2 opkald og rådgive om akut livstruende sygdom og skade
  • At disponere den samlede indsats og ressourceudnyttelse af regionens udrykningskøretøjer
  • At koordinere regionens operative beredskab ved større hændelser
  • Akutlægebil 
  • Psykiatrisk Akutberedskab (Psykiatrisk akutlægebil) 
  • Babylancen – i samarbejde med Rigshospitalets neonatale transporthold
  • Sociolancen – i samarbejde med Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab 
  • De mobile behandlingspladser 
  • Taktisk Akutmedicin i samarbejde med Københavns Politi 
  • Tjeneste ved den landsdækkende akutlægehelikopterordning – Læs mere på akutlægehelikopterordningens hjemmeside 
Herudover er en af 1-1-2 Præhospital Akutmedicins akutlæger altid på vagt til at løfte opgaven som indsatsleder i forbindelse med større hændelser og beredskabssituationer. 

Kontakt Enhedschef for 1-1-2 Præhospital Akutmedicin 

Peter A. Berlac 
Mail: akutberedskabet@regionh.dk 
Tlf: 38 69 80 00 

Pressekontakt
Pressehenvendelser henvises til Akutberedskabets og regionens pressevagt

Henvendelser med personfølsomme oplysninger
Hvis din henvendelse indeholder personfølsomme oplysninger (CPR-nr, adresse eller helbredsoplysninger), skal du bruge Digital Post. 

Kontakt 1-1-2 Præhospital Akutmedicin med Digital Post

Log ind på din E-boks med NemID og skriv sikkert og krypteret til os.

Læs mere om Digital Post på borger.dk


Redaktør