Ambulancerne

Ambulancerne rykker ud, hvis der er akut behov for sundhedsfaglig vurdering og eventuelt behandling.

Funktion: Når hvert minut tæller 

Hvis vi vurderer, at der er akut behov for en sundhedsfaglig vurdering og eventuelt behandling af sygdom eller skade, sender vi en ambulance. 

Ambulancerne kører primært ud til akut syge og tilskadekomne. 

Medarbejderne er specialister i at håndtere situationer, hvor hvert minut tæller. De yder akut behandling, der hvor du er og transporterer dig til videre behandling på hospitalet. 

Bemanding af ambulancerne 

Ambulancen køres af minimum to personer, der kan være ambulanceassistent, ambulancebehandler eller paramediciner. Der er altid enten en ambulancebehandler eller en paramediciner med. Alle tre typer medarbejdere er specialister i deres del af den akutte indsats. 

Ambulancernes udstyr 

Ambulancerne er blandt andet udstyret til at behandle: 
  • Hjertesygdomme, fx hjertestop 
  • Lungesygdomme, fx astma og KOL 
  • Brud og andre akutte tilskadekomster 
  • Blodpropper og blødninger i hjernen 

Ambulancernes drift 

Det er Falck A/S og Hovedstadens Beredskab, der leverer personale og ambulancer til ambulancedriften i Region Hovedstaden.


Redaktør