Sådan er vi

Vi er en spændende arbejdsplads, hvor forskellighed er en styrke, og hvor lysten til at hjælpe andre er vores motivation.

Fælles ambition og opgave

Vi har ansvar for it-systemerne, det medicotekniske udstyr og telefonisystemerne på hospitalerne. Vores fornemmeste opgave er at sikre, at sundhedspersonalet har de bedste betingelser for at hjælpe patienterne og derved understøtte en effektiv patientbehandling af høj kvalitet.

Selv om vi er spredt over 14 forskellige lokaliteter, deler vi en fælles ambition på tværs af enheder og sektioner: At sikre Region Hovedstaden en effektiv anvendelse af sundhedsteknologi på internationalt topniveau.

Vi er dedikerede

Vi er dedikerede i vores faglighed, til hinanden og til vores fælles ambition. Vi er her for at udvikle os og for at blive udfordret. Og vi gør en forskel, fordi det handler om liv.

Vi har ofte travlt og lægger vægt på at være gode kolleger, der er åbne over for forskelle og ydre forandringer. Vores hverdag er præget af sammenhold og god stemning. Det skal også være sjovt at gå på arbejde.

Brede uddannelsesbaggrunde

I løbet af en arbejdsdag har du god mulighed for at møde kolleger fra andre enheder og sektioner. Vi har mange forskellige uddannelser, erfaringer og kompetencer - lige fra it-supportere over sygeplejersker til økonomer og kontorelever. Det skaber en spændende og faglig dynamisk kultur.

Trivselsmålinger

I CIMT sætter vi trivslen højt og ønsker at skabe løbende forbedringer af trivslen og arbejdsmiljøet i CIMT for herigennem at styrke arbejdet med opgaveløsningen i forhold til patienter og borgere.

Det løbende arbejde med trivslen bl.a. via kvartalsvise trivselsmålinger, hvor vi sætter fokus på arbejdsmiljø- og trivselsforhold gennem en løbende lokal dialog. 

Udover de løbende trivselsmålinger gennemfører CIMT også en klassisk APV (arbejdspladsvurdering) hvert 3. år.

Vi kan tilbyde:

  • en stor vital arbejdsplads i hovedstadsregionen i et dynamisk og uformelt miljø
  • et job med høj faglighed, stærkt fællesskab og kontakt til mange forskellige faggrupper
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • en fleksibel arbejdsform med frihed under ansvar

Arbejdstid og løn

I CIMT bliver vi aflønnet på basis af de regionale overenskomster efter funktioner samt efter kvalifikationer. Ferie, barselsordninger og fravær i øvrigt følger de regionale aftaler.

For mange af vores stillinger er der flekstid, hvorved arbejdstiden, til en vis udstrækning, er fleksibel.

Medarbejdertilbud 

I CIMT har vi bl.a. et kor samt en kunstforening, og der er mulighed for, at du kan være med til at skabe nye aktiviteter, hvor medarbejderne mødes på tværs af organisation. 

Du kan desuden leje feriehuse til en attraktiv pris gennem Region Hovedstadens Feriefond samt få rabat i fitnesscentre.​

Redaktør