Charlotte Elbro

Charlotte Elbro: ”Det er utroligt spændende at arbejde i krydsfeltet mellem det kliniske og it-tekniske. Det er et fascinerende område, hvor du kan gøre en forskel.” Projektleder i enheden Systemservices i sektionen Sundhedsplatformen.
Stilling: Projektleder
Placering i: Ansat i enheden Systemservices i sektionen Sundhedsplatformen
Uddannelse: Sygeplejerske med en master i Sundhedsinformatik
Ansat i CIMT: Siden 2012. Har inden da arbejdet fem år på Herlev Hospital





Din baggrund?

Jeg er uddannet sygeplejerske og har en master i sundhedsinformatik. Krydsfeltet mellem det kliniske speciale og it-systemerne har altid interessereret mig, og gennem min karriere har jeg både arbejdet som sygeplejerske, souschef og it-konsulent.

Dine arbejdsopgaver?

Jeg arbejder for enheden Systemservices, hvor jeg har beskæftiget mig med udbudsprocessen omkring Sundhedsplatformen, krav til opsætningsværktøjer og det kliniske og administrative indhold. I projektet har vi samarbejdet tæt med mange af klinikerne for at sikre et fremtidssikret system, som skal gøre hverdagen lettere ude på hospitalerne. Projektledelse fylder en stor del af min hverdag, hvor jeg holder møder og sørger for fremdrift i leverancerne.

Hvorfor CIMT?

Det er fordi, jeg får mulighed for at kombinere min kliniske baggrund med it. Det er et motiverende område at arbejde med, fordi man kan gøre en forskel.

Hvad er det bedste ved dit job?

Det er mit arbejdsfelt, hvor jeg arbejder i krydsfeltet mellem det kliniske og it-tekniske. Det er motiverende at hjælpe klinikere med at få et bedre overblik over deres patienter og give dem adgang til data, uden at de skal slå op i så mange forskellige systemer. Det er også spændende at arbejde på tværs af regioner og kvalitets- og it-afdelinger.

Hvilke råd ville du give en ny medarbejder?

Du skal have lyst til at arbejde i en servicevirksomhed, som skal supportere hospitalerne, så de kan udføre deres arbejde sikkert og godt. Hvis du har det, kan du godt glæde dig.​

Redaktør