Logistik og Forsyning

​Logistik og Forsyning arbejder med koncernfælles løsninger, som understøtter den logistiske effektivitet på tværs af regionens hospitaler, institutioner og virksomheder. Vores formål er at sikre kontinuerlig forbedring af regionens logistik- og transportaktiviteter.

Logistik og Forsyning  består af:

  • et regionslager
  • en regional serviceordning
  • et genbrug- og donationslager
  • et regionalt logistikudviklingsteam.

Regionslager

På regionslageret bliver alle eksterne varer og forsendelser modtaget og distribueret ud til de enkelte matrikler i regionen. Lageret håndterer ca. 3.500 standardvarenumre på godt 9.500 m2 i Glostrup. Lageret er bindeled mellem rekvirenterne og leverandørerne, og hovedformålet er at håndtere den fysiske varestrøm i hele regionen, således at modtageren oplever ensartet kvalitet og høj leveringssikkerhed. Vi leverer til regionens hospitaler, psykiatrien, virksomheder og praktiserende læger.

Den regionale serviceordning

Den regionale serviceordning varetager kørselsplanlægning- og disponering i regionen, afhentning og kørsel af blandt andet blodprøver fra praktiserende og speciallæger samt laboratorierne i regionen.  Derudover varetages planlægning af blodprøvetagning hos patienter og borgere i eget hjem. Afdelingen arbejder endvidere med transportoptimering på tværs hospitaler og virksomheder i regionen.

Genbrug og Donation

Genbrug og Donation indsamler og håndterer regionens overskydende, uddaterede og brugte udstyr. Vi klargør det og sender det videre til intern genbrug i regionen, bortdonerer det til udviklingslande verden over eller sikrer korrekt og miljømæssig genvinding af ikke-brugbart udstyr.

Regional logistikudvikling

Regional logistikudvikling består af projektledere og logistikkonsulenter, der arbejder med effektivisering indenfor serviceområdet, således at det kliniske personale får frigivet ressourcer til patientpleje, at effektive arbejdsprocesser understøtter en sikker forsyningskæde, at der kontinuerlig arbejdes med at nedbringe de totale logistikomkostninger i regionen samt at der etableres en større sammenhæng i regions forsyningskæde.

Redaktør