FAQ om økonomi

​Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål til økonomiske begreber og termer.

Du kan eksempelvis blive klogere på budgetprocessen i regionen, hvad der ligger i det nye styringsparadigme ”værdibaseret styring”, og hvordan hospitalerne bliver kompenseret for de stigende udgifter til medicin.

Herunder kan du få svar på spørgsmål om økonomi.

Download hele FAQ'en som pdf-fil.

Regionens budget og budgetprocessen


Hvad er økonomiaftalen?

De overordnede rammer for den regionale økonomi bliver fastsat i den årlige økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner. Her forhandler Danske Regioner på vegne af alle regionerne i Danmark.

I økonomiaftalen aftaler man både niveauet for de regionale udgifter (udgiftsrammen) og hvordan finansieringen skal være (herunder bloktilskuddet).

Både udgifter og finansiering bliver fordelt mellem regionerne via bloktilskudsnøglen, som afspejler den enkelte regions udgiftsbehov (først og fremmest befolkningsstørrelse og befolkningssammensætning).

Udover de økonomiske forhold omfatter økonomiaftalen også aftaler og hensigtserklæringer for en række andre emner.



Hvad består regionens udgifter og indtægter af?

I regionen afholdes udgifter til løn til personalet og til øvrig drift, fx medicin. Herudover afholder regionen udgifter til praktiserende læger og til behandling af regionens borgere på privathospitaler og i andre regioner. Alle udgifterne bliver afholdt inden for den samme udgiftsramme. Så hvis der fx er vækst i udgifterne til de praktiserende læger, betyder det, at der er færre midler til fx lønninger på regionens hospitaler.

Regionen modtager indtægter fra behandling af borgere fra andre regioner samt indtægter fra kommunerne på særlige områder. Disse indtægter bliver modregnet i udgifterne, når regionens samlede (netto-)udgifter opgøres. Det betyder, at de samlede (brutto-)udgifter er højere end den udgiftsramme, der bliver fastlagt i økonomiaftalen.




Hvordan finansieres regionens aktiviteter?

De fem regioner i Danmark har ansvaret for sundhedsområdet, det regionale udvik-lingsområde samt institutionsdriften på social- og specialundervisningsområdet. Men regionerne har ingen skatteopkrævning, så derfor får regionerne midlerne til at drive sine aktiviteter fra andre kilder.

Finansieringen på de tre områder sker på følgende måde:

De fem regioner i Danmark har ansvaret for sundhedsområdet, det regionale udvik-lingsområde samt institutionsdriften på social- og specialundervisningsområdet. Men regionerne har ingen skatteopkrævning, så derfor får regionerne midlerne til at drive sine aktiviteter fra andre kilder.

Finansieringen på de tre områder sker på følgende måde:

Ud over midler til den løbende drift modtager regionen også midler til forskning mv. fra eksterne parter.

Regional udvikling:


Social- og specialundervisningsområdet:

Kommunal takstfinansiering udgør 100 pct. af Social- og specialundervisningsområdet.

Finansieringen vedrørende sundhed og regional udvikling fastlægges i en årlig økonomiaftale ml. regeringen og Danske Regioner (se spørgsmålet ”Hvad er økonomiaftalen?”).



Må der flyttes midler fra busdrift til hofteoperationer eller omvendt?

Region Hovedstadens økonomi er opdelt i tre overordnede aktivitetsområder:

  • Sundhedsområdet
  • Det regionale udviklingsområde
  • Institutionsdrift på social- og specialundervisningsområdet.

Finansieringen til disse tre områder sker via bidrag fra staten og kommunerne. De tre områder bliver finansieret særskilt, og regionen må derfor ikke flytte midler mellem de tre områder.



Hvordan forløber budgetprocessen i regionen?


Regionsrådet vedtager hvert år senest den 1. oktober et budget (kronebudgettet) for det kommende kalenderår samt et budgetoverslag for de efterfølgende tre år.

Den politiske budgetproces for det kommende kalenderår starter allerede i januar måned, hvor principper og tidsplan for budgetprocessen fastlægges. Der er også di-alog med hospitalerne/virksomhederne om, på hvilke områder der kan forventes mer-/ og mindreudgifter i de kommende år.

Når økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner er faldet på plads, ty-pisk i juni måned, er regionens overordnede økonomiske ramme for det kommen-de år fastlagt. Herefter forløber en proces i regionen med at få prioriteret regionens midler, og der bliver afsat midler til regionens egne politiske fokusområder og projekter. Hospitalernes/virksomhedernes vurderinger af det kommende års udgifts-behov indgår både i Danske Regioners økonomiforhandlinger med regeringen og i regionens prioriteringer ved budgetlægningen.

Hvis der skal ske besparelser i regionen, vil hospitalerne/virksomhederne typisk blive bedt om at konkretisere en række forslag til besparelser i juni til august måned, så de kan blive forelagt politikerne til godkendelse.

Senest den 15. august skal der foreligge et forslag til budget for regionen. Herefter bliver budgetforslaget behandlet to gange i regionsrådet samt sendt til høring på hospitalerne/virksomhederne inden den endelige vedtagelse senest den 1. okto-ber.




Hvad er forskellen på et budget og et regnskab?

For offentlige myndigheder udtrykker budgettet bevillingen for den kommende periode. Budgettet udtrykker dermed de maksimale udgifter eller omkostninger, som den pågældende region/hospital/virksomhed mv. må have i den kommende periode. Et regnskab er derimod en opgørelse over indtægter og afholdte udgifter i en periode, der er gået.

I løbet af året kan der ske budgetændringer som følge af f.eks. ændringer i opgaver eller kapacitet. Det aktuelle årsbudget inkl. alle budgetændringer betegnes som det korrigerede budget i modsætning til det oprindelige vedtagne budget.

Hvis regnskabsresultatet ved årets udgang er højere end det korrigerede budget, er der tale om et merforbrug. Tilsvarende er der tale om et mindreforbrug, hvis regnskabsresultatet ligger under det budgetterede.



Hvordan dannes hospitalernes/virksomhedernes budget?

I praksis bliver hospitalernes/virksomhedernes budget dannet på baggrund af det vedtagne budget fra det foregående år (uden engangsbevillinger), som pris- og løn-fremskrives til det kommende års forventede pris- og lønniveau (se spørgsmålene ”Hvad er en pris- og lønfremskrivning?” og ”hvad er en bevilling?”). Der bliver tillagt diverse tekniske ændringer fx som følge af nye love og overenskomster. Desuden indregnes konsekvenser af beslutninger, som bliver truffet af regionsrådet ved vedtagelsen af budgettet, fx bevillinger til nye behandlinger eller besparelser.



Må hospitalerne/virksomhederne selv bestemme, hvordan pengene bruges?

Regionsrådet og forretningsudvalget fastsætter de generelle mål og foretager de overordnede prioriteringer for hospitalerne/virksomhederne. Så er det hospitaler-nes/virksomhedernes ansvar at tilrettelægge aktiviteterne, så de fastsatte mål rea-liseres inden for den økonomiske ramme.

Det primære sigte med det er at give hospitalerne/virksomhederne store friheds-grader, så de selv kan bestemme, hvordan de driver hospitalet/virksomheden og bruger de penge, de har fået tildelt. Hvert hospital/virksomhed får et rammebeløb til henholdsvis løn og øvrig drift og skal som udgangspunkt afholde alle sine udgifter inden for rammen.

Det betyder, at hospitalsledelsen/virksomhedsledelsen selv kan bestemme forde-lingen af budgettet på center/afdeling/afsnit samt personalets faglige sammen-sætning, vagtfordeling mv., så længe dette sker inden for rammerne af budgettet og under hensyntagen til overenskomster, aftaler mv. (fx hvile-tid/fridagsbestemmelser).

Desuden kan hospitalsledelsen/virksomhedsledelsen som oftest selv bestemme, hvordan en evt. ny bevilling eller en udmeldt besparelse konkret skal udmøntes. Er der tale om et sparekrav fra regionsrådet, skal spareforslagene oftest godkendes af regionsrådet.



Hvad er et driftsbudget?

Hospitalernes/virksomhedernes økonomiske ramme (kronebudgettet) omfatter både midler til drift og investeringer. Nedenstående tre områder danner tilsammen hospitalets driftsbudget.

  • Løn
  • Øvrig drift (herunder medicin). Øvrig drift omfatter udgifter til fx plastic-handsker, kanyler, kontorartikler, taxa, kurser mv.
  • Indtægter

Udover driftsbudgettet får hospitalerne/virksomhederne tilført midler til investeringsudgifter (ofte også benævnt anlægsudgifter) som f.eks. nybyggeri, ombygninger, apparatur mv.




Hvad er et investeringsbudget (også kaldet anlægsrammen)?

Investeringsbudgettet vedrører investeringer, anskaffelser eller projekter, der har en brugstid/levetid på mere end ét år og en anskaffelsesværdi over 100.000 kr.

Investeringsbudgettet er overordnet opdelt i udgifter til kvalitetsfondsprojekter og øvrige projekter. 

I Region Hovedstaden opføres seks kvalitetsfondsbyggerier/projekter, der bliver bygget med tilskud fra den statslige kvalitetsfond. Der er både tale om et helt nybygget hospital i Hillerød og til- og ombygninger på de eksisterende hospitaler/matrikler. Kvalitetsfondsprojekterne kører helt uafhængigt af regionens øvrige økonomi. 

Øvrige projekter er opdelt i to dele – et centralt investeringsbudget og et lokalt investeringsbudget. Sidstnævnte udgør hospitalernes/virksomhedernes lokale investeringsrammer. 

Investeringsbudgettet til kvalitetsfondsprojekter og det centrale investeringsbudget omfatter centralt afsatte og prioriterede midler, som kræver forelæggelse af en sag for forretningsudvalget og regionsrådet.

De lokale investeringsbudgetter er virksomhedsspecifikke midler og kan udmøntes efter lokal beslutning uden om forretningsudvalget og regionsrådet. Enkeltinveste-ringer, som overstiger 10 mio. kr., er dog undtaget, da disse kræver en politisk forelæggelse og der skal aflægges revisionspåtegnet regnskab, når de afsluttes.





Må der flyttes budget mellem løn og øvrig drift og omvendt?

Ja. Hospitalerne/virksomhederne kan inden for det enkelte budgetår flytte midler mellem løn, øvrig drift og indtægter. Alle ændringer fremgår af regionens økonomirapporter (se spørgsmålet ”hvad er en økonomirapport?”).



Må der flyttes budget mellem investeringsrammen (anlæg) og driftsrammen (løn mv.)?

Ja, men på sundhedsområdet kræver en flytning mellem investeringsrammen (anlæg) og driftsrammen (løn, øvrig drift og indtægter) bevillingsmæssig godkendelse af regionsrådet. Et ønske om sådan en flytning skal indmeldes til Center for Økonomi i forbindelse med hospitalets/virksomhedens bidrag til økonomirapporterne. Herefter bliver ønsket forelagt for regionsrådet via økonomirapporterne.



Hvad er et teknisk budget?

Et teknisk budget er et foreløbigt budget (basisbudget) for det kommende år, som typisk foreligger for hvert hospital/virksomhed i juni måned efter vedtagelsen af 2. økonomirapport (se i øvrigt spørgsmålet ”Hvad er en økonomirapport?”).

Det tekniske budget for det kommende år er dannet med udgangspunkt i det udmeldte budget fra indeværende år inkl. de varige budgetændringer hospitalet/virksomheden har fået i årets løb til og med 2. økonomirapport. I det tekniske budget er budgettet desuden blevet pris- og lønreguleret til det kommende års forventede pris- og lønniveau (se spørgsmålet ”Hvad er en pris- og lønfremskrivning (P/L-regulering)?”). Det endelige budget for det kommende år bliver udmeldt til hospitalerne/virksomhederne, når regionsrådet vedtager budgettet inden 1. oktober i det indeværende år.



Hvor kan jeg finde det vedtagne budget?

Vedtagne budgetter kan du finde på regionens hjemmeside.
I forbindelse med vedtagelsen af budgettet vil dette blive sendt til hospitalerne og virksomhederne.



Hvad er en pris- og lønfremskrivning (P/L-regulering)?

I forbindelse med økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner (se spørgsmålet ”Hvordan forløber budgetprocessen i regionen”) fastlægges også et skøn for væksten i priser og lønninger fra år til år (P/L-reguleringen). Når regionen/hospitalet/virksomheden får sit budget for det kommende år, er budgettet således blevet reguleret på baggrund af det vedtagne skøn for udviklingen i priser og lønninger. De aktuelle P/L-satser fremgår af budgettet for det pågældende år. Der kan evt. i løbet af budgetåret ske en ændring af de tidligere udmeldte P/L-satser på baggrund af de realiserede pris- og lønstigninger.



Hvad er en bevilling?

En bevilling er et beløb som fx regionsrådet, folketinget eller en fonds bestyrelse vedtager at bruge eller afsætte til et bestemt formål. Der kan både være tale om ”interne” bevillinger, dvs. når der fx gives midler fra regionens apparaturpulje til et hospital og om ”eksterne” bevillinger, hvis regionen fx modtager finanslovsmidler eller satspuljemidler fra staten. En bevilling kan også være en tilladelse til at skaffe sig indtægter på en bestemt måde.



Hvad er forskellen på en engangsbevilling og en varig bevilling?

Hospitalerne/virksomhederne kan i løbet af året få tildelt engangsbevillinger, som kan være øremærkede fx til anskaffelser, særlige indsatsområder mv. Disse bevillinger gives kun for en fastlagt afgrænset periode og videreføres således ikke år for år. En varig bevilling videreføres derimod automatisk til næste budgetår og tildeles dermed uden tidsbegrænsning. Engangsbevillingerne må desuden kun anvendes til forudbestemte formål.



Hvad er forskellen på hel- og delårseffekt?

Når et hospital/virksomhed modtager midler med delårseffekt, indebærer det, at midlerne kun har virkning for en begrænset del af året. Hvis et hospital eksempelvis tildeles en bevilling på 10 mio. kr. med helårseffekt til et projekt for det kommende år og i indeværende år kun modtager midlerne med virkning fra 1. juli (halvårseffekt), er der tale om, at hospitalet/virksomheden i indeværende år får halvdelen af midlerne dvs. 5 mio. kr., mens det fulde beløb på 10 mio. kr. (helårseffekten) tildeles for det kommende år.



Kan ikke-anvendte midler overføres til næste år?

Regionsrådets regler for overførsel af hospitalernes/virksomhedernes (på hospitals-/ og virksomhedsniveau) ikke-anvendte midler er følgende:

  • Hvis et projekt er forsinket, og det derfor ikke er muligt at bruge det afsatte budget, kan et restbudget søges overført til det følgende år med henblik på færdiggørelse af projektet. Der er ikke fastsat beløbsgrænser for størrelsen af en sådan overførsel.
  • Hvis der er ubrugte midler pga. tilbageholdenhed, vil dette kunne søges overført til næste år, men kun til ikke-varige driftsformål (fx anskaffelser, uddannelse o.l.). Der kan maksimalt overføres et beløb svarende til 0,4 pct. af budgetrammen.

Regionsrådet behandler alle ansøgninger om overførsler i forbindelse med 1. økonomirapport.




Hvad er udgiftsloftet, og hvad betyder det for økonomistyringen i regionen?

Budgetloven og ændringen af loven om regionernes finansiering (indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne), som Folketinget vedtog i juni 2012, har skærpet behovet for den løbende økonomistyring og -opfølgning på såvel sundhedsområdet som området for regional udvikling.

Det følger af budgetloven og loven om ændring af regionernes finansiering, at der ikke kan ske overskridelse af årets udgiftsloft (aftalt i de årlige økonomiaftaler) fx med henvisning til mindreforbrug i tidligere år. Rammerne må altså ikke overskrides, og samtidig skal det sikres, at de forudsatte aktiviteter gennemføres.

Tilsvarende aftales der på anlægsområdet et loft for henholdsvis kvalitetsfondsbyggerierne samt øvrige anlæg.  


  Økonomirapporter


Hvad er en økonomirapport?

Fire gange om året udarbejder Region Hovedstaden en økonomirapport med status for regionens økonomi og aktivitet (også kaldet 1., 2., 3. og 4. ØR).

Økonomirapporterne forelægges for og godkendes af forretningsudvalget og regi-onsrådet. I økonomirapporterne godkendes desuden bevillingsændringer/budgetændringer for hospitalerne/virksomhederne. Hospitalernes/virksomhedernes budget kan derfor kun ændre sig fire gange om året i forbindelse med de fire økonomirapporter. Budgetændringerne kan fx dreje sig om en budgettilførsel som følge af særlige projekter eller flytning af funktioner fra et hos-pital til et andet hospital.

Hospitalerne/virksomhederne kan ansøge om midler og budgetoverflytninger mv. i forbindelse med de fire økonomirapporter.



Hvor kan jeg finde økonomirapporterne og økonomirapportens budgetkorrektioner?

Vedtagne økonomirapporter kan ses på regionens hjemmeside.  I forbindelse med vedtagelsen af økonomirapporten bliver denne sendt til hospitaler, centre og virksomheder. Bagerst i økonomirapporten fremgår budgetkorrektionerne for de enkelte hospitaler og virksomheder. 




Hvor kan jeg finde dokumentation på sagerne/budgetkorrektionerne?

​En enkelt sag kan findes ved at gå ind i regionens SAP-portal, under ”Budget -> Sagsstyring ”, hvor sagsnummer indtastes, eller der foretages en generel søgning på en sag via søgeord. Derved kan sagsdokumentationen findes for den pågældende sag. Hvis du gerne vil se din driftsbevilling inklusiv de ændringer, som er foretaget i en økonomi-rapport, skal rapporten ”Driftsbevilling i økonomirapport” tilvælges. 

Det kræver en brugeradgang og adgangskode at tilgå SAP-portalen.


Løn og øvrig drift


Hvor kan jeg se forbruget til løn?

Alle hospitaler i regionen anvender systemer fra Silkeborg Data til håndtering af personalesager, til lønudbetaling, vagtplanlægning og opfølgning på forbruget. Det er således muligt for autoriserede brugere (primært ledere) at se sin afdelings løn-budget og lønforbrug i Silkeborg Datas Datawarehouse samt i Silkeborg Data Budget

Lønbudgettet og lønforbruget fremgår endvidere af økonomisystemet SAP (det fælles regionale økonomi- indkøbs- og varebestillingssystem), idet data fra Silkeborg Data læses over i SAP. I SAP er det muligt at følge budgettet og forbruget til løn via rapporter i Business Warehouse (BW-rapporter).  

Du vil kunne opleve, at der kan forekomme forskelle i lønforbruget i henholdsvis Silkeborg Data og i SAP. Det skyldes, at der i lønforbruget i SAP også indgår fakturerede udgifter til eksterne parter, som ikke fremgår af Silkeborg Data. Hvis en læge eksempelvis er på et andet regionshospital én dag om ugen, men aflønnes fra det primære ansættelsessted/hospital, sendes en regning til det andet hospital, og ind-tægten registreres under lønforbruget som en minuspost (der nedskriver lønforbruget). Posten fremgår kun af SAP og ikke af Silkeborg Data.  

Data i SAP er således de mest retvisende data, når du skal have et overblik over afdelingens samlede forbrug, idet SAP indeholder de ekstra forbrugsposter til ekster-ne parter. Silkeborg Data anvendes dog ofte fremfor SAP til diverse økonomistyringsformål, idet det i Silkeborg Data i modsætning til SAP er muligt at se forbruget på mange forskellige lønarter, navn, stillingskategorier mv.

Alle afdelingsledelser og mange mellemledere har automatisk adgang til BW-rapporterne og Silkeborg Data via single-sign-on. Du kan læse mere om Silkeborg Data budget og finde adgange til systemet på denne side på Regionens intranet

Du kan også læse mere om SAP og finde adgange til systemet på denne side regionens intranet. 




Hvordan kan en fremmødeprofil hjælpe med økonomistyringen på løn?

I Region Hovedstaden er der krav om, at alle vagtbærende og døgndækkede afdelinger skal udarbejde fremmødeprofiler, der dokumenterer, at der er balance mellem den daglige disponering og den givne budgetramme til løn. Fremmødeprofilerne udarbejdes i systemet Fremmødeprofiler i Silkeborg Data. Det kræver brugeroprettelse at få adgang til Fremmødeprofilsystemet. 

Fremmødeprofilerne gør det muligt, på baggrund af oplysninger om satser, over-enskomster, arbejdstidsregler mv., at beregne, hvad et givent fremmøde koster på årsbasis, når der tages hensyn til antal vagter i døgnet, tid på døgnet, sygdom, ferie, uddannelse, udbetalte særydelser mv. Til at beregne hvad fremmødet koster anvendes desuden afdelingens gennemsnitslønninger, som konkret udregnes for de respektive afsnit på baggrund af løndata for de ansatte på det specifikke afsnit i oktober måned.

Fremmødeprofilerne er en central del af økonomistyringen, idet de giver svar på, hvor stort et fremmøde en afdeling/afsnit har råd til fordelt på forskellige vagter og stillingskategorier. Desuden kan fremmødeprofilerne anvendes til simuleringer – dvs. beregning af økonomiske konsekvenser ved planlagte ændringer i fremmødet fx hvis en afdeling ønsker at ændre vagtlængden på nogle vagter, får tildelt yderligere midler eller skal spare. 

Når en afdeling modtager sit tekniske budget (et foreløbigt basisbudget) skal afdelingsledelsen herefter (ofte i samarbejde med hospitalets økonomiafdeling), gennemgå afdelingens fremmødeprofiler, så de tilpasses og stemmer overens med lønbudgettet. Den enkelte afdelingsledelse har ansvaret for, at afdelingens fremmødeprofiler er opdaterede, og afdelingsledelsen kan løbende justere fremmøde-profilerne. 

Det er desuden vigtigt at fremmødeprofilerne sammenholdes med Tjenestetid i Silkeborg Data (der anvendes til at lægge vagtplaner for afdelingens personale), så der er overensstemmelse mellem det planlagte fremmøde (Fremmødeprofilerne) og det reelle fremmøde (Tjenestetid). 

Du kan læse mere om Fremmødeprofiler og få adgang til systemet på regionens intranet Regi.





Hvad er øvrig drift, og hvor kan jeg se forbruget hertil?

Forbruget til øvrig drift omfatter udgifter til indkøb af varer og tjenesteydelser, herunder bl.a. lægelige artikler, inventar, kontorartikler og forplejning samt udgifter til taxakørsel, konsulenter, FADL-vagter mv. Endvidere omfatter forbruget til øvrig drift udgifterne til medicin. Udgifterne til medicin opgøres ofte særskilt. 

I SAP er det ligeledes muligt at følge forbruget til øvrig drift via rapporter i Business Warehouse (BW-rapporter). Som hovedregel bogføres udgifter til øvrig drift på den afdeling/center, hvor udgiften afholdes. 

Udgifterne bogføres på grundlag af fakturaer, som godkendes i de enkelte afdelinger/centre. Undtagelsen herfra er medi-cinudgifter som bogføres automatisk på grundlag af udtræk fra apotekets økonomi-system. Alle afdelingsledelser og langt de fleste mellemledere har automatisk ad-gang til BW-rapporterne via single-sign-on. 





Medicin


Hvad omfatter medicinbudgettet og medicinforbruget?

Medicinrammen omfatter udgifter til medicinleverancer fra Region Hovedstadens Apotek samt øvrige leverandører af medicin.



Bliver hospitalerne kompenseret for stigningerne i medicinudgifterne?

Siden 2011 har Region Hovedstaden kompenseret hospitalerne for 80 pct. af hospitalernes stigning i udgifter til medicin, mens hospitalerne selv har skullet finansiere de resterende 20 pct.

Tilsvarende har hospitalerne kunnet beholde 20 pct. af et eventuelt mindreforbrug på medicin. Dette for at tilskynde hospitalerne til en mere afdæmpet udgiftsudvikling i medicinforbruget.

Ved regnskabsårets afslutning bliver hver enkelt hospitals samlede medicinforbrug opgjort, og ved mer- eller mindreforbrug bliver det samlede medicinbudget reguleret efter ovenstående principper om 80/20 pct. finansiering. Hvis et hospital har vækst i medicinudgifterne, vil hospitalet således få øget budgetrammen til medicin med 80 pct. af stigningen i udgifterne (fra den centrale pulje på regionsniveau). De resterende 20 pct. skal hospitalet selv finansiere (dette gælder både indeværende år og de kommende år).

Har hospitalet eksempelvis en vækst i udgifterne på 10 mio. kr. til medicin, vil hospitalet selv skulle finansiere de 2 mio. kr. Omvendt vil et fald i medicinudgifterne automatisk resultere i, at hospitalet får frigjort budget svarende til 20 pct. af de faldende udgifter.

Medicinbudgettet bliver teknisk korrigeret hvert år, således at både den centrale finansiering og hospitalets egenfinansiering tilføres. Således svarer det nye års budget til forbruget året før.




Hvad er medicinloftet?

Der er et loft over, hvor meget hospitalerne selv skal bidrage med ved stigning i medicinudgifterne, idet hospitalerne kompenseres for 80 pct. af medicinvæksten under det såkaldte medicinloft, mens kompensationen udgør 100 pct., for de udgifter, der ligger over loftet.

Loftet for hospitalernes egenbetaling er på 2,5 pct. forstået således, at vækst i medicinudgifter på det enkelte hospital ud over 2,5 pct. af hospitalets budget til øvrig drift dækkes fuldt ud af den centrale pulje på regionsniveau.

Tidligere var loftet på 5 pct. af driftsbudgettet, men med budgetaftalen for 2018 besluttede regionsrådet at afbøde de store udsving på medicinområdet og ændre på refusionsordningen, så loftet over, hvor meget hospitalerne selv skal bidrage til øgede medicinudgifter, sænkes fra 5 procent til 2,5 pct.



Fra aktivitetsstyring til værdibaseret styring og nærhedsfinansiering


Fra aktivitetsstyring til værdibaseret styring og nærhedsfinansiering – hvad betyder det?

Styringen af vores sundhedsvæsen skal tilpasses målsætningen om at skabe sammenhæng for patienterne og behandling tættest muligt på patienten.

Med økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og regionerne er der indført nærhedsfinansiering for alle regioner. Nærhedsfinansieringen erstatter det tidligere statslige produktivitetskrav (krav om aktivitetsvækst på 2 pct.) og den statslige akti-vitetsfinansiering (aktivitetspuljen), der blev givet til regionerne, hvis deres aktivitet - opgjort i DRG-værdi - nåede højere op end et fastlagt aktivitetsniveau.

Det har banet vejen for, at Region Hovedstaden har afskaffet takststyringen og i stedet indført rammestyring af hospitalerne i 2019.  Rammestyringen vedrører fokus på de økonomiske rammer, der er til rådighed. (Se også spørgsmålet ”Hvordan adskiller værdibaseret styring sig fra den gamle takststyring?”)

Dette indebærer, at hospitalerne skal sikre mest mulig sundhed for pengene – og at det styringsmæssige fokus flyttes fra aktivitet og produktivitet til kvalitet og effektivitet – til dét, der giver værdi for den enkelte patient, fx adgang til hurtig udredning og behandling.

Omlægningen til nærhedsfinansiering ligger i forlængelse af de senere års budgetaftaler i Region Hovedstaden, hvor det er besluttet at fritage en række områder fra takststyring med henblik på at afprøve værdibaseret styring. Det kan fx være ved at udvikle ambulatorieområdet, så færre patienter skal møde op på hospitalet til ambulante kontroller.

Det er en stor kulturel forandring og en stor ledelsesopgave at omstille sundhedsvæsenet fra takststyringens fokus på produktivitet til nærhedsfinansieringens fokus på at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

I Region Hovedstaden er der indført driftsmålstyring med henblik på tæt at følge udviklingen i de centrale politiske mål og kunne reagere, hvis der opstår behov. Et helt centralt afsæt for driftsmålsstyringen er de otte nationale mål for sundhedsvæsenet, og der følges særligt op på udviklingen i forhold til overholdelse af udred-nings- og behandlingsretten. Derudover følges udviklingen i kriterierne vedrørende nærhedsfinansieringen tæt.



Hvad er værdibaseret styring?

Værdibaseret styring er en strategi for udviklingen af sundhedsvæsenet, som sigter mod at opnå de bedst mulige resultater for patienten med en effektiv ressource-udnyttelse.

Fokus i en ny styringsmodel skal drejes væk fra aktivitet (målt i fx antal ambulante besøg, antal operationer og antal sengedage), produktivitet og DRG-værdi og hen mod den patientoplevede effekt af behandlingen og mod at sikre mest mulig sundhed for pengene.   

Den værdibaserede tilgang indebærer, at der på tværs af hospitaler, kommuner og praktiserende læger skal samarbejdes om at skabe gode resultater og mere sam-menhængende behandlingsforløb til gavn for patienterne – og til lavest mulige omkostninger for samfundet som helhed.

Værdibaseret styring er dog mere end en afregningsmodel – det er også udtryk for en ændret måde at anskue styring og ledelse på, og kulturforandring er et vigtigt element i arbejdet med at skabe mere værdi for patienten.

Der er fortsat en politisk proces i gang med henblik på at omsætte målsætningen om at skabe mere værdi for patienten til en fremtidig styringsmodel for Region Hovedstadens hospitaler. Det politiske udvalg for værdibaseret styring skal i somme-ren 2019 komme med et samlet forslag til en styringsmodel fra 2020 og frem.



Hvordan adskiller værdibaseret styring sig fra den gamle takststyring?

Frem til 1. januar 2019 har takststyring været et gennemgående styringselement og en gennemgående afregningsform på hospitalerne. Med Region Hovedstadens takststyringsordning skulle hospitalerne nå et bestemt aktivitetsniveau, og hvis de havde mindreaktivitet, blev der foretaget en automatisk korrektion af hospitalernes bevillinger. 

Det har været hensigtsmæssigt i en tid, hvor der var lange ventelister, da takststyringens fokus på aktivitet og produktivitet bl.a. kunne bidrage til at reducere ventelisterne. Der er imidlertid også en række udfordringer ved takststyring - bl.a. et stort fokus på aktivitet frem for kvalitet. Desuden kunne takststyringen opleves som en barriere for en ønsket klinisk og faglig udvikling af tilbuddene til patienterne. 


Takststyringsordningen blev afskaffet pr. 1. januar 2019 og erstattet af rammestyring og værdibaseret styring. Den nye styringsform skal understøtte, at patienten får mest mulig værdi ud af sit møde med sundhedsvæsenet. Dette står i modsætning til den gamle takststyringsordning, hvor det grundlæggende princip var, at der blev afregnet efter aktivitet, dvs. antal besøg, antal operationer og antal sengedage, og hvor der i mindre grad var fokus på den kvalitet eller effekt, som patienterne oplevede ved behandlingen.



Hvordan har Region Hovedstaden arbejdet med værdibaseret styring?

I Region Hovedstaden har hospitalerne siden 2016 arbejdet med at skabe mere værdi for patienten, og nogle hospitaler har på udvalgte og afgrænsede områder været fritaget fra takststyring. Bornholms Hospital har arbejdet med værdibaseret styring siden 2016 og været fritaget fra regionens takststyring, og Rigshospitalets Hjertecenter har afprøvet værdibaseret styring siden 2017. Fra 2018 blev yderligere en række områder fritaget fra takststyring med henblik på at gøre sig erfaringer med at skabe øget værdi for patienten. Fra 1. januar 2019 er alle hospitaler i regio-nen fritaget fra takststyringen.



Hvad er det nye nærhedsfinansiering?

Med økonomiaftalen for 2019, som blev indgået mellem regeringen og Danske Regioner i juni 2018, indføres en ny styringsmodel for regionerne, som flytter fokus væk fra aktivitet og introducerer nærhedsfinansiering. Med denne aftale blev akti-vitetspuljen og det tidligere statslige produktivitetskrav på 2 pct. afskaffet fra 2019 og frem, og der indføres i stedet betinget finansiering i form af en pulje til nærhedsfinansiering.

Puljen til nærhedsfinansiering udgør 1,5 mia. kr. og er dermed marginalt større end den tidligere statslige aktivitetspulje. Nærhedsfinansiering er betinget af, at regionerne præsterer på fem kriterier for at fremme en omstilling, hvor behandling flyttes ud af hospitalet og tættere på borgerne.



Hvilke kriterier indgår i nærhedsfinansieringen?

Den tidligere statslige aktivitetsafhængige finansiering erstattes af nærhedsfinansiering. Nærhedsfinansieringen er betinget af, at fem kriterier opfyldes i hver region. Kriterierne opstilles med henblik på at opnå øget sammenhæng og omstilling i behandlingen.

Kriterierne er:

  • Reduktion i antal sygehusforløb pr. borger
  • Reduktion i DRG-værdi pr. kroniker med KOL og/eller diabetes
  • Reduktion i andelen af indlæggelser, der fører til en akut genindlæggelse inden for 30 dage
  • Stigning i andel af virtuelle sygehusforløb
  • Implementering af digitale løsninger til sammenhæng for patienten.

De første fire kriterier indebærer, at der skal ske en forbedring i forhold til regionens tidligere resultater, men der er ikke krav til forbedringens størrelse. Det sidste kriterie er et konkret procesmål.



Hvordan følges der op på nærhedsfinansieringen?

Opgørelsen af målopfyldelsen for de fem kriterier i nærhedsfinansieringen foretages ultimo marts 2020. Hvis en region ikke har opfyldt minimum fire ud af de fem kriterier vil en procentdel af regionens andel af puljen skulle tilbagebetales til staten. Procentdelen afhænger af hvor mange kriterier, der ikke er opfyldt jf. nedenstående tabel.

I 2019 er det aftalt, at der kun vil være halv efterregulering, forstået på den måde, at det kun er halvdelen af puljen, der beregnes eventuel efterregulering af. Opfylder en region fx 2 ud af 5 kriterier, skal regionen således kun betale ¼ af sin pulje-andel tilbage i 2019. Opfyldelsen af kriterierne har betydning for regionens finansiering, men ikke for udgiftsloftet.

Der planlægges indtil videre ikke med at videreføre en økonomisk konsekvens til hospitalerne. Risikoen vedrørende nærhedsfinansieringen bæres således på regionsniveau. Der vil være en ledelsesopgave med henblik på at sikre, at der sker kon-krete indsatser på områderne. Der vil løbende skulle ske opfølgning på kriterierne i forhold til nærhedsfinansiering, med henblik på at vurdere, om regionen bevæger sig tilstrækkeligt i den rigtige retning.




Hvad står DRG for?

DRG står for diagnose relaterede grupper, og DRG-systemet består dels af et regelsæt til at gruppere patienter, dels af selve taksterne, som er de landsgennemsnitli-ge udgifter til behandling af patienter på de offentlige hospitaler.

Hver enkelt udskrivning og ambulant besøg bliver på den måde grupperet og får tilknyttet en DRG-værdi (takst). Ved at gange antallet af ydelser med taksterne får man hospitalets præstationsværdi, som er den samlede værdi af hospitalets aktiviteter målt i DRG. Grupperingen bliver fastlagt af de enkelte kliniske selskaber i samarbejde med staten.



Hvad er en DRG-takst?

DRG-taksterne udtrykker de landsgennemsnitlige driftsudgifter til behandling af patienter inden for hver DRG-gruppe. Da DRG-taksterne afspejler de gennemsnitlige udgifter på landsplan, kan de afholdte udgifter for det enkelte hospital både ligge over og under taksterne. Hvert år bliver DRG-grupperingen ændret, dvs. at der bliver oprettet nye grupper og/eller ændret på eksisterende grupper. Taksterne bliver også genberegnet årligt.



Hvad anvendes DRG til, efter vi er overgået til værdibaseret styring?

DRG anvendes stadig til at planlægge, afregne og benchmarke aktiviteter. Bl.a. bruges systemet til at afregne for behandling af patienter mellem regioner, mellem regioner og kommuner og i nogle tilfælde mellem regioner og private hospitaler.

Der vil desuden fortsat være fokus på aktivitetsudviklingen opgjort som DRG-værdi bl.a. af hensyn til ressourcefordeling, prioritering, nærhedsfinansiering og opmærksomhed på omstillingen til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Se i øvrigt spørgsmålet ”Vil der fortsat være aktivitetsopfølgning på hospitalerne?”.



Vil der fortsat være aktivitetsopfølgning på hospitalerne?

Fra 1. januar 2019 er der ikke længere aktivitetsafhængig bevillingsstyring (takststyring) i Region Hovedstaden. Der er dog fortsat behov for at følge med i aktivitetsudviklingen - opgjort som DRG-værdi - bl.a. af hensyn til:
 

  • Ressourcefordeling
  • Prioritering
  • Nærhedsfinansiering
  • Opmærksomhed på omstillingen til det nære og sammenhængende sundheds-væsen

Hospitalerne får fortsat tildelt et såkaldt præstationsbudget målt i DRG-værdi, som er udgangspunktet for den patientbehandling hospitalerne skal levere det kom-mende år. Aktivitetsbudgetterne omfatter fremover al aktivitet opgjort i DRG-værdi, dvs. også den aktivitet, der hidtil har været undtaget fra takststyring.

Der vil dog ikke længere ske en automatisk korrektion af hospitalernes bevilling som følge af ændret aktivitet. Derimod er indført en ny model for opfølgning på hospitalernes aktivitet, hvor der lægges op til en dialogbaseret tilgang til løbende tilpasning.

I stedet for automatisk korrektion af hospitalernes bevilling som følge af ændret aktivitet (takststyring) vil der nu i stedet være en dialogbaseret tilgang til løbende til-pasning. Eventuel mer- eller mindreaktivitet i forhold til aktivitetsbudgettet indgår i den løbende dialog mellem hospitalsledelse og administration. Denne dialog kan fø-re til tilpasning af kapacitet og bevilling ved varige ændringer i produktionsniveau.

Aktivitetsbudgetterne vil være grundlaget for den fremtidig dialog med hospitalerne og psykiatrien om aktivitetsudviklingen. Der vil fremover ske en opfølgning på aktivitetsniveauet i forbindelse med økonomirapporterne.

Ved mindreaktivitet som følge af fx bedre tilrettelæggelse af patientforløb skal der som udgangspunkt ikke flyttes ressourcer fra hospitalet. Fremkommer mindreaktiviteten derimod som følge af belastning af andre kan der evt. blive flyttet ressourcer fra hospitalet efter en konkret vurdering på baggrund af dialog. Det vil således være en del af opgaven ifm. hospitalets aktivitetsopfølgning at gøre opmærksom på og redegøre for afvigelser, der hænger sammen med ændringer i patientstrømme.

Ved meraktivitet er det som udgangspunkt op til hospitalet selv at fordele de til rådighed værende ressourcer. På hospitalsniveau vil det være en udfordring at sikre balancen mellem den fortsatte aktivitetsopfølgning og omstillingen mod en anderledes tilrettelæggelse af patientforløb.


Forskningsprojekter og øvrige projekter


Hvordan håndteres eksternt finansierede forskningsmidler?

Midler til eksternt finansierede projekter kommer fra eksterne fonde, firmaer mv. Midlerne er formålsbestemte og må kun anvendes til det formål, der er beskrevet i projektet. 

De enkelte projekter skal registreres på særskilte projektkonti (F-PSP’er), hvorpå alle projektets indtægter og udgifter registreres. Der må ikke afholdes udgifter, uden at der foreligger en konkret aftale med en ekstern part, og alle eksternt finansierede projekter skal styres ved hjælp af et registreret budget. Samlet overskridel-se af projektets budget må ikke forekomme og skal omgående dækkes af bevillingshaver eller i sidste ende af hospitalet/virksomheden. 

Midlerne indgår ikke i hospitalets driftsbevilling fra regionen. Evt. renteindtægter tilfalder regionen medmindre andet kræves af bevillingsgiver. 

Der gælder særlige regler vedrørende træk af overhead i forbindelse med eksternt finansierede forskningsprojekter. Ved ”forskning for andre” projekter er træk af overhead på projektkontoen obligatorisk.

Du kan læse mere om reglerne vedrørende overhead på regionens intranet Regi. 




Kan uforbrugte eksterne forskningsmidler overføres til næste år?

Ethvert mer- eller mindreforbrug i forhold til projektbudgettet ”genbevilges” auto-matisk til det efterfølgende år.  





Hvordan håndteres midlerne til internt finansierede projekter og forskningsmidler?

Midler til internt finansierede projekter og forskning kommer typisk fra Region Hovedstadens Forskningsfond eller fra øvrige puljer i regionen, hvor midlerne er øre-mærkede til særlige projekter. Midlerne bliver tilført hospitalerne/virksomhederne som budgetmidler via regionens økonomirapporter (se i øvrigt spørgsmålet ”Hvad er en økonomirapport?”) og er dermed en del af hospitalets almindelige driftsbudget. 

Budgettet bliver indsat på et PSP nr. (et projektnummer), der starter med E. Udgifterne skal også registreres på det pågældende E nr., og når projektet er afsluttet, skal der aflægges særskilt regnskab til Region Hovedstadens Forskningsfond eller øvrige tilsagnsgivere.  

Midler til internt finansierede projekter er formålsbestemte og skal anvendes til formålet beskrevet i ansøgningen.




Indtægter fra andre regioner og udgifter til behandling uden for regionen 


Hvordan håndteres indtægter for borgere fra andre regioner og ”selvbetalere”?

Regionen modtager indtægter for undersøgelse og behandling af borgere fra andre regioner, der behandles på Region Hovedstadens hospitaler samt fra selvbetalere. 

Budgettet hertil er decentraliseret, idet indtægter bogføres på hospitalsniveau. 

Indtægterne følges løbende fra centralt hold mhp. imødegåelse af eventuelle økonomiske udfordringer. Hospitalerne og Center for Økonomi forholder sig så tidligt på året som muligt til håndtering af en eventuel ubalance på indtægtssiden.

Hvis et hospital i årets løb har fået færre indtægter end budgetteret (mindreindtægter), tilpasses indtægtsbudgettet som udgangspunkt til regnskabsniveauet, og selve indtægtstabet finansieres af regionens centrale pulje hertil. Hospitalets udgiftsbudget reguleres i det indeværende år svarende til 35 pct. af indtægtsnedgangen og i det efterfølgende år med 65 pct. Dvs. at hospitalets midler til løn og øvrig drift nedjusteres som følge af, at færre udenregionale patienter bliver behandlet på hospitalet. 

Ved merindtægter ses på udviklingen i den samlede aktivitet, før hospitalet tilføres midler. Tilførsel sker efter konkret vurdering og dialog. Hvis hospitalet tilføres midler til dækning af de øgede udgifter til behandling af det øgede antal patienter, hæ-ves indtægtsbudgettet også.

Mindreindtægter, der følger af omlægning af patientbehandling til fx ydelser med lavere takst, håndteres særskilt, og på baggrund af dialog fordeles den økonomiske belastning mellem hospitalet og fællesskabet.

Du kan læse mere om Afregning og betaling for patientbehandling på regionens intranet Regi.




Hvordan håndteres udgifter til behandling af Region Hovedstadens borgere uden for vores region?

​Udgifterne til behandling af regionens borgere på hospitaler i andre regioner eller på privathospitaler, hospice mv. er centraliseret. Det vil sige, at betalingen for disse borgere sker fra centralt hold. Det har dermed ingen direkte økonomiske konsekvenser for hospitalerne, når regionens borgere viderevisiteres til fx andre regioner eller privathospitaler. 

Udgiften belaster dog regionens samlede økonomi, så hvis der fx er vækst i udgifterne til privathospitaler, betyder det, at der samlet set for regionen er færre midler til fx lønninger på regionens hospitaler. 


Apparatur 


Hvor og hvornår kan der ansøges om apparatur?

I regionens budget afsættes årligt et beløb/pulje til anskaffelse af medicoteknisk apparatur, som finansieres via leasing. 

Den årlige pulje til apparatur er opdelt i fire delpuljer, henholdsvis en genanskaffel-sespulje (45 pct.), en strategisk pulje (35 pct.), en standardiseringspulje (15 pct.) og en mindre pulje til akut nedbrud (5 pct.). 

I budget 2019 blev der udmøntet apparaturmidler for i alt 185 mio. kr., hvoraf ca. 83 mio. kr. blev udmøntet til genanskaffelse og opgradering af apparatur, og ca. 65 mio. kr. til strategisk anskaffelse af apparatur.

Center for Økonomi udsender et brev til hospitalerne/virksomhederne, typisk i juni/juli måned, hvori der indkaldes ansøgninger til den medicotekniske pulje for det kommende budgetår. Der vil typisk være ansøgningsfrist ultimo oktober. 

Når hospitalet/virksomheden modtager brevet med indkaldelse af ansøgningerne, kan hospitalet/virksomheden begynde at oprette og prioriterer ansøgningerne. Alle ansøgninger skal oprettes i PeRMit med de deri tilpassede ansøgningsskemaer og videresendes til regionalt niveau. Hvert hospital/virksomhed skal foretage en prioritering af apparaturønskerne. Med indkaldelsen følger også yderligere information om ansøgningsprocedurer, kriterier mv. for udmøntning af midler. Du kan desuden finde disse informationer på regionens intranet Regi.





Hvornår tildeles der midler fra apparaturpuljen (gives svar på ansøgningerne)?

Udmøntningen af midler fra den medicotekniske pulje besluttes af koncerndirektionen på baggrund af indstilling fra en tværgående regional arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra CIMT, CSU og CØK. 

Det tilstræbes, at alle ansøgninger er behandlet og godkendt af koncerndirektionen inden udgangen af januar i det pågældende budgetår. Det forventes på baggrund heraf, at der foreligger en endelig udmøntning af midler i februar.





Min afdeling har fået bevilget et apparatur – hvad skal jeg gøre for at få det anskaffet?

Når der foreligger en endelig udmøntning af midler, foretages alle apparaturindkøb via CIMT og CØK Indkøb, så regionen overholder regler og love for offentligt indkøb og får mest apparatur for pengene. Hospitalerne og virksomhederne inddrages i processen efter behov. Ansøgerne skal altså ikke tage kontakt til leverandørerne for at bestille apparaturet. Eventuelle anskaffelser udenom de forudsatte procedurer og forretningsgange kan medføre frafald af bevilling. 

Det kan ikke påregnes, at alle anskaffelser sættes i gang samtidig og umiddelbart efter den endelige udmøntning, idet der skal foretages forskellige afklaringer forud for anskaffelserne. CIMT igangsætter anskaffelserne hurtigst muligt, men da der er mange anskaffelser, må virksomhederne påregne en vis ventetid. 

En bevilling gives som øremærkede midler til det pågældende apparatur og ikke som et bevillingsbeløb. Dette medfører, at eventuelle overskydende beløb ved indkøb af apparatur som udgangspunkt falder tilbage i den regionale medicotekniske pulje bl.a. for at finansiere et merforbrug på andre indkøb.

Idet bevillingen som nævnt gives som øremærkede midler til det pågældende apparatur og formål, er det således vigtigt, at hospitalet/virksomheden kontakter apparaturudvalget på michala.moerup.01@ regionh.dk, hvis der opstår et ønske om at foretage ændringer til ansøgningen. 

Hospitalerne og virksomhederne vil i 4. økonomirapport (november/december) få tilført budget til afdrag på leasingaftaler for det apparatur, der er blevet anskaffet og sat i administration hos KommuneLeasing inden 1. december det pågældende år. Der tilføres budget til betaling af leasingydelser i det pågældende år og fire år frem, idet der er tale om en 5-årig afdragsperiode. 

Såfremt der er spørgsmål til anskaffelserne, kan der rettes henvendelse til CIMT på apparaturanskaffelse.imt@regionh.dk.





Hvad skal min afdeling gøre ved akut nedbrud af apparatur?

Det er muligt at ansøge om midler fra regionens medicotekniske pulje ved akut nedbrud af apparatur. Puljen er reserveret til akut opståede situationer, hvor der er meget stort behov for anskaffelse af større apparatur, som ikke kan betales af virksomhedens egne midler eller afvente den årlige udmøntning af apparaturmidler. Et eksempel herpå er et vitalt skannernedbrud, hvor skanneren ikke længere kan repareres, og hvor skanneren er akut nødvendig til diagnostisk brug. Det er kun muligt at ansøge om apparatur til en værdi over 400.000 kr.

Det er en forudsætning for udmøntning fra akutpuljen, at der er tale om et konkret udstyr med et apparatnummer, og at der stadig er stærkt behov for dette apparatur. Det er yderligere en forudsætning, at apparaturet ikke længere er funktions-dygtigt, og at CIMT har konstateret, at reparation ikke er muligt eller økonomisk rentabelt. 

Ansøgning om midler fra akutpuljen sker via oprettelse af en ansøgning i PeRMit, der sendes til Regionalt niveau. CØK og CIMT forestår selve sagsbehandlingen og afklarer sagen i samarbejde med CSU. 




Gaver og donationer fra private 


Min afdeling har fået en gave/donation – hvad skal vi gøre?

I forbindelse med godkendelsen af Budget 2019-2022, har regionsrådet godkendt en ændring af regionens regler ift. modtagelse af donationer/gaver (herunder arv) fra private. Det kan eksempelvis dreje sig om finansiering af særlige personalearrangementer i konkrete afdelinger, indkøb af udstyr eller udførelse af ombygninger, tilbygninger eller nybyggeri.

I flg. de nye regler skal modtagelse af donationer kun forhåndsgodkendes af regionsrådet, hvis donationen medfører planmæssige ændringer, væsentligt øgede driftsudgifter for regionen, eller hvis der med donationen følger forpligtelser overfor gavegiver. Så modsat tidligere skal alle gaver fra private ikke altid først godkendes politisk. Kun gaver hvor regionen samtidig påføres væsentlige forpligtelser skal nu forhåndsgodkendes af regionsrådet. Det er op til den lokale direktion at vurdere, om modtagelse af en konkret donation kræver forhåndsgodkendelse af regionsrådet. Hvis sagen skal forelægges regionsrådet, kontaktes Center for Økonomi. 

Der skal fortsat foretages særskilt kontering af indtægter og udgifter i budget og regnskab. Dvs. at donationer fra private bliver indarbejdet i gavemodtagerens indtægtsbudget. Tilsvarende vil udgiftsbudgettet blive forhøjet.

Donationer og gaver som har en værdi over 10 mio. kr. og gives til investeringsudgifter kræver dog fortsat politisk forelæggelse for regionsrådet. Ved sådanne sager kontaktes Center for Økonomi. 








Redaktør