Oversigt over trafikulykker i Region Hovedstaden

Her finder du oversigt over trafikulykker i Region Hovedstaden. Kortet viser antal og adresse for registrerede trafikulykker i Region Hovedstaden siden 2018. Zoom ind på kortet for at se specifik adresse.

Zoom ind og find

Stil cursoren på kortet og zoom ind for at se de enkelte veje og trafikkryds i Region Hovedstaden. Dermed kan du se præcis hvor, og hvor mange ulykker, der er sket på den pågældende vej.

Du kan filtrere data ved at klikke på søjediagrammerne eller ved at skrive kommune eller by øverst i venstre hjørne. Hold CTRL inde for at vælge flere søjler på samme tid. Du kan filtrerer kortet på fx år, ugedag og tidspunkt på én gang. Bemærk at kortet  er nogle sekunder om at opdatere efter filtrering.

Vælg pilen under kortet for at få udvidet visning af kortet.

Kortet vises bedst på en pc og opfylder i øjeblikket ikke reglerne for webtilgængelighed. Der arbejdes på at udvikle løsningen til optimal mobilvisning.

Der er ikke udviklet en søgefunktion til systemet. 

Om data

Data på denne side stammer fra sundhedsfaglige opkald til Region Hovedstadens Vagtcentral, hvor der er sendt en ambulance til hændelsen. 

Data starter fra 2018 og opdateres minimum hver måned. Akutberedskabet bruger data til intern kvalitetssikring samt udvikling af drift, og stiller hermed også data til rådighed for offentligheden.

Data trækkes fra Dansk Indeks for Akuthjælp og fra 1-1-2 produktionssystem. 

Forbedring og udvikling af trafiksikkerhed

Region Hovedstadens Akutberedskab offentliggør de registrerede data for at understøtte udvikling og kvalitetssikring af trafiksikre veje. Data er hermed tilgængelig for alle, og forventningen er, at data kan bruges til at forbedre trafiksikkerheden og dermed øge sikkerheden og skabe tryghed.




For mere information:
ulykkesregistrering.akutberedskabet@regionh.dk