​Program 2023

Download program: Minisymposium 2023​

​​​Allergi – udredning, IgE-analyser og patientcases 

v./ Kirsten Skamstrup Hansen og Lars Blom, Afdeling for Børn og Unge & Klinik for allergi, Herlev og Gentofte Hospital​

Foredraget lægger op til diskussion af, hvilke symptomer som bør føre til udredning for inhalationsallergi samt brugen af IgE-analyser som allergidiagnostik i almen praksis. Anden allergidiagnostik berøres kort, men er ikke hovedfokus. 

Hvornår udredes straks, og hvornår behandles luftvejssymptomer med fordel før test aftales? 
Er der aldersforskelle i forhold til udredning? Hvilke allergenkilder er relevante? Hvornår er en IgE-analyse positiv – valg af cut-off etc.? Hvad fortæller positive IgE-analyser? Hvorf​or bruges IgE-paneler, og hvad viser data? Kort om anden allergidiagnostik. Hvornår henvises, og hvor henvises til?​​

Download præsentationen: "Allergidiagnostik i praksis, fokus luftvejsallergi" 

FIB-4, brug og tolkning af leverfibrose​​markør

v./ Lise Lotte Gluud, professor, Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Et stigende antal personer får konstateret fedtlever. Mange vil have et relativt godartet forløb, men en undergruppe har alvorlig leversygdom. Da diagnosen ikke kan stilles baseret på symptomer eller kliniske fund medmindre patienten har udviklet manifest end-stage leversygdom, er den parakliniske vurdering vigtig. Da leverenzymer både kan overvurdere og undervurdere sværhedsgraden af fedtlever, anbefales at kontrollere graden af arvæv ved brug af Fibrose-4 (FIB-4) index.

Foredraget lægger op til diskussion af, hvilke patienter som er kandidater til vurdering med Fib-4 index, og hvordan den fortolkes. 

Desuden kort om vigtige differentialdiagnoser samt gennemgang af kriterier for henvisning. ​​

Download præsentationen "FIB-4, brug og tolkning af leverfibrosemarkør"​

​​Tolkning af Referenceintervaller, beslutningsgrænser

m.m. v./ Bent Lind, MD, DMSc, MPA, Amager og Hvidovre Hospital, Klinisk Biokemisk Afdeling

De nuværende laboratorie IT-systemer er designet til at påføre et reelt resultat en markering, hvis det er uden for ét og kun ét interval, som typisk er angivet med to tal i IT-systemet. Disse tal er referencegrænser for resultatet. 

Referencegrænserne afgrænser ofte et ”normalområde” som typisk rummer 95 % af resultaterne fra raske. Et patientresultats overskridelse af øvre eller nedre ”normalgrænse” betyder ikke, at der altid skal gøres noget. Dertil har vi andre typer af referencegrænser, som tager udgangspunkt i patienternes sygdomme og ikke i raske personers resultater. Sådanne signalgrænser (beslutningsgrænser/ interventionsgrænser/ terapeutiske intervaller) bestemmes typisk af de kliniske selskaber og ikke af laboratorierne. 

Det er imidlertid et problem, dels at man ikke i edifact-resultaterne (endnu) kan se, om referencegrænserne er ”normalgrænser” eller kliniske signalværdier, dels at ”normalgrænserne” i mange tilfælde bruges som signalværdier. For de fleste er disse begreber derfor næppe klart adskilt. 

Foredraget vil definere begreberne, beskrive fordele og ulemper ved de forskellige angivelser og give illustrative eksempler fra almindeligt brugte laboratorieprøver i almen praksis.

Download præsentationen ​​"Tolkning af Referenceintervaller, beslutningsgrænser"​

Nyt fra CEK og laboratorierne

Blandt andet om laktoseintolerans og laboratoriestatistik.

Download præsentationen "Nyt fra CEK og laboratorierne"​

​​​​EKG i praksis

v./ Adrian Holger Pietersen, overlæge, Herlev og Gentofte Hospital, Hjertesygdomme​​

Download præsentationen "EKG i praksis"