Hvad er Patientguiden?

"​Patientguiden - gode råd til dit forløb" beskriver på en jordnær og enkel måde det, patienter og pårørende har brug for at vide, når man skal undersøges og behandles for en sygdom.

Helhedsløsning for patientinformation

Patientguiden indeholder, information, inspiration og redskaber til patienter og pårørende fra første symptom til endt behandling. Man kan fx finde svar på:

  • hvilke fagpersoner m.m. man kan trække på igennem hele forløbet
  • hvordan man får indflydelse på sit eget forløb
  • hvad man kan gøre ved ventetid
  • praktisk information om hvordan sundhedsvæsenet fungerer, arbejdssituation m.m.
  • redskaber, der giver overblik fx personlige sundhedsdata, apps, og Patientguidens særligt udviklede guides.
  • hvis noget ikke gik, som det skulle.

Patientguiden indeholder således ikke information om konkrete undersøgelser og behandlinger. Dem vil man kunne finde i den nye samlede patientinformation om alle undersøgelser og behandlinger på regionens hospitaler, som regionen udarbejder de kommende år.

Det er således hensigten, at de to nye tilbud om patientinformation sammen med Patienthåndbogen på sundhed.dk til sammen kan give svar på det, man har brug for at vide som patient og pårørende i Region Hovedstaden

Patientguiden som opslagsværk og inspirationskilde

Patientguiden er opbygget som den patientrejse, de fleste patienter gennemgår:

  • undersøgelse
  • behandling
  • efter behandling.

Det vil sige, man kan bruge Patientguiden som opslagsværk eller inspirationskilde og få den viden, man har brug for - lige der, hvor man er i dit forløb.

Hvert menupunkt på patientrejsen starter med et hurtigt overblik, hvor vi har samlet den væsentligste information bl.a. på video.

En særskilt søgefunktion i Patientguiden gør det nemt for dig at finde svar på dine spørgsmål.

Pårørende er en vigtig ressource

Også pårørende har brug for støtte, hjælp og viden, når det almindelige liv på grund af sygdom lige pludselig sættes på pause. Som pårørende får man en rolle, der for mange er både uvant og krævende. Derfor har Patientguiden et særskilt menupunkt for pårørende.

Hvor ligger Patientguiden?

Patientguiden ligger på både på regionens og hospitalernes hjemmesider. Derudover linkes der til Patientguiden i regionens skriftlig patientinformation og tilbydes som link i indkaldelsesbreve m.m.

Version 1.0

Dette er første version af Patientguiden.  Det er planen, at Patientguiden herefter også skal udbygges med viden og information til psykiatriske patienter og børn, ligesom at sektorovergangen til kommunerne kan udbygges i tak med udviklingen på området.

Redaktør