Fakta om Sundhedsplatformen

Se de vigtigste fakta om Sundhedsplatformen og opgraderingen d. 2. februar 2019.

Sundhedsplatformen – en samlet patientjournal

  • Sundhedsplatformen blev indført på alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland fra maj 2016 til november 2017.

  • Sundhedsplatformen forbinder en lang række it-systemer og samler alle de funktioner, medarbejderne bruger mest; fx ved medicinering, dokumentation, stuegang, operationsbooking og bestilling af laboratorieprøver.

  • Med Sundhedsplatformen arbejder medarbejderne i samme system, og data opdateres konstant, så personalet hurtigt kan få svar på fx blodprøver, skanninger og røntgenbilleder.

  • Et fælles system skal gøre det nemmere at få overblik over tidligere og nuværende sygdomsforløb, så personalet kan tilrettelægge sammenhængende behandling på tværs af afdelinger, hospitaler og regioner. Patienterne kan følge deres behandling ved at logge på Min Sundhedsplatform.

    Her kan de fx få svar på undersøgelser, forberede besøg, booke tid til udvalgte undersøgelser, besvare spørgeskemaer digitalt og stille spørgsmål direkte til den klinik eller afdeling, hvor man behandles.

Svær omstilling 

  • Sundhedsplatformen har medført omfattende ledelsesmæssige, organisatoriske og kulturelle forandringer samtidig med, at de tekniske problemer har været større end forventet. Det har bl.a. været svært at få Sundhedsplatformen til at tale sammen med nationale it-systemer som Det Fælles Medicinkort og kvalitetsdatabaserne.

  • I marts 2018 gennemførte Region Hovedstaden en undersøgelse af brugernes tilfredshed med Sundhedsplatformen. 27 % af medarbejderne er tilfredse, 40 % er utilfredse, mens 32 % hverken er tilfredse eller utilfredse. Medarbejderne oplever, at systemet er hurtigt og stabilt, mens især brugervenligheden halter.

  • Sundhedsplatformen betyder, at medarbejderne skal ændre arbejdsgange, roller og rutiner. Især læger, sygeplejersker og sekretærer skal arbejde på nye måder. Arbejdsgangene i sundhedsvæsenet er komplekse, og omstillingen tager derfor flere år. 

  • Sundhedsplatformen har ført til, at en række afdelinger behandlede færre patienter end tidligere, men samlet set er hospitalernes aktivitet stigende. I Region Hovedstaden var den samlede aktivitet i 2017 større end i 2015, før Sundhedsplatformen blev indført. 

  • Sundhedsplatformen skal skabe bedre kvalitet, højere patientsikkerhed og større patientinvolvering. De første kvalitetsforbedringer har vist sig, men det kan tage flere år, før potentialerne udnyttes fuldt ud.

De første forbedringer

  • Sundhedsplatformen har vist sig som et hurtigt og stabilt system – oppetiden er typisk over 99,8 %.

  • Før Sundhedsplatformen havde hospitalerne tusindvis af uskrevne notater, så vigtig information kunne blive overset. Nu dokumenterer lægerne direkte i Sundhedsplatformen, så data straks er tilgængelige. Før kunne der gå timer og dage, før lægens indtalte oplysninger kom ind i systemet.

  • Sygeplejerskerne har fået håndholdte mini-computere, hvor de kan gå ind i Sundhedsplatformen. Dermed kan de straks svare på patientspørgsmål og registrere data om fx smerter og medicin.

  • I udvalgte behandlingsforløb forenkler Sundhedsplatformen personalets arbejde, fordi lægen kan bestille fx fysioterapi, røntgenundersøgelse, blodprøver, medicin og indlæggelse i én arbejdsgang. Det sparer tid og bidrager til ensartet, sikker behandling – det gælder fx for akutte apopleksi-patienter. 

  • Sundhedsplatformen har ført til, at kommunerne hurtigere adviseres, når en patient udskrives fra hospitalet, så fx syge- eller hjemmepleje kan genoptages.

Opgradering i februar 2019

  • I de kommende år skal Sundhedsplatformen videreudvikles markant. Der skal laves tekniske forbedringer, og personalet skal udnytte systemets mange muligheder, så det i endnu højere grad kommer patienterne til gavn.

  • Til februar opdateres Sundhedsplatformen til version 2018. Dermed skal medarbejderne indarbejde nye arbejdsgange og lære at bruge de nye funktioner. Opgraderingen skal bl.a. gøre systemet mere brugervenligt, så det bliver nemmere at få overblik og registrere data.

Sundhedsplatformen – udvikles løbende 

  • Sundhedsplatformen skal løbende udvikles, så det matcher fremtidens sundhedsvæsen, hvor hospitaler, kommuner og praktiserende læger skal arbejde tættere sammen omkring patienten via fælles data. Bedre brug af data og ny teknologi til behandling i hjemmet vil spille en voksende rolle. 

  • Sundhedsplatformen er bl.a. valgt, fordi systemet løbende udvikles, så det er gearet til fremtidens teknologiske løsninger i forhold til diagnostik, behandling og observation. Hospitalerne bruger allerede supercomputere til at vurdere røntgenbilleder, video-konsultationer bliver stadigt mere udbredt, og patienterne kan indrapportere deres sundhedsdata og følge behandlingen via Min Sundhedsplatform. 

Min Sundhedsplatform skal sikre patientinvolvering 

  • Patienterne kan følge deres behandling ved at logge på MinSundhedsplatform.dk. Her kan de fx gå i dialog med sundhedspersonalet, se prøvesvar, forberede besøg, booke tid til udvalgte undersøgelser og i visse tilfælde udfylde og sende spørgeskemaer, som de tidligere skulle udfylde på papir. 

  • Min Sundhedsplatform betyder, at patienterne nemt kan komme i dialog med personalet. Det er bl.a. en fordel for patienter i længere behandlingsforløb, fx kronikere eller kræftpatienter, som har ekstra behov for viden og medvirken i egen behandling.

  • Patienterne vil løbende få flere muligheder. De vil kunne udfylde og sende stadigt flere spørgeskemaer digitalt, og patienter med kroniske sygdomme vil kunne måle og indtaste fx puls, vægt og blodtryk hjemmefra, så de slipper for turen til hospitalet.

  • Min Sundhedsplatform er også tilgængelig via app’en MinSP.

Redaktør