Sundhedsplatformen - fremskridt efter hård omstilling

​Sundhedsplatformen blev indført på alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland fra maj 2016 til november 2017.

Sundhedsplatformen samler alle patientens informationer i én elektronisk journal og giver personalet et fælles arbejdsredskab. IT-systemet har medført en omfattende forandring: Personalet skal ændre arbejdsgange, og systemet skal fortsat videreudvikles. Forbedringer har dog vist sig, og systemet er bygget til fremtidens behov.

Mange af fortidens it-problemer er løst

Før Sundhedsplatformen havde hospitalerne et kludetæppe af forældede it-systemer. Medarbejderne skulle logge ind i flere systemer, og de var frustrerede over langsomme it-systemer, der jævnligt gik ned. Det var svært at få overblik, og data var ofte uaktuelle eller svære at finde og dele mellem afdelinger og hospitaler. 

Sundhedsplatformen har løst mange af fortidens it-problemer. Det er et hurtigt og stabilt system – oppetiden er typisk over 99,8 %. Medarbejderne slipper for at logge på forskellige systemer. Sundhedsplatformen samler alle de funktioner, personalet bruger mest; fx ved medicinering, dokumentation, stuegang, operationsbooking og bestilling af laboratorieprøver.

Omfattende forandring – komplekse arbejdsgange skal ændres

Med Sundhedsplatformen skal medarbejderne ændre arbejdsgange, roller og rutiner. Især læger, sygeplejersker og sekretærer skal arbejde på nye måder. Arbejdsgangene i sundhedsvæsenet er komplekse, og omstillingen tager derfor flere år. Sundhedsplatformen skal fortsat forbedres rent teknisk, men indarbejdelsen af nye arbejdsgange handler også om kulturforandring, ledelse og uddannelse.

Stadig udfordringer – men storstilet indsats skaber fremskridt

Sundhedsplatformen har skabt debat både internt og eksternt. En brugerundersøgelse fra marts 2018 viser, at 27 % af medarbejderne er tilfredse, 40 % er utilfredse, mens 32 % hverken er tilfredse eller utilfredse. Selvom Sundhedsplatformen fungerer bedre og bedre, er der stadig udfordringer. 

Fx er medicin-håndteringen for besværlig, og der er svært at trække data ud til forskning og planlægning. En række forbedringer udføres derfor i efteråret, og i februar 2019 opgraderes systemet. 

Alle læger får individuel hjælp, så de bruger flere smarte funktioner i Sundhedsplatformen. Desuden er et korps af læger uddannet til at udføre tekniske justeringer og tilpasse Sundhedsplatformen til behovene på den enkelte afdeling.

Hospitalernes aktivitet er oppe igen 

De første forbedringer og fremskridt har vist sig. I Region Hovedstaden steg hospitalernes aktivitet med 1 procent fra 2016 til 2017, så den nu er højere end før Sundhedsplatformen. Det går også fremad med at få registreret undersøgelser og behandlinger, og behandlingen af patienter i kræftpakkeforløb er igen på niveaumed tiden før Sundhedsplatformen. 80 % behandles inden for anbefalet tid – svarende til de andre regioner.

Bedre patientsikkerhed, kvalitet og patientinddragelse

Sundhedsplatformen har medført flere forbedringer af kvaliteten og patientsikkerheden. Før kunne der gå timer og dage, før lægens indtalte oplysninger kom ind i systemet – dermed kunne vigtig information blive overset. 

Nu dokumenterer lægerne direkte i Sundhedsplatformen, så data straks er tilgængelige. I udvalgte behandlingsforløb forenkler Sundhedsplatformen personalets arbejde, fordi lægen kan bestille fx fysioterapi, røntgenundersøgelse, blodprøver, medicin og indlæggelse i én arbejdsgang. Sundhedsplatformen har også ført til, at kommunerne hurtigere får besked, når en patient udskrives, så fx hjemmeplejen kan stå parat.

Sundhedsplatformen betyder, at patienterne kan spille en mere aktiv rolle. De kan nemt følge deres behandling via Min Sundhedsplatform. Her kan de fx få svar på spørgsmål, se prøvesvar, forberede besøg og booke tid til udvalgte undersøgelser. Min SP findes nu også som app, så der er hurtigere adgang.


Redaktør