Eksempler på telemedicinske initiativer

​Region Hovedstaden byder på mange forskellige telemedicinske initiativer. Her kan du læse eller se film om nogle af initiativerne

​Patienter med hjertesvigt kan måle og registrere hjemme​

Til brug for måling og registrering vil patienterne få it-udstyr leveret derhjemme. Patienten bliver kontaktet af sundhedspersonalet, som holder øje med informationerne, hvis de mener det er nødvendigt. Der er også mulighed for at lave videokonferencer mellem patient og kliniker på hospitalet.

 

Løsningen tilbydes patienter tilknyttet:

  • Herlev Hospital
  • Bornholm Hospital
  • Hvidovre Hospital

Patienter med sår på fødder og ben kan blive hjemme

Hjemmesygeplejersken kan via sin computer eller mobiltelefon skrive alle observationer om såret ind i en sårjournal samt sende billeder. Herefter kan hun korrespondere med specialisten på hospitalet, så patienten opnår hurtig og optimal behandling.

Løsningen tilbydes pt. på følgende hospitaler i samarbejde med 29 kommuner:

  • Hillerød Hospital, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sårambulatoriet
  • Herlev og Gentofte Hospitaler, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sårambulatoriet TA114, Herlev.
  • Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler,  Videnscenter for sårheling, Bispebjerg,
  • Bornholm Hospital, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sårambulariet
  • Amager og Hvidovre hospitaler, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sårambulatoriet,Hvidovre
  • Rigshospitalet, Finsencentret, Onkologisk Klinik
Redaktør