Best practice på praktikpladsområdet

Region Hovedstaden har i 2016 arbejdet for best practice på praktikpladsområdet indenfor byggeanlægsbranchen. I februar 2017 lanceres så Best Practice analysen.

Bygherrers Vej til Flere Praktikpladser

Lad os få det til at virke i fællesskab

Danmark kommer til at mangle faglærte. Op mod 70.000 i 2025. Det koster vækst og arbejdspladser – og det koster det gode liv – hvis ikke vi formår at uddanne næste generation faglærte.

Bygge- og anlægsbranchen er en af vores helt udsatte brancher. Op mod 4.500 jobs blev ikke besat i efteråret 2016, viser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering's seneste opgørelse.

Samtidig er vores byggeaktiviteter historisk høje – offentlige bygherrer investerer samlet op mod 125 milliarder de næste 10 år på nye hospitaler, universiteter, almenboligrenoveringer og store anlægsarbejder som broer, baner og veje.

Derfor har vi en fælles opgave. Vi skal få det til at virke.

Region Hovedstadens analyse ”Flere praktikpladser – anbefalinger til bygherrer ud fra Best Practices” er første skridt til at samle og formidle viden om, hvad der rent faktisk virker, når vi skal uddanne fremtidens faglærte i vores byggerier. Anbefalingerne er lavet af konsulentvirksomheden Responsible Assets.  

Vi henvender os til jer bygherrer, som oplever udfordringerne med at skabe praktikpladserne. Om det så er gennem klausuler eller frivilligt baserede modeller. Og vi har trukket på de bedste erfaringer fra jer, der er i gang.

I Region Hovedstaden bruger vi uddannelsesklausuler i vore egne hospitalsbyggerier og frivilligt baserede modeller i vores regionale udviklingsprojekter, hvor vi samarbejder med erhvervsskoler, kommuner og organisationer.  Det er vores sigte, at alle os bygherrer – private som offentlige – får et fælles sprog og kendskab til de modeller, der virker. Så vi får skabt en mere smidig og ensartet forvaltning, der baner vejen for flest mulige praktikpladser.  

Konferencen: Bygherrers vej til flere praktikpladser

Konferencen "Bygherrers Vej til Flere Praktikpladser" blev afholdt fredag d. 24. februar 2017.

Til højre kan du se programmet for konferencen.

Til højre finder du desuden Anbefalinger til Bygherrer, Baggrundsrapporten og de 3 Best Practice Cases.

Kontakt:

Annemaj Bengtson-Jensen

Telefon: 38 66 55 69

Mobil: 23 42 44 57

Mail: annemaj.bengtson-jensen@regionh.dk

Redaktør