Karrierebutikken - Copenhagen Skills 2016

Der er masser af praktipladser til unge, der vælger at begynde på en erhvervsuddannelse.

I Karrierebutikken ved Copenhagen Skills 2016, kunne man høre om i hvilke brancher, der er ledige praktikpladser, samt hvordan man kontakter en virksomhed.

Karrierebutikken var standen, hvor folkeskoleelever kunne få fif til, hvordan man bedst præsenterer sig selv for en virksomhed, når man søger en praktikplads. Herefter kunne eleverne møde virksomheder, der blandt andet står og mangler elever og lærlinge.

Da Copenhagen Skills blev afholdt d. 26.-27. oktober 2016 havde Karrierebutikken en masse besøgende, der mødte de dygtige coaches i standen. Coachene hjalp de unge med at klæde sig på til søgningen af en praktikplads, hvorefter de mødte virksomheder som NCC, Kemp-Lauritzen, Novo Nordisk, Supportteamet, Region Hovedstaden og projektet Fremtidens Maritime Håndværker, der gerne ville tage en snak om de ledige praktikpladser hos dem.

Da Karrierebutikken var en success, vil standen også være en del af Copenhagen Skills 2017.

Med Karrierebutikken vil Region Hovedstaden og virksomhederne vise, at der findes masser af praktikpladser inden for industrien, bygge/anlæg- og kontorområdet, til unge der vil starte som lærling/elev på en erhvervsuddannelse.

Under praktikken får man løn, får et netværk og tager samtidig de første skridt mod en god karriere med gode løn- og ansættelsesmuligheder, når man er færdiguddannet.

Tjek også praktikpladsen.dk eller kontakt den erhvervsskole, som virker interessant, og hør mere om mulighederne for en praktikplads.

Den regionale praktikpladsenhed hjælper erhvervsskolerne i deres arbejde med at finde og skabe nye praktikpladser, samt informerer og vejleder virksomheder omkring sociale klausuler.

Du kan downloade vores flotte postkort fra standen, der indeholder gode råd og vejledning til, hvordan man søger en praktikplads, samt hvordan du som forælder kan hjælpe dit barn i søgningen her:

Coachens gode råd

Gode råd fra virksomhederne

Sådan bliver du rolig og glad

Hjælp dit barn på vej

 

Videoen er produceret af Wanek Myrner A/S for  Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.


Redaktør