På vej mod bedre og billigere sclerosebehandling

Hvert år rammes omkring 400 danskere af sclerose. Sygdommen har været en gåde for forskerne i årevis, men i løbet af de seneste fem år er der kommet flere effektive behandlinger på markedet. På Dansk Multipel Sclerose Center behandler man 1.800 patienter om året – og centeret er blandt de førende på verdensplan i forskning i såvel som behandling afsclerose. Professor ved Københavns Universitet Per Soelberg Sørensen fortæller her blandt andet om, hvordan centeret forsøger at finde billigere veje til en mere effektiv behandling af sygdommen.

Hvad er sigtet med jeres arbejde – og hvordan kommer det patienterne til gavn?​

- Vores arbejde er delt i to: Det kliniske arbejde og forskningen. Det betyder, at vi er i stand til at give patienterne et meget højt specialiseret behandlingstilbud på centeret; vi er med til at gennemprøve de nyeste medicinske behandlinger i samarbejde med medicinalvare-
industrien, men vi gennemfører også mange undersøgelser af behandlinger, som ikke er interessante for industrien, fordi der ikke er kommercielle muligheder i dem.

Hvordan har I organiseret jeres (sam-)arbejde?​​


- Som sagt bedriver vi både forskning og behandling på centeret, og vi har et aktivt samarbejde på tværs af landet i Dansk Multipel Sclerose Gruppe. Det sikrer, at vi har fælles retningslinjer for både behandling og monitorering af sygdommen i hele Danmark. Forskningsmæssigt arbejder vi tæt sammen med afdelinger og forskningsgrupper fra hele verden.

Hvad er det største, I har opnået de senere år?​​

- Vi har gennemført en stor undersøgelse, hvor vi påviste, at man ved at supplere den gængse medicinske behandling med binyrebarkhormon kan forøge effekten væsentligt. Det er ekstra interessant, fordi det er en meget billig måde at modificere behandlingen på – og derfor også et område, som medicinalindustrien ikke umiddelbart har den store interesse i at forske i.
Det er almindelig kendt, at behandlingseffekten af en række biologiske behandlinger svinder hos nogle sclerosepatienter, men man har ikke vidst hvorfor, før det blev påvist, at der dannes antistoffer i kroppen mod mange af de eksisterende behandlingsformer. Vi har vist, hvordan det er nødvendigt at måle antistofferne hos alle patienter, og derfor er det i dag blevet standard at måle antistofferne, når man behandler patienterne med disse stoffer.
Og endelig har vi gennem de senere år forsøgt og lykkedes med at finde biomarkører – dvs. molekyler i blodet, som fortæller noget om sygdommen og behandlingens effekt. Disse biomarkører er vigtige for den videre forskning, hvor man kan bruge dem til at se, om der er biologisk respons på en ny behandlingsform.

Hvad håber I, bliver det næste skridt?​​


- Vi er i gang med en række forskellige behandlingsforsøg, hvor vi undersøger, om man kan forbedre behandlingen af mere fremskreden sclerose. Her bruger vi netop biomarkørerne til at se, om både nye og kendte behandlinger har en effekt. Håbet er naturligvis at blive bedre i stand til at behandle sclerose i et fremskredet stadie.
Desuden håber vi at finde en forklaring på, hvorfor antallet af kvinder med sclerose er fordoblet de seneste 25 år, så sygdommen i dag er mere end dobbelt så hyppig hos kvinder. Forklaringen skal måske findes i nogle hormonlignende stoffer, fordi hormoner reagerer forskelligt hos mænd og kvinder. Som led i samme studie vil vi også undersøge, om d-vitamin kan være en beskyttende faktor for forløbet af sclerose.​
Redaktør