Store resultater med de mindste teknologier

På Danmarks Tekniske Universitets Institut for Mikro- og Nanoteknologi arbejder man tæt sammen med en række af Region Hovedstadens hospitaler for at udvikle nye medicinske teknologier – blandt andet til en forbedret kræftdiagnosticering og -behandling. Faktisk er instituttet et af Danmarks mest innovative miljøer, målt på antallet af patenter – og det giver genlyd i hele verden, fortæller seniorforsker Thomas L. Andresen.

​Hvad er sigtet med jeres arbejde – og hvordan kommer det patienterne til gavn?​

- Vi arbejder for at øge forståelsen af biomaterialer i nanostørrelse, som kan anvendes i sundhedsarbejdet. Det vil sige materialer, som er egnet til at interagere med kroppen; det kan være både biologiske og syntetiske materialer. Vi forsøger løbende at få en bedre forståelse af materialernes egenskaber, så vi kan blive bedre til at designe materialer uden uheldige bivirkninger – og det kan på lidt længere sigt åbne op for mange nye teknologier til det kliniske arbejde.

Hvordan har I organiseret jeres (sam-)arbejde?​​


- Vi samarbejder meget bredt med forskellige faglige miljøer i store forskningsprojekter. I vores arbejde med at bygge bro fra laboratorieniveau til det kliniske arbejde på hospitalerne har vi brug for at samarbejde med fx læger og dyrlæger, som vi blandt andet finder på regionens hospitaler, på Panum Instituttet og i udlandet. Vi samarbejder også med personer med en specialviden på det materialemæssige område – og endelig har vi et godt og tæt samarbejde med mange virksomheder, når vi arbejder med at kommercialisere de teknologier, vi udvikler.

Hvad er det største, I har opnået de senere år?​​​


- En måde at måle vores succes på er at se på, hvor mange patenter og licensaftaler, vi har tegnet på de teknologier, vi har udviklet. Og i de senere år har kurven været stejlt opadgående. Vi har blandt andet udviklet et nyt kontraststof baseret på nanopartikler, som kan bruges til scanning af kræftpatienter. Med det nye stof kan man visualisere kræftsvulsten på en måde, som man ikke er i stand til i dag – hvilket giver nye muligheder for at opdage kræftknuder i et tidligt stadig og dermed åbne op for en mere effektiv behandling.
Vi har også udviklet et elektronisk plaster, som kan måle puls og iltmætning i blodet – og sende disse målinger til en modtager et andet sted. Der er altså indbygget mikroelektronik i selve plasteret, og det kan eksempelvis bruges til fjernovervågning af patienter – eller til at give et konstant billede af en indlagt patients tilstand.

Hvad håber I, bliver det næste skridt?​

- Lige nu bliver det næste helt store skridt at vise, at de mange forskellige teknologier, vi har udviklet, både virker og gør en forskel i det kliniske arbejde. Kan plasteret, jeg talte om før, fx være en støtte for de kliniske beslutningsprocesser? Kan det være en hjælp til at overvåge patienter, der er udskrevet? Det er et succeskriterium for vores arbejde, at vores nye teknologier faktisk ender med at blive til nye virksomheder – og det er det, vi står overfor lige nu. At realisere potentialet i vores forskningsarbejde.
Men derudover har vi også mange nye projekter i støbeskeen. Blandt andet inden for bloddiagnostik, hvor vi undersøger nye metoder til at diagnosticere kræft, som måske kan afløse mange af de dyre scanninger i fremtiden.
Redaktør