Kræftbehandling på højeste internationale niveau

På Onkologisk Klinik på Rigshospitalet arbejder de konstant for, at behandling og pleje af kræftpatienter skal være på det højeste internationale niveau. På afdelingen varetager de alle former for ikke-kirurgisk behandling og driver samtidig en omfattende kræftforskning. Professor ved Københavns Universitet og klinikchef Hans von der Maase fortæller her om, hvordan deres patienter meget tidligt i forløbet får del i de nyeste behandlingsfremskridt.​

​​​

​Interview med Professor og klinikchef Hans von der Maa​se​

Længde: 00:04:05

Hvad er sigtet ​​​med jeres arbejde – og hvordan kommer det patienterne til gode?​ 

- Patienterne skal kunne føle sig sikre på, at de hos os får den bedst mulige behandling og pleje. For os er det afgørende, at patienter og pårørende, uanset om vi har et behandlingstilbud til dem eller ej, oplever, at vi kerer os om dem. Det kræver, at vi er involveret i den nyeste kliniske kræftforskning, så vores patienter meget tidligt i forløbet kan få del i de forskellige fremskridt, enten direkte i forbindelse med behandlingsforsøgene eller meget hurtigt efter nye positive resultater, idet vi implementerer disse i vores behandling så hurtigt som overhovedet muligt.

Hvordan har​ I organiseret jeres (sam-)arbejde? ​

- Vi har seks diagnoserelaterede teams med hver deres specialer, som fysisk er etableret som integrerede afsnit med både ambulatorium og sengeafsnit. Denne opdeling sikrer, at vi har topeksperter inden for hver enkelt kræftsygdom, og at vores personale hele tiden har mulighed for at holde sig ajour med ny viden og forskning inden for deres område. Vores kliniske kræftforskning foregår som en integreret og helt afgørende del af vores behandling og pleje. Vi har hele tiden ca. 80 igangværende behandlingsforsøg kørende, hvilket kun kan lade sig gøre, fordi vi har opbygget en stor og meget professionel ’Klinisk Forskningsenhed’. Den varetager alle de utallige administrative opgaver, der er absolut nødvendige for at sikre de mange lovmæssige og etiske krav, der skal være tilstede for at drive klinisk forskning.

Hvad er det ​største, I har opnået de senere år? ​​

- Vi har været med helt fremme i udviklingen af markante behandlingsfremskridt inden for bl.a. brystkræft, hjernekræft, blærekræft, testikelkræft og æggestokkræft. Vores fase 1 enhed, hvor de allertidligste kliniske forsøg med nye kræftlægemidler afprøves, har opnået international anerkendelse, og vi bliver i dag betragtet som en yderst attraktiv samarbejdspartner ved afprøvning af helt ny kræftmedicin. Derfor kan vi i mange tilfælde tilbyde en behandling til danske kræftpatienter, hvor der ellers ikke findes et behandlingstilbud.

Hvad håbe​r I, bliver det næste skridt?​

- Behandlingsfremskridt vil fremover primært være baseret på viden om kræftcellers basale egenskaber, dvs. cellernes molekylærbiologiske og genetiske egenskaber. Derfor satser vi på et tiltagende samarbejde mellem den kliniske og basale kræftforskning både nationalt og internationalt. Målet er at kunne kortlægge hver enkelt patients genprofil i kræftvævet, hvilket kan hjælpe os med at udpege den bedst mulige behandling. Det kan lyde som fremtidsmusik - men i realiteten forventer vi i løbet af ganske kort tid at kunne kortlægge en genprofil i kræftvævet for alle patienter, som henvises til vores fase 1 enhed, og for alle patienter som henvises til klinikken med spredning af en kræftsygdom uden kendt udgangspunkt. Men vi har også store forventninger til fx rehabilitering og palliation (lindrende behandling). Vi har netop fået et palliativt afsnit, hvilket utvivlsomt vil optimere kvaliteten af den smertelindrende behandling, som vi kan tilbyde vores patienter.
Redaktør